Atuagagdliutit - 18.01.1979, Blaðsíða 7

Narssame fabrikigssaK
nutåK 8,3 mili. kr.-inut
sananeKarsinåusaoK Kåumatit Kulingiluat migssaisa
ingerdlaneråne, dir. Jens Fynbo, KGH, isumaKarpoK
Kalåtdlit-nunånut ministerip Jørgen
Peder Hansenip aningaussanut tu-
ngassunut atautsimititaliat finansud-
valgit Kinuvigisimavai 8,3 miil. kr-nik
Narssame aulisagkanik sulivfigssuaK
ikuatdlagtOK sanaridngniardlugo. —
akuerssissonasanersoK påsinenarnia-
riarpat fabrikertågssaK pilerssåru-
siordluarneKasaoK sila emordluarne-
Kåsagpat Kåumatit Kulingiluat migss.
sananeKarsinaussugssaK, direktør
Jens Fynbo, KGH, OKarpoK.
sujornatigut fabrikiussumit ang-
nertunerussumik avdlaoKutigisavå
KalipaiauteKarnigssane. — rejet Nar-
ssamut tulåuneaartartut Kalåtdlit-
nunåne pissaussartunit mingnerssåu-
put, taimåitumigdlo nalipaiartarnere
aningaussartornarpatdlårmata ma-
skinamik KalipaiaissarneK atulisavar-
put, Jens Fynbo OKarpoK.
rejet pissauvdluvdluarnerpauvfisa
nalåne fabrikitomame sulissorineKar-
sinåuput Kalipaiaissut 40 migss. fa-
brikiliagssatut pilerssårutigissame a-
merdlaKatait suliarineKarsinåuséput
inungnit Kulit migssåinltunit.
— ajussårnarpoK sulivfit rejeleri-
vingme ikilisangmata, kisiåne igdlua-
tungågut ilimagårput sulivfingnik nu-
tånik ardlabngnik pilersitsisinauvdlu-
ta sårugdlit nerpinik imussaliorneK
angnertusititdlugo, Jens Fynbo OKar-
pOK. ukiut arfineK mardluk ingerdla-
neråne tunissagssiorneK ingerdlatiler-
simavarput 0 tonsinit 700 tonsinut
grønlandsruller sanassardlugit. sule
300 tons migss. amerdlåssusigdlit tu-
nitsivigssarsisinauguvtigit tauva kig-
sautigissavtitut amerdlatigissunik
sulivfigssanik KularKérisinåusaugut.
tåukuninga grønlandsrullerinik 700
tons migss. tunissagssiorneK 42-nik
sulivfigssaKartitsivoK mardlungor-
dlutik nikerartunik.
tunissagssiorfit fabrikime nutåme
åmigssussagssat pingajorisavåt så-
rugdlingnik nerpiaivik . tåuna sujug-
dlermik atausiåinaugatdlåsaOK. kisiå-
ne tunissagssiagssat amerdligpata
periarfigssaKåsavdlune pivfigssaK si-
vikitsuararssuaK atordlugo tunissag-
ssiorfingmik assinganik åiperneKarsi-
nåusavdlune. — neriugpugutdlo tai-
matut ingerdlajumårtoK, Jens Fynbo
OKarpoK.
amerdlanerpånik tunitsivigineKar-
tåsagune tunissagssiorfiup atautsip
sulissorisinauvai inuit 40 migss. mar-
dlungordlutik nikerartut.
Jens Fynbop erssemigsarpå KGll-
p kommunalbestyrelsivdlo fabriki-
liagssap pilerssårusiorneKarnerane i-
sumaKatigingniarnerne agsut pingår-
tisimagåt sapingisamik akilersinau-
ssunik amerdlasunik sulivfigssaKar-
titsilernigssaK. taimåitumik åma er-
KarsautigineKarpoK tunissagssiat su-
le piarérneruvdlugit suliarineKarsi-
Kalåtdlit-nunåta imartai uliamit mi-
ngugtitåungitdlat erKåisångikåine ig-
dloKarfit umiarssuabviussut eraå-
ngue. issåinarnik takuneKarsinau-
ngitsut umassuarånguit uliap akuinik
nungusaisinaussut åma taimatutdle
amerdléngitsigiput. taimåitordle pi-
ngårtbvOK taimåitunik issåinarnik ta-
kuneKarsinåungitsunik umassuarå-
nguaKarmat.
taimatut atautsimut eKikarneKakå-
nersinauvoK misigssuissarnerit ardla-
Kartut Kalåtdlit-nunåne aulisagkanik
misigssuiviup ervngup pitsåussusia-
nik misigssuivik suleKatigalugo i-
ngerdlåsimassaisa inernerat. soruna-
me misigssuinerit taimågdlåt emor-
tumik OKautigisinauvait kigdlileru-
jugssuit misigssuivfiusimassut, kisiå-
ne nautsorssutigineKardluarsinauv-
dlune avdlane pissutsit åma taimåisa-
ssut.
nalunaerusiap sarKumiuneKamå-
mersup OKalugtuarai umassuarå-
nguanik uliap akuinik nungusaisinau-
ssunik misigssuisimanerit imåne Ka-
ngerdluarssorutsime, Nungme K'i-
nguvtine åmalo kangerdliumaningua-
me Kitdlit Iluåne NOp Kangerdluar-
ssorutsivdlo akornåmtume.
biolog Hanne Petersen, Kalåtdlit-
nunåne aulisagkanik misigssuissoKar-
fik, OKarpoK, tåukunane misigssuiv-
fiusimassune pingasune umassuarå-
nguanik uliap akuinik nungusaisinau-
ssunik amerdlångitsuararssuarnik pe-
KartoK, kisiåne pingåruteaartOK må-
nåkut ilisimaneKalernmat peKartoK. i-
måne nigdlertume umassuarånguit i-
ssåinarnik takuneKarsinåungitsut ar-
ritsuararssuarmik sulissarput uliap a-
kuinik nungusaivdlutik. tamåna su-
niuteKarsinauvoK Kalåtdlit-nunåta
emåne uliamik mingugtitsineKåsaga-
luarpat, pemutigalugo mingugtitsi-
neK sivisunerussumik nungukiartuå-
sangmat imane kissarnerussuningar-
nit.
Kalåtdlit-nunåta sineriåne uliap a-
kuinik peaarnera pivdlugo Hanne Pe-
tersen OKarpoK, Keaertat avatåne i-
måinarme uliap akuinik soKångitdlui-
nangajagtoK taimågdlåt pingortitap
nangmineK pilersitainik peaardlune.
Kangerdluarssorutsime misigssui-
nerit takutipåt umiarssualiviup ilua-
ne imap namanut kiviorarnerit ulia-
mik akoKartut 200 mikrogram migss.
gramimut atautsimut natermiune pa-
nertume. sanigdlitdlugo taineKarsi-
nauvoK Københavnip umiarssualivia-
ne »Kongedybet<i-ime 1000 mikro-
gram migss. ulianartarmat gramimut
atautsimut natermiume panertume.
Kangerdluarssorutsime »Poleroil«-ip
ukiorpagssuarne uliausiveKarfigisså
nautsorssutigissariaKarpoK Kalåt-
dlit-nunåne uliamik mingugtineKar-
nerpajussoK.
■h.
Nye regler
Svenske, norske, islandske og fin-
ske statsborgere, som har haft
fast bopæl i Danmark eller Grøn-
land de sidste tre år forud for et
kommunevalg, vil nu få valgret
og være valgbare til de grønland-
ske kommunalbestyrelser. Det er
sikret gennem en lovændring, som
Folketinget netop har vedtaget.
Loven træder i kraft 1. februar
1979. Loven omfatter kun kommu-
nale valg og giver altså ikke valg-
ret til folketinget eller det kom-
mende landsting.
naunigssåt imaKalo nutårdluinarnik
tunissagssiulerdlune, Jens Fynbo
naggasivoK.
nautsorssutigineKarsinauvoK, ani-
ngaussat pivdlugit atautsimititaliat
suliagssaK januarime suliarisagåt. ta-
marmik ingerdlaratåginåsagpata sa-
nanigsså 1979-ip ingerdlanerane aut-
dlartisinåusaoK 1980-ime inersimå-
savdlune. KGH-p Kalåtdlit-nunåne
tunissagssiorfé nålagauvfingmit i-
ngerdlatåuput. sitdlimaserneKarneK
ajorput, taimåitumigdlo 8,3 mili. kr.
tåukua ingmikut akuerssissuteKarni-
kut pigssarsiarineKartariaKardlutik.
■h.
d j ;«&J
Narssame aulisagkanut sulivfigssuaugaluaK 1978-ime ikuatdlånglkatdla-
rame taima issikoKaraluarpoK.
Den tidligere fiskefabrik i NarssaK som den så ud før branden i efter-
året 1978.
Ny Narssax-fabrik
for ca. 8,3 miil. kr.
Byggeriet kan klares på ca. ni måneder, mener dir.
Jens Fynbo, KGH
Kalåtdlit-nunåta
imartai uliamik
mingugtitåungitsut
taimågdlåt igdloKarfit erxånguine umiarssualivingnilo
uliap akuinik navssågssaxarpoK
Grønlandsmimster Jørgen Peder
Hansen har ansøgt finansudval-
get om 8,3 miil. kr. til genopfø-
relse af den nedbrændte fiskefa-
torik i NarssaK. - Så snart, der er
klarhed med hensyn til bevillin-
gen, vil dér blive udarbejdet de-
tailprojekt for den nye fabrik,
som under gunstige vejrforhold
kan opføres på ca. 9 måneder, si-
ger direktør Jens Fynbo, KGH.
Den væsentligste ændring i
forhold til den tidligere fabrik
bliver et rejepille-anlæg. - Rejer-
ne, der landes i NarssaK, er de
mindste i Grønland, og håndpil-
ningen er derfor så uøkonomisk,
at vi er nødt til at gå over til
maskinpilning, siger Jens Fynbo.
Når reje-leverancerne var
størst, kunne der beskæftiges ca.
40 ved håndpilning ii den gamle
fabrik. Samme leverance kan i
det planlagte fabriksanlæg klares
af ca. 10 personer.
- Det er beklageligt, at antal-
let af 'arbejdspladser i rejeafde-
lingen reduceres, men vi forudser
til gengæld, at vi kan skaffe en
del nye arbejdspladser ved at ud-
vide produktionen af torskerul-
ler, siger Jens Fynbo. På syv år
har vi udviklet en produktion fra
0 1il 700 tons grønlandsruller. -
Hvis vi skaffer afsætning for end-
nu ca. 300 tons, så skulle det øn-
skede antal nye arbejdspladser
også være sikret. Produktionen af
de ca. 700 tons grønlandsruller gi-
ver ca. 42 arbejdspladser d to-
iholdsdrift.
Den tredie produktionsafdeling,
der indrettes i den nye fabrik, er
torskefiletafdeiingen. Her indret-
tes i første omgang een produkti-
onslinie. Men skulle mængden af
råvarer øges, så er det muligt på
meget 'kort tid at udvide med
endnu en produktionslinie. - Og
sådan håber vi, at det går, siger
Jens Fynbo.
Ved størst mulig leverance til
den ene produktionslinie kan fi-
letafdelingen beskæftige ca. 40
personer i to-holdsdrift.
Jens Fynbo understreger, at
KGH og kommunalbestyrelsen i
forhandlingerne om det nye fa-
briksprojekt har lagt megeit stor
vægt på, at der skaffes så mange
arbejdspladser som muligt på
rentable betingelser. Derfor ar-
bejdes der også med tanker om
yderligere forædling af produk-
tionen og måske helt nye produk-
tionsopgaver, slutter Jens Fynbo.
Det kan påregnes, at finansud-
valget behandler sagen i januar.
Hvis alt går glat, skulle byggeriet
herefter kunne komme igang i lø-
bet af 1979 og stå færdigt engang
i 1980. KGH’s fabriksanlæg i
Grønland er statsvirksomheder. -
De er ikke forsikret, og de 8,3
miil. kr. må derfor skaffes ved en
ekstaordinær bevilling.
-h.
Grønlandske farvande
fri for olieforurening
Kun i områder tæt på byer og havne kan påvises
oliepartikler
Grønlandske farvande er fri for
olieforurening, når man ser bort
fra områder tæt på havnebyerne.
Udbredelsen af de mikroorganis-
mer, som kan nedbryde oliepar-
tikler, er tilsvarende ringe. Men
det er i sig selv betydningsfuldt,
at der overhovedet findes sådanne
mikroorganismer.
Dette er en grov sammentræk-
ning af résultaterne af en række
undersøgelser, som er foretaget af
Grønlands Fiskeriundersøgelser i
samarbejde med vandkvalitetsin-
stituttet. Undersøgelserne siger
naturligvis kun noget præcist om
de meget begrænsede områder,
der er undersøgt, men man kan
med nogenlunde sikkerhed regne
med, at forholdene er tilsvarende
andre steder.
En rapport, der netop er ud-
sendt, fortæller om undersøgelsen
af olienedbrydende organismer i
havvandet ved Færingehavn, Ma-
lenebugten ved Nuuk (Godthåb)
og den lille bugt Kigdlut Iluat
mellem Nuuk og Færingehavn.
Biolog Hanne Petersen, Grøn-
lands Fiskeriundersøgleser, siger,
at forekomsten af de olienedbry-
dende organismer i de tre områ-
der er meget beskedne, men det
er værdifuldt, at man nu ved, at
de findes. I koldt havvand arbej-
der mikroorganismerne meget
langsomt med nedbrydning af
oliepartikler. Dette kan få betyd-
ning i tilfælde af olieforurening
ved Grønland, fordi en forurening
vil holde sig længere her end i
varmere farvande.
Om forekomst af oliepartikler i
havvandet ved Grønland siger
Hanne Petersen, at der i det åbne
vand udenskærs praktisk talt ikke
findes oliepartikler ud over dem,
der frembringes af naturen selv.
I Færingehåvn viser undersø-
gelserne af aflejringer på bunden
af havnen forekomster på ca. 200
mikrogram olie pr. gram tørstof.
Til sammenligning kan nævnes,
at der i aflejringer på bunden af
„Kongedybet" i Københavns havn
er ea. 1000 mikrogram olie pr.
gram tørstof. Færingehavn, hvor
„Polaroil" i mange år har haft
clielager, må betragtes som en af
de havne i Grønland, der er ud-
sat for største olieforurening.
-h
2 tømrersvende
søges omgående. Skal kunne arbejde selvstændigt. Henv.
Tømrermester Jens P. Mouridsen
Box 72, tlf. 1 32 59, 3912 Sukkertoppen.
7