Atuagagdliutit - 04.06.1980, Blaðsíða 26

AG
sulivfigssuaK
maskmat
nautsorssutit
aKutåt
Islandime aulisagkanik fabrikit angnerssaisa
pingajuat masktnalersugauvdluarpoK agdlag-
fingmioKångingajagdlune.
nunavtine sårugdligtat ukioK
måna agfåinångorsimåput su-
jornamut nalemiutdlutik Is-
landimile sårugdlingniarnen
sujuariangåtsiarsimaKalune.
manamut Islandime sårug-
dligtat 40.000 tonsinik angner-
tuseriarsimåput 1979-imut na-
lemiutdlugit. aulisagaKardlu-
arnera soruname sulivfigssa-
Karniarnermut aningaussarsi-
ornermutdlo suniuteKardluar-
simavoK.
mingnerungitsumik tamåna
malungniusimavoK fabriker-
ssuarnut sordlo Isbjornininni-
mut, Islandime fabrikit angne-
rit pingajuånut nutåliauner-
ssånutdlo. fabrike tåuna taku-
niarpara Reykjavikimlnivne
ambassadør Pétur Thorstein-
sson ilisimassortaralugo.
sårugdlingnik nerpiliat
fabrikerssuaK tåuna 7000
kvadratmeterisut angitigissoK
sujorna atulerpoK ukiut arfi-
nigdlit suliarineKarsimavdlu-
ne. islandimiut aningaussåinik
2 milliardinik akeKarsimavoK
tåssa danskit koruninik 273
milliuninik. sulissut 200-250-
uput, uvdlåkutdlo arfineK pi-
ngasunit uvalikut tatdlimanut
sulissoKartarpoK ilåmkutdlo
arfineK mardlunut. amerdla-
nertigutdle arfiningornikut su-
UssoKartångilaK.
angnermik nerpiliat, pingår-
tumigdlo sårugdlit niomutig-
ssiarineKarput åmale sårug-
dlit ardlait mardluk sulug-
paugkatdlo. sujorna aulisag-
kat 10.000 tons fabrikimut tu-
låunenarsimåput niorcutigssi-
atdlo 400 tonsiusimavdlutik.
ukioK måna niomutigssiat
sårugdllnangaj ausimåput.
nangmineK kilisautilik
Islandip kimut sineriå aulisar-
figineKarpoK. fabrike mar-
dlungnik kilisautenarpoK Nor-
gime sanånik tamarmik 442
tonsinilingnik. nåmagtorpara
tåuko tikemåmersoK uvdlut
Kulit mulusimavdlune 140 ton-
sinigdlo sårugdligsimavdlune.
fabrike åma kilisautinit avdla-
nit aulisagarsissarpoK.
niomutigssiat tamåkerdlui-
nangajagdlutik nunanut av-
dlanut autdlartinenartarput,
angnertunerssait tåssa 80-90
pct. USA-mut, sivnerilo Eng-
landimut Ruslandimutdlo.
fabrike atavon Islandime
avåmut niorKUtilenatigingnut
70-inik ilaussortalingmut. ner-
piliat USA-ime neriniartarfig-
ssuarnut tunineaartarput, 2,5
kilukutårdlugitdlo portugkat
USA-ime fabrikinut mar-
dlungnut ingerdlaterKingne-
Kartarput tåssane inerdlugit
niomutigssiarineKartardlutik.
maskTnat tamåt aKupåt
sulissugssaKarniarnen agsut
ajornakusorsimagaluarpoK su-
jornåtsiåinarmut, månåkutdle
agsut pitsångoriarsimavdlu-
ne. sulivfingme pissutsit pitså-
ngornerat niomutigssiagssa-
nigdlo kipissaKåtångitsumik
tulåussuilerneK sulissugssa-
Karniarnermut suniutenardlu-
arsimavoK.
pingåruteKarsimaKaortaoK
sulissut bonusisineKartalerne-
rat, pitsauvdluartunik amer-
dlasånigdlo niomutigssiorner-
mut atatitdlugo. OKautigåtdlo
sulissut akigssarsiamik agfåta
angnertonatå tapisiarissaråt
bonusisiatut. tamatumOnåkut
niornutigssiat agsut pitsångo-
riarsimåput.
niomutigssiat pitsauvdluar-
tunigssåt sujulerssuissut pi-
ngårtenåt. aulisagkat maski-
namik tissanenarérångamik
agssangnik iluarsåuneKartar-
put sauniarneKardlutik nerpit-
dlo manigsarneKardlutik tau-
valo portordlugit Kerititagsså-
ngortinenartardlutik.
sulivfigssuaK tupingnåinar-
tumik maskinalersugauvoK,
agdlåme OKautigissariaKar-
poK maskinat nautsorssfltit
aKilkåt. niomutigssiat inger-
dlanerat maligdlugo aningau-
ssartutit isertitatdlo nautsor-
ssupatdlangneKartarput.
tamåko nautsorssåtit uv-
dlormut 3000-riardlutik nalu-
naerssuissarput, taimaing-
matdlo fabrike agdlagfingmio-
KångingajagpoK. Julut.
>
fabrikime Kutdlersat ilåt nerpiliamik nivtarterisso«. saniane Kungujulavdlune issigingnårpoK Islandime præsidentimut Kini-
gagssångortitOK Pétur Thorsteinsson.
En afdelingsleder viser en torskefilet. Islands præsidentkandidat Pétur Thorsteinsson ser til.
En EDB-styret
fiskeindustri
Mens torskefiskeriet i Grønland i
år er halveret i forhold til sidste
år, er det gået stærkt frem i Is-
land. Der er således landet 40.000
tons torsk mere allerede nu, sam-
menlignet med fangsterne i 1979.
De gode landinger har selvsagt
givet øget beskæftigelse og bedre
indtjeningsmuligheder.
Det gælder ikke mindst de sto-
re fiskefabrikker som familiefore-
tagendet Isbjørorninn, der er lan-
dets trediestørste og mest moder-
ne. Fabrikken besøgte jeg med
ambassadør Pétur Thorsteinsson
som kyndig guide.
Frosne filetter
Det tog 6 år at opføre den 7000
kvadratmeter store virksomhed,
og den blev taget i brug sidste år.
Prisen var 2 milliarder danske
kroner eller 273 islandske. Der er
200-250 beskæftigede og arbejds-
tiden er fra 8 til 17 og sommetider
19. Som regel holder man lør-
dagsfri.
Der produceres hovedsagelig
frosne filetter og først og frem-
mest torsk men også fiskearter
som kuller, sej og rødfisk. Sidste
år fik fabrikken 10.000 tons råva-
rer og producerede 4000 tons fær-
digvarer.
I år består produktionen næ-
sten udelukkende af torsk.
Egne trawlere
Fiskeriet foregår ud for Islands
vestkyst. Fabrikken har to traw-
lere, bygget i Norge på 442 tons
hver. Den ene var netop ankom-
met efter 10 dages fiskeri med
140 tons torsk. Fabrikken køber
også råvarer fra andre trawlere.
Så godt som hele produktionen
går til eksport. Hovedparten, 80-
90% til USA og resten til Eng-
land og Rusland.
Virksomheden er tilsluttet Is-
lands eksportorganisation, der
har 70 medlemmer. Tor skeblokke-
ne sælges til store restaurations-
kæder i USA. De 5 punds paknin-
ger går til to fabrikker i USA,
som forædler produkterne videre.
EDB styrer det hele
Indtil for få år siden var det me-
get svært at skaffe arbejdskraft.
Men situationen er ændret nu på
det sidste. Bedre arbejdsvilkår og
kontinuerlig tilgang af råvarer
har været medvirkende til, at fa-
brikken ikke mere har vanskelig-
heder med at skaffe arbejdskraft.
Det betyder også en hel del, at
virksomheden har indført bonus-
ordning for kvalitet og kapacitet.
Udover lønnen får arbejderne 55
pct. i bonus. Det forhøj er kvalite-
ten i betydelig grad.
Ledelsen tillægger netop den
megen vægt. Efter maskinfile-
tering gennemgår fisken en række
processer, hvor produktet for-
skønnes ved håndkraft til den er
pakket og klart til frysning.
Den store virksomhed er fanta-
stisk mekaniseret. Den er så at si-
ge EDB-styret. Datamaskiner
kontrollerer det hele udregner ud-
byttet hver fase for sig, ja endog
hver maskine for sig.
Datamaskinen laver 3000 regi-
streringer om dagen. Og derfor er
der næsten ingen kontorfolk på
fabrikken. Julut.
åtataussaK aulajangersimassoK toråine suleKataussumut atausiåkåmut tungassut
fjernsynikut erssisåput. tåissuma sulineK sulissutdlo tamaisa arajutsissaKarane
nåkutigai.
Man trykker en bestemt knap, og fluks ser man alle informationer om en medar-
bejder eller en mikanisk enhed på skærmen. Det er næsten lige så effektivt som
det store register hinsiden.
26