Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 04.06.1980, Blaðsíða 5

Atuagagdliutit - 04.06.1980, Blaðsíða 5
AG Virkningen af de danske kriselove: Grønland skal spare 39 miil. tre år i træk Besparelserne rammer ikke de hjemmestyrede områder, men grønlandsministeriets drifts- og an- lægsudgifter. fren danske regering har efter alt dømme sikret sig et yderst spinkelt flertal i Folketinget for et spare 8 milliarder kr. i offentli- ge udgifter i 1981 og at øge sta- tens indtægter samme år med 5 milliarder kr. Momsen forhøjes fra 21,25 pct. til 22 pct., personli- ge skatter stiger, olie, benzin og andre energiformer bliver dyrere. Grønland rammes også af bespa- relserne. Grønlandsministeren har måttet acceptere, at ministe- riet anlægs- og driftsudgifter i 1981 nedskæres med ialt 39 mili. kr. Samme nedskæring gentages i 1982 og 1983. Økonomichef Olaf Johansen, MfG: — Allerede i år skal der iføl- ge politiske aftaler i 1979 spares 24 miil. kr. på grønlandsbudget- tet, nemlig 13.3 miil. kr. i drifts- udgifter og 10.7 miil. kr. i anlægs- udgifter. Denne fordeling af be- sparelserne på drift og anlæg op- retholdes i de følgende år vedrø- rende de 24 mili. kr. — I 1981 kommer så en yderli- gere besparelse på 15 miil. kr., der skal gentages i 1982 og 1983. I 1981 spares 6 miil. kr. i driftsud- gifter og 9 mili. kr. i anlæg, i 1982 4 miil. kr. på drift og 11 miil. kr. På anlæg og 1983 falder hele be- sparelsen på anlægsudgifterne, oplyser Olaf Johannesen. Han tilføjer, at bloktilskuddet til Grønland, hvis størrelse er lov- faestet, og som reguleres efter Prisudviklingen, bliver på 495 mili. kr. i 1981. Det berøres ikke af besparelserne. På lige fod med andre Grønlandsminister Jørgen Peder Hansen: — Grønlandsministeriet skal spare nogenlunde samme procent- del som andre ministerier. Fra grønlandsk side har man givet ud- tryk for, at man ønsker at blive behandlet på lige fod med øvrige ministerier. Men det skal under- streges, at besparelserne ikke rammer områder, der nu er over- taget af hjemmestyret, f.eks. ar- bejdsmarkedet, det sociale områ- de, kulturområdet. Disse områder financieres af det omtalte bloktil- skud, der til stadighed reguleres efter prisudviklingen, siger Jør- gen Peder Hansen. Bloktilskuddet røres ikke ~7 Da hjemmestyreordningen i sin tid blev fastlagt, var der enig- bed mellem ledende grønlandske Politikere og mig om, at det var meget vigtigt at få indarbejdet bloktilskuddet som en konkret størrelse i lovgivningen. Og det skete også. Konsekvensen er, at der ikke kan foretages besparel- ser i bloktilskuddet, uden at hele ordningen skal til en ny behand- ling i Folketinget, og en ny lov vedtages. Systemet blev indført, fordi vi ønskede at sikre hjemme- styret en stabil økonomi i starten, tilføjer Jørgen Peder Hansen. Ekstraordinære bevillinger På næsten 40 mili. kr. Grønlandsministeren tilføjer: — frer skal spares 39 mili. kr. på grønlandsbudgettet i 1981. Det er korrekt. Men samtidig er det lyk- kedes mig at få en ekstraordinær bevilling til en trawler for Syd- grønland, der vil koste op mod 30 miil. kr., samt ekstraordinært 8.5 mili. kr. til et energiprojekt, som går ud på at udnytte spildvarme fra kraftværker i Grønland til op- varmningsformål. Trawleren fi- nansieres via de særlige bevillin- ger til beskæftigelsesfremmende formål, der også indgår i det poli- tiske forlig om besparelser og af- giftsforhøjelser, tilføjer grøn- landsministeren. Hvordan stiller de to grønland- ske folketingsmedlemmer der nu skal deltage i lovgivningsarbejdet sig til spareplanerne? Otto Steenholdts mening Otto Steenholdt, Atåssut: — Vi skal være solidariske med resten af rigets befolkning. Når der skal spares i Danmark, så må vi også være med i Grønland. Det er lo- gik. For alt, havad der rammer Danmark af økonomiske proble- mer, rammer før eller siden også Grønland. Vi skal være med til at bære byrderne. Preben Langes Mening Folketingsmedlem Preben Lange, Siumut, er mere skeptisk. Han sagde efter statsministerens fremlæggelse af krise-planen: — Hjemmestyret har tidligere er- klæret sig solidarisk og forståen- de over for den krise, som Dan- mark er involveret i. Men den økonomisk optrapning, der igen- nem mange år er sket i Grønland og har sat os i den nuværende af- hængighedssituation, er vi tildels uforskyldte i. — Da hjemmestyret blev ind- ført, var der forventninger i Grøn- land om, at de økonomiske ram- mer, der blev aftalt for en langsig- tet planlægning, kunne fasthol- des. Men det har åbenbart ikke kunnet lade sig gøre. Ganske vist er rammebevillingen til de områ- der, der overføres til hjemmesty- ret, ikke antastet. Men der er op- ført et beløb på 39 miil. kr. for MfG, som skal spares, og der er grund til at nære store betænke- ligheder, særlig for det beløb på 15 miil. kr., som rammer anlægs- arbejder, sagde Preben Lange og tilføjede: — Vi er på den anden side op- mærksom på, at der er afsat pen- ge til energibesparende foran- staltninger. Preben Lange vil undlade at stemme, når kriselovforslagene skal endeligt vedtages. Steenholdts stemme afgørende? Kriseplanen indebærer et stort antal lovforslag, hvoraf en del søges gennemført inden Folketin- gets sommerferie, andre må vente til efteråret. Socialdemokratiet, Centrumde- mokraterne, Kristeligt Folkeparti og Det radikale Venstre er de fire partier, der vil gennemføre lov- givningen. De tæller 90 mandater ud af Folketingets 179 medlem- mer, d.v.s. kun een stemmes fler- tal. Det kan derfor meget vel tæn- kes, at Otto Steenholdt kan blive den berømte »tunge på vægtskå- len«. Men han ønsker endnu ikke at oplyse, hvordan han vil bruge sin stemme, når kriselovforslage- ne kommer til afsluttende be- handling. Regeringen har ikke kunnet få Venstre og de konservative med til lovgivningen, fordi de to bor- gerlige partier synes, at besparel- serne er for små. SF, VS og Rets- forbundet siger nej, fordi de me- ner, besparelserne — navnlig på de sociale og uddannelsesmæssi- ge områder — er for store. Krise- planen indebærer bl.a., at der ind- føres et helt nyt begreb i dansk lovgivning, » socialindkomsten«, der medfører, at i tusindvis af fa- milier vil miste en række sociale tilskud. -h. KivdlertQssaK angiSdK 1800 gram KivdlertQssaK nalinginaussoK fmungmik 14 literimik 400 gram fmungmik 3 literimik pigssarsiviussarpOK pigssarsiviussarpoK Nespray imuit panertut arrordluinartarput — imeK nigdleraluar- patdlunit. tåssa Nespray atorugko imungmik pitsaunerussumik pisautit. åma atuinex sipårnartuvoK imuliorniaruvit imeK kissag- tariaKånginagko. Nespray sivisumik piusinéussuseKarpoK, åmalo KivdlertQssaK angmarneKarsimagaluarpatdlunit panertume nigdlatårtumilo uni- ngatineKarune sivikinerpåmik sapdtip akunerine mardlungne imå avdléngorane uningasinauvoK. nangmineK misileriaruk Nespray atordlugo imungmik pitsaussu- mik pigssarsineK KanoK ajornångitsigisok. Specialister - ikke blot i diesel-motorer —men også i reduktionsgear, CP-propellere, dyser fjernbetjening og overvågning. i pakkeløsninger V-motorer Rækkemotorer B&W Alpha Diesel Skibsfremdrivning 300-3500 kW (400-4800 BHK) DK-9900 FREDERIKSHAVN • TELEFON: (08) 42 10 00 • TELEX: 67 115 5

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.