Atuagagdliutit - 09.11.1978, Side 15

Den vestgrønlandske natur gi-
ver ellers glimrende ernærings-
muligheder for moskusoksen. Og
det var baggrunden for, at Grøn-
lands Landsråd i begyndelsen af
1950-erne rettede henvendelse til
Grønlandsministeriet med for-
slag om at overføre moskusokser
Østgrønland til Vestgrønland.
Daværende deoartementchef Es-
ke Brun bad Chr. Vibe tage sig af
denne ongave. - Jeg var så uhel-
dig med første moskusokse-eks-
pedition at ankomme til Østgrøn-
land i 1954, umiddelbart efter en
alvorlig katastrofevinter. På eks-
peditionen fandt vi kalve fra to
afgange liggende døde overalt i
Østgrønland. Også mange gamle
dyr var bukket under af sult, for-
tæller Chr. Vibe.
Barbara hutton
interesseret
- Efter den mislykkede ekspedi-
tion lykkedes det først i 1961 at
skaffe penge til et nyt forsøg. -
Det var den tidligere danske am-
bassadør i Washington, Henrik de
Kaufmann, som skaffede penge-
ne. Jeg har senere fået at vide,
at de blev givet af filmstjernen
Barbara Hutton, som syntes, op-
gaven var interessant.
I 1961 lykkedes det at fange 14
kalve, desværre var de ti tyre-
kalve. I 1964 gentog vi ekspediti-
onen, og dengang fangede vi sam-
me antal, men nu ti kvier og fire
tyrekalve. I alt blev 27 moskus-
kalve bragt til Vestgrønland, og
det er disse ikalve, som er trive-
des så fint, at der nu ifølge dr.
Strandgaards ren-undersøgelse
og Steen Malmquists iagttagelser
er en bestand på omkring 200
moskusokser. Dyrene er kraftige-
re og større end de østgrønland-
ske okser, fordi der er bedre fø-
demuligheder i Vestgrønland, og
især fordi pilen rager op over
sneen om vinteren. Føden er al-
tid tilgængelig og rigeligere.
bestanden kan spredes
Chr. Vibe mener, at tiden er inde
til, at man spreder moskusbestan-
den i Vestgrønland, således at
man får en ny bestand i Thule,
een ved Svartenhuk Halvøen og
en tredie på Nugssuaq Halvøen
ved UmånaK.
- Jeg regner med, at moskus-
okserne efterhånden vil formere
sig hurtigere i Vestgrønland end
i Østgrønland, således at vi må-
ske når op på, at de føder en kalv
hvert år eller måske tvillingkal-
ve, siger Chr. Vibe. Hvis dyrene
så samtidig får fred for det kryb-
skytteri, som vi desværre har op-
levet ved Sdr. Strømfjord, så er
der gode chancer for med årene
at oparbejde en større bestand af
vestgrønlandske moskusokser.
- Der har af og til været tale
om at gøre moskusoksen til tam-
dyr og oprette „moskus-brug“ i
Grønland. En grønlandsk familie
menes at kunne leve af en flok på
ca. 12 moskusokser. Ulden kan
samles een gang om året. Den er
særdeles fin og meget kostbar,
så længe den er sjælden. Jeg er
bestemt modstander af at bruge
penge på et sådant eksperiment,
understreger Chr. Vibe. - Hvis
tamdrift skal realiseres, så må
man skaffe vinterfoder til mo-
skusokserne, formentlig fra Dan-
mark i form af hø. Eller også
skal man dagligt følge de tamme
moskusokser i fjeldet og lade dem
selv finde føden.
- Der er næppe nogen, som er
interesseret i et sådant job, så
længe socialhjælpen er en mere
bekvem løsning og levevej. - Vi
har heller ikke for gode erfarin-
ger med rensdyravlen. Kun bitter
nød lærte samerne renavl. Dan-
ske og grønlændere har ikke i
mange år kendt nøden som driv-
kraft, mens vi til overmål har
svælget i selvmedlidenhed, og på
det stadium går ethvert initiativ
tabt, siger Chr. Vibe.
IKKE ALENE JAGTVILDT
Chr. Vibe lægger ikke skjul på,
at indførslen af moskusokser i
Vestgrønland i vild tilstand er et
langtidsprojekt, som hele tiden
skal følges nøje. En skønne dag
kan bestanden i Vestgrønland
være blevet så stor, at der kan
åbnes en vis jagt på okserne. Men
den bør da foregå under streng
De første moskuskalve går til fjelds i Søndre Strømfjord-området og ta-
ger Vestgrønland i besiddelse i sommeren 1962. Kalvene har siden tri-
vedes over al forventning godt. (Foto: Chr. Vibe).
r i
KÆRE MUSIKVENNER
Bestil gratis katalog og nyhedsliste
Grammofonplader - kassettebånd - guitarer - harmonikaer -
orgler - forstærkere • violiner - blæseinstrumenter og alle
andre musikinstrumenter samt noder.
Kort sagt ALT I MUSIK
Vi ekspederer hurtigt og momsfrit. Teiegramadr.: CHRISMUSIC
kontrol og udformes som en kvo-
taordning, hvorefter et antal ud-
valgte fangere får tilladelse til,
eventuelt på. skift, at nedlægge
et begrænset antal moskusokser
hvert år, så alle får chancen. -
Uden kontrol går det ikke. Det
vil være den nemmeste sag af
verden at bortskyde hele bestan-
den på kort tid, hvis der er frit
spil, siger Chr. Vibe.
- Moskusoksen skal ikke alene
værnes for engang i fremtiden at
kunne blive jagtvildt. Selve dens
tilstedeværelse i Grønland har
enorm kulturel betydning for den
grønlandske befolkning og besø-
gende. Moskusoksens tilstedevæ-
relse i Vestgrønland gør fjeldene
levende på en helt ny måde - der
er mere at opleve, tale om, digte
om, ny kunst kan gro frem, nye
sagn, ja, alene den kendsgerning,
at man nu må færdes i fjeldene
med skærpet opmærksomhed, er
af stor værdi, siger Chr. Vibe.
MOSKUSOKSER TIL SIBIRIEN
- De største bestande af moskus-
okser findes i dag i det nordlige
Canada. Dyret er også i Canada
totalfredet. I Sibirien har der tid-
ligere været moskusokser, men
bestanden er på et eller andet
tidspunkt udryddet. Den levede
her endnu omkring år 1000, mu-
ligvis senere.
- Den sovjettiske regering vil-
le gerne have moskusoksen gen-
indført, og for to-tre år siden for-
ærede den amerikanske regering
Sovjet en flok okser, der blev ud-
sat på Wrangel Øen i det østlige
Sibirien. En anden flok, skænket
til Sovjet af Canada, blev udsat
på Tamyr Halvøen i den centrale
del af Sibiriens ishavskyst. Men
vi har ikke siden hørt, hvordan
det er gået med disse forsøg, slut-
ter Chr. Vibe.
-h.
LIVSSTIL AF I DAG
Flojl i skønne farver. 5 modeller.
Sidder perfekt. Prøv selv.
15