Atuagagdliutit - 18.01.1979, Blaðsíða 13

nunavtine uvdlut nutåt
NQngme taissivingme nalunaexutax uvdlåkut Kulingiluanut åssilissorput piarérsimarikatåpox. takuslnauvarsilo
taisseKatauniarneK angnertoréxissox. nerrivtt såvine pilerngåput. (åss.: LIL).
Da valglokalet i Nuuk åbnede klokken ni, var vores fotograf på pletten. Og som det ses, var interessen for at
afgive stemmer allerede stor. Der var kø ved bordene. (Foto: LIL).
tåssa nåmagsineKarpoK
nunavtmermiut oKiliatdlagput. måjip 1-iånit hjemme-
styreKalernigssaK amerdlaneroKissunit angerneKar-
J. F. nunavtine ukiut nutåt aut-
dlartisåput majip 1-iåne 1979. Dan-
markip nålagauvfiata iluane nunav-
ta inigssisimanera taimanlkugssa-
mut avdlångusaox. xexertarujug-
ssuaK hjemmestyrexalisaox. xiner-
sissut amerdlaneruvdluavigsut
hjemmestyre angerpåt. najorxutag-
ssaussumik taissisitsineK ersser-
Kigs’umik akineKarpoK.
nunavtine ukiune kingugdlerne
25-ine ineriartorsimanerup hjem-
mestyre plssusigssamisortumik ki-
ngunerå. autdlarniutauvoK naligig-
sitaunigssamik erKarsaut, sivitsu-
ngitscK pakatsinlngutox. sume i-
nungorsimanex tamatumane agsut
pingåruteKarsimavoK. nunavta
landsrådianit tinerneKardlune Dan-
markip itigartlpå kalåtdlip naligig-
sitaulernigsså. ukiut 15 matuma su-
jornagut nunavtine landsrådip tu-
ngavilerpå politikikut ineriartorneK
måna nåmagsineKartoK.
hjemmestyrile åma tåssauvoK
Danmarkip saperssinera. Danmarkip
agssane assagpai hjemmestyrexa-
lemigssamik kalåtdlit piumassari-
ssåt akuerssårdluaramiuk, taimalo
ingminut pingitsutitdlune. måna
Danmark pissutiniarsinaujungnaer-
parput, sujunigssarput akis’sug-
ssauvfigisavdlugo tiguvarputdlusox.
hjemmestyrimutdle angerneK å-
ma tåssauvoK avdloriarneK sujug-
dleK Danmarkimik tunårtaKarnivta
migdliartuinarnigssånut, politikikut
aningaussarsiornikutdlo. ungatå i-
ssigalugo hjemmestyre kingunexar-
tugssauvoK Danmarkimut xalatsiv-
talusoK avdlatut ajornartumik kipi-
ssariaKalerneranik. tamåna tåssau-
ssariaKarpoK inuia.it nangmineK na-
paniarsinaujumavdlutik sujumut av-
dloriarKårnigssamut xunungitsut i-
liornerata kingunera.
hjemmestyrimut angernikut piu-
mas'saKartuarnerput xångiupox.
J.F, En ny tid for Grønland be-
gynder fra 1. maj 1979. Da får
Grønland en anden status inden
for det danske rige, kæmpeøen
bliver et hjemmestyrende område,
tt stort flertal har sagt ja til
hjemmestyre. Den vejleaende af-
stemning har givet et klart resul-
tat.
Hjemmestyre er en naturlig kon-
sekvens af den politiske udvik-
ling i Grønland i de sidste 25 år.
Det begyndte med ligestillings-
tanken, som inden længe blev til
en skuffelse. Fødestedskriteriet
spillede en vigtig rolle i denne
udvikling. Tilskyndet af det grøn-
landske landsråd nægtede Dan-
mark at give grønlænderen lige-
stilling. For 15 år siden lagde det
grønlandske landsråd grundstenen
til en ny politik, som nu er fuld-
byrdet.
Men hjemmestyre er også en
falliterklæring fra Danmarks side.
Danmark vaskede sine hænder, da
det meget velvilligt gik ind for
kravet om et grønlandsk hjemme-
styre og dermed retfærdiggjorde
sig selv. Nu kan vi ikke længere
skyde skylden på Danmark. Vi har
taget vor skæbne i vor egen hånd.
Med ja til hjemmestyret har
Grønland taget det første skridt
til større og større uafhængighed
fra Danmark, politisk så vel som
økonomisk. Hjemmestyre vil på
længere sigt betyde, at navlestren-
gen til Danmark uvægerligt kappes
over. Det er en naturlig konsekvens
hos et folk, der turde tage det før-
ste og vanskelige skridt til at stå
på sine egne ben.
nåpertutoK sivnerdlugo Danmark
piumavfigTnarsinaujungnaerparput,
nunavtine pissugssauvfeKarnera
tåinariuardlugo. igtukulungnåsa-
KaoK nunarput nangminerssorneru-
lersoK xlnulortuåsagpat. piumassa-
Kautit måna uvavtinut sågtitariaxa-
lerpavut. Danmarkip uvdluinit oxor-
tunit isarxilavdlutalusox .nåkarpu-
gut, tarnatumalo kingunere atorta-
riaKarpavut.
hjemmestyrile åma inugtut atu-
garissanut suniutexartugssauvox.
nautsoissQtigissariaKarparput pig-
ssardliornerullsassugut, illniartitau-
neK nåkariåsassoK inigssaxarniar-
nerdlo sule ajornarnerulisassox.
nunavta periarfigssarititai tungavi-
galugit tamåko årxingniartariaxall-
savut. atugarissat tungaisigut ig-
dloxarfit nunaKarfitdlo naligtngne-
rulisåput, igdloKarfltdlo angisunik
pigdliuteKartugssåuput.
tamåkule kingunerissagssai naut-
sorss’Qtigivdluarérdlugit hjemme-
styrimut angerpugut. hjemmestyre
piumavarput nagsatarissagssailo ni-
katdlortisångilåtigut. xulalisagalua-
ruvta iluarn aviångilagut. ingminut
tatiginex suleKataunerdlo angner-
mik aperKutåuput iluagtfnigssånut.
aKut pilerinaxissox sujunerfivtl-
ne ipi’taKåtårpoK. pingårnerpau-
ssugssauvoK tåuna politikerit xa-
noK atorumårneråt. plssaunexaru-
mavatdlårnex aserulsaxaox. erxar-
sardluarslnaunex oximaexatigigså-
rislnaunerdlo iluaKutåusaKaut.
hjemmestyrimik ingerdlatsissuvta
ilikartariaKarpåt tåssångåinartå-
ngitsumik pissusexamigssax. tor-
rutTnardlugo aulajangernerit tunga-
via tamåt aserorsfnauvåt.
uvdlunut imåinåungitsunut iser-
nex nunavtine ernfnaK malungnar-
siumårpoK. tamåna piumårpox aut-
dlarxåumut KTmagtarneK nungussu-
tut ilerpat.
Med ja til hjemmestyret er det
slut med krævementaliteten. Vi
kan ikke længere kræve mere af
Danmark end rimeligt er under på-
beråbelse af Danmarks forpligtel-
ser over for Danmark. Det bliver
flovt, hvis det hjemmestyrede
Grønland konstant skal stå med
hatten i hånden. Nu må vi vende
kravene til os selv. Vi har basket
os ud af Danmarks lune rede og
må tage konsekvenserne deraf.
Hjemmestyre vil også betyde
større afsavn, end vi hidtil har
kendt. Vi må roligt regne med
nedgang i levefoden, uddannelses-
niveau og større boligproblemer.
Vi skal med andre ord prøve på at
klare disse vanskeligheder på
grønlandske præmisser. Der vil
ske større udligning i standarden
mellem byer og bygder, og det er
byerne, der skal give de store ofre.
Men det er med fuld hensyn-
tagen til konsekvenserne, vi har
sagt ja til hjemmestyret, og det
skal ikke tage modet fra os. Hvis
vi får slingrer i valsen, kommer vi
snart til kort. Selvtillid og aktiv
medvirken er forudsætningerne for,
at det her kan lykkes.
Nu vinker det attråværdige ror
forude. Det er af altafgørende be-
tydning, hvordan politikerne vil
bruge dette instrument. Magtbegær
vil ødelægge meget. Omtanke og
balancekunst er vigtige kvalifika-
tioner. Hjemmestyrets folk må lære
at fare med lempe. Overilede be-
slutninger kan vælte hele grund-
laget.
Alvoren vågner snart i Grønland.
Og det sker, når den første begej-
stringsbølge har lagt sig.
pOK.
igpagssaK inungnik taissisitsineK
KaKutigordluinartuvoK. nunarput
hjemmestyreKalerpoK. tamåna i-
måinåungilaK. åma Kaumassutut
OKautigissagssauvdlune. uvdlOK
tamåt taissineK ingerdlåneKardlu-
arpoK, taississutdlo amerdlaner-
påt Kimaguput suliagssartik nå-
magsigamiko OKiliatdlagsimav-
dlutik. inuit naKissuserpåtdlusoK
angussan hjemmestyrimik ataut-
simititat, landsrådip folketingiv-
dlo takutitåt. tamane akuerssor-
tut amerdlaneruvdluinarKigsår-
put nunavta nutånik pissuseKa-
lernigssånik Danmarkip nåla-
gauvfiata iluane.
taissiartortut ukiune kingug-
dlerpåne taississamemut nalerKi-
utdlugit amerdlaneruput. uvdlå-
mitdlo silarKerujugssuångilaK pi-
ngårtumik kujasingnerussume, a-
merdlanerninile uvdloriartortit-
dlugo sila atugssauleriartorpoK,
OKarnerdlo ajornaKaoK sila taissi-
nermut suniuteKarsimanersoK.
naneruartut ingerdlåt
unuap KerKat sujorKutdlugo a-
visit Danmarkime tåssa Politiken
ama Jyllandsposten atuartutik o-
Kalugpalårusinaulerérpait nunar-
put hjemmestyreKalisassoK majip
1-iånit. avisit tåuko mardluk aut-
dlartitait igpagssaK uvdlup Ker-
Kata sujornagutdle inungnik isu-
masiuisimåput katitdlugit 500-
inik aperKuteKarfingnik avguaisi-
mavdlutik. 466 akisimåput tåuku-
nånga 352 angerdlutik hjemme-
styrimut 83-itdle akerdliuvdlutik.
taissivfigssat 22 akineKarsimå-
ngitdlat 9-itdlo atorsinaunatik.
tåssa 77 pct. hjemmestyrimut a-
ngersimåput, 18,2 akerdiuvdlutik
4,8 pct-itdlo agdlagsimanatik.
KularineKarsimångilardlume
majip 1-iånit 1979 hjemmestyre-
KalernigssaK. nalornissorutigine-
KarsimassoK unåinauvoK angertut
någgårtutdlo kisalo taissingitsor-
tut KanoK nikingatiginigssåt.
Nungme naneruartunik inger-
dlaorlOKarpoK unuap Kerxata su-
juningua. Siumut tamatuminga
årivigssussissuvoK ingerdlaorto-
Karpordlo Siumup igdluanit ra-
diup igdluanut, tåssane oKalugto-
Kardlune. uvdlup ilågut inger-
dlaortoKartarpoK hjemmestyrimik
tapersersuissunik, tåssa taissi-
viup erKåne nunavtalo radiuata
silatåne.
nunavtininåungitsordle taissine-
rup inernigsså pisångatigineKar-
poK. silarssuarmioKativta alaper-
naiserdluarpåtigut. pisimassug-
ssaK maligtariniardlugo silarssu-
arme aviserujugssuarnit autdlar-
titaussut Nungme katerssusimå-
put USA-mit, tyskit nunånit, ru-
sit nunånit avdlarpagssuarnitdlo.
Hotel Grønland avisiliortunut nu-
nane avdlamiunut Kiteraxarfi-
liauvoK agdlagkasuartausersorne-
Kardlune telefonikutdlo åssinut
nagsitsissutinik pilersorneKardlu-
ne. nunarput uvdloK atauseK si-
larssuarme pisimassoKarfingnut
KitiugatdlarujoK. New Zealandi-
mitdlo radio AG-ip årKigssuisso-
Karfianut telefonerpoK taissiner-
mik påsiniaivdlune.
taissinerup inernera silarssuar-
mioKativtinit KanoK navsuiaute-
KarfigineKarumårnersoK naluvar-
put. ilisimåinarparput hjemme-
styreKalernigssamik aperxut må-
ne isumangnaerneKartOK. axagu-
mut itertugsséngorpugut ilisi-
mavdlugo någgårnikut kinguar-
titsissoKåsångitsoK.
Nup TV-a unup ingerdlanera-
ne taissinermit imiussaminik aut-
dlakåtitsivoK. nunavta radiuane
autdlakåtitat åma akulerårneruv-
dlugit ingerdlåneKarput tamatu-
munåkut politikerit atorfigdlitdlo
angnerit pissarnermit angnertu-
nermik OKauseKartineKardlutik.
-den.
Hotel Grønlandime ine atausex sap. ak. atautsimut årxigssunexarsimavox
tusagagsiuissunut xitigissatut atugagssångordlugo, agdlagkasuartautit
Kalåtdlit-nunåne pisimassunik silarssuavtlnut agdlagkasuarsinåungordlu-
git. (åss.: LIL).
Et lokale på Hotel Grønland i Nuuk er for en uge omdannet til presse-
center, hvor fjernskrivere formidler hvad der sker i Grønland ud til den
store verden. (Foto: LIL).
En ny tid for Grønland
13