Atuagagdliutit - 18.01.1979, Blaðsíða 5

ilaKutarit 17.000-it kalåtdlit-
nunånile inigssiat 12.000-Tnåt
nauk nutånik sanaortorneKaraluaKissoK 1970-imit
1976-imut ilaKutarit tusintit ardlaKartut ilaKutaringnik
avdlanik ineKateKartuåinarput
Kalåtdlit-nunåne inigssaileKinerujug-
ssuaK inungnik kisitsinikut erssipOK
Danmarks Statistikip 1976-ime kisit-
sineratigut. kisitsinerup takutipå Ka-
létdlit-nunåne katitdlugit 17.786-inik
ilaKUtaréKartOK. kisiåne tåukunånga
Kun 74 pct. af grønlandske mænd
i den erhvervsaktive alder har
erhvervsarbejde, mens op mod 100
pct. af den tilsvarende gruppe
danske mænd i Grønland har job.
Det fremgår af folketællingen i
Grønland 1976, hvor man ganske
vist ikke bruger betegnelserne
grønlændere og danskere, men
„født d Grønland" og „født i Dan-
mark".
For kvindernes vedkommende
gør samme skæve forhold sig gæl-
dende. 49 pct. af de grønlandske
kvinder i alderen 14-59 år - den
erhvervsaktive alder - har job,
mens 68 pct. af danske kvinder i
Grønland har arbejde.
STORE FORSKELLE I
ERHVERSVFORDELINGEN
Den danske dominans af mandlig
arbejdskraft i Grønland afspejler
sig også på den måde, at op mod
halvdelen af alle mænd i 25-45
års alderen er danskere, mens det
danske befolkningsindslag i Grøn-
land som helhed er på ca. 18 pct.
Der er også store forskelle med
hensyn til de to befolkningsgrup-
pers fordeling på erhvervene. -
Mens 20 pct. af den grønlandske
arbejdskraft er beskæftiget ved
fiskeri, fangst og fåreavl, så er det
kun 1,4 pct. af danskerne, der vir-
ker her. Omvendt inden for byg-
kalåtdlit angutit inersimassut sulisi-
naussut’ 74 pct-é kisimik inutigssar-
siulimingnik suliai<arput, uvfale nav-
dlunåt angutit Kalåtdlit-nunånitut
100 pct. tikitdlugo sulivfeKartut. ta-
måna takunenarsinauvOK Kalåtdlit-
nunåne 1976-ime inungnik kisitsine-
rup inernerane, nauk tåssane taigutit
kalåtdlit Kavdlunåtdlo atornenångi-
kaluartut, atorneKardlutigdle »Kalåt-
dlit-nunåne inungortut« åma »Dan-
markime inungortut«.
arnane åma taimatut enungåssute-
KarpoK. kalåtdlit arnat 14-inil 59-inut
ukiugdlit 49 pct-é — inutigssarsiute-
Karnigssamut inersimassut — sulivfe-
Karput, Kavdlunåt arnat Kalåtdlit-nu-
nånitut 68 pct-é sulivfeKartut.
Kalåtdlit-nunåne anutine sulissune
Kavdlunåt nuimanerunerat åma av-
dlatut ersslpoK, Låssa angutit 25-nit
12.042 kisimik nangminerissamingnik
inenarput.
— ilaKutarit 2850-it — tåukunånga
1044 mérartagdlit — ilaKUtaringne
avdlane najuganarput, ilaKUtaritdlo
2666-it atautsimut nerissaKarput,
ge- og anlægsvirksomhed. Her er
næsten 30 pct. af den danske ar-
bejdskraft beskæftiget, mens kun
9 pct. af den grønlandske arbejds-
kraft har job her.
DANMARKS STATISTIK HÅBER,
AT MATERIALET BLIVER BRUGT
I GRØNLAND
Sammenlignet med erhvervsfor-
delingen, som den blev registreret
ved tællingen i 1970, så er den an-
del af arbejdskraften, som er be-
skæftiget ved fangst og fiskeri,
gået tilbage, mens antallet af be-
skæftigede ved offentlig admini-
stration, undervisning, sociale in-
stitutioner, m. v. er steget, oplyser
kontorchef Lene Skotte.
Om folketællingen 1976 siger
Lene Skotte generelt, at den rum-
mer et meget stort antal oplysnin-
ger, som har værdi for samfunds-
planlægningen i Grønland. Navn-
lig håber man fra Danmarks Sta-
tistik, at de grønlandske kommu-
ner vil gøre brug af materialet,
som ikke alene fortæller om den
befolkningsmæssige situation i
1976, men jo også kan anvendes
til beregninger af f. eks. boligbyg-
geriets fremtidige omfang, for-
skellige institutioners kapacitet
m. v.
h.
45-nut ukiugdlit tamåkerdlutik arner-
dlåssusiata agfå Kavdlunåjuput, Kav-
dlunåt Kalåtdlit-nunåne inuit atautsi-
mut amerdlåssusiata 18 procentiata
migssånitdlutik.
åma åssigingissuserujugssuaKar-
pOK Kavdlunåt kalåtdlitdlo inutig-
ssarsiutinut avguatårsimaneråne. ka-
låtdline sulisinaussut 20 pct-iat auli-
sarnerme, piniarnerme savauteKar-
nermilo sulivfeKartut Kavdlunåt tai-
mågdlåt 1,4 pct. tåukunane sulivfe-
Karput. igdluatungånile igdluliortiter-
nerme sanaortornermilo pårdlangav-
dlutik. tåssane Kavdlunåt sulissut 30
pct-ingajai suliput, kalåtdline sulissu-
nit 9 pct. kisimik tåukunane sulivfe-
Kartut.
inutigssarsiutiput avguatårsimaneK
1970-ime kisitsinerme nalunaerssor-
kontorchef Lene Skotte, Danmarks
Statistik , inungnik kisitsinerme pi-
ssortausimassoK onarpoK. nangipor-
dlo, »ilaKutarit« tåukua 2565-it amer-
dlanerssait kisermåjussut KitornaKå-
ngitsut, tåssa »ilaKutarit« inungnit
kisitsinerme OKautsit atorneKartut
maligdlugit inersimassusinaungmat
kisimltOK.
inigssat 25 pct-imik
amerdliput
ilaKutarit tåukua 1044-t Kitornagdlit
ilaKUtaringne avdlane najuganartut
amerdlanerssait arnåuput kisimltut
Kitornagdlit, tåssa katitdlutik 736. a-
ngutit kisimitut Kitornagdlit 36-Tnait
ilaKUtaringne avdlane najuganarput.
ilaKutarit inisimassussut amerdlaner-
ssait, tåssa 62 pct. migss., ilaKUta-
ringne ineKarfigissamingne emardliu-
put.
nautsorssusiat Kalåtdlit-nunåne i-
nigssianik amigauteKarneK takutika-
luaråt kisiåne åma takutipåt inigssiat
1970-ime kisitsinenarneranit 1976-ip
tungånut amerdleriarsimaKissut. i-
nigssiat amerdleriautait 25 procenti-
ngajauvoK, tåssa inigssiat 9.500 mig-
ssånit amerdlisimåput inigssianut
12.0000-ingaj angnu t.
inigssiat putsåussusiat
pitsaunea
inigssiat pitsåussusiat åma pivfigssa-
me tåssane pitsångoriarpoK. åssersu-
tigalugo 1970-ime 48 pct,. kiagsauser-
sugaugamik, 1976-imilo tåukua 64
pct-imut amerdlisimagamik. 1970-ime
inigssiane 41 pct. uvfarfeaarput — u-
kiut arfinigdlit Kångiuneråne uvfar-
figdlit amerdlisimåput 52 pct-imut.
24 miil. kr. til
lufthavnen i Nuuk
EF’s regionalfond har bevilget et
tilskud på 24,2 mili. kr. til den
nye lufthavn i Nuuk (Godthåb). -
Foruden det direkte tilskud har
„Den europæiske Investerings-
bank" - EF's finansieringsinstitut
- for et år siden ydet et lån til
lufthavnsbyggeriet på 50 millioner
kr., oplyser EF’s informationskon-
tor i København.
nenarsimassoK sanigdlikåine tauva
sulissut piniarner mik aulisarnermig-
dlo sulianartut ikileriarsimåput, pi-
ssortartigortumigdlo ingerdlatsiving-
ne, iliniartitsinerme, inungnik isuma-
gingningnerme, il. il. sulivfeKartut a-
merdleriardlutik, kontorchef Lene
Skotte onarpoK.
1976-ime inungnik kisitsisimaneK
atautsimut issigalugo Lene Skotte o-
KarpoK, amerdlasérparujugssuarnik
påsissutigssanik pigssarsiviusima-
ssok Kalåtdlit-nunåne inuiaKatiging-
ne pilerssårusiornerme pingåruteaar-
tunik. Danmarks Statistik-imit pi-
ngårtumik neriutigineKarpoK Kalåt-
dlit-nunåne kommuneKarfit atortug-
ssanik atuissujumårtut, 1976-ime i-
nugtussutsimut tungassuinåungitsu-
nik OKalugtuartunik åmale atorneKar-
sinaussunik sordlo nautsorssåsiorner-
me inigssialiortiternerup sujunigssa-
me angnertussusigssånut, ingerdlat-
sivit åssigingitsut angnertussusig-
ssånut, il. il.
■h.
nautsorssueriauseK maligdlugo ila-
Kutaringnut atautsinut igdluliat ukiu-
ne arfinilingne amerdleriarsimångit-
dlat. ardlalingnik ilaKUtaringnut ig-
dluliortiterneKarsimagaluarpoK, ki-
siånile amerdlaKatait inguvterneKar-
simavdlutik KimangneKarsimavdlu-
tigdlunit. igdlune uiguleriåne inig-
ssiat amerdliput 400-nit 900-nut , ig-
dlorssuarne Kuleringnik initalingne i-
nigssiat amerdlisimavdlutik 2200-nit
3600-nut. igdlorssuarnik Kuleriånik i-
nitalingnik sanaortorneK avdlatut o-
Kautigalugo tåssa 1970-imit 1976-ip
tungånut angnertunerusimavOK.
Lene Skotte naggatågut onarpoK,
inigssiat nutåt sujornatigornit angi-
nerussut. tamatuma kingunerisimav-
dlugo inigssiat inugtuvatdlårtut ikili-
simanerat. åssersutigalugo 1970-ime
inigssiat mardlungnik initagdlit 56
pct-é pingasut sivnerdlugit inOKartar-
put. ukiut arfinigdlit tamatuma ki-
ngornatigut inigssiat tåukua 45 pct-é
pingasut sivnerdlugit inonarput.
Den alvorlige boligmangel i Grøn-
land afspejles af folketællingen,
som Danmarks Statistik gennem-
førte i 1976. Tællingen viser, at
der er i alt 17.786 familier i Grøn-
land. Men kun 12.042 af dem har
egen bolig.
- 2850 familier - heraf 1044 med
børn - bor hos andre familier, og
2565 familier bor i fælleshushold-
ninger, oplyser kontorchef Lene
Skotte, Danmarks Statistik, som
har tilrettelagt folketællingen.
Hun tilføjer, at størsteparten af
de 2565 „familier" dog er enlige
uden børn, idet „en familie" i fol-
ketællingens sprogbrug også kan
være en enlig voksen.
BOLIGANTALLET ØGET MED
25 PCT.
Langt de fleste af de 1044 fami-
lier med børn, som er indlogeret
hos andre familier, er enlige
kvinder med børn, nemlig i alt
736. Kun 36 enlige mænd med
børn bor hos andre familier. Ho-
vedparten af de indlogerede fa-
milier, nemlig ca. 62 pct., er iøv-
rigt i slægt med den familie, de
bor hos.
Nok viser statistikken, at der er
udbredt mangel på boliger i
Grønland, men den viser samti-
dig, at antallet af boliger er ste-
get stærkt fra tællingen i 1970 til
tællingen i 1976. Stigningen i an-
tallet af boliger var på næsten 25
pct., nemlig fra ca. 9.500 boliger
til knap 12.000 boliger.
BEDRE BOLIGSTANDARD
Boligstandarden steg også i sam-
me periode. I 1970 havde f. eks.
48 pct. centralvarme, mens tallet
i 1976 var steget til 64 pct. I 1970
var 41 pct. af boligerne forsynet
med badeværelse - seks år senere
var tallet steget til 52 pct.
Rent statistisk er antallet af
eenfamilieshusc ikke steget i 6-
kontorchef Lene Skotte, Danmarks
StatistikimérsoK, neriugpoK ilåtigut
Kalåtdlit-nunåne kommunit Kalåt-
dlit-nunåne 1976-ime inungnik ki-
sitsinermérsut atortugssat atom-
mi å råt.
Kontorchef Lene Skotte, Danmarks
Statistik, håber, at bl.a. de grøn-
landske kommuner vil gøre brug af
materialet fra folketællingen i
Grønland 1976.
års-perioden. Der er nok bygget
en del eenfamilieshuse, men til
gengæld er et ligeså stort antal
nedrevet eller forladt. Antallet
af boliger i rækkehuse steg fra
400 til 900, mens antallet af boli-
ger i etagehuse steg fra 2200 til
3600. Etagebyggeriet har med an-
dre ord helt domineret boligbyg-
geriet i 1970-1976.
Lene Skotte oplyser til slut, at
de nye boliger er større end de
tidligere. Det har betydet, at an-
tallet af overbefolkede lejlighe-
der er faldet. F. eks. havde 56
pct. af boligerne med to værelser
mere end tre beboere i 1970. Seks
år senere havde 45 pct. af disse
boliger mere end tre beboere, -h.
Officielt
Under 6. december 1978 er der i
Aktieselskabs-registeret optaget
fø’gende ændringer vedrørende
„ApS PSE NR. 782“ af København:
Per Emil Hasselbalch Stakemann
er udtrådt af bestyrelsen. Susanne
Saul Stakemann er udtrådt af, og
Torben Bøtteher Brøndum, box
256, Godthåb, Grønland er indtrådt
i direktionen. Niels Harder er fra-
trådt som, og „GODTHÅB REVI-
SIONSKONTOR ApS“, box 349,
Godthåb, Grønland er valgt til sel-
skabets revisor. Under 21. august
1978 er selskabets vedtægter æn-
dret. Selskabets navn er „INGE-
NIØR TORBEN BRØNDUM.
GODTHÅB ApS“. Selskabets hjem-
sted er Godthåb kommune, Grøn-
land. postadresse box 256, Godthåb,
Grønland. Selskabets formål er at
drive finansiering, handel og an-
det dermed i forbindelse stående
virksomhed, herunder reparatio-
ner af teknisk udstyr på skibs- og
landanlæg i Grønland. Bestemmel-
serne om indskrænkninger i an-
parternes omsættelighed er æn-
dret, jfr. vedtægternes § 4. Be-
kendtgørelse til anpartshaverne
•sker ved anbefalet brev, telegram
eller telex. Selskabet tegnes af en
direktør alene. Selskabets regn-
skabsår er kalenderåret. Første
regnskabsperiode 10. april 1978-31.
december 1978.
POLITIMESTEREN I GRØNLAND.
Godthåb, den 29. december 1978.
J. R. Karlsson.
Stor skævhed
i jobfordeling
sulivfrt avguarnerat
eKungåssuteKaxissoK
Kalåtdlit-nunåne Kavdlunåt angutit 100 pct.-ingajait
sulivfeKartut kalåtdlit angutit taimågdlåt 74 pct.
sulivfeKarput
17.000familier -
men kun 12.000
boliger i Grønland
Trods forholdsvis stort nybyggeri i 1970-76 bor flere
tusinde familier stadigvæk sammen med andre fa-
milier
5