Atuagagdliutit - 18.01.1979, Blaðsíða 18

atuartartut agdlagait. læserne skriver
Lokalbladene og GOF
Et af de emner, man 'i den senere
tid diskuterer i Grønland er lo-
kalbladene og de vilkår de arbej-
der under. På grund af forskellige
problemer vil jeg synes, at lokal-
afdelingerne af Grønlands Oplys-
ningsforbund bør overtage driften
af lokalbladene.
I de sidste år foregår GOF’s
oplysningsarbejde mest gennem
offentlige møder, men der kom-
mer ikke særlig mange menne-
sker til disse offentlige møder,
uanset hvor interessant emnerne
kunne være. Derfor vil jeg mene,
at man bør finde en anden måde
at tilrettelægge oplysningsarbej-
Rensdyrene her til lands er er-
hvervsgrundlaget for befolknin-
gen. Og hvis beslutningerne skal
have nogen gyldighed, må der ta-
ges hensyn til den ovenfor nævn-
te befolkningsgruppe. Og beslut-
ningerne må være fil fordel for
helårsjægere.
Men nu må vi konstatere, at der
ikke bliver taget hensyn til oven-
for nævnte befolkningsgruppe. -
For nylig blev der besluttet, at
vinterjagten på rensdyr er for-
budt. Men rige menesker med dy-
re både og som ellers har råd til
kød, farer respektløs afsted - selv
om de ikke er fastboende - og
dræber uafladeligt og uantastet.
Hvad vil de mon sige, hvis vi i
deres land begyndte at samle alt
det græs vi orker at samle. Men
vi tænker ikke i de baner.
Nu må det være nok, at for-
styrre befolkningens erhvervs-
muligheder. Dertil kommer også,
at landets befolkning selv forstyr-
rer hinanden. Jeg mener, at store
fiskerbåde med snescootere går
på rensdyr jagt, det er også bl.
a. derfor vinterjagten nu bliver
indstillet. Jeg vil formode, at
denne form for jagt ellers vil væ-
re ret så bekvem, men hvad nyt-
ter det, når andre jægere bliver
forstyrret på den måde. - Deres
muligheder i vinterhalvåret er jo
minimale.
Der er mange fangere, som bli-
ver ramt, og jeg ved at mange,
der mangler forsørgere, bliver
ramt i deres eneste mulighed i
vinterhalvåret. Vi ved, at de i lø-
bet atf sommeren har passet deres
det på - måske ved brug af TV
og gennem lokalbladene. Det gør
ikke noget, om lokalbladet skulle
være næsten gratis. Hvis den bli-
ver uddelt til alle ■ husstande er
det det vigtigste.
Man kan måske på den måde
bruge de til oplysningsarbejdet be-
vilgede penge mere effektivt end
til offentlige møder, hvor der
kommer så få. Man bruger jo de
fleste penge til leje af mødelo-
kaler.
For det andet vil jeg foreslå
følgende: GOF kan fremstille op-
lysende stof, •scm kan sendes gen-
nem TV - da det vil være bedre
hunde, fordi de skal på rensdyr-
jagt i denne vinter. Men hvad har
de gjort det til nytte for? De fik
bare at vide, at nu er det forbudt.
Skal vi være tilfredse med, at
statens administratorer og andre
med mange penge tilbringer vin-
terhalvåret med rigeligt mad og
helt bekvemt nyder tilværelsen. -
Hvorimod fangere i afsides lig-
gende steder mangler kød og mu-
ligheder for at tjene penge? Det
er netop det vi skal protestere
imod, standsningen af vinterjag-
ten.
Det kan dog undgås, for der
er stadigvæk rensdyr her til
lands, og fangerne har stadig de-
res hunde og fangeren har stadig
lyst til at gå på jagt. Jeg vil sige
til alle fangere: Alle disse skæve
beslutninger er ikke taget for je-
res skyld. I mange år har frem-
mede taget dyrene fra jer, for
hvis det kun var jer, der fangede
rensdyrene så havde det heller
ikke set så mørkt ud.
Derfor vil jeg lade jer forstå,
at I bare kan fange ubegrænset.
Vinter- og sommerjagten på rens-
dyr vil gælde for jer, så længe I
henter jeres erhvervsgrundlag fra
jagten.
Lad det forstå for alle jeres eg-
ne, at vinterjagten på rensdyr er
tilladt for jer. Vi kan ikke kon-
kludere andet, for det er jo kun
drøm at forestille sig at få er-
statninger for tab.
Jeg vil understrege, at hvis I
gik ind for det altsammen, vil
der ikke være nogen forhindrin-
ger. - God jagt! Ono.
og lettere for alle at følge med. -
Der er jo ingen tvivl om, at det
vil have interesse og måske skabe
debat i byerne og ude rundt om-
kring.
Så tredie forslag:
At lokalafdelingernes formænd
under GOF får halv eller heldags
arbejde, så de får mere tid til at
beskæftige sig med oplysningsar-
bejdet. Man har tidligere været
inde på dette spørgsmål ved et
fælleskommunalt møde mellem de
Nordgrønlandske kommuner i
1978, men man har endnu ikke
nogle synlige resultater fra denne
debat.
Man kan ikke benægte, at det
har hjulpet noget, at man oprette-
de lokale kontorer med lønnet
personale, men ordningen bør for-
bedres mere endnu. Når der an-
Som bekendt har Grønlands ny-
este politiske bevægelse „Inuit A-
taqatigiit" holdt sit første lands-
møde, bl. a. for at udarbejde par-
tiets målsætning. For Grønlands
skyld må man inderligt håbe, at
bevægelsen aldrig får flere til-
hængere, end den har nu, da det
vil være dødsens farligt for lan-
dets fremtid.
Bevægelsens målsætning fore-
ner på smukkeste måde kommu-
nismens og nazismens tanker og
ideer, disse to ideologier, der hver
for sig er symbolet på undertryk-
kelse, foragt for, ja, udryddelse af
anderledes tænkende eller andre
racer, forsøger nu at hverve til-
hængere i Grønland.
Da Inuit Ataqatigiit’s program
vel nu er kendt af de fleste, skal
jeg ikke gentage det her, men
forsøge at påpege konsekvenser-
ne af partiets holdning, hvis de
får magt, som det har agt.
Inuit Ataqatigiit siger bl. a. at
immigranterne, lad os nu være
åbne og sige danskerne, ingen mo-
ralske eller juridiske rettigheder
har i Grønland. Jeg mener det er
en noget letkøbt påstand. Hvor
mange indbyggere tror Aricaluk
Lynge mon, der ville være i
Grønland i dag, hvis ikke dan-
skerne havde været der. I bogen
„K’aKortcK, Julianehåb", udgivet
Jeg vil starte med at ønske jer
til lykke med førstepladsen!
Normalt er vejret jo det emne,
der snakkes mest om, men siden
I startede jeres vinterbeflyvning
af Sdr. Strøm—Holsteinsborg, er
Grønlandsfly det mest diskuterede
emne her i byen.
Nu synes jeg ikke længere, at
det skal gå jer som med vejret:
„Alle taler om vejret, men ingen
gør noget ved det“.
Finder I det virkeligt rimeligt,
at grønlands næststørste by ikke
har nogen direkte forbindelse til
Danmark? Kan det virkelig være
korrekt med en flyplan, hvoref-
ter man altid får to overnatninger
inden viderebefordring til Ka-
strup? Man må næsten gå ud fra.
vendes så mange penge til oplys-
ningsarbejde, må man også stræ-
be efter, at de kommer så mange
mennesker til gode som muligt.
Det er vigtigt at oplysningsar-
bejdet og lokalblads virksomhe-
den samarbejder. Ligesom AG er
kommet i økonomiske vanskelig-
heder har AvangnamioK de sam-
me problemer. Hvis man blot rot-
ter på noget af fremgangsmåden
kan man måske nå til en bedre
driftsform. Overlad lokalblads-
driften til GOF.
Man kan måske også få samar-
bejde igang med Atuagagdliutit
og AvangnåmioK for at anvende
pengene til oplysningsarbejdet på
en mere rationel måde. Det er jo
disse organer som udmærker sig
til brug for nyhedsformidling, de-
bat og oplysende arbejde.
af Julianehåb Museum, skrives
der ligeud at mindst 2/3 af be-
folkningen ville være død af
sult siden klimaændringen satte
ind, hvis ikke man havde fået eu-
ropæisk proviant.
Når nu Lynge og Co. får frata-
get danskerne alle rettigheder og
dermed får dem til at forlade lan-
det, formodentlig sammen med
den mere moderate grønlandske
befolkning, må man formode at
den danske bistand hurtigt hører
op. Der skal ikke megen fantasi
til at forestille sig hvordan det så
vil gå, så hjælper nok så flotte
Nagord ikke.
Nu er der vel ikke i øjeblikket
stor tilslutning til disse uhyggeli-
ge ideer, men alene det, at de
fremkommer er et uhyggeligt
tegn, der ikke bare må negligeres,
især ikke da det mere seriøse
„Siumut" har vist interesse for at
samarbejde med Inuit Ataqati-
giit.
Jeg vil gerne spørge Siumut og
helst Lars Emil selv, om de efter
disse udtalelser stadig anser Inuit
Ataqatigiit som en værdig sam-
arbejdspartner og om de definerer
„landets fastboende" befolkning
på samme måde som Inuit Ataqa-
tigiit’s kalåleK?
Jørgen Dengså,
Randersvej 58, Langå.
at det beror på en beklagelig fejl-
tagelse fra jeres side.
Og denne her uge — uge 48 —
skal vel også lige nævnes. Sidste
Danmarkspost kom her til byen
lørdag eftermiddag den 25.11.78.
Hvad er grunden til, at vi ikke
fik vor normale postforbindelse
ud onsdag eftermiddag? I må da
være klar over, at det er meget,
meget uhensigtsmæssigt at forsin-
ke posten på den måde — især i
slutningen af en måned, hvor
mange firmaer er afhængige af
lønoverføringer etc. fra Danmark.
Til slut skal lige tilføjes, at jeg
skriver på mange af byens bor-
geres vegne, og at vi spændt af-
venter svar/ændret beflyvnings-
plan af byen.
Assurandør Lis Banemann
3911 Holsteinsborg.
Grønlandsposten ønsker at
bringe et stort antal læserbre-
ve liver uge. Derfor beder vi
om, at indsenderne skriver
meget kort. Hvis læserbrevene
er mere end 200 ord, er redak-
tionen i regelen nodt til at for-
korte dem. Vi offentliggør ikke
anonyme indlæg, men hvis
særlige grunde taler for det,
kan vi bringe et læserbrev
under mærke istedet for navn.
Send dit indlæg til: Grøn-
landsposten, postbox 39, 3900
Godthdb.
Vi har
medansvar for
vores sundhed
Fra tandklinikken i Frederikshåb
skal vi hilse antisukkerslikkam-
pagnen i Augpilatoq velkommen.
Jeg føler trang til at tilføje et par
kommentarer til problematikken
omkring det store misbrug af slik
og sukker, sat i relation til den
almene sundhedstilstand.
De umiddelbare og let synlige
følger af overdreven slik og suk-
kerforbrug er som bekendt de
voldsomme ødelæggelser af tæn-
der og landsæt, som ofte efterla-
der unge mennesker som tandin-
valider inden de når 20 års alde-
ren. For slet ikke at tale om de
0-6 årige, der ikke sjældent mø-
der op på tandklinikkerne i en
tilstand, hvor man i stedet for at
blive præsenteret for 20 sunde
hvide mælketænder, ser et sam-
mensurium af rodstumper og
tandbylder. Hvad må disse børn
ikke lide af smerter, og dermed
vanskeligheder med at indtage
føde, der kræver tænders med-
virken.
Men sukkerforbruget er værre
end som så, idet kulhydratindta-
gelsen giver mæthedsfornemmel-
se uden at tilføre organismen de
for både fysisk og psykisk op-
vækst og udvikling så nødvendige
næringsstoffer i form af æggehvi-
destoffer, vitaminer og mineraler.
At kulhydraterne er en direkte
trussel mod hjerte og kredsløb,
i form af åreforkalkning og fed-
me skal nævnes for at fuldstæn-
diggøre billedet af „den hvide
gift".
Nævnes kan det også, at en til-
vænning i de unge år til den søde
smag, vil være meget svær at
komme til livs længere henne i li-
vet.
Det er på tide, at befolkningen
får øjnene op for sammenhængen
mellem ordentlige kostvaner og
sundhedstilstand, at man på man-
ge områder SELV har ansvaret
for sin sundhedstilstand. Her lig-
ger opgaver at tage fat på for
mange organisationer som f. eks.
kvindeforeninger, forbrugerfore-
ninger, GOF, lokale brugsforenin-
ger — alle har de ansvaret for de
i dag herskende tilstande, idet de
i bemærkelsesværdig grad har
været tavse i denne meget vigtige
samfundsdebat.
Lad børnenes år 1979 også være
året, hvor der bliver taget posi-
tive initiativer over for børnenes
kostvaner og dermed den kom-
mende befolknings sundhedstil-
stand.
Jørgen Jensen,
Distriktstandlæge,
Frederikshåb.
imiaraK
kimikitsoK
inumaringnartOK
en let
I
og behagelig
pilsner
niorKuticjssiarKik'Carlsberg-imérsoK.
et Kvalitetsprodukt fra Carlsberg
Brev til fangerne
Uhyggelige tanker
Åbent brev til
Grønlandsfly
18