Atuagagdliutit - 18.01.1979, Blaðsíða 28

AG
TUNUA
~joIltf
CHOKOLADE
Toms Yankie Bar
giver energi
^og godt humør
POSTBESØRGET AVIS
STATSBIBLIOTEKET
UNIVERSITETSPARKEN
8000 ARHUS C
nakussagsaut kTmagsautdlo
anånat pivdlugit
nauk åssigingmik pineKaleriartu-
åraluartugut anånat anånaujuå-
såput. amerikamiiutdlo åiparit a-
tuagfeicrtut Richard åma Helen
Exley nuånivigsumik atuagkiorsi-
måput ateKartumik „Hej anåna“.
silarssuarme tamarmit pissut
mérKat oKalugtuarKusimavait a-
nåna sunaunersoK. mérKat taimai-
sicrsimåput titartaivdlutik ag-
dlagdlutigdlo, tåukualo ilait atu-
agkame katerssorneKarsimåput.
uvane mérKat isumaisa ilait tigu-
sivfigisavavut.
uvanga nuånaringilara anåna-
ma unukut inartitsissarnera, unu-
kut pingitsailissarpånga siner-
Kuvdlunga eKérugtortunga. uv-
diåkutdlo Kånguerugtuiersunga
pingitsailivdlunga makititardlu-
nga.
anånaK tåssa arnaK, angumik
navssåriardlune mérKiortoK.
anånavit ånersimagångavit sér-
Kut niputartulertarpå, arssautile-
rångavit nuånaringivigkaluardlu-
go issigingnåriartardlune.
anåna angerdlarsimavfingmi-
tugssauvoK. anånagale taima isu-
maKångilaK.
anånat atissarigsårtuput kussa-
nartuvdlutik, kisiåne atåtat ati-
ssaKartinagit iluarineruvait.
anåna tåssa asanartoK OKortoK.
anåna uvdlåkut nal. 7.30 maki-
tarpoK uvdlcrdlo autdlarnertar-
dlugo igdlume sulerussårdlune,
niaKcrdlugdlune nivdliavdlune
suaortardlunilo.
anånama Kanganitsat nuånarai.
agdlåt ilai iluarsartardlugit. kisi-
åne ingminut iluarsisinåungilaK.
anånaga sardliartivfigalugo nu-
åneKaoK. pitsauvOK asanardlunilo
nuånerdlune.
atuagkicrtut åiparit åma atåtat
pivdlugit atuagkiorsimåput.
Noget om mødre...
Selv om vi er på vej mod lige-
stilling, bliver mødre ved med at
være mødre. Og de to amerikan-
ske forfattere Richard og Helen
Exley, har lavet en dejlig bog,
Valgtaler er som løg. Man skræl-
ler det ene lag bort efter det an-
det, og det, der så bliver tilbage,
er lige til at tude over.
KinerKusårdlune OKalungnerit u-
vanitsutut iput. Kaleringnere pia-
råne piaråne amiåkuugua Kissa-
tigssåinaussarpoK.
som hedder „Hej mor“. De har
bedt børn fra hele verden om at
fortælle, hvad en mor er. Det har
børnene gjort i tekster og tegnin-
ger, og uddragene er så samlet i
bogen. Vi bringer her et par eks-
mepler på børnenes mening.
Jeg bryder mig ikke om den
måde, min mor lægger mig i seng
på. Hun tvinger mig til at sove
om aftenen, når jeg er lysvågen.
Og når jeg snorksover om mor-
genen, tvinger hun mig til at stå
op.
<imo
PELS
NARSSAK
Nye modeller
i bl. a. grønlandsk netside
j —i
En mor er en dame, som finder
en mand, og så formerer de sig.
Mødre giver dig plaster på
knæet når du slår dig, og kom-
mer og ser på din fodboldkamp,
selv om de helst vil være fri.
En mors plads er i hjemmet.
Det synes min mor bare ikke.
Mødre er velklædte og elegante,
men fædre kan bedst lide dem
uden tøj.
En mor er én som er kær og
varm.
Mor står op klokken 7.30 og
starter den daglige trummerum
med husarbejde, hovedpine og rå-
ben og skrigen.
Min mor elsker antikviteter.
Hun har endda restaureret nogle.
Hun kan bare ikke gøre det med
sig selv.
Min mor er rar at sidde på. Hun
er sød og blød og dejlig.
Forfatterparret har samlet en
lignende bog om fædre.
inuit sujomagomit
inunertusiartorput
kisiånile Kangatut erKarsartoKåsaerpoK inuit tuping-
nartumik utorKalisinaussut
avguaKatigigsitdlugo inuit inu-
ssarnerat sivitsoriartorpoK, kisiå-
nile Kangatut erKarsartOKarta-
rungnaerpoK inuit sivisupilorujug-
ssuarmik inusinaussut, taimatut
agdlagpoK ruseK ilisimatoK Boris
Urlanis umartussuseK pivdlugo
atuagkiamine.
ukiut 1500 nalåne isumaKarto-
KarsimagaluarpoK inuit 600-nik
ukioKalersinaussut. tamatuma ki-
ngorna inup utorKalisinåussusia
åpariartortineKarsimavoK sujug-
dlermik 200-nut kingornalo 150-
inut ukiunut. uvdlumikut naut-
sorssutiginekarpoK inunertuner-
pauvfigssap ukiut 100 atåusimå-
ngikai.
Sverigeme inuit silarssuarme
avdlanit utorKalinerpaussarput.
avguaKatigigsitdlugo angutit u-
massarput 77-inik ukioKalernig-
ssartik tikitdlugo arnatdlo 82-inik
ukioKalernigssartik anguvdlugo.
nunavtine 100-nik ukioKalersut
sujugdlersåt kisiartåtdlo Malene
Lund, narssarmio, måna 101-inik
Kåumatinigdlo arfinilingnik utor-
KåussuseKarpoK.
Julut
Mennesker lever i dag
længere end tidligere
Men opfattelsen af teoritisk mulige levetid er ned-
adgående
Den faktiske middellevetid er sti-
gende, men opfattelsen af teore-
tisk mulige levetid for et menne-
ske er nedadgående, skriver den
russiske videnskabsmand Boris
Urlanis i en bog om udviklingen i
levealderen.
I det 16. århundrede mente
man, at grænsen for, hvor gam-
melt et menneske kan blive lå
ved 600 år. I de følgende århun-
dreder dalede den ned først til
200 og senere til 150 år. I dag
regner man med, at grænsen ikke
ligger under 100 år.
Sverige har i dag verdens hø-
jeste middellevetid. Den er på 77
og 82 år henholdsvis for mænd
og kvinder.
Grønlands første og eneste 100-
årige, Malene Lund, NarssaK, er i
dag 101 og et halvt år gammel.
OKausilerilåmeK
nuånersuinaussångikaluartoK o-
Kaiutit avdlångorartinere taigu-
savdiugit itisumik erKarsartartup
(filosofien) Bertrand Russelip
navssårisimavå periauseK tama-
tuminga nuånersorujugssuångor-
titsivdiunilo inugpaiårsitsissoK, å-
malo nangminérdiune ukiunerane
unugtusinerane ingerdiaterKing-
neKarsinaussoK:
åjukua åssersutimernit:
uvanga påsisitsmiaivunga.
ivdlit OKalugputit.
una arnaK oKautigssuaivoK.
uvanga periatårtarpunga.
ivdlit kaméssarigputit.
una arnaK tinapagpoK.
uvanga misingtagagssarsissarpu-
nga.
ivdnt kukussarputit.
una arnaK siannaKaoK.
uvanga isumagigsårpunga.
ivdlit malugisimålårputit.
una arnaK auiakårssuarpoK.
uvanga erKigsisimårujorpunga.
ivdlit Kasusangiialit.
una arnaK eKiasoKaoK.
uvanga inersimassuvunga.
una arnaK utorKassåjuvoK.
ilivse nangmineK nangisinau-
vase. erKaissagssaKaKaoK.
Malene Lund.
Penneven
Jeg hedder Mireille og er ni år
gammel. Jeg vil gerne have en
penneveninde fra Grønland. Min
mor er fra Danmark og min far
er schweizer. Jeg bor i Schweiz
cg taler tysk, men kan også noget
dansk.
Mine interesser er dyr, Grøn-
land (vi har meget om Grønland
i skolen), musik (jeg spiller uku-
lele), stå på ski, løbe på skøjter
og vandre, skrive breve og læse.
Jeg vil blive meget glad, hvis
der er nogen, som vil skrive til
mig, så jeg kan lære mere om
Grønland. Skriv på dansk, tysk
eller engelsk til: Mireille Perrin,
Konsumstr. 6, CH-4104 Overwil/
BL, Schweiz.
Hollænder ønsker
penneven
I lang tid har jeg interesseret mig
for Grønland. Derfor ønsker jeg
at korrespondere med en grøn-
lænder. Skriv på engelsk til
Frank van As
ten Veldestraat 97
3454 EK de Meern
Holland.
Penneven
Dear Sir,
I am interested in writing to
some people from your country.
I am 22 years old, I would like
to write with some male and/or
female people from your country.
Well, thank you for reading my
short letter. Write when you can.
Barton J. Blumenthal,
25600 Southwood Drive,
Southfielt, Michigan 48075,
United States of Amerika.