Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 18.01.1979, Blaðsíða 18

Atuagagdliutit - 18.01.1979, Blaðsíða 18
atuartartut agdlagait. læserne skriver Lokalbladene og GOF Et af de emner, man 'i den senere tid diskuterer i Grønland er lo- kalbladene og de vilkår de arbej- der under. På grund af forskellige problemer vil jeg synes, at lokal- afdelingerne af Grønlands Oplys- ningsforbund bør overtage driften af lokalbladene. I de sidste år foregår GOF’s oplysningsarbejde mest gennem offentlige møder, men der kom- mer ikke særlig mange menne- sker til disse offentlige møder, uanset hvor interessant emnerne kunne være. Derfor vil jeg mene, at man bør finde en anden måde at tilrettelægge oplysningsarbej- Rensdyrene her til lands er er- hvervsgrundlaget for befolknin- gen. Og hvis beslutningerne skal have nogen gyldighed, må der ta- ges hensyn til den ovenfor nævn- te befolkningsgruppe. Og beslut- ningerne må være fil fordel for helårsjægere. Men nu må vi konstatere, at der ikke bliver taget hensyn til oven- for nævnte befolkningsgruppe. - For nylig blev der besluttet, at vinterjagten på rensdyr er for- budt. Men rige menesker med dy- re både og som ellers har råd til kød, farer respektløs afsted - selv om de ikke er fastboende - og dræber uafladeligt og uantastet. Hvad vil de mon sige, hvis vi i deres land begyndte at samle alt det græs vi orker at samle. Men vi tænker ikke i de baner. Nu må det være nok, at for- styrre befolkningens erhvervs- muligheder. Dertil kommer også, at landets befolkning selv forstyr- rer hinanden. Jeg mener, at store fiskerbåde med snescootere går på rensdyr jagt, det er også bl. a. derfor vinterjagten nu bliver indstillet. Jeg vil formode, at denne form for jagt ellers vil væ- re ret så bekvem, men hvad nyt- ter det, når andre jægere bliver forstyrret på den måde. - Deres muligheder i vinterhalvåret er jo minimale. Der er mange fangere, som bli- ver ramt, og jeg ved at mange, der mangler forsørgere, bliver ramt i deres eneste mulighed i vinterhalvåret. Vi ved, at de i lø- bet atf sommeren har passet deres det på - måske ved brug af TV og gennem lokalbladene. Det gør ikke noget, om lokalbladet skulle være næsten gratis. Hvis den bli- ver uddelt til alle ■ husstande er det det vigtigste. Man kan måske på den måde bruge de til oplysningsarbejdet be- vilgede penge mere effektivt end til offentlige møder, hvor der kommer så få. Man bruger jo de fleste penge til leje af mødelo- kaler. For det andet vil jeg foreslå følgende: GOF kan fremstille op- lysende stof, •scm kan sendes gen- nem TV - da det vil være bedre hunde, fordi de skal på rensdyr- jagt i denne vinter. Men hvad har de gjort det til nytte for? De fik bare at vide, at nu er det forbudt. Skal vi være tilfredse med, at statens administratorer og andre med mange penge tilbringer vin- terhalvåret med rigeligt mad og helt bekvemt nyder tilværelsen. - Hvorimod fangere i afsides lig- gende steder mangler kød og mu- ligheder for at tjene penge? Det er netop det vi skal protestere imod, standsningen af vinterjag- ten. Det kan dog undgås, for der er stadigvæk rensdyr her til lands, og fangerne har stadig de- res hunde og fangeren har stadig lyst til at gå på jagt. Jeg vil sige til alle fangere: Alle disse skæve beslutninger er ikke taget for je- res skyld. I mange år har frem- mede taget dyrene fra jer, for hvis det kun var jer, der fangede rensdyrene så havde det heller ikke set så mørkt ud. Derfor vil jeg lade jer forstå, at I bare kan fange ubegrænset. Vinter- og sommerjagten på rens- dyr vil gælde for jer, så længe I henter jeres erhvervsgrundlag fra jagten. Lad det forstå for alle jeres eg- ne, at vinterjagten på rensdyr er tilladt for jer. Vi kan ikke kon- kludere andet, for det er jo kun drøm at forestille sig at få er- statninger for tab. Jeg vil understrege, at hvis I gik ind for det altsammen, vil der ikke være nogen forhindrin- ger. - God jagt! Ono. og lettere for alle at følge med. - Der er jo ingen tvivl om, at det vil have interesse og måske skabe debat i byerne og ude rundt om- kring. Så tredie forslag: At lokalafdelingernes formænd under GOF får halv eller heldags arbejde, så de får mere tid til at beskæftige sig med oplysningsar- bejdet. Man har tidligere været inde på dette spørgsmål ved et fælleskommunalt møde mellem de Nordgrønlandske kommuner i 1978, men man har endnu ikke nogle synlige resultater fra denne debat. Man kan ikke benægte, at det har hjulpet noget, at man oprette- de lokale kontorer med lønnet personale, men ordningen bør for- bedres mere endnu. Når der an- Som bekendt har Grønlands ny- este politiske bevægelse „Inuit A- taqatigiit" holdt sit første lands- møde, bl. a. for at udarbejde par- tiets målsætning. For Grønlands skyld må man inderligt håbe, at bevægelsen aldrig får flere til- hængere, end den har nu, da det vil være dødsens farligt for lan- dets fremtid. Bevægelsens målsætning fore- ner på smukkeste måde kommu- nismens og nazismens tanker og ideer, disse to ideologier, der hver for sig er symbolet på undertryk- kelse, foragt for, ja, udryddelse af anderledes tænkende eller andre racer, forsøger nu at hverve til- hængere i Grønland. Da Inuit Ataqatigiit’s program vel nu er kendt af de fleste, skal jeg ikke gentage det her, men forsøge at påpege konsekvenser- ne af partiets holdning, hvis de får magt, som det har agt. Inuit Ataqatigiit siger bl. a. at immigranterne, lad os nu være åbne og sige danskerne, ingen mo- ralske eller juridiske rettigheder har i Grønland. Jeg mener det er en noget letkøbt påstand. Hvor mange indbyggere tror Aricaluk Lynge mon, der ville være i Grønland i dag, hvis ikke dan- skerne havde været der. I bogen „K’aKortcK, Julianehåb", udgivet Jeg vil starte med at ønske jer til lykke med førstepladsen! Normalt er vejret jo det emne, der snakkes mest om, men siden I startede jeres vinterbeflyvning af Sdr. Strøm—Holsteinsborg, er Grønlandsfly det mest diskuterede emne her i byen. Nu synes jeg ikke længere, at det skal gå jer som med vejret: „Alle taler om vejret, men ingen gør noget ved det“. Finder I det virkeligt rimeligt, at grønlands næststørste by ikke har nogen direkte forbindelse til Danmark? Kan det virkelig være korrekt med en flyplan, hvoref- ter man altid får to overnatninger inden viderebefordring til Ka- strup? Man må næsten gå ud fra. vendes så mange penge til oplys- ningsarbejde, må man også stræ- be efter, at de kommer så mange mennesker til gode som muligt. Det er vigtigt at oplysningsar- bejdet og lokalblads virksomhe- den samarbejder. Ligesom AG er kommet i økonomiske vanskelig- heder har AvangnamioK de sam- me problemer. Hvis man blot rot- ter på noget af fremgangsmåden kan man måske nå til en bedre driftsform. Overlad lokalblads- driften til GOF. Man kan måske også få samar- bejde igang med Atuagagdliutit og AvangnåmioK for at anvende pengene til oplysningsarbejdet på en mere rationel måde. Det er jo disse organer som udmærker sig til brug for nyhedsformidling, de- bat og oplysende arbejde. af Julianehåb Museum, skrives der ligeud at mindst 2/3 af be- folkningen ville være død af sult siden klimaændringen satte ind, hvis ikke man havde fået eu- ropæisk proviant. Når nu Lynge og Co. får frata- get danskerne alle rettigheder og dermed får dem til at forlade lan- det, formodentlig sammen med den mere moderate grønlandske befolkning, må man formode at den danske bistand hurtigt hører op. Der skal ikke megen fantasi til at forestille sig hvordan det så vil gå, så hjælper nok så flotte Nagord ikke. Nu er der vel ikke i øjeblikket stor tilslutning til disse uhyggeli- ge ideer, men alene det, at de fremkommer er et uhyggeligt tegn, der ikke bare må negligeres, især ikke da det mere seriøse „Siumut" har vist interesse for at samarbejde med Inuit Ataqati- giit. Jeg vil gerne spørge Siumut og helst Lars Emil selv, om de efter disse udtalelser stadig anser Inuit Ataqatigiit som en værdig sam- arbejdspartner og om de definerer „landets fastboende" befolkning på samme måde som Inuit Ataqa- tigiit’s kalåleK? Jørgen Dengså, Randersvej 58, Langå. at det beror på en beklagelig fejl- tagelse fra jeres side. Og denne her uge — uge 48 — skal vel også lige nævnes. Sidste Danmarkspost kom her til byen lørdag eftermiddag den 25.11.78. Hvad er grunden til, at vi ikke fik vor normale postforbindelse ud onsdag eftermiddag? I må da være klar over, at det er meget, meget uhensigtsmæssigt at forsin- ke posten på den måde — især i slutningen af en måned, hvor mange firmaer er afhængige af lønoverføringer etc. fra Danmark. Til slut skal lige tilføjes, at jeg skriver på mange af byens bor- geres vegne, og at vi spændt af- venter svar/ændret beflyvnings- plan af byen. Assurandør Lis Banemann 3911 Holsteinsborg. Grønlandsposten ønsker at bringe et stort antal læserbre- ve liver uge. Derfor beder vi om, at indsenderne skriver meget kort. Hvis læserbrevene er mere end 200 ord, er redak- tionen i regelen nodt til at for- korte dem. Vi offentliggør ikke anonyme indlæg, men hvis særlige grunde taler for det, kan vi bringe et læserbrev under mærke istedet for navn. Send dit indlæg til: Grøn- landsposten, postbox 39, 3900 Godthdb. Vi har medansvar for vores sundhed Fra tandklinikken i Frederikshåb skal vi hilse antisukkerslikkam- pagnen i Augpilatoq velkommen. Jeg føler trang til at tilføje et par kommentarer til problematikken omkring det store misbrug af slik og sukker, sat i relation til den almene sundhedstilstand. De umiddelbare og let synlige følger af overdreven slik og suk- kerforbrug er som bekendt de voldsomme ødelæggelser af tæn- der og landsæt, som ofte efterla- der unge mennesker som tandin- valider inden de når 20 års alde- ren. For slet ikke at tale om de 0-6 årige, der ikke sjældent mø- der op på tandklinikkerne i en tilstand, hvor man i stedet for at blive præsenteret for 20 sunde hvide mælketænder, ser et sam- mensurium af rodstumper og tandbylder. Hvad må disse børn ikke lide af smerter, og dermed vanskeligheder med at indtage føde, der kræver tænders med- virken. Men sukkerforbruget er værre end som så, idet kulhydratindta- gelsen giver mæthedsfornemmel- se uden at tilføre organismen de for både fysisk og psykisk op- vækst og udvikling så nødvendige næringsstoffer i form af æggehvi- destoffer, vitaminer og mineraler. At kulhydraterne er en direkte trussel mod hjerte og kredsløb, i form af åreforkalkning og fed- me skal nævnes for at fuldstæn- diggøre billedet af „den hvide gift". Nævnes kan det også, at en til- vænning i de unge år til den søde smag, vil være meget svær at komme til livs længere henne i li- vet. Det er på tide, at befolkningen får øjnene op for sammenhængen mellem ordentlige kostvaner og sundhedstilstand, at man på man- ge områder SELV har ansvaret for sin sundhedstilstand. Her lig- ger opgaver at tage fat på for mange organisationer som f. eks. kvindeforeninger, forbrugerfore- ninger, GOF, lokale brugsforenin- ger — alle har de ansvaret for de i dag herskende tilstande, idet de i bemærkelsesværdig grad har været tavse i denne meget vigtige samfundsdebat. Lad børnenes år 1979 også være året, hvor der bliver taget posi- tive initiativer over for børnenes kostvaner og dermed den kom- mende befolknings sundhedstil- stand. Jørgen Jensen, Distriktstandlæge, Frederikshåb. imiaraK kimikitsoK inumaringnartOK en let I og behagelig pilsner niorKuticjssiarKik'Carlsberg-imérsoK. et Kvalitetsprodukt fra Carlsberg Brev til fangerne Uhyggelige tanker Åbent brev til Grønlandsfly 18

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.