Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 04.06.1980, Blaðsíða 12

Atuagagdliutit - 04.06.1980, Blaðsíða 12
AG Points-svindel 100.000 falske mærker trykt i Vesttyskland Nungme stationsledere, politiassistent Jens O. Rasmussen: — Nungme nSmagsi- ngajalerpugut agdlagartat perKuserdlutit suliaralugit. Stationslederen i Nuk, politiassistent Jens O. Rasmussen: — Vi er ved at være til bunds i Nuk i sagen om de falske mærker. Socialdirektoratet i Grønland er i denne tid i gang med en meget omfattende indsamling af oplys- ninger omkring den spiritus- rationering, som blev indført den 1. august 1979. Hoteller og re- staurationer, købmænd, arbejds- givere, samt politi og sundheds- væsen er blandt de mange grup- per, som er blevet spurgt af Soci- aldirektoratet om erfaringerne med den 10 måneder gamle spiritus-rationering. — Hele dette vældige materiale skal bruges til en rapport, som jeg skal forelægge Grønlands Landsting til efterårssamlingen, siger landsstyremanden for det sociale område Moses Olsen til A/G. Det er under Moses Olsen, at spiritus-rationeringen hører i hj emmestyreregiet. Nyt papir I løbet af dagene omkring pinsen er en meget omfattende svindel med falske rationerings-ark ble- vet optrævlet i Sisimiut og Nuk med mulige udløbere til Manit- SOK. — Naturligvis vil denne sag indgå i mit oplæg til landstinget, siger Moses Olsen. Men allerede fra den 1. juli omlægger vi den tekniske side af rationeringen for at undgå nye tilfælde af falske mærker. Vi har kontakt med De forenede Papirfabrikker i Silke- borg, som under streng kontrol vil levere det fremtidige papir, hvorpå rationerings-mærkerne bliver trykt. Det nye papir bliver tyndere, men alligevel stærkere end det hidtidige papir, og des- uden bliver der indlagt et vand- mærke specielt til dette papir. Vi tror, at vi på denne måde, som kun betyder en ekstraudgift på 40-50.000 kroner for resten af 1980, garderer os så godt som overhovedet muligt mod gode ef- terligninger. Desuden vil vi heller ikke længere oplyse, hvad de kommende mærker får af farve, siger Moses Olsen. Mærkerne bliver fortsat trykt på Sydgrøn- lands Bogtrykkeri i Nuk. Sisimiut I sagen omkring de falske rationerings-ark er to mand fort- sat fængslet. En række andre mænd har været anholdt, men er efter endt afhøring hos politiet i Sisimiut og Nuk atter blevet løs- ladt. For disse mænd venter der nu et bødeforlæg, samt en konfi- skation af det beløb, som de har tjent ved at videresælge de falske mærker. Sagen omkring de falske mær- ker, der er blevet trykt efter sam- me udseende som mærkerne for april, maj og juni, startede, da en håndværker den 16. maj blev an- holdt i Sisimiut. Han forsøgte at sælge falske mærker på Knud Rasmussens Højskole. Under af- høringen kom politiet på sporet af en 44-årig taxachauffør i Sisimi- ut, som menes at være hovedman- den i Grønland i denne sag. Den 44-årige taxachauffør blev an- holdt den 16. maj, men politiet fandt i første omgang kun få mærker hos manden. Den 44-åri- ge forklarede politiet, at disse fal- ske mærker havde han byttet sig til med ægte mærker, som var ved at udløbe. I første omgang blev manden løsladt, hvorefter han rejste til ManitsoK og Nuk for at skaffe sig et marked for sine mange falske mærker. — Vi ved endnu ikke, om man- den nåede at sælge falske mærker i ManitsoK, men noget kunne ty- de på det, siger stationsleder Kaj Larsen til A/G. I maj er salget af øl steget med 40.000 i forhold til måneden før, men vi har ikke set de falske mærker. Naturligvis holder vi og KGH i ManitsoK et vågent øje med udviklingen. Bedre held Bedre held havde den 44-årige mand i NOk. — Et par dage før pinse får vi fre et af byens værtshuse medde- lelse om, at kunder har brugt fal- ske rationerings-ark ved køb af øl og spiritus, siger stationslederen i Nuk, Jens Rasmussen til A/G. I forbindelse med efterforskningen lavede politiet i Nuk en razzia i nogle lokaler i et værksted i En- treprenørdalen. Otte mænd blev anholdt. — Ingen af mændene var i be- siddelse af falske mærker, siger Jens Rasmussen, men under afhø- ringen kom det frem, at de an- holdte alligevel havde mange fal- ske mærker skjult forskellige ste- der i NOk. I alt er der i Nuk om- kring pinsen anholdt 12 mænd, som politiet betegner som mel- lemforhandlere af de falske points fra manden i Sisimiut. I alt kom politiet i Nåk i kontakt med 300- 400 falske ark — eller omkring 25.000 falske mærker. Tråde til Herning Alle spor begyndte at pege tilba- ge til Sisimiut, hvor politiet igen anholder den 44-årige taxachauf- før lørdag den 24. maj. Manden nægter sig fortsat skyldig ved fremstillingen af de falske mær- ker, men en fængsling af ham bliver stadfæstet i Grønlands Landsret i Nåk. Næste dag tilstår den 44-årige mand at være sagens hovedmand i Grønland. Desuden fortæller han, at han har fået en arbejdsløs dansker i Herning til at organisere trykningen af de fal- ske mærker. Danskeren blev an- holdt i Herning, og senere be- stemmer Vestre Landsret i Vi- borg, at denne mand skal overfø- res til videre afhøring i Sisimiut. Manden bliver overført til Grøn- land i denne uge. Trykt i Vesttyskland De første af i alt fire sendinge af falske rationerings-ark til Grøn- land bliver trykt på et bogtrykke- ri et sted i Midtjylland. Imidler- tid viser det danske TV kort tid efter en udsendelse om det grøn- landske pointsystem, hvorefter det midtjyske trykkeri nægter at trykke flere ark. Kontaktmanden i Herning kører derefter de jyske og fynske landeveje tynde for at komme i kontakt med et nyt tryk- keri, men forgæves. I alt bliver der kørt mellem 4.000 og 5.000 ki- lometer i dette ærinde. Til sidst finder kontaktmanden fra Her- ning dog et trykkeri i Flensburg i Vesttyskland, som vil påtage sig opgaven. Fra Flensburg stammer altså de sidste tre sendinge, hvor- af politiet i Sisimiut opsnappede den ene. Ved et forsigtigt skøn regner politiet i Sisimiut med, at der er blevet fremstillet omkring 1500 falske rationerings-ark — eller omkring 100.000 falske mærker. Politiet i Nuk mener, at mel- lemforhandlerne har købt de fal- ske rationeringsmærker for 250- 350 kroner for hvert ark, som der- efter er blevet videresolgt til om- kring 600 kroner. Det er halvde- len af den »officielle« kurs, der si- ger 100 kroner for en 6-blok. Det giver i alt 1200 kroner for et ark, men så er det til gengæld et ægte ark! KGH kontrollerer Mange butikker samt hoteller og restaurationer i Sisimiut og Nuk — og måske ManitsoK — har modtaget de falske mærker, inden de blev afsløret. Derved bliver de handlende samt restauratørerne påført et betydeligt tab, idet Den kongelige grønlandske Handel nægter at indløse de falske mær- ker til nye indkøb af øl og spiri- tus. — Vi holder naturligvis et vå- gent øje med de mange tusinde mærker, som vi modtager fra de handlende og restauratørerne, når der bliver købt nye forsynin- ger af øl og spiritus, siger han- delschefen i Nuk, Finn Søltoft, til A/G. Det er ikke vort problem, at de handlende eller restauratører- ne modtager falske mærker. Vi skal bare have den ægte vare. I Nuk er en af vore medarbejderes arbejdstid godt besat med at tæl- le mærker fra butikker og restau- rationer, og den vedkommende ser naturligvis efter, hvorvidt mærkerne er falske eller ej. Deref- ter destruerer en anden af vore medarbejdere mærkerne fra de handlende og restauratørerne ved først at skære mærkerne i små- stykker og derefter brænde dem. Virkningerne Som nævnt betyder den omfat- tende sag med de falske mærker ikke, at der sker ændringer af spiritus-rationeringen. Det er op til Grønlands Landsting, om ord- ningen skal fortsætte eller ej. Og denne afgørelse bliver truffet på efterårssamlingen. — Naturligvis følger vi situati- onen omkring spiritus-rationerin- gen meget nøje, understreger landsstyremand Moses Olsen. Der er specielt to områder, som jeg tillægger stor betydning. Dels er der spørgsmålet om den gene- relle nedgang i forbruget af øl og spiritus i Grønland efter spiritus- rationeringens indførelse. Stati- stisk set skulle forbruget efter ud- stedelsen af de 72 mærker om må- neden til hver indbygger i Grøn- land over 18 år i hvert fald betyde et fald på 40 procent. Men hvad der også er uhyre vigtigt, er den sociale virkning af ordningen. Vi var klar over, at de socialt dår- ligst stillede i samfundet før rati- oneringen brugte en forholdsvis stor del efter deres indtægt til spi- ritus. Det er afgørende, om dette forhold har ændret sig eller ej. Og det vil jeg orientere landstinget om på efterårssamlingen, slutter Moses Olsen. -urt. FLYTNING BENYT DEM AF DERES FRIE VALG AF FLYTTEFIRMA — VÆLG VOR SERVICE OG DRAG FORDEL AF VOR MANGEÅRIGE ERFARING. STATSFLYTNINGER udføres i overensstemmelse med gæl- dende regler og refusionsordninger. FRA GRØNLAND: Destiner Deres forsendelse via KGH til vort selskab. Ved ank. forestår vi toldbehandling og punktlig, fagmæssig korrekt indflytning på Deres adr. landet over. TIL GRØNLAND: Bohave afhentes uanset fraflytningssted for oceanpakning, stuvning i container og levering til KGH. OPBEVARING: Vore møbelvenlige magasiner er til Deres disposition til kundevenlige priser i København og Aalborg. FORSIKRING: De er naturligvis gratis dækket mod skader under transport i vor varetægt i henh. t. bedst opnåelige be- tingelser. flyttefirmaet aalborgApS Lygten 2-4 Telex 19228 2400 Kbhvn. NV. Tlf. (01) 81 63 00 NU 0GSA FILM V— PA VIDIOKASSETTER STORT UDVALG I ALLE SYSTEMER: VHS-VCR-BETAMAX SPORT - R0CH - DISCOSPILLEFILM FREMRAGENDE KVALITET GLÆD DEM! Skriv efter vores katalog Husk også vores katalog på super 8 spillefilm NV-Foto Frederiksboigvej 84 2400 Kbh. NV 12

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.