Atuagagdliutit - 04.06.1980, Blaðsíða 8

AG
På klapmydsjagt
i skærgården
Klapmydssæsonen er nu inde. Herom fortæller
gamle klapmydsjægere, fangeren Samuel Assersen
og hans kone Ebba.
Tekst og foto: Jørgen Fleischer
Klapmydssæsonen var netop
inde, da jeg besøgte Nanortalik.
Folk var i gang med at gøre sig
klar til fangst i skærgården. Jeg
besøgte gamle klapmydsjægere,
fangeren Samuel Assersen og
hans kone Ebba. Det var dagen
før de skulle afsted. De bor i den
gamle bydel ved et næs med vid
udsigt ud over klapmydslandet.
Jeg blev venlig modtaget. Sa-
muel og hans kone sad ved bordet
sammen med deres barnebarn.
Hun lavede sine regneopgaver og
spurgte af og til bedstefaderen
om råd. Jeg lagde mærke til den
ret afvigende dialekt. Sprogbru-
get mindede en hel del om folk på
den anden side af Davisstrædet.
Med spæk som brændsel
— Når maj måned kommer, gør vi
os klar til at drage ud på klap-
mydsjagt, fortæller Samuel As-
sersen. Tidligere havde vi tørve-
hytter. Men den store forandring
gør sig også gældende på det om-
råde. I dag har vi barakker. Vi rej-
ser hjem fra fangst i slutningen af
juni. En god sæson plejer at give
20 sæler. Vi salter og tørrer kød-
det.
Jagten foregår mellem øerne
fra stranden, men det sker også,
at vi tager ud på isen og fanger
sæler. Dyrene har tilbøjelighed til
at synke ved sæsonens start, men
det varer ikke længe, før de bliver
fede, og så synker de ikke mere.
Der er liv og glade dage, når
sæsonen er på sit højeste. Der er
folk, som koger kød ude i det fri
med klapmydsspæk som brænd-
sel. Gryderne er helt sodet til,
men indholdet smager vidunder-
ligt!
Da oprinder en travl tid, ikke
mindst for kvinder. Der flænses,
der skæres kød til tørring og der
skrabes skind.
— Det er bare skønt, siger Eb-
ba. Det gør ikke noget, at man
sover lidt. Man skal jo tænke på
vinteren.
Hvordan man tilbereder en
pdrusex
Thuleboerne har spæksyltede sø-
konger. Sydlændingernes specia-
litet hedder poruseK og består af
klapmydsskind, fyldt med spæk
og tørret kød.
— Man tager et klapmyds-
skind, der er krænget ud af krop-
pen ved et snit i maven. Spækket
tørres på begge sider indtil det
bliver rødt indeni. Så skrabes det,
skæres i terninger og puttes i
skindet sammen med tørret klap-
mydskød.
Hvis man skal have to poruseK
skal den ene fyldes udelukkende
med spæk. Men den anden skal —
foruden spæk — have tørret kød
samt luffer og lailer som indmad.
Det smager fantastisk godt om
vinteren.
Når poruseK er fyldt syes hul-
let til og det gemmes i en klippe-
hule på en ø. Man henter mad ef-
ter behov som andre dykker ned i
deres køleskab.
Klapmydssæsonen afløses af
torskesæsonen. Så går det løs
igen med at tørre fisk, og der er al-
tid masser af mad.
— Livet i skærgården er vidun-
derligt. Luften er så ren og man
føler sig bedre tilpas, siger Ebba.
Vort barnebarn glæder sig meget
til sommerlivet. Hun spurgte: Be-
dste, hvornår skal vi drage ud?
nålagauvfiup 27 mili. kr. KIMAPP-
ime savautilingnilo ilevKårai
aulisarnerup angnertusineragut sulivfigssuarnilo
suliaKarnerulernerup kingunerisimavå KGH-p 1979-
ime nautsorssutaisa ilorraup tungånut autdlariar-
nerat.
nålagauvfiup KG H-mut tapissu-
tai 1978-imit 1979-imut 27 mili.
kr. migss. nalinginik ikileriarput
katitdlugit 202,5 miil. koråninit
katitdlutik 175,5 mili. koruninut.
pereutaunerpauvoK KNAPP-
imut savautilingnutdlo tapissutit
åpartineKarnerat 86 miil. koruni-
nit 1978-ime 60 mili. koruninar-
nut 1979-ime. nålagauvfiup
KGH-p ingerdlatineranut tapl-
ssutai katitdlutik 105 miil. koru-
niuput 1979-ime 1978-ime 109
miil. koruniuvdlutik.
sårugdlingniardluardlunilo ki-
ngugpangniardluarnerup åmalo
1979-ime aulisagkanik sulivfig-
ssuarne ulåpunerup tåssa naut-
sorssOtit taineKarsinaussumik
avdlånguteKartisimavai.
kilisautit
KGH-p kilisautai — umiarssuit
Kulingiluat — 1979-ime katitdlu-
tik amigartorutenarsimåput 35
miil. korunit migss. 1978-ime 38
mili. korunit migss. amigartorsi-
mavdlutik. tåssa pitsångorialår-
put. kisiånile pitsångoriautå auli-
sagkanik sulivfigssuit arfineK pi-
ngasut amigartorutåinit nungu-
neKarpoK, 1979-ime angissuse-
Kartunit 46 mili. korunit migss.
1978-ime 42 miil. korunit migss.
perKutaussoK
atautsimut issigalugit direktør
Jens Fynbo tunissagssiorfingne
niorKuteKarnermilo ingerdlatsi-
nermut amigartorutit pivdlugit
OKarpoK: — tapIssuteKartoKar-
poK perKutigalugo tunissagssior-
nerme aningaussarttitit nunap
inigssisimaneranik silåinauvdlo
pissusianik perKUteKartumik
angisåt tunissinikut isertitanit si-
larssuarme kalåtdlit tunissagssi-
åinik tunitsiviussartune akinik
najomutaKartunit matuneKarsi-
nausimångingmata.
— tunissagssiornerme Kalåt-
dlit-nunåne inuit 1700 migss. suli-
ssorineKarput, tåukualo saniati-
gut aulisartorparujugssuit inu-
ssutigssarsiortutdlo avdlat KGH
ingerdlataisa atåinarnerisigut su-
livfé isumangnaitdlisimassut.
pilersuineK
pilersuineK, Kuerssuarnik, pisini-
arfingiiik, igfiorfingnik åliausi-
vingnigdlo Kalåtdlit-nunåta ang-
nerssåne igdloKarfingne isumagi-
ssaKartoK pivdlugo Jens Fynbo
OKarpoK, tåssunga tapissuteKar-
tOKarsimassoK 14 miil. koruninik,
aningaussat ingerdlaortitat katit-
dlutik 866 miil. koruniussut 2 pro-
centisa angematånik. tapissutit
ilåtigut atorneKarput niomutig-
ssat pingitsårneKarsinåungitsut
akikitdlinerinut, ilåtigut niomu-
tigssat igdloKarfingnit nunaKar-
fingnut agssartornerénut ani-
ngaussartåtinut matussutigssa-
nut. pilersuinerme Kalåtdlit-nu-
nåne inuit 1200 migss. sulissori-
neKarput.
angatdlénex
KGH-p ingerdlataisa pingårnerit
pingajuat Kalåtdlit-nunånut -nu-
nånitdlo umiarssuarXigut angat-
dlåssineruvoK. Atlantikukut
angatdlånex ingminut matussar-
tugssauvoK, taimåitordle siner-
ssorneK åmalo igdloKarfit pigi-
ssåinut angatdlåneK tapivfigine-
Kartardlune 17 mili. korunit
migss., tåssa angatdlåssinerme
isertineKartartut 33 procentisa
migssinginik.
åma tapivfigineKartarput ilåti-
gut Kalåtdlit-nunåta Avangnå-
nut Tunumutdlo umiarssuaKar-
tarneK, helikoptereKarneK, Nflng-
me tingmissartunut mitarfiup
Kangerdlugssdvdlo ingerdlånerat
kisalo Kalåtdlit-nunånut Agdlag-
kerissoKarfik, katitdlugit 16,5
mili. koruninik.
KGH åma tapissuteKartarpoK
Grønlandsfly A/S-ip ingerdlåne-
Karneranut katitdlugit 25 miil.
kruninik 1979-ime 1978-ime 20
miil. krurunaugaluardlutik, emu-
miginalårunartumik pemutigalu-
go tingmissartunik sulussaling-
nik naitsumik autdlartarfeKar-
dlutigdlo mitarfeKartunik atui-
nermikut ilevHårutenarneK 1979-
ime suniutugssåusagaluarmat.
-h.
■ EF-bevilling — EFs reginal-
fond har bevilget godt 38 millio-
ner kroner til udnyttelse i Grøn-
land af spildvarmen fra elværker-
ne til boligopvarmning.
naitsumemit
■ Siumut kontraktiliortugssa-
Karnermut akerdliussoK. — Siu-
mup folketingime ilaussortautitå
akerdliuvoK EF-ip FN-ip imame
piginautitauvfit pivdlugit pinga-
jugssånik atautsimérssuartitsi-
nerane kontraktiliortugssaunig'
sså akerdlerå, pemutigalugo EF
taimailivdlune tigusisangmat nu-
nat ilaussortaussut atausiåkåt o-
Kartugssåussusinik.
taimåitumik Preben Lange nu-
nanut avdlanut ministerimut
Kjeld Olesen-imut aperKUteKarsi-
mavoK, Danmarke KanoK iliåse-
KarniarnersoK akornuserniardlu-
go EF-ip kontraktiliorsinaussu-
tut atautsimérssuarnerme peKa-
taunigsså.
Preben Lange aperemigpoK
ministerip navsuiarsinaunerå EF-
ip iluane iluarsinerit sOt EF-ip il^'
nguneragut pilersineKåsanersut.
åmalo akornuserneKarsinauner-
sok EF-ip sinerissamik alapernae-
rssfiteKalernigsså ingminirdlune
erfalassoKardlunilo nunanut av-
dlanut oKartugssåussusilingmik.
Kalåtdlit-nunåt EF-imit anisa-
galuarpat Danmarkilo nålagauv-
feKatiglnardlugo EF-ime ilaussor-
taussoK tauva akuerineKarsinåu-
ngitsunik pissuseKalisaoK Dan-
mark-ip Kalåtdlit-nunåtalo akor-
nåne EF-ip tungånut, Preben
Lange OKarpoK.
wmwk
Ww
*• *, <- »*
,, .
kipartartutorKat, såmigdlernit: Samuel Assersen, 53-inik ukiulik, nulia Ebba igdlualo Agathe.
Klapmydsfangeren Samuel Assersen, hans kone Ebba og kusine Agathe.
natserssup nexå piumaneKartaKaoK. tåssa neKisiniat.
Der er rift om klapmydskød. Her betjenes kunder på stranden
8