Atuagagdliutit - 04.06.1980, Blaðsíða 5

AG
Virkningen af de danske kriselove:
Grønland skal spare
39 miil. tre år i træk
Besparelserne rammer ikke de hjemmestyrede
områder, men grønlandsministeriets drifts- og an-
lægsudgifter.
fren danske regering har efter alt
dømme sikret sig et yderst
spinkelt flertal i Folketinget for
et spare 8 milliarder kr. i offentli-
ge udgifter i 1981 og at øge sta-
tens indtægter samme år med 5
milliarder kr. Momsen forhøjes
fra 21,25 pct. til 22 pct., personli-
ge skatter stiger, olie, benzin og
andre energiformer bliver dyrere.
Grønland rammes også af bespa-
relserne. Grønlandsministeren
har måttet acceptere, at ministe-
riet anlægs- og driftsudgifter i
1981 nedskæres med ialt 39 mili.
kr. Samme nedskæring gentages i
1982 og 1983.
Økonomichef Olaf Johansen,
MfG: — Allerede i år skal der iføl-
ge politiske aftaler i 1979 spares
24 miil. kr. på grønlandsbudget-
tet, nemlig 13.3 miil. kr. i drifts-
udgifter og 10.7 miil. kr. i anlægs-
udgifter. Denne fordeling af be-
sparelserne på drift og anlæg op-
retholdes i de følgende år vedrø-
rende de 24 mili. kr.
— I 1981 kommer så en yderli-
gere besparelse på 15 miil. kr., der
skal gentages i 1982 og 1983. I
1981 spares 6 miil. kr. i driftsud-
gifter og 9 mili. kr. i anlæg, i 1982
4 miil. kr. på drift og 11 miil. kr.
På anlæg og 1983 falder hele be-
sparelsen på anlægsudgifterne,
oplyser Olaf Johannesen.
Han tilføjer, at bloktilskuddet
til Grønland, hvis størrelse er lov-
faestet, og som reguleres efter
Prisudviklingen, bliver på 495
mili. kr. i 1981. Det berøres ikke
af besparelserne.
På lige fod med andre
Grønlandsminister Jørgen Peder
Hansen:
— Grønlandsministeriet skal
spare nogenlunde samme procent-
del som andre ministerier. Fra
grønlandsk side har man givet ud-
tryk for, at man ønsker at blive
behandlet på lige fod med øvrige
ministerier. Men det skal under-
streges, at besparelserne ikke
rammer områder, der nu er over-
taget af hjemmestyret, f.eks. ar-
bejdsmarkedet, det sociale områ-
de, kulturområdet. Disse områder
financieres af det omtalte bloktil-
skud, der til stadighed reguleres
efter prisudviklingen, siger Jør-
gen Peder Hansen.
Bloktilskuddet røres ikke
~7 Da hjemmestyreordningen i
sin tid blev fastlagt, var der enig-
bed mellem ledende grønlandske
Politikere og mig om, at det var
meget vigtigt at få indarbejdet
bloktilskuddet som en konkret
størrelse i lovgivningen. Og det
skete også. Konsekvensen er, at
der ikke kan foretages besparel-
ser i bloktilskuddet, uden at hele
ordningen skal til en ny behand-
ling i Folketinget, og en ny lov
vedtages. Systemet blev indført,
fordi vi ønskede at sikre hjemme-
styret en stabil økonomi i starten,
tilføjer Jørgen Peder Hansen.
Ekstraordinære bevillinger
På næsten 40 mili. kr.
Grønlandsministeren tilføjer: —
frer skal spares 39 mili. kr. på
grønlandsbudgettet i 1981. Det er
korrekt. Men samtidig er det lyk-
kedes mig at få en ekstraordinær
bevilling til en trawler for Syd-
grønland, der vil koste op mod 30
miil. kr., samt ekstraordinært 8.5
mili. kr. til et energiprojekt, som
går ud på at udnytte spildvarme
fra kraftværker i Grønland til op-
varmningsformål. Trawleren fi-
nansieres via de særlige bevillin-
ger til beskæftigelsesfremmende
formål, der også indgår i det poli-
tiske forlig om besparelser og af-
giftsforhøjelser, tilføjer grøn-
landsministeren.
Hvordan stiller de to grønland-
ske folketingsmedlemmer der nu
skal deltage i lovgivningsarbejdet
sig til spareplanerne?
Otto Steenholdts mening
Otto Steenholdt, Atåssut: — Vi
skal være solidariske med resten
af rigets befolkning. Når der skal
spares i Danmark, så må vi også
være med i Grønland. Det er lo-
gik. For alt, havad der rammer
Danmark af økonomiske proble-
mer, rammer før eller siden også
Grønland. Vi skal være med til at
bære byrderne.
Preben Langes Mening
Folketingsmedlem Preben Lange,
Siumut, er mere skeptisk. Han
sagde efter statsministerens
fremlæggelse af krise-planen: —
Hjemmestyret har tidligere er-
klæret sig solidarisk og forståen-
de over for den krise, som Dan-
mark er involveret i. Men den
økonomisk optrapning, der igen-
nem mange år er sket i Grønland
og har sat os i den nuværende af-
hængighedssituation, er vi tildels
uforskyldte i.
— Da hjemmestyret blev ind-
ført, var der forventninger i Grøn-
land om, at de økonomiske ram-
mer, der blev aftalt for en langsig-
tet planlægning, kunne fasthol-
des. Men det har åbenbart ikke
kunnet lade sig gøre. Ganske vist
er rammebevillingen til de områ-
der, der overføres til hjemmesty-
ret, ikke antastet. Men der er op-
ført et beløb på 39 miil. kr. for
MfG, som skal spares, og der er
grund til at nære store betænke-
ligheder, særlig for det beløb på
15 miil. kr., som rammer anlægs-
arbejder, sagde Preben Lange og
tilføjede:
— Vi er på den anden side op-
mærksom på, at der er afsat pen-
ge til energibesparende foran-
staltninger.
Preben Lange vil undlade at
stemme, når kriselovforslagene
skal endeligt vedtages.
Steenholdts stemme
afgørende?
Kriseplanen indebærer et stort
antal lovforslag, hvoraf en del
søges gennemført inden Folketin-
gets sommerferie, andre må vente
til efteråret.
Socialdemokratiet, Centrumde-
mokraterne, Kristeligt Folkeparti
og Det radikale Venstre er de fire
partier, der vil gennemføre lov-
givningen. De tæller 90 mandater
ud af Folketingets 179 medlem-
mer, d.v.s. kun een stemmes fler-
tal.
Det kan derfor meget vel tæn-
kes, at Otto Steenholdt kan blive
den berømte »tunge på vægtskå-
len«. Men han ønsker endnu ikke
at oplyse, hvordan han vil bruge
sin stemme, når kriselovforslage-
ne kommer til afsluttende be-
handling.
Regeringen har ikke kunnet få
Venstre og de konservative med
til lovgivningen, fordi de to bor-
gerlige partier synes, at besparel-
serne er for små. SF, VS og Rets-
forbundet siger nej, fordi de me-
ner, besparelserne — navnlig på
de sociale og uddannelsesmæssi-
ge områder — er for store. Krise-
planen indebærer bl.a., at der ind-
føres et helt nyt begreb i dansk
lovgivning, » socialindkomsten«,
der medfører, at i tusindvis af fa-
milier vil miste en række sociale
tilskud.
-h.
KivdlertQssaK angiSdK 1800 gram KivdlertQssaK nalinginaussoK
fmungmik 14 literimik 400 gram fmungmik 3 literimik
pigssarsiviussarpOK pigssarsiviussarpoK
Nespray imuit panertut arrordluinartarput — imeK nigdleraluar-
patdlunit. tåssa Nespray atorugko imungmik pitsaunerussumik
pisautit. åma atuinex sipårnartuvoK imuliorniaruvit imeK kissag-
tariaKånginagko.
Nespray sivisumik piusinéussuseKarpoK, åmalo KivdlertQssaK
angmarneKarsimagaluarpatdlunit panertume nigdlatårtumilo uni-
ngatineKarune sivikinerpåmik sapdtip akunerine mardlungne imå
avdléngorane uningasinauvoK.
nangmineK misileriaruk Nespray atordlugo imungmik pitsaussu-
mik pigssarsineK KanoK ajornångitsigisok.
Specialister - ikke blot i diesel-motorer
—men også i reduktionsgear, CP-propellere, dyser
fjernbetjening og overvågning.
i pakkeløsninger
V-motorer Rækkemotorer
B&W Alpha Diesel
Skibsfremdrivning 300-3500 kW (400-4800 BHK)
DK-9900 FREDERIKSHAVN • TELEFON: (08) 42 10 00 • TELEX: 67 115
5