Atuagagdliutit - 18.01.1979, Blaðsíða 11

Moses Olsen om hjemmestyre:
Et redskab hvormed
vi kan lave sko, der
passer til vore fødder
silarssuit sisamånik taineKartartume suleKatigingne autdlartingmatdle Mo-
ses Olsen pexatauvoK, åmalo peKatauvdlune inuit nangmineK pexatiglg-
filiormata, Inuit Circumpolar Conference, ICC. tamåna Barrow-ime Alas-
kamitume junime 1977 pivoK, Moses Olsenilo Lars Christian Olsen åipara-
lugo kalåtdlit autdlartitånut pissortauvoK (åssimltut). kingusingnerussu-
kut Moses Olsen sujuligtaissungortineKarpoK ICC>p Kalåtdlit-nunåne ing-
mikortuane ICC-milo forretningsudvalgime sujuligtaissumut tugdllngor-
dlune.
Moses Olsen har været med fra starten af 4. verden-samarbejdet, og
han var med, da inuit dannede sin egen organisation, Inuit Circumpolar
Conference, ICC. det skete i Barrow i Alaska i juni 1977, og Moses Olsen
var sammen med Carl Christian Olsen (billedet) ledere af den grøn-
landske delgation. Senere er Moses Olsen blev valgt til formand for
ICCs Grønlandsgruppe og til næstformand i ICCs forretningsudvalg.
de 'politiske opgaver og udfor-
dringer, vi står foran, er mange-
artede og vanskelige. Det gælder
først og fremmest om at komme
den begyndende menneskelige op-
løsning til livs, at skabe forud-
sætninger for, at det grønlandske
samfund atter finder en accepta-
bel balance. Dette kan efter min
overbevisning bedst ske ved, at
udviklingen hurtigst muligt og i
så vid udstrækning som muligt
drejer derhen, at opbygningen fo-
regår gennem den befolkning, der
lever deroppe. Jeg tror på, at
mennesket kun kan udvikles ved
at udvikle sig selv“.
Med disse ord blev det danske
folketing i efteråret 1971 for før-
ste gang præsenteret for de ha-
stigt spirende hjemmestyre-tan-
ker d Grønland. Det var det ny-
bagte folketingsmedlem Moses
Olsen, som i sin jomfrutale i tin-
get sagde sådan.
Derfor
hjemmestyre 5
Han fulgte sagen op 26. april
1972 under Folketingets første be-
handling af EF-traktaten og for-
slaget om folkeafstemning. - Her
sagde han b l.a.:
„....der er bevægelser i gang
i Grønlandspolitikken, som peger
i retning af en mere selvstændig
stilling indenfor riget vedrørende
en række indre anliggender i
Grønland, og jeg vil da sige, at
det ville være glædeligt, hvis vi 1
al stilfærdighed kunne begynde at
diskutere problematikken om-
kring en større selvstændighed
for Grønland".
Han sagde også, at en af de mu-
lige konsekvenser af en ■situation,
hvor Grønland siger blankt nej til
EF og Danmark jo er, „at vi na-
turligt kan tage Grønlands stats-
retslige stilling op til fornyet
overvejelse".
HJEMMESTYRE -
IKKE LØSRIVELSE
Moses Olsen var sammen med si-
Moses Olsen folketingime igsia-
vingmine. folketingime ilaussortau-
vok 1971-ime ukiåkumit decembe-
rimut 1973.
Moses Olsen på sin plads i folke-
tinget. Han sad i folketinget fra
efteråret 1971 til december 1973.
ne to samarbejdspartnere lands-
rådsmedlemmerne Jonathan
Motzfeldt og Lars Emil Johansen,
modstandere af EF. På baggrund
af det massive grønlandske nej til
EF ved folkeafstemningen den 2.
■oktober 1972 rejste han atter
spørgsmålet om et ændret tilhørs-
forhold til Danmark i Folketinget.
Det skete 11. oktober 1972 under
tingets åbningsdebat efter EF-af-
stemningen. Han foreslog en fol-
keafstemning i Grønland om til-
hørsforholdet til Danmark og sag-
de i den forbindelse bl. a.:
„.... hvis Grønlands befolk-
ning gennem en folkeafstemning
udtrykker ønske om et ændret til-
hørsforhold, må man se at komme
i gang efter afstemningens resul-
tater".
Det skabte røre d både Grøn-
land og Danmark, og udtalelsen
blev af mange opfattet som et
krav om løsrivelse fra Danmark.
Men i et interview i Grønlands
Radioavis sagde Moses Olsen, at
han ikke havde løsrivelse, men
hjemmestyre i tankerne.
VI VIL KOMME BORT FRA
FJERNSTYRINGEN
Om hvorfor han går ind for hjem-
mestyre, siger Moses Olsen i dag
til AG: - Ved et hjemmestyre,
hvor vi har ansvaret for egne an-
liggender, vil vi komme bort fra
den fjernstyring, som har beteg-
net udviklingen siden 50'erne -
altså integrationspolitikken. - Vi
har jo mange gange oplevet, at
■man bedst kan karakterisere de
løsninger og beslutninger, som
tages fra den forkerte ende af At-
lanterhavet, som et landkort, der
ikke passer til landet, eller som et
par sko, der ikke passer til fød-
derne. Jeg mener, hjemmestyret
vil være et redskab, hvormed vi
kan lave sko, der passer til vore
■fødder.
- Hvad venter du dig af hjem-
mestyret?
M. O.: - Først og fremmest, at
vi vil få en mere engageret hold-
ning til problemerne og til de løs-
ninger, som bliver vedtaget af de
grønlandske politikere. At vi be-
gynder at komme bort fra tilsku-
er-mentaliteten, som er et resul-
tat af, at vi har oplevet en meget
hastig teknologisk og materiel ud-
vikling bygget cp af folk udefra. -
Vi sidder og kigger på og er må-
ske derfor begyndt at få en alt
for uengageret holdning til den
materielle ramme, som er opbyg-
get af andre. Derfor føler nogen
af os ikke tilstrækkeligt ansvar
overfor den samfundsramme, der
er skabt.
VI VIL KUNNE SKABE STØRRE
LIGHED
- Hvad mener du, hjemmestyre
■vil betyde for det grønlandske
samfund som helhed?
M. O.: - Jeg mener, hjemmesty-
ret vil medvirke til at få en bedre
■samling af befolkningen. Vi er be-
gyndt at opleve en meget stor
spredning af kræfterne. Der er i
dag mange samfundsklasser, der
er opstået som følge af de syste-
mer, vi har nedarvet fra Vest-eu-
ropa. Jeg venter mig, at vi vil
kunne ombygge det grønlandske
■hus således, at der er større lig-
hed og dermed bedre muligheder
for at løfte i flok og have et med-
ansvar for, at andre ikke sakker
agterud. Herved vil vi undgå, at
der er for få, som har for meget,
mens for mange har for lidt.
- Hvad mener du, hjemmestyret
vil betyde for den enkelte grøn-
lænder?
M. O.: - Jeg forestiller mig, at
den enkelte grønlænder begynder
■at komme bort fra den mentalitet,
som den franske digter Antoine
de Saint-Exupéry har udtrykt så-
ledes: Kirkebyggeren er mere lyk-
kelig for kirken end kirkebetjen-
ten. Forstået på den måde, at den,
der selv har bygget kirken, har et
helt andet ansvarsforhold og en-
gagementsforhold til bygningen,
end den, der kommer og flytter
■Ind i huset, efter at andre har
bygget det.
- Hvad mener du, hjemmestyre
vil betyde for dig personligt?
M. O.: - Jeg har haft hjemme-
styre 1 tankerne så længe, at jeg
ikke vil føle megen forandring -
heller ikke i mit sind. Forhåbent-
lig vil jeg i endnu højere grad
føle et medansvar for, at sam-
fundet opbygges på en sådan må-
de, at der er harmoni i sindet og
harmoni de forskellige samfunds-
grupper imellem.
STØRRE ØNSKE OM STØRRE
SELVSTÆNDIGHED
- Er hjemmestyre et skridt på
vejen til selvstyre?
M. O.: - Her plejer jeg at sige:
Spørg min datter om 20 år. - Men
det afhænger af, hvor godt eller
hvor dårligt, vores generation op-
bygger hjemmestyret. Er vi hel-
dige og gør det på den måde, vi
forestiller os, mener jeg, at ud-
viklingen vil gå i retning af et
stadig større ønske om og stadig
større ■selvstændighed. Og en sta-
dig større selvstændighed plejer
at føre til, at man på et eller an-
det tidspunkt bliver selvstændig.
Man må se i øjnene, at der alle-
rede i dag er ønsker blandt de un-
ge om endnu større selvstændig-
hed. Vi kommer nok ikke uden
om, at disse tanker ikke bliver
Officielt
Under 20. december 1978 er der i
Aktieselskabs-registeret optaget
fø'gende ændringer vedrørende
„BJØRN BOSERUP (GRØNLAND)
A/S“ af Godthåb:
Bestyre'sens næstformand Einar
Holger Wagn Petersen samt Wal-
ther Rudolf Tost. Gunnar Munk-
Bryde, Henrik Schubart er ud-
trådt af. og revisor Lars Johnsen
(næstformand), Godthåb, reg. revi-
sor Jens Johannes Møller Zeder-
koff, Sukkertoppen, begge af
Grøn’and, er indtrådt i bestyrel-
sen. Walther Rudolf Tost er til-
lige udtrådt af, og Richardt Niel-
sen, Godthåb, Grønland er ind-
trådt i direktionen.
I henhold til Aktieselskabs-lovens
§ 158, stk. 1 bekendtgøres det her-
ved. at nedennævnte aktieselska-
ber har indsendt årsregnskaber til
Aktieselskabs-registeret:
38.388 Arctic Seafood Ltd. A/S i li-
kvidation (1975, 1976
(10/6-31/12) og 1977)
46.624 GRØNLANDS-AGENTEN
NANORTALIK A/S (1977/78)
46.804 Kutterrederiet af Jakobs-
havn A'S i likvidation (1975,
1976 og 1977)
60.115 WINSTEDT FOTO RADIO
A/S (1976/77)
POLITIMESTEREN I GRØNLAND
Godthåb, den 2. januar 1979.
J. R. Karlsson.
■svagere med tiden. Til sin tid må
vi så se på, om de reelle forud-
sætninger for et 'selvstændigt
Grønland er til stede. En løsrivel-
se fra Danmark i dag, sådan som
samfundets indre mekanismer og
andre ting er, vil efter min me-
ning i realiteten blot betyde af-
hængighed af andre, måske endnu
større kræfter .
BEDRE BALANCE -
BEDRE HARMONI
- Hvordan tror du, det grønland-
ske samfund er om 10 år?
M. O.: - Jeg tror, at samfundet
vil være præget af et stærkere
engagement i landets problemer
og i løsningen af dem. Samfundet
vil være i bedre balance og i bed-
re harmoni. Det bygger jeg bl. a.
på, at de yngre generationer al-
lerede har vist, at deres engage-
ment i samfundsanliggender bli-
ver stærkere og stærkere.
- Hvordan ville du ønske det
grønlandske samfund om 10 år?
M. O.: - Jeg ville ønske et grøn-
landsk samfund, hvor menneske-
ne og samfundsrammen er inte-
greret i hinanden på en sådan
måde, at en stor del af de socia-
le, mange slås med i dag, er over-
vundet. Og jeg vil ønske, at hver
■enkelt 'samfundsborger føler et
ærkt ansvar for, at samfundet
kører uden alt for store sociale
problemer. bhc.
Mac Baren Mixture
smager lige så godt,
som den
dufter.
Omsorgs-/socialpædagog
søges til Skolehjemmet Kaassassuk i Ruds Vedby under For-
sorgscentret for Vestsjællands amt pr. 15. februar 1979 eller
efter aftale (kendskab til grønlandsk sprog subsidært grøn-
landske forhold ønskeligt, men ingen betingelse).
Stillingen, der er en tjenestemandsstilling er normeret i løn-
ramme 5/8.
Det bemærkes, at åndssvageforsorgen og den øvrige særfor-
sorg m.v. i henhold til lov af 8. juni 1978 skal udlægges til
kommuner og amtskommuner pr. 1. januar 1980. Udlægnin-
gen indebærer, at forsorgens institutioner og personale ved
udlægningen må påregnes at overgå til den (amts)kommune,
hvori den pågældende institution er beliggende.
Ansøgningen sendes til forstander Frede Wrona, Skolehjem-
met Kaassassuk, Peder Madsensvej 2 A. 4291 Ruds Vedby,
tlf. (03) 56 16 25, hos hvem yderligere oplysninger kan ind-
hentes.
Ansøgningsfristen udløber 1. februar 1979.
11