Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 09.11.1978, Blaðsíða 15

Atuagagdliutit - 09.11.1978, Blaðsíða 15
Den vestgrønlandske natur gi- ver ellers glimrende ernærings- muligheder for moskusoksen. Og det var baggrunden for, at Grøn- lands Landsråd i begyndelsen af 1950-erne rettede henvendelse til Grønlandsministeriet med for- slag om at overføre moskusokser fra Østgrønland til Vestgrønland. Daværende departementchef Es- ke Brun bad Chr. Vibe tage sig af denne opgave. - Jeg var så uhel- dig med første moskusokse-eks- pedition at ankomme til Østgrøn- land i 1954, umiddelbart efter en alvorlig katastrofevinter. På eks- peditionen fandt vi kalve fra to årgange liggende døde overalt i Østgrønland. Også mange gamle dyr var bukket under af sult, for- tæller Chr. Vibe. BARBARA HUTTON INTERESSERET - Efter den mislykkede ekspedi- tion lykkedes det først i 1961 at skaffe penge til et nyt forsøg. - Det var den tidligere danske am- bassadør i Washington, Henrik de Kaufmann, som skaffede penge- ne. Jeg har senere fået at vide, at de blev givet af filmstjernen Barbara Hutton, som syntes, op- gaven var interessant. I 1961 lykkedes det at fange 14 kalve, desværre var de ti tyre- kalve. I 1964 gentog vi ekspediti- onen, og dengang fangede vi sam- me antal, men nu ti kvier og fire tyrekalve. I alt blev 27 moskus- kalve bragt til Vestgrønland, og det er disse kalve, som er trive- des så fint, at der nu ifølge dr. Strandgaards ren-undersøgelse og Steen Malmquists iagttagelser er en bestand på omkring 200 moskusokser. Dyrene er kraftige- re og større end de østgrønland- ske okser, fordi der er bedre fø- demuligheder i Vestgrønland, og især fordi pilen rager op over sneen om vinteren. Føden er al- tid tilgængelig og rigeligere. BESTANDEN KAN SPREDES Chr. Vibe mener, at tiden er inde til, at man spreder moskusbestan- den i Vestgrønland, således at man får en ny bestand i Thule, een ved Svartenhuk Halvøen og en tredie på Nugssuaq Halvøen ved Umånaic. - Jeg regner med, at moskus- okserne efterhånden vil formere sig hurtigere i Vestgrønland end i Østgrønland, således at vi må- ske når op på, at de føder en kalv hvert år eller måske tvillingkal- ve, siger Chr. Vibe. Hvis dyrene så samtidig får fred for det kryb- skytteri, som vi desværre har op- levet ved Sdr. Strømfjord, så er der gode chancer for med årene at oparbejde en større bestand af vestgrønlandske moskusokser. - Der har af og til været tale om at gøre moskusoksen til tam- dyr og oprette „moskus-brug" i Grønland. En grønlandsk familie menes at kunne leve af en flok på ca. 12 moskusokser. Ulden kan samles een gang om året. Den er særdeles fin og meget kostbar, så længe den er sjælden. Jeg er bestemt modstander af at bruge penge på et sådant eksperiment, understreger Chr. Vibe. - Hvis tamdrift skal realiseres, så må man skaffe vinterfoder til mo- skusokserne, formentlig fra Dan- mark i form af hø. Eller også skal man dagligt følge de tamme moskusokser i fjeldet og lade dem selv finde føden. - Der er næppe nogen, som er interesseret i et sådant job, så længe socialhjælpen er en mere bekvem løsning og levevej. - Vi har heller ikke for gode erfarin- ger med rensdyravlen. Kun bitter nød lærte samerne renavl. Dan- ske og grønlændere har ikke i mange år kendt nøden som driv- kraft, mens vi til overmål har svælget i selvmedlidenhed, og på det stadium går ethvert initiativ tabt, siger Chr. Vibe. IKKE ALENE JAGTVILDT Chr. Vibe lægger ikke skjul på, at indførslen af moskusokser i Vestgrønland i vild tilstand er et langtidsprojekt, som hele tiden skal følges nøje. En skønne dag kan bestanden i Vestgrønland være blevet så stor, at der kan åbnes en vis jagt på okserne. Men den bør da foregå under streng ***%&. De første moskuskalve går til fjelds i Søndre Strømfjord-området og ta- ger Vestgrønland i besiddelse i sommeren 1962. Kalvene har siden tri- vedes over al forventning godt. (Foto: Chr. Vibe). KÆRE MUSIKVENNER Bestil gratis katalog og nyhedsliste Grammofonplader - kassettebånd - guitarer - harmonikaer - orgler - forstærkere - violiner - blæseinstrumenter og alle andre musikinstrumenter samt noder. Kort sagt ALT I MUSIK Vi ekspederer hurtigt oø momsfrit. Telegramadr.: CHRISMUSIC Algade 44 4760 Vordingborg kontrol og udformes som en kvo- taordning, hvorefter et antal ud- valgte fangere får tilladelse til, eventuelt på. skift, at nedlægge et begrænset antal moskusokser hvert år, så alle får chancen. - Uden kontrol går det ikke. Det vil være den nemmeste sag af verden at bortskyde hele bestan- den på kort tid, hvis der er frit spil, siger Chr. Vibe. - Moskusoksen skal ikke alene værnes for engang i fremtiden at kunne blive jagtvildt. Selve dens tilstedeværelse i Grønland har enorm kulturel betydning for den grønlandske befolkning og besø- gende. Moskusoksens tilstedevæ- relse i Vestgrønland gør fjeldene levende på en helt ny måde - der er mere at opleve, tale om, digte om, ny kunst kan gro frem, nye sagn, ja, alene den kendsgerning, at man nu må færdes i fjeldene med skærpet opmærksomhed, er af stor værdi, siger Chr. Vibe. MOSKUSOKSER TIL SIBIRIEN - De største bestande af moskus- okser findes i dag i det nordlige Canada. Dyret er også i Canada totalfredet. I Sibirien har der tid- ligere været moskusokser, men bestanden er på et eller andet tidspunkt udryddet. Den levede her endnu omkring år 1000, mu- ligvis senere. - Den sovjettiske regering vil- le gerne have moskusoksen gen- indført, og for to-tre år siden for- ærede den amerikanske regering Sovjet en flok okser, der blev ud- sat på Wrangel Øen i det østlige Sibirien. En anden flok, skænket til Sovjet af Canada, blev udsat på Tamyr Halvøen i den centrale del af Sibiriens ishavskyst. Men vi har ikke siden hørt, hvordan det er gået med disse forsøg, slut- ter Chr. Vibe. -h. LIVSSTIL AF I DAG 15

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.