Atuagagdliutit - 27.03.1980, Side 11
AG
Justitsministerens svar:
Ingen planer om forbedring
af vilkårene i Herstedvester
for indsatte grønlændere
Justitsministerens svar til Inge Krogh i Folketinget
redegør for eksisterende forhold, men taler ikke om
forbedringer
Justitsminister Henning Ras-
mussen har ikke planer om at for-
bedre forholdene for grønlændere,
der opholder sig i Danmark i for-
bindelse med mentalobservation
eller strafafsoning i lukkede
fængselsafdelinger, først og frem-
mest Herstedvester.
Det fremgår af justitsministe-
rens svar til folketingsmedlem In-
ge Krog, Kristeligt Folkeparti,
der i Folketinget har spurgt, om
ministeren agter at forbedre for-
boldene — navnlig med henblik på
de pågældende grønlænderes mu-
ligheder for at komme i forbindel-
se med personer, der mestrer det
grønlandske sprog.
Men justitsministeren nævner
ikke planer om at forbedre forhol-
dene. Hans svar former sig som
en redegørelse for de nuværende
forhold.
Sådan er situationen
Justitsministeren fastslår, at an-
stalten i Herstedvester har et
meget nært samarbejde med det
grønlandske rådgivningskontor
»Poq«. — Man arrangerer lejlig-
hedsvis grønlandske sammen-
komster for de indsatte og deres
bistandsværger. Til anstalten er
knyttet en grønlandsk tolk, hvis
timetal for nylig blev forhøjet fra
20 til 30 timer om ugen.
Desuden har man i de senere år
haft en grønlandsk fængselsbe-
tjent til tjeneste i anstalten. Stil-
lingen er for tiden ubesat, men
det ventes, at der i den nærmeste
fremtid ansættes en grønlandsk
betjent.
Lempeligere regler
Justitsministeren peger på, at der
er særligt lempelige regler for ind-
satte grønlændere. F. eks. med
hensyn til udgangstilladelse, be-
søgsrejser i Grønland og besøg af
pårørende fra Grønland i Her-
stedvester. Justitsministeriet vil
tage op til overvejelse at forhøje
bevillingerne på denne rejsekon-
to.
Hvad angår forholdene på amt-
shospitalet i Nykøbing Sjælland,
hvor der foregår mentalobservati-
on, så har man i dag på hospitalet
to dobbeltsprogede medarbejde-
re. Den ene er tolk.
Alle grønlændere, der er indlagt
til mentalobservation, har en bi-
standsværge fra det grønlandske
rådgivningskontor, der kommer
på besøg to gange om måneden.
Bistandsværgerne får stillet
mindre beløb til rådighed til ind-
køb af småfornødenheder, f. eks.
særlige madvarer. Hospitalet ser-
verer en gang om ugen speciel
grønlandsk mad til grønlænderne,
hedder det til slut i svaret fra ju-
stitsministeren, som altså ikke
indebærer løfter om forbedringer
i fremtiden.
-h.
w TORSKEBUNDGARN MED
SYNKELINER
sårugdlingnut xagssutit kitsorsautigdlit
Ruster ikke, filtrer ikke, ødelægger ikke nettet, betydelig nem-
mere at røgte.
Vi leverer også synkeliner separat, som er lige til at udskifte
med de gamle bundgarnskæder.
Eget fletteri og Vodbinderi — derfor særdeles rimelige priser.
ik
Flettede liner, fiskenet, tovværk og synkeliner.
dania braiding.
Energivej 11, - DK 6700 Esbjerg
telf. 05 - 13 61 60
Telex 54 192, Dannet, DK.
Bådbyggere fra Nanortalik
bygger konebåd i Roskilde
Båden skal bygges i Vikingeskibshallen, hvor der
bliver udstilling af andre grønlandske bådtyper
I Roskilde planlægges i de to sid-
ste uger i maj et grønlands-
arrangement i samarbejde med
venskabsbyen Nanortalik. Som et
led i de to grønlands-uger vil tre
®ldre bådbyggere fra Nanortalik
fremstille en konebåd efter de
Samle Nanortalik-traditioner. Bå-
den bygges i Vikingeskibshallen i
Roskilde.
Foruden konebåden vil blive
udstillet flere forskellige grøn-
landske bådtyper i Vikingehallen.
Arrangementet omfatter mange
andre aktiviteter: Grønlandske
kunstnere planlægger en udstil-
ling af nyere grønlandsk kunst,
på hovedbiblioteket i Roskilde er
man i gang med at tilrettelægge
en stor udstilling af grønlandsk
litteratur, og desuden er planlagt
teaterforestilling med Tkaq Tea-
tret og sang- og musikunderhold-
ning med MIK-koret.
Der er filmarrangementer og en
diskussionsaften, hvor man bl. a.
håber at kunne få landsstyremed-
lem Lars Emil Johansen som ho-
vedtaler.
Arrangørerne regner med over-
skud fra grønlandsarrangemen-
tet, og pengene vil i givet fald gå
til opførelse af en idrætshal i Na-
nortalik. -h.
Obs - Obs—Obs
åssinik nutaungitsunik peaaruvit åssilisemigkusutangnik
LiL-mut nagsiutikit, AG, Box 39, 3900 Nuk.
— imalunit åssilisikusugkuvit sujanerit tlf. 2 34 61. LiL-lilo o-
KaloKatigalugo.
sujanerdlutit påsiniaigit!
Har du gamle fotografier du vil have affotograferet, så send
dem til LiL, AG, Box 39, 3900 Nuk.
— Eller hvis du vil fotograferes så ring på tlf. 2 34 61 og snak
med LiL.
Ring og få et tilbud!
herulernigssamik atautsimititaK
°Kal£iseKångilaK tamåne inuto-
Kaussut pisinautitauvfinik, isu-
oialiutigssls suminile imåi tunik
tungavenartitsivdlune: »inuit nu-
havdlo ukiune untritilingne amer-
dlasune tåssane nunaKarsima-
ssut akornåne misigissutsikut a-
^KatigingneKx-mik. sumut misi-
SjssuseKarneK inatsisileritunit
tåussumunga ingmikut itumik pi-
SlnautitauvfeKalersitsissugssa-
tut pingåruteKartitåungilaK, tai-
rnaitutitauvdlunile pigssarsianar-
neK pigissaKarnerdlunit. autdlar-
nåumutdle tamånimiutoKausima-
ssut inungnik (eskimunik) tamåne
najugarissamingnut pisinauti-
tauvfeKartitsiput, pissutigalugo
Sujugdliuvdlutik nuna tamåna pi-
gissarilermåssuk avdlanit piu-
akerdli-
nangmi-
nerssornerulernigssamigdle a-
tautsimititap kalåtdlit ilåinaku-
ssumik suniuteKarsinautipai »i-
natsisilerinermit issigalugit ta-
niåkissuviungitdlulnartumik« å-
htalo »inatsisilerinermit issiging-
jRgdlune OKautsinik atorneKar-
tartutomat avatåmtunik«.
arfangniarnen pivdlugo nuna-
nit tamalånit isumaKatigissutau-
ss,ut pivdlugit takussutigssat sar-
aumiuneKartut ilait åmalo Kav-
hlunåt nålagkersuissuisa isuma-
aatigissutinut tåukununga ata-
titdlugo kalåtdltit arfangniarne-
rånik åmigssCissinerata angner-
fungitsumik misigssorneKarnerå-
hut atatitdlugo takussutigssanik
mavfigineKarKingnatik
frrsorneKaratigdlunit.
pigssarsisimavunga, tåukunati-
gut påsinarsisitdlugo OKariar-
tautsip itsånitdle tamåne inuto-
naussut pisinautitaunerat suna
pivdlugo Kavdlunåt inatsisinut
tungatitdlugo OKautsinik atuine-
råne ilautitåungineranik. taimai-
liornermut påsissutigssat ilagåt
Kavdlunåt inatsisilerituine pisi-
nåussuseKarneK månamut ara-
jutsineKarsimagaluartoK una,
Kavdlunåt Kalåtdlit-nunåt piv-
dlugo KanoK misigfssuseKarnerat
Kavdlunåtdlo Kalåtdlit-nunane
periarfigssarisinaussait inatsiser-
palugtumik imaKartisavdlugit,
tamatumungalo peKatigititdlugo
piviussusiussut imarissåt aulaja-
ngissumik avdlånguteKartineKar-
dlune paitsugagssångortineKar-
dlunilo.
nutånik atortOKalernikut ilua-
nårniutigalugo arfangniarnerme
periarfigssaulersut arferssuitdlo
umassujuåinarnigssaisa kigdle-
Kångitsumik navianartorsiorti-
taujuarnerisa kingunerisimavåt
nålagauvfit peKatigit sujulerssu-
garissånik 1931-me isumaKatigi-
ssuteKarneK arfangniarnerup na-
lemutumik åwigssutdluagaunig-
sså pivdlugo. isumaKatiglssume
arferit somallnait pineKarput. i-
sumaKatigissuteKarnigssamut
migssingersusiaK nålagauvfit pe-
Katigit aningaussaKarnikut komi-
teånit sulianeKarpoK, tåssanilo
pingårnerpautitdlugo sujunerta-
rineKardlune arfangniarnerup na-
lerKutumik åmigssutdluagaunig-
sså, arfangniarnerup inussutig-
ssarsiutaunerata ingminut ase-
rorterutinginigsså sujunertaralu-
go. tamatumunga isumaKatau-
ssumik isumanatigissutaussoK
tåuna aulajangersagkamik matu-
minga imaKarpoK, naggatåtigut
Kangarssuånitdle arfangniartar-
neK nålagauvfit atsioKataussut
nunåne »inutOKaussunit sineri-
ssame najuganartunit« ingerdlå-
neKartOK. åmalo isumaKatigissu-
taussume tåssane nålagauvfit pe-
riarfigssaKartineKarput nunasia-
tik nunatdlunit ilåinakussumik o-
Kartugssauvfigissatik aulaja-
ngersagkamut tåssunga ilautine-
Kånginigssånut.
nunap inutonainut åmalo måne
nunasiarineKarsimassunut isu-
maKatigissutaussume avatånitit-
sinigssamik aulajangersagkat i-
sumaKatigissutine nunat tamalåt
isumaKatigissutigissåine KaKuti-
gortungitdlat, påsineKartariaKar-
dlutigdle isumanatauvdlune pi-
ssugssauvfeKarnermut atatitdlu-
git, tåssa inuiait inatsiseKarnikut
periausiat maligdlugo nålagauv-
fit pissugssaungmata tåukunane
inutoKaussut pisinautitauvfine
igdlersusavdlugit, taimatutdle
Kagdlikut ilordlikutdlo inuniar-
nermut tungavigssaussut nåla-
gauvfiup nangmineK iluanitut nu-
nasiaimtutdlunit igdlersusavdlu-
git. nuname Kangarssuarnitdle i-
nutonaussut pivdlugit igdlersui-
nigssamut pissugssaunermik au-
lajangersagaK tåuna imaKa i-
nuiait inatsiseKarneråne atorner-
dlugaunerssauvoK, tamatumu-
ngalo pissutauvoK aulajangersa-
gaK avdla pingårdluinartoK nåla-
gauvfiup »nangmineK iluane pi-
ssutsinut« akulerutinginigssamik
taimalo nålagauvfit pissauneKar-
nerånik akuerssinermik imaKar-
toK. tåuko mardluk ingmingnut
aporåutuput.
arfangniartarnigssamik isuma-
KatigissutaussoK tåuna 1931-
mérsoK »isumaKatigissumik« av-
dlamik 1937-me ilåssuserneKar-
poK. isumaKatigtssutitdle tamå-
ko såkugiuminåiput, erKigsisima-
titsinermut aulajangersagkat isu-
maKatigissutaussup onausertai-
nut torKåinartumik ilånguneKar-
simanerat pissutigalugo. taimåi-
tumik aulajangersagkat tamåko
pissutsit avdlångorarnerånut su-
lilo KanoK umassoKartiginera piv-
dlugit påsissanut nutånut inger-
dlaKataussumik avdlånguteKarti-
neKarsinåungitdlat, aitsåtdle isu-
maKatigissutaussut nutåt inger-
dlanatigititdlugit. taimailiorner-
dlo malingneKåsavdlune atortug-
ssångortitsivdlune KanoK-iliuse-
Karnermik, taimailiornigssaK pi-
ssariaKartuvdlune aulajangersag-
kat nålagauvfingnit maligtarine-
Karnigssånut. taimåitumik isu-
maKatigissut nutåK eKåineru-
ssordlo 1946-me inårsarneKar-
poK, tåssane erKigsisimatitsiner-
mut aulajangersagkat »ileworer-
Kussanut« isumaKatigissutigissa-
mut atassunut inigssineKardlu-
tik. ilemoremussat tåuko ukiut
tamaisa iluarsilerneKartarsinåu-
put, arfangniarneK pivdlugo a-
tautsimititaliamit nunanit tama-
lånit peKatauvfigineKartumit au-
lajangigaKarnertigut, atautsimi-
titaliardlo tåuna pilersineKarpoK
1946-me isumaKatigissuteKarner-
mut atatitdlugo.
nunap inutoKaisa isumaKatigi-
ssutaussumut ilautitåunginerat i-
sumaKatigissutip OKausertaisi-
gut takuneK ajornarpoK, tamåna-
le ersserKigsumik sarnumerpoK i-
låtigut tamatuminga piarérsåu-
ssissunit isumaKatigissutigine-
Karneralo sujorKUtdlugo isuma-
Katigingningniartussunit, tåssa
nunap inutoKaisa Kangarssuar-
nitdle arfangniartarnerat isuma-
Katigissutip avatånitineKartuar-
toK. 1946-milo isumaKatigissu-
taussup sujuleKUtåne åma taima-
tut OKautigineKarpoK isumaKati-
gissume 1937-mérsume imarine-
Kartut tungaviussut åma tåssane
tungavigineKartut, sujunertari-
neKartordlo tåssaussoK arferit
nunguneKånginigssåt isumang-
naitdliniardlugo, »arfangniarner-
mik inussutigssarsiuteKarnerup
erKgigsisimassumik ineriartor-
nigsså ajornarungnaersiniardlu-
go«. arfangniarnermik atautsimi-
titaK nunanit tamalånit peKa-
tauvfigineKartoK tamatuma ki-
ngornatigut nunap inutOKai piv-
dlugit pisinautitainernik tunine-
KarsimångilaK, tåssalo tamatu-
munåkut nalunångitdluinarpoK
atautsimititaliap sordlo kalåtdlit
Kangarssuarmitdle arfangniar-
Klip. tugdl. natig.
11