Atuagagdliutit - 04.06.1980, Blaðsíða 28

AG
AVISÉRAK' NUTÅK. nunaKarfik NarssaK-kujatdleK Nanortagdlip kommunia-
nTtoK atuagagssiartårpoK. avise ateKarpoK »NugssuaK«, nunaKarfiup sujornati-
gut aviserisimassaraluanik »NunguaK«-mik nangisitsineruvdlune. »NugssuaK«
sujunigssame Kåumåmut mardloriardlune sarKumertarniarpoK. oKautsit mar-
dluk atordlugit naKineKartarpoK, agdlagtause« nutå« angnerussumik atugara-
lugo. normume sujugdlerme agdlauserissat pingårnerss2ne nangminerssorne-
rulernerup ukiume atautsime ingerdlasimanera enorsauterssorfigineKarpoK.
oxautigineKarpoK inuit åssigTngitsorpagssuarnik inussutigssarsiuteKartut iiané-
riardlutik nangminerssornerulerneK agsut usorssiatdlautigissaråt. — tåssamiå-
s!t kinaugaluartumitdlunit pivfigssat pingårtitat, eKérsagauvfit, ilikagaKarfit,
aliasuvfit, pigssarsivdluarfit, iluarissaeruvfit avdlarpagssuitdlo perorsarfiorérsi-
måsåput. tamåkulo kiugaluartumitdluntt sukasarfiuvdluarilit! nalungilarpume
nåpitat sugaluartutdlunit inuiaKatigingne avKusåraluarångavtigit sule uvdlo«
avdla sujunivtinTtartoK, taima »NugssuaK«-me agdlauserissat pingårnerss2ne
agdlagsimavoK. s.
NY LOKALAVIS. Bygden NarssaK-kujatdleK i Nanortalik kommune har fået en
ny avis. Avisen hedder »NugssuaK«, og er en udvidet videreførelse af bygdens
tidligere avis »NunguaK«. »NugssuaK« vil i fremtiden udkomme to gange om
måneden. Avisen er dobbeltsproget, og bruger i overvejende del den ny ret-
skrivning. Lederartiklen i det første nummer benytter hjemmestyrets eet års ju-
bilæum til at se tilbage på tiden, der gik. Det fremhæves, at mange mennesker
med mange forskellige erhverv føler engang imellem inderst inde glæden over
hjemmestyret, som nu er fyldt et år. — Hvem som helst har uden tvivl oplevet
virkningsfulde, styrkegivende, kundskabsgivende, opmuntrende, sørgelige og
lykkelige æjeblikke og oplevelser, som gode erfaringer kommer fra. Lad disse
oplevelser være styrkegivende for os alle. Vi ved jo, at der kan ske hvad som
helst i samfundet, og at vi har endnu en dag foran os, skriver »NugssuaK«. s.
norskit nålagkersuissuisa pissortatigortumik oKauseKartartuata OKautigå
Nordsøme Bergenip avaterdluinangajåne gasimik angnertorujugssuarmik
navssårtoKarsimassoK felt 354-imik taineKartartume, titartagkame Kernertu-
mik nigalingmik nalunaerKutsigkame. misilfvdlune Kivdlerinerne 2409 meter-
itut ititigissumut imap narKanut ångutoKarsimavoK, tåssalugoK tamåna gas-
eKarpoK. angnertussusia 600 åma 1400 milliarder kubikmeteritut migssinger-
neKardlune. Nordsøme gasimik uliamigdlo navssårpagssuit Kalåtdlit-nunånut
soKutiginarput, perKUtigalugo Norgep kitåne imap nar«a åssigingmago, uki-
ualuit Kångiugpata Kivdlerivdlune uliamik ujardlerfiusagunartume. Kangarssu-
aK Norge Kalåtdlit-nunåtdlo ingmingnut atasimagaluarput, kingorna nunar-
ssup Kåvata avdlångorartuarneragut avigsårsimavdlutik.
En officiel talsmand for den norske regering har oplyst, at der er gjort et nyt
og meget stort gasfund i Nordsøen omtrent ud for Bergen i det såkaldte felt
3/2, der på tegningen er afmærket med en sort cirkel. Havdybden er i dette
område 324 meter. Ved prøveboringer er man nået ned i 2409 meters dybde
under havbunden, og her ligger gassen. Mængderne vurderes til mellem 600
og 1400 milliarder kubikmeter. De store gas- og oliefund i Nordsøen har in-
teresse for Grønland, fordi havbunden vest for Norge er af samme beskaf-
fenhed og geologisk oprindelse som havbunden øst for Grønland, hvor der
formentlig skal bores efter olie om nogle år. Norge og Grønland var i tider-
nes morgen eet kontinent, som senere er adskilt på grund af jordskorpens
stadige bevægelse.
EF-iåsit
Finn Lyngep Jørgen Hertlingivdlo EF pivdlugo
oxatdlinerat ingerdlavox. uvane Finn Lyngep Jør-
gen Hertling akivå.
sujugdlermik onautigigatdlardla-
ra iluarisimåriga Jørgen Hertling-
ip månåkut EF pivdlugo issiging-
ningnerma piviussunik tungave-
Karnerat akerdlilerumajungnaer-
mago.
tugdliutdlugo Jørgen Hertling
KUtsavigisavara onalungnera su-
kangavatdlårungnaerdlune ernig-
sisimassumik nipeKalermat. ajå-
ssårnåinarpoK Jørgen Hertling
akerartuiungnaersitdlugo piviu-
ssorpalårtunik oKalulersitaria-
Karsimangmat.
åma nuånårutigåra månåkut
isumaKatigissutiginguatsiaravti-
go EF-ip tungånit Kalåtdlit-nu-
nåt sagdliutineKånguatsiarmat.
kisiåne unigfiginiarpara Jørgen
Hertling oKarmat uvagut Siumu-
mit akerdliuniutåinarnik onalug-
tugut. ajortutut issigingilarput
penatigigfingme ilauginarnig-
ssavtinik kigsauteKartOKarmat.
onautigTnarparput ilåtigut suna
pemutigineKartOK, tåssa taimai-
ginarpoK, tauvalo uvagut nang-
minen isumerdluta. tamatuma-
nerpiardlo isumavut avigsårput.
Idsalo unigfigisavara Jørgen
Hertlingip agdlagkamine sujug-
dlerne kingugdlernilo EF-ip Dan-
markivdlo akornåne avigsårutau-
neragå. ilumorpoK Regionalfond-
ip aningaussautainik Danmarkip
akuerssissuteKarfigissartorujug-
ssungmatigik. kisiånile tamatu-
mane Danmark EF-imut ilumor-
torujugssdsimånguatsiarpoK.
Danmarkip Kalåtdlit-nunåt EF-
imiginartikusugpå, åma Dan-
mark EF-ip ilagå.
Guinea-Bissau
månåkut påsivara Jørgen Hert-
lingip Afrikap kitåne nålagauvfit
EF-imik aulisarnikut isumanati-
gissuteKarnerat pivdlugo isumå-
ka iluamérsumik tungavenartut
agssortorsinaujungnaeramigit
soKutauvdluångivigsut inungnik
suniniutåinavit sordlo Danmark-
imik nålagauvfeKateKarnerput.
tamåkua agtumåssuteKångitdlat.
EF-imit aniguvta nunatut avatå-
rututut pilisaugut nangminérdlu-
ta aulisagkat pivdlugit isumaKa-
tigingniuteKarsinaulerdluta, sor-
dlo Savalingmiut uvdlumikut tai-
måitut. tamåna taimatut Bruxel-
lesime atorfilingnit åma issigine-
KarpoK. Europame aulisagkanik
sulivfigssuit agdlåt angnertoru-
jugssuarmik iliuseKarusugput
Kalåtdlit-nunåta imartaine pissa-
Karsinautitaujumavdlutik, åma
EF-ip avatånileraluaruvta. tamå-
kununga tungatitdlugit pineKar-
EF igen
Debatten mellem Finn Lynge og Jørgen Hertling om
EF fortsætter. Her svarer Finn Lynge Jørgen Hert-
ling.
Først vil jeg udtrykke min til-
fredshed med, at Jørgen Hertling
nu ikke længere finder anledning
til at anfægte sagligheden i mine
EF-betragtninger.
Dernæst vil jeg sige Jørgen
Hertling tak for en forholdsvis
mere afdæmpet og rolig tone. Det
er bare sørgeligt, at det har været
nødvendigt at skulle bringe netop
Jørgen Hertling ned fra hånsord-
planet til sagsplanet.
Ydermere er jeg glad for, at vi
nu åbenbart er enige om, at der
sker en favorisering af Grønland
fra EF’s side. Men jeg må anholde
Jørgen Hertlings påstand om, at
vi fra Siumuts side skyder EF
negative motiver i skoene. Vi be-
Grønlandsminister Jørgen Peder
Hansen forsikrer i en redegørelse
til folketingsmedlem Otto Steen-
holdt, Atåssut, at grønlandsmni-
steriet til stadighed er opmærk-
som på den væsentlige betydning
af at kunne konstatere de fakti-
ske fangster i grønlandske far-
vande, herunder også udenland-
ske fartøjers eventuelle, ulovlige
fangster. Og ministeren oplyser,
at han — i samarbejde med for-
svarsministeriet — overvejer
yderligere effektivisering af fiske-
rikontrollen ved Grønland.
Folketingsmedlem Otto Steen-
holdt har — med baggrund i det
nye tilfælde af ulovligt vesttysk
fiskeri ved Grønland — bedt mini-
tragter det ikke som noget nega-
tivt, at der er nogen, der gerne vil
beholde os i deres klub. Vi konsta-
terer blot, at bl. a. dette motiv
foreligger, at sådan er det altså.
Hvorefter vi så går over til at vur-
dere sagen selv. Og det er på det
punkt, vore veje skilles.
Endelig må jeg anholde det
skel, Jørgen Hertling drager mel-
lem EF og Danmark både i sin op-
rindelige artikel og i slutreplik-
ken. Det er rigtigt, at det er Dan-
mark, der bevilger os en stor an-
del af regionalfondsmidlerne.
Men i dette spil er den danske re-
gering jo åbenlyst solidarisk med
EF. Danmark vil gerne beholde
Grønland i EF, og Danmark er en
del af EF.
steren oplyse: »Hvilke foranstalt-
ninger kan og vil ministeriet træf-
fe for med den største sikkerhed
at kunne konstatere udenlandske
trawleres ulovlige fangster i grøn-
landske farvande«?
Grønlandsministeren siger vi-
dere i sit svar, at han med til-
fredshed har bemærket, at fiskeri-
inspektionen allerede er udvidet
bl. a. ved, at der nu er to store in-
spektionsfartøjer i grønlandske
farvande næsten hele året mod
tidligere kun eet. Desuden har
forsvarsministeriet taget fat på
længerevarende og mere effektive
uddannelsesprogrammer for fi-
skeriofficererne.
■h.
put aningaussanik taortisinerit,
ineriartortitsinermut ikititit Små-
lo tornavigsumik Kalåtdlit-nuna-
ne aulisagkanik sulivfigssuanar-
nermik suleKatenarnigssaK ani-
ngaussanik pigssarsissutaussug-
ssan tyskit kitdlit aulisartuinit
Kalåtdlit-nunåne landskassemut.
isumat taimåitut sarKiimiussune-
Karput månåkut tyskit kitdht
umiarssuautigdlit penatigigh"'
nit, åma taimåisavdlutik EF-imit
taissinikut anigaluaruvta. inuit
tåukua akornåne ardlåinåtalurut
åssigingisingilå Danmarkimig"
diunit nålagauvfeKateKaralua-
ruvta. tåssa asule oKarputit.
ajornartorsiuterpiaK
Jørgen Hertlingiåsit uniorpoK-
OKautigissara åjuna, inungnik
taissisitsinigssame mardlungnik
periarfigssaKarpugut: EF-imig1"
nåsassugut imalunit ilaussortau-
jungnåisassugut. piviussumik
akissugssaussumik politikiuvoK
periarfigssat mardlungordlugh
piarérsimavfigisavdlugit. kisiåne
Jørgen Hertlingip Atåssutivdlo
ilaussortaujungnåinginigssarput
kisiat sulissutiginiarpå. perial fig"
ssausinaussut piviussut takuju-
managit, senungerfigalugit ajag-
tordlugitdlo. taimaisiorneK ewor-
tuliornerungilaK Kalåtdlit-nunå-
ne inugpagssuarnut ilaussortau-
jungnaerusugtunut. tamånarpiaH
pivdlugo pakatsissarpugut inuit
Jørgen Hertlingitut itut EF-imut
pilerisårutinik atuilerångata. inu-
it taissisineKarnigssånut piviu-
ssunik påsisitsiniainigssaK ator-
figssaKartineKarpoK.
Finn Lynge.
Guinea-Bissau
Jeg konstaterer nu, hvor Jørgen
Hertling ikke længere kan anfæg-
te sagligheden i mine betragtnin-
ger over de vestafrikanske fiskeri-
nationers aftaler med EF, forfal-
der han til noget så ligegyldigt og
propagandistisk som at slå på vo-
res rigsfællesskab med Danmark.
Det vedrører jo ikke sagen. Hvis
vi kommer ud af EF, vil vi stå
som et tredieland med egen for-
handlingsmyndighed over fiskeri-
ressourcerne, nøjagtig som Fær-
øerne gør i dag. Således anskues
sagen også af embedsmændene i
Bruxelles. Og den europæiske fi-
skeindustri vil gå endog meget
vidt for at opnå kvoter i grønland-
ske farvande, også hvis vi står
uden for EF. Her taler man om
både kapitalgodtgørelser, udvik-
lingshjælp og direkte samarbejde
med den grønlandske fiskeriindu-
stri med profitafkast fra den ty-
ske fiskeriflåde til den grønland-
ske landskasse. Disse tanker fo-
res nu frem fra den vesttyske re-
deriforening, også for den situati-
on, hvor vi stemmer os ud af EF-
Ingen i disse kredse kan se, at det
gør nogen væsentlig forskel, om
vi står i rigsfællesskab med Dan-
mark. Det er altså noget vrøvl.
Problemets kerne
Jørgen Hertling skyder endnu en-
gang ved siden af målet. Det, jeg
siger, er, at den kommende folke-
afstemning stiller os over for to
muligheder: At vi bliver i EF eller
at vi kommer ud. Det er ansvarlig
politik at berede sig på begge mu-
ligheder. Men Jørgen Hertling og
Atåssut vil kun beskæftige sig
med at prøve at afværge, at vi
kommer ud. Realistiske alterna-
tiver til EF vil man slet ikke se
på, lukker øjnene for dem og
skubber dem væk. Det er ikke fair
over for de mange mennesker i
Grønland, der gerne vil ud. Det er
netop derfor, vi bliver skuffede,
når folk som Jørgen Hertling be-
nytter sig af EF-
propagandistiske metoder. Det er
saglig orientering, der er brug f°r
til denne folkeafstemning.
Finn Lynge.
Forhandlinger om
bedre inspektion
Grønlandsministeren forhandler med forsvarsmini-
steriet om effektivisering af inspektionen ved
Grønland
28