Atuagagdliutit

Árgangur
Útgáva

Atuagagdliutit - 09.11.1978, Síða 12

Atuagagdliutit - 09.11.1978, Síða 12
motorip orssugsså erKarsautigmgilåt méraunivtinit OKalugtunenartarpu- gut upalungaersimanigssamik. måna- le hjemmestyre erKunialerparput ma- lungnartumik upalungaersartOKariå- ngitsoK. anutip tigunigsså piarérsi- mavfigineKaraluarporme, kisiåne mo- torip orssugsså emarsautigineKanga- ngilaK. nuånisångilardlo aKugtusav- dlune angatdlårne kaligtitugssame. isumaKartOKåsångilaK hjemmesty- re KilanåreKissarput pilerpat issiging- nårtuinauneK KångiukumårtOK. su- mutdlunlme sulivfenarfingmut ise- ruvta sujumugagssavut ukOjumårtut Kavdlunåt, tåssa nangminerssorneru- nivtinik aningaussalersuissut suliag- ssartainigdlo ingerdlatsissut. aniguvtale nåpitarumårpavt kalåt- dht inhsugtorpagssuit sulivfigssaKå- ngitsut, pakatsisimassut nangminer- ssornerulernerup isumamut uniunera- nik. nangminerssornerulerneK sukut tugdlusimårutigssåusava atutilerne- rane ilimagineKartutut kalåtdlit inu- sugtut tQsintiligpagssuit sulivfigssa- Kåsångigpata? inuiaKatigitdle ima ikigtigaugut kalålen inusugtoa atau- serdlunit sulivfigssaerutariaKångika- luardlune. nangminerssornerulerneK erautiså- ngilarput aaut tigujumåinardlugo. a- jusaKaorme politikerit piukorsimaKi- ssut tupigdliamingnit uterfigineKar- dlutik nerissåusagpata! tamavta takordlorsinauvarput nu- navtine inunen KanOK endgsinångit- sigisassoK nangminerssulernerme inQsugtorpagssuit issigingnårtufnåu- sagpata. nangminerssornerulernigssaK Ka- non imanartugssan påserérparput. si- latusårnerungåsaoK måna pim&rut- dlugo pilerssårusiornenalerpat or- ssugssålo emarsautigineKalerpat, tå- ssa inusugtorpagssuarnik iliniartitsi- gasuarnigssan tugdlusimårdlutik ima onarsinaulersugssanik: nangminerssornerulerneK uvagut nangminea pigårput, uvagut inger- dlåparput. aKumik tigumissut ersi- ssutigssaaångitdlat. nangminerssornerulernigssap tåg- dlugtå tåssa inusugtut sulivfigssaKå- ngitsut. uvdlumikut ajornartorsiutit angnerssåt imigagssamingilaK ta- isauvordle sulivfigssaKartitsinig- ssaK: 1979-ime nangminerssorneruler- nigssaK någgårKuneKåsagpat pissuti- viussugssaK tåssa inusugtut sulivfig- ssanarnigssåta erssitsumik pimdruta- migdlo ajugauvfiginiardlugo autdlar- tisimånginera. hjemmestyre amerdlanerit issigåt pisimassugssatut pingårtutut, ne- riugdluarfigineKarpordlo uvdloa su- jugdlermit avdlångutinik pisimasso- Karnigsså. taimåitoaarnigssåle aular- nardlulnarpoK. måname peaångilagut pilerssårumik inerigkamik åtatau- ssaK tuginardlugulushK atuleriåni- narmik. ukiut arfinigdlit pivfigssarisimava- vut. månale politikerit OKarput aaflt tigutinago aanon iliortOKarsinåungit- SOK. tamåna utorKatsissutéinåunginer- poK sitdlimaniarsimånginermut? Søges Mandskab til reje hæktrawler Ny 115 fods rejetrawler med en fabrikskapa- citet på 18 tons pr. døgn søger Skipper Styrmand Maskinmester Kok samt 6 stabile fiskere med erfaring. Skibet forventes i drift 1.3.1979. — Henv.: NISSA TRAWL Boks 196.3900 Godthåb GULDBARRE - sin vægt værd - OKimåissutsimisutdle nalitutigissoK Tornr Den første grønlandske tandlæge hedder Karl Lennert. Han er 28 år og stammer fra Sisimiut. Efter real- eksamen i Nuuk i 1968 var han et år på „high school" i USA og tog studentereksamen fra Grenå Gym- nasium i 1972. De følgende 6 år studerede han på Tandlægehøjskolen i København og kom til tandkli- nikken i Nuuk som nybagt tandlæge for et par måneder siden. pernåumik kalåtdlimi’k kigutit nakorsartårpugut, tåssalo 28-inik ukiulik Karl Lennert, sisimiormio, Henda åma Emilie Lennertip ernerat. 1968-ime NQngme realskolime soraerumérnerme kingorna ukioK atauseK AmerikamTpoK atuardlune tauvalo 1972-ime Grenåme gymnasiame illniarnertOtut soraerumérdlune. ukiut arfinigdlit tugdlit kigutinut nakorsagssat atuarfiånipoK Københavnime inerdlåjuvdlunilo NQngme kigutile- rivfingme atorfinigdlune ukiarme. Karl Lennert pilerssåruteKarpoK ukiut 2-4 NQngmTniardlune tauvalo ig- dloKarfingmut avdlanut nOsavdlune. Spæk til motoren tænker man ikke på Det kan ikke være særlig attråværdigt at være skip- per på en skude, som kun kan slæbes Kommentar af Jørgen Fleischer Fra barnsben fortæller man os, at man skal være beredt. Men nu er man i færd med at indføre hjemmestyre uden synderlige for- beredelser. Man er ganske vist rede til at tage roret. Men spæk til motoren, det tænker man ikke meget på. Det kan ikke være sær- lig attråværdigt at være skipper på en skude, som kun kan slæbes. Man skal endelig ikke tro, at grønlænderens tilskuerrolle er forbi, når det med forventning imødesete hjemmestyre kommer. Det første, vi møder på en hvil- ken som helst institution, vil til den tid være d'anske mennesker, som bekoster vort hjemmestyre cg får det op at stå. Men udenfor vil vi rende på mange arbejdsløse unge grønlæn- dere, som er skuffede over udfal- det af hjemmestyret. Hvordan kan vi være stolte af nyordningen, når tusindvis af un- ge grønlændere skal være arbejds- løse, som prognoserne forudser? Man skulle ellers tro, at vi er så lille et folk, at ikke et eneste ungt menneske behøver at være ar- bejdsløs. Vi skal ikke indføre hjemme- styre af ren og skær magtbegær. Det vil jo ikke være morsomt for de alt for ivrige, hvis deres tupi- lak kommer tilbage til dem selv cg æder dem! Livet under hjemmestyre med de mange unge tilskuere bliver absolut ikke fredeligt. Nu ved vi, hvad hjemmestyre- modellen er. Det vil være fornuf- tigt, hvis man nu for alvor be- gynder at tænke på spækket til motoren, og det er en hurtig mas- seuddannelse af unge mennesker, som med stolthed i stemmen vil kunne sige: Hjemmestyret er vort. Vi driver det selv. Rorgængerne har intet at frygte. Hjemmestyrets skygge er net- op den store ungdomsarbejdsløs- hed. Det vanskeligste problem i dagens Grønland ligger ikke i spiritussen. Det er den store ung- domsarbejdsløshed. Hvis man skal uvdlut pissårfigssuit nagdliutingi- katdlarmata Omånap encåne mé- rausimassugut Andap palasitut atuarfiuvdlo pissortåtut angala- ssarnera puigugagssaringilarput. palase KaKugo tikisassoK tusåina- rångavtigo Kilanårilerértarput, ti- kikune atuartunik misilinigsså Ki- lanårnarugtorångat. ilame atuar- fingme taima piuitsuvdlune tiki- simariardlune isertarame timiussi- arssuit (igfiarssuit) atuartunut av- guagagssat nagsardlugit, asulume kilitakutdlagssussarivdlutik, pala- simit Kimagsautigssat. tamånåinardle erKaissagssåungi- laK méraugavta nipe tusartagar- put sule uvdlumimut takordlor- dlugulo tusarKortarpara. ukiåkut Anda nunaKarfivtinut tikitarångame, unukut nålagiar- titsissarnera alianaitsut ilagissar- påt. oKalugfinguaK nanerusersor- simassoK alutornardluinartarpoK nålagiarfigalugo, palase erinagig- cpfordre folk til at stemme nej til hjemmestyre i 1979, så må årsa- gen netop være, at man ikke i dag gennem oprettelse af nye arbejds- pladser er begyndt at mane ar- bejdsløshedens spøgelse i jorden. Mange anser hjemmestyre som en vigtig begivenhed. Man for- venter, at der sker ændringer al- lerede den første dag. Men det er helt tvivlsomt. Vi har jo ikke en færdig plan, der kan sættes i kraft ved at trykke på en knap. Vi har haft seks år til at tage imod hjemmestyret. Men nu si- ger vore politikere: Vi kan intet gøre, før vi overtager roret. Er det ikke bare en undskyld- ning for ikke at være beredt? dluinardlune erinersårtoK tusar- nåjutigalugo, nipe méraugaluartu- ne kivdlisimanångitsungitsoK. inuit puigunaitsoKartarput tai- måitutdlo Anda ilagåt, umånar- miut erKåmiutdlo Andamit puigu- naitsunik erKaimassaKarunarput, 1950-ime aprilip 29-ne Anda nag- gåmik tJmåname KeKartitsingmat upernardlune silarssuak alianait- dlerugtortoK KenartitsineK iner- mat OKalugfigssup kussanaKissup isåriåta sujoråne tugsiut „Guter- put Kutsingnermio" ilagingnut a- tortingmago, inugpagssuarnit ava- tangerneKarsimavdlune. månale Kasuersårfigssamine 4- lerpoK, ateK Anda palase sineriag- ssuavtine puigorneKarnavérdlugo, ilagingne sulinermine inuinartut- dlo sulivfigissamine inoKatauner- mine. erKaineKarnera atandnartule! Julius Tobiassen Igdlorssuit, OmånaK. palase Anda Høegh 12

x

Atuagagdliutit

Beinleiðis leinki

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.