Atuagagdliutit - 18.01.1979, Blaðsíða 16

nålag kersuissut
Kalåtdlit-nunåt
tapersersorniarpåt
Kalåtdlit-nunånut ministerip taissinerup inemeranut
oKauseKautå.
Kalåtdlit-nunåt tamåt pivdluar-
Kuvara taissinerup taima ajungit-
sigissumik inerneKarnera måna
sarKumersoK pivdlugo. inernerata
erssarigdluinartumik takutipå
nangminerssornerulernerup erKU-
neKarnigssåta kalåtdlit inuiaKati-
git akornåne ilumut sordlagssa-
Karnera.
taissineK una oKalugtuarissau-
nerme pisimassuvoK. Kularutig-
ssåungilaK taissineK månamut
taissisarnerit pingårnerssarinar-
nago ama ersserKaringnerpåmik
takutitsissutigigåt kalåtdlit Kiner-
sissartut sut ukiune aggersune i-
neriartornigssame kigsautigigait.
inernerup åma takutipå såkortu-
mik Kalåtdlit-nunåne piumåssu-
seKartoKartOK akissugssåussuser-
migdlo misigisimaneKardlune u-
nangminartup hjemmestyrip
sangminialernigssånut.
Kavdlunåt tungånit issigalugo
taissineK tåssauvoK månamut ine-
riartorsimanerup sorssungner-
Inuit Ataqatigiit
politikime suliniarneK
soKutiginarnerulisaoK
ArKaluk Lynge, Inuit Atasati-
giit, taissinerup kingorna OKar-
Pok:
någgårtut 26 procentingajaung-
mata ersserpoK inuiåussutsimik
misigisimaneK imåinausimångit-
sok, åmalo procentip tåussuma
kigsautigisimagå takutiniardlugo
tunissutisinarusunginertik ingmi-
nermingnut nivtarsautamik, ki-
siånile isumaKatigingniarniaru-
sugdlutik imalunit nåpeKatigig-
fiusinaussumik navssårumavdlu-
tik, åmalo nangminérdlutik nalu-
ngeKatigingnissusertik najorKUta-
ralugo taissiumavdlutik.
periarfigssaKarsimångilagut i-
nugtaussut atåssuteKarfiginigsså-
nut. perirutaussut ilagåt årKigssu-
neKarnivta nåmånginera, åmalo
nålagauvfiup tusagagssiuissutai -
nålagauvfiuvdlo ingerdlataisa ta-
marmik nautsorssutigerérsimang-
måssuk angerumårtugut.
kisiånile hjemmestyremut någ-
gårniartut akuliusimångikaluar-
pata tamåkissumik OKatdlitoKar-
simanaviångikaluarpoK politiki-
kut tungavigissagssanut atåssute-
Kartunik aperKutit pivdlugit. å-
ma isumaKarpunga Inuit Ataqa-
tigiit politikimut akuliunermikut
takutisimagåt tunga vigssaussuti-
gut OKatdligtitsisinauvdlutik åma-
lo Inuit Ataqatigiit Kitiussut ku-
nutitåungitsumik nangminerssor-
tumik isumaK najorKutaralugo å-
malo sumivfik najorKutaralugo
mgmikortiternigssamik pilersitsi-
sinauvdlutik, sutigut tamatigut
pingåruteKartunik sujornatigut o-
KatdliserineKarsimavatdlångi-
kaluartunik.
Lars Chemnitzip oKarneratut
soruname perKutigssaKarpugut
Danmark pivdluarKUsavdlugo å-
malo Anker Jørgensen pivdluar-
KUsavdlugo naniniarnera iluagti-
simangmat, åmalo nangminer-
ssornerulernigssaK pivdlugo inat-
sisigssatut sujunersutå kisime tu-
ngavigssångortugssångormat Ka-
låldlit-nunåta sujunigssånut. Jør-
gen Peder Hansen pivdluardle su-
le sivisumik ministeriussugsså-
ngorame.
OKarpugut hjemmestyre isuma-
Katigisinaugigput kalåtdlit inui-
agtut akuerineKartugaluarpata
nunamingnik pigingnigtutut.
hjemmestyreKalernikut tamåna
pissugsséungilaK, kisiånile uvagut
hjemmestyrip tungavia najorKu-
taralugo autdlartiniarpugut poli-
tikikut suliniardluta, uvanga isu-
maga najorKutaralugo sule pisa-
nganarnerussugssamik. isumaKar-
punga politikikut måna atugka-
vut KutsatigissariaKarivut, politi-
kikut ingmikortut pingasussut.
taimaisivdluta poliiikikut iliutsi-
nut pulasimavugut Kalåtdlit-nu-
nåne Kinersissartut OKarsinau-
jungnaersitdlugit.
nuånårnerup uvdlua
- nuånårnerup uvdlorå, lands-
rådip sujuligtaissua Lars Chem-
nitz Atassumio OKarpoK taissisit-
sinerup inernera tutsiusimatsiari-
artOK.
AG-mut ilångutagssamik nav-
suiautigissamine landsrådip suju-
ligtaissua OKarpoK: - aKago uv-
dlåkut itisaunga nuånårdlunga,
någgårtOKarsimagaluarpatdle a-
Kago makiniarnigssara ajornaku-
sortisagunaraluarpara.
- inernera nåmagisimårpara,
ersserKigsumik angerneKarpoK,
måssa sule amerdlanerussut a-
ngersimanigssål kigsautiginarsi-
naugalaurtoK, Lars Chemnitz na-
ngigpoK. oKautsinilo ilavai: - isu-
maKurpunga inernera isumang-
naitsumik tunga vigssaKalersitsi-
ssok hjemmestyreKalernerme su-
linigssap ingerdlavdluarnigssånik.
- suna pissutauva angertut a-
merdlanerusimångingmata?
Lars Chemnitz: - taissinigssap
tungånut nalornissorneKarsima-
vok nalornissornerdlo tamåna pi-
ssuteKarsimasinauvoK taissiartor-
tut ikingnerusimanerånut. isuma-
Karpungale nuånårutigissariaKa-
rigput taissiartortut taima amer-
dlatigingmata tåssa nalinginau-
ssumik KinersissoKartitdlugo tai-
ssiartortartutut amerdlatigalutik.
Lars Chemnitz naggasivoK: -
suliagssan tugdlingutoK tåssa a-
prilip 4-iåne KinersinigssaK, Ki-
nersineruvdlo kingorna sulissuti-
gilisavarput hjemmestyrip piler-
siniarnigsså, tamatumalo imer-
sornigsså peKatauvfigisavarput.
ssup kingornagut autdlartitup ki-
ngunerigatdlagarå, sujunertaKar-
tup kalåtdlit ingminermingnut
tungassutigut angnertusigalug-
tuinartumik suniuteKalernigsså-
nik. kalåtdlit tungånit issigalugo
månåkut tamaviårutdlugo åmalo
pimorutdlugo suliagssåusaoK
hjemmestyrip pilersugssap pe-
riarfigssarititai atorniåsavdlugit.
hjemmestyre Kalåtdlit-nunåmiut-
dlo tamatigut iluanårnermik piv-
dluarKussaunermigdlo kigsåupåka
suliagssarssuarme tigussåne,
hjemmestyrelo OKarfiginiardlugo
Kavdlunåt nålagkersuissut suliag-
ssatigut nåmagsiniagagssatigut
KinuvigineKarnertik nåpertordlu-
go peKataujumajuarumårtut.
Jørgen Peder Hansen.
Regeringen vil
støtte Grønland
Grønlandsminister Jørgen Peder Hansens kommen-
tar til afstemningsresultatet.
Jeg ønsker hele Grønland til lyk-
ke med det særdeles positive ud-
fald af afstemningen, der nu fore-
ligger. Resultatet viser helt klart,
at indførelse af hjemmestyre i
Grønland virkelig har grobund i
den grønlandske befolkning.
Denne afstemning er en histo-
risk begivenhed. Der er ikke tvivl
cm, at afstemningen er den hidtil
mest betydningsfulde og også den
tydeligste tilkendegivelse fra de
grønlandske vælgere om de øn-
sker man i Grønland har til de
kommende års udvikling. Resul-
tatet viser også, at der er en
'stærk vilje og ansvarsbevidsthed
i Grønland til at tage den udfor-
dring op, som hjemmestyret er.
Set fra dansk side er afstem-
ningen den foreløbige kulmina-
tion på den udvikling, der blev
sat i gang efter krigen, og som
har haft til formål på alle områ-
der at øge den grønlandske ind-
flydelse på egne anliggender. Set
fra grønlandsk side må det nu
være opgaven energisk og mål-
bevidst at udnytte de muligheder,
der ligger 1 det kommende hjem-
Jonathan Motzfeldt:
Glædelig, men
også alvorlig
formaning til os
— Folkeafstemningen viser be-
folkningens meget klare tilkende-
givelse af hvilken retning, vi nu
skal i gang med af politiske akti-
viteter. Det er hjemmestyre, vi
nu skal i gang med. Det er en
glædelig, men også alvorlig for-
maning til os alle sammen om at
respektere denne afgørelse og at
hjælpe hinanden til at løfte den-
ne spændende udfordring op —
til glæde og lykke for vort el-
skede land . . .
Det siger Siumut-partiets for-
mand og landsrådets næstfor-
Inuit Ataqatigiit
Det politiske arbejde
bliver mere spændende
ArKaluk Lynge, Inuit Ataqatigiit,
siger efter afstemningen:
At nej-stemmerne kom op på
næsten 26 pct. viser, at det na-
tionalistiske islæt har været me-
get tærkt, og at denne procent-
del har ønsket at demonstrere, at
de ikke bare ville tage imod en ga-
ve, sem blev forelagt dem, men at
de vil diskutere et forhandlings-
oplæg eller et forhandlingskom-
premis, cg at de ville afgive en
stemme efter deres egen overbe-
visning.
Vi har ikke haft chance for at
komme ud til befolkningen. Det
skyldes dels vores ringe organi-
sation, og det forhold, at det
statslige medieapparat — og det
statslige apparat i det hele ta-
get har forudsat, at det ville bli-
ve ja-stemmer.
Men hvis ikke hjemmestyre-
modstanderne var kommet ind,
var der næppe kommet en gene-
rel debat om de grundlæggende
politiske spørgsmål. Og jeg me-
ner, at Inuit Ataqatigiit med sin
entre på den politiske arena har
vist evne til at kunne skabe en
debat om de grundlæggende for-
hold, og at Inuit Ataqatigiit er
kimen til en demokratisk og kri-
tisk gruppering, som på alle må-
der vil kunne sætte debat om for-
skellige væsentlige ting, som vi
ikke før har diskuteret.
Som Lars Chemnitz har sagt,
så er der en naturlig grund til at
lykønske Danmark og til at lyk-
ønske Anker Jørgensen med, at
hans pression lykkedes, og at
hjemmestyreloven nu alene skal
danne grundlag for Grønlands
fremtid. Og til lykke til Jørgen
Peder Hansen med, at han be-
holder ministerstolen lang tid
endnu.
Vi har sagt, at vi kunne gå ind
for et hjemmestyre, hvor det
grønlandske folk blev anerkendt
som et folk, der har ret til deres
eget land. Dette er ikke sket med
indførelse af hjemmestyret, men
vi vil på hjemmestyrets grund-
lag starte et politisk arbejde, som
efter min mening bliver endnu
mere spændende. Jeg synes, vi
må takke vor politiske situation
for, at der i dag består tre politi-
ske organisationer. På den måde
er vi kommet ind i en politisk
periode, hvor ingen af stemmer-
ne i Grønland ikke får lov til at
sige noget.
Grønlandsminister Jørgen Peder
Hansen.
mestyre. Jeg ønsker hjemmesty-
ret og befolkningen i Grønland
alt mulig held og lykke med den-
ne store opgave og tilsiger samti-
dig hjemmestyret den danske re-
gerings fulde støtte ved løsningen
af de opgaver, vi måtte blive bedt
om at medvirke til.
Jørgen Peder Hansen.
mand, Jonathan Motzfeldt bl. a.,
og fortsætter:
— De er for mig, som den der
har rejst hjemmestyretanken og
sem har været med under hele
hjemmestyrekommissionens ar-
bejde, meget glædeligt at se re-
sultatet af afstemningen. Resul-
tatet vil være styrkende i det po-
litiske arbejde, og jeg er overbe-
vist om,' at vi har arbejdet i over-
ensstemmelse med pulsen i det
grønlandske folks hjerte.
I forbindelse med debatten om
hjemmestyret har mange været
tilbøjelige til at tale om økono-
mi, de ikke-levende ressourcer,
manglende kvalificeret arbejds-
kraft m.m. Det skal understreges,
at vi også må huske på, at hjem-
mestyret skal bruges til at skabe
varme imellem os i dette kolde
land — i erkendelse af, at vi nu
selv meget mere end før skal til
at bestemme vores egen skæbne.
Jonathan Motzfeldt retter en
tak til alle, som har bakket op om
bestræbelserne om hjemmestyret
og tilføjer:
— Og endelig tak til hjemme-
styrets fjender, der har gjort de-
res, så vi kan markere vore for-
nuftige synspunkter endnu kla-
rere end før.
taissinerup
inernera
taissinerup inernerinik tigoraiv-
fiup matunginerane unuap Ker-
Kata kinguningua taissinerup i-
nernere tamåkerdluinangajagdlu-
tik tåkusimåput. taissineruvdlo i-
nernera imåipoK:
taissisinautitaussut tamarmik
63,2 pet-é taissiartorsimåput. tåu-
kunånga 70,1 pvt-it hjemmestyrip
måna erKuneKarnigsså akueråt,
25,8 pct. akerdliuput, taissivfit 2,8
pet-é agdlagfigineKarsimångit-
dlat, taissivitdlo 1,3 pet-é atorsi-
nåungitdlat.
nunavtine taissisinautitaussut
tamåkerdlutik 44,3 pet-é angerput
någgårtutdle 16,3 pct-iuvdlutik.
tåssa taissisinautitaussut agfari-
ngisaisalunit aulajangerpåt nu-
narput uvdlunut nutånut, tåssa
hjemmestyrpKalernermut isisa-
ssok majip 1-iånit 1979.
16