Atuagagdliutit - 09.11.1978, Blaðsíða 12
motorip orssugsså
erKarsautigmgilåt
méraunivtinit OKalugtunenartarpu-
gut upalungaersimanigssamik. måna-
le hjemmestyre erKunialerparput ma-
lungnartumik upalungaersartOKariå-
ngitsoK. anutip tigunigsså piarérsi-
mavfigineKaraluarporme, kisiåne mo-
torip orssugsså emarsautigineKanga-
ngilaK. nuånisångilardlo aKugtusav-
dlune angatdlårne kaligtitugssame.
isumaKartOKåsångilaK hjemmesty-
re KilanåreKissarput pilerpat issiging-
nårtuinauneK KångiukumårtOK. su-
mutdlunlme sulivfenarfingmut ise-
ruvta sujumugagssavut ukOjumårtut
Kavdlunåt, tåssa nangminerssorneru-
nivtinik aningaussalersuissut suliag-
ssartainigdlo ingerdlatsissut.
aniguvtale nåpitarumårpavt kalåt-
dht inhsugtorpagssuit sulivfigssaKå-
ngitsut, pakatsisimassut nangminer-
ssornerulernerup isumamut uniunera-
nik.
nangminerssornerulerneK sukut
tugdlusimårutigssåusava atutilerne-
rane ilimagineKartutut kalåtdlit inu-
sugtut tQsintiligpagssuit sulivfigssa-
Kåsångigpata? inuiaKatigitdle ima
ikigtigaugut kalålen inusugtoa atau-
serdlunit sulivfigssaerutariaKångika-
luardlune.
nangminerssornerulerneK erautiså-
ngilarput aaut tigujumåinardlugo. a-
jusaKaorme politikerit piukorsimaKi-
ssut tupigdliamingnit uterfigineKar-
dlutik nerissåusagpata!
tamavta takordlorsinauvarput nu-
navtine inunen KanOK endgsinångit-
sigisassoK nangminerssulernerme
inQsugtorpagssuit issigingnårtufnåu-
sagpata.
nangminerssornerulernigssaK Ka-
non imanartugssan påserérparput. si-
latusårnerungåsaoK måna pim&rut-
dlugo pilerssårusiornenalerpat or-
ssugssålo emarsautigineKalerpat, tå-
ssa inusugtorpagssuarnik iliniartitsi-
gasuarnigssan tugdlusimårdlutik ima
onarsinaulersugssanik:
nangminerssornerulerneK uvagut
nangminea pigårput, uvagut inger-
dlåparput. aKumik tigumissut ersi-
ssutigssaaångitdlat.
nangminerssornerulernigssap tåg-
dlugtå tåssa inusugtut sulivfigssaKå-
ngitsut. uvdlumikut ajornartorsiutit
angnerssåt imigagssamingilaK ta-
isauvordle sulivfigssaKartitsinig-
ssaK: 1979-ime nangminerssorneruler-
nigssaK någgårKuneKåsagpat pissuti-
viussugssaK tåssa inusugtut sulivfig-
ssanarnigssåta erssitsumik pimdruta-
migdlo ajugauvfiginiardlugo autdlar-
tisimånginera.
hjemmestyre amerdlanerit issigåt
pisimassugssatut pingårtutut, ne-
riugdluarfigineKarpordlo uvdloa su-
jugdlermit avdlångutinik pisimasso-
Karnigsså. taimåitoaarnigssåle aular-
nardlulnarpoK. måname peaångilagut
pilerssårumik inerigkamik åtatau-
ssaK tuginardlugulushK atuleriåni-
narmik.
ukiut arfinigdlit pivfigssarisimava-
vut. månale politikerit OKarput aaflt
tigutinago aanon iliortOKarsinåungit-
SOK.
tamåna utorKatsissutéinåunginer-
poK sitdlimaniarsimånginermut?
Søges
Mandskab til reje hæktrawler
Ny 115 fods rejetrawler med en fabrikskapa-
citet på 18 tons pr. døgn søger
Skipper
Styrmand
Maskinmester
Kok
samt 6 stabile fiskere med erfaring.
Skibet forventes i drift 1.3.1979. — Henv.:
NISSA TRAWL
Boks 196.3900 Godthåb
GULDBARRE
- sin vægt værd
- OKimåissutsimisutdle nalitutigissoK
Tornr
Den første grønlandske tandlæge hedder Karl Lennert. Han er 28 år og stammer fra Sisimiut. Efter real-
eksamen i Nuuk i 1968 var han et år på „high school" i USA og tog studentereksamen fra Grenå Gym-
nasium i 1972. De følgende 6 år studerede han på Tandlægehøjskolen i København og kom til tandkli-
nikken i Nuuk som nybagt tandlæge for et par måneder siden.
pernåumik kalåtdlimi’k kigutit nakorsartårpugut, tåssalo 28-inik ukiulik Karl Lennert, sisimiormio, Henda
åma Emilie Lennertip ernerat. 1968-ime NQngme realskolime soraerumérnerme kingorna ukioK atauseK
AmerikamTpoK atuardlune tauvalo 1972-ime Grenåme gymnasiame illniarnertOtut soraerumérdlune. ukiut
arfinigdlit tugdlit kigutinut nakorsagssat atuarfiånipoK Københavnime inerdlåjuvdlunilo NQngme kigutile-
rivfingme atorfinigdlune ukiarme. Karl Lennert pilerssåruteKarpoK ukiut 2-4 NQngmTniardlune tauvalo ig-
dloKarfingmut avdlanut nOsavdlune.
Spæk til motoren
tænker man ikke på
Det kan ikke være særlig attråværdigt at være skip-
per på en skude, som kun kan slæbes
Kommentar af Jørgen Fleischer
Fra barnsben fortæller man os,
at man skal være beredt. Men nu
er man i færd med at indføre
hjemmestyre uden synderlige for-
beredelser. Man er ganske vist
rede til at tage roret. Men spæk
til motoren, det tænker man ikke
meget på. Det kan ikke være sær-
lig attråværdigt at være skipper
på en skude, som kun kan slæbes.
Man skal endelig ikke tro, at
grønlænderens tilskuerrolle er
forbi, når det med forventning
imødesete hjemmestyre kommer.
Det første, vi møder på en hvil-
ken som helst institution, vil til
den tid være d'anske mennesker,
som bekoster vort hjemmestyre
cg får det op at stå.
Men udenfor vil vi rende på
mange arbejdsløse unge grønlæn-
dere, som er skuffede over udfal-
det af hjemmestyret.
Hvordan kan vi være stolte af
nyordningen, når tusindvis af un-
ge grønlændere skal være arbejds-
løse, som prognoserne forudser?
Man skulle ellers tro, at vi er så
lille et folk, at ikke et eneste ungt
menneske behøver at være ar-
bejdsløs.
Vi skal ikke indføre hjemme-
styre af ren og skær magtbegær.
Det vil jo ikke være morsomt for
de alt for ivrige, hvis deres tupi-
lak kommer tilbage til dem selv
cg æder dem!
Livet under hjemmestyre med
de mange unge tilskuere bliver
absolut ikke fredeligt.
Nu ved vi, hvad hjemmestyre-
modellen er. Det vil være fornuf-
tigt, hvis man nu for alvor be-
gynder at tænke på spækket til
motoren, og det er en hurtig mas-
seuddannelse af unge mennesker,
som med stolthed i stemmen vil
kunne sige: Hjemmestyret er vort.
Vi driver det selv. Rorgængerne
har intet at frygte.
Hjemmestyrets skygge er net-
op den store ungdomsarbejdsløs-
hed. Det vanskeligste problem i
dagens Grønland ligger ikke i
spiritussen. Det er den store ung-
domsarbejdsløshed. Hvis man skal
uvdlut pissårfigssuit nagdliutingi-
katdlarmata Omånap encåne mé-
rausimassugut Andap palasitut
atuarfiuvdlo pissortåtut angala-
ssarnera puigugagssaringilarput.
palase KaKugo tikisassoK tusåina-
rångavtigo Kilanårilerértarput, ti-
kikune atuartunik misilinigsså Ki-
lanårnarugtorångat. ilame atuar-
fingme taima piuitsuvdlune tiki-
simariardlune isertarame timiussi-
arssuit (igfiarssuit) atuartunut av-
guagagssat nagsardlugit, asulume
kilitakutdlagssussarivdlutik, pala-
simit Kimagsautigssat.
tamånåinardle erKaissagssåungi-
laK méraugavta nipe tusartagar-
put sule uvdlumimut takordlor-
dlugulo tusarKortarpara.
ukiåkut Anda nunaKarfivtinut
tikitarångame, unukut nålagiar-
titsissarnera alianaitsut ilagissar-
påt. oKalugfinguaK nanerusersor-
simassoK alutornardluinartarpoK
nålagiarfigalugo, palase erinagig-
cpfordre folk til at stemme nej til
hjemmestyre i 1979, så må årsa-
gen netop være, at man ikke i dag
gennem oprettelse af nye arbejds-
pladser er begyndt at mane ar-
bejdsløshedens spøgelse i jorden.
Mange anser hjemmestyre som
en vigtig begivenhed. Man for-
venter, at der sker ændringer al-
lerede den første dag. Men det er
helt tvivlsomt. Vi har jo ikke en
færdig plan, der kan sættes i
kraft ved at trykke på en knap.
Vi har haft seks år til at tage
imod hjemmestyret. Men nu si-
ger vore politikere: Vi kan intet
gøre, før vi overtager roret.
Er det ikke bare en undskyld-
ning for ikke at være beredt?
dluinardlune erinersårtoK tusar-
nåjutigalugo, nipe méraugaluartu-
ne kivdlisimanångitsungitsoK.
inuit puigunaitsoKartarput tai-
måitutdlo Anda ilagåt, umånar-
miut erKåmiutdlo Andamit puigu-
naitsunik erKaimassaKarunarput,
1950-ime aprilip 29-ne Anda nag-
gåmik tJmåname KeKartitsingmat
upernardlune silarssuak alianait-
dlerugtortoK KenartitsineK iner-
mat OKalugfigssup kussanaKissup
isåriåta sujoråne tugsiut „Guter-
put Kutsingnermio" ilagingnut a-
tortingmago, inugpagssuarnit ava-
tangerneKarsimavdlune.
månale Kasuersårfigssamine 4-
lerpoK, ateK Anda palase sineriag-
ssuavtine puigorneKarnavérdlugo,
ilagingne sulinermine inuinartut-
dlo sulivfigissamine inoKatauner-
mine.
erKaineKarnera atandnartule!
Julius Tobiassen
Igdlorssuit, OmånaK.
palase Anda Høegh
12