Atuagagdliutit - 13.11.1980, Blaðsíða 13

Qullukkerivik
atomeqarlualertoq Nuugaatsiami
Nuugaatsiami siorna niuertorusinngortup,
Agnete Dalagerip qaleralinnik nioqqutissiuineq
ingerlalluarnerulersissimagaa.
Ilagutariit Dalagerikkut Agnete Dalagerip atorfilittut najugaata sioraani. Erneri marluk tamarmik immikkut qimmeqalereersimapput.
Familien Dalager foran Agnete Dalagers embedsbolig. De to sønner på billedet har allerede deres egne hundespand.
Nunaqarfimmut avinngarusima-
qisumut angutaannarnillu aali-
sartoqarlunilu piniartoqartumut
tikilluni tupannangajapporluun-
niit paasillugu niuertoruseq ar-
naasoq, tassalimi ilimasunnan-
ngingaarmat.
Agnete Dalager piniartumik
aalisartuutigisumik ueqarpoq,
uialumi aamma puiseqarluartillu-
gu pisaqarluartarluni. Agnetep
suliffimi piniartutullu nuliaaner-
mi suliassartai immikkoortinniar-
tariaqarpai niuertorutsitut sulini-
ni ullukkut tamaat naammassini-
artarlugu kingornalu piniartup
nuliaata suliassai aamma naam-
massiniartarlugit. Kisianni soo-
runami tamaasa naammassisin-
naanngikkaangamigit ikiuisin-
naasunik amigaateqarneq ajor-
poq.
Inuuniutit pingaarnersaat
Nuugaattaami Uummannallu eq-
qaani nunaqarfinni allanisut inuu-
niutit pingaarnersaraat aalisar-
tuuneq, tassa amerlanertigut qa-
leralinnik tunisassiuineq — qul-
lukkerinikkut taraj orterinikkullu.
Puisilli amiisa tunisaanermikkut
akimik milleriangaatsiarnerisa ki-
ngorna qaleralinniarnerup aallun-
neqaleriartuaarnera malunnartu-
mik qaffariartuaarsimavoq, aam-
mali aalisartutut inuuniuteqaler-
simasunut tamanna ajornanngit-
suinnaasimasimanani.
Nuugaatsiami qalerallit tuni-
saanerisa ingerlallualeruttorfian-
ni niuertorutsip alla tut ajornartu-
mik taraj ortikkanik tunisineq u-
nitsittariaqarsimavaa nappartat
atortussaatitat ulikkaarsimaneri
pissutigalugu. Uummannap eq-
qaamiuinut KGHp nappartat ta-
raj ortigassanut naatsorsuussai
1200it missaanniissimapput,
Nuugaatsiamut nappartat 200it
sinnilaarlugit. Ukioq taakku
200it tamarmik ulikkaarneqar-
put.
Periarfissap aappaa
qaleralinnillu taraj orterineq Nuu-
gattaami kisimi periarfissanngi-
laq. Nunaqarfik aamma qaleralin-
nut qullukkeriveqarpoq atorne-
qarluarsimaqisumik. Ukioq man-
na niuertorutsip Agnete Dalager-
ip iluatsilluarsimaqisumik marlo-
riarlugu immertippaa taraj ortik-
katut suliarineqartussaagaluanut
taarsiutsillugu.
Qaleralinnik tunisinerup sior-
narninngaanniit tunisinerup ani-
ngaasartaanut naleqqiukkaanni
takuneqarsinnaavoq Nuugaat-
taami KGHp isertitamigut mar-
loriaammik iluanaaruteqarsima-
nera. Siorna qaammatini januari,
februari martsimilu aningaasat i-
sertitat 40.303 kruuninik naleqar-
put, ukiormannalu qaammatini
taakkunani pingasuni aningaasat
isertitat naleqarlutik 123.869,09
kruuninik. Aningaasanut taakku-
nunnga tunisat naleqqiukkaanni
takuneqarsinnaavoq ukiumut a-
taatsimut tunisat tallimariaam-
mik amerleriarsimasut. Tassa si-
orna qalerallit 9 tons tunineqar-
put ukiumilu uani tonsit 45uusi-
mallutik.
Tunisat taama amerleriarsima-
nerannut Agnete Dalagerip ima
nassuiarpaa.
— Ukioq manna tunisilluarner-
mut pissutaaneruvoq sikujaarne-
ra sikkorissiaarneralu, taavalu
massakkut aalisarluartorujuuga-
mik. Aamma pissutigaa qulluk-
kiassat siulliullugit tunisittarak-
kit taamaalilluni marloriarluni tu-
nisisinnaaneq aamma piviusun-
ngorsimavoq.
Puisimmi?
Tunisassiorneq qanoq ililluni
maani Nuugaatsiami pitsaaneru-
lersinneqarsinnaava?
— Qerititsiveeqqamik pilersit-
sisoqaraluarpat maani nunaqar-
fimmi malunnaataasorujuusus-
saavoq ingerlalluassaguni. Maan-
nakkut neqit tunineqanngisaan-
narput, maani nunaqarfimmi i-
nuit qimmillu kisimik nerisarisar-
paat. Puisit amii tunineqartarput
taakkulu ukiumut naatsorsorne-
qartarlutik. Siorna puisit amii a-
kioq tamakkerlugu 2129it tuni-
saasimapput. Neqinilli tunisineq
eqqarsaatigalugu assersuusius-
sinnaavara aasaq ukioq tamaat
tunineqarsimasut naatsorsorne-
rat — tassa neqit 81 kilo — puisit
neqaat.
Matusineq
Tunisassanik matusigaangavit
piniartut tamanna qanoq tigusar-
paat?
— Soorunami ajuusaarutigisar-
paat, kisianni tassa namminneq
sulissuteqarniaraluarlutik pissut-
sit pitsaanerulersillugit paasigx-
mikku kinguneqanngereersoq pis-
sutsit taamaanneri atuinnartaria-
qarpaat. Aalisartut piniartullu
kattuffitsik aqqutigalugu niuer-
tumut nappartanik amerlanernik
qinnuteqaateqarniarsimagaluar-
put. Uannut kissaatertik ingerla-
teqqikkaluarpaat kinguneqan-
ngimmalli allatut ajornartumik
taraj ortikkanik tunisassiorneq u-
nitsiinnartariaqarsimavara.
Eqqumiiginarneq ajorpa aap-
paatigut piniartut akornanniillu-
ni aappaatigullu niuertorutsip na-
saa atisariaqartarlugu?
— Tamanna uannut arnaallu-
ngalu niuertorutsitut misilittaga-
qartorsuunnginnama ajornartor-
siutigisarpara, nunaqqatigalu-
gimmi nalunagit allamik isumal-
luutissaqanngitsut. Aalisarneq
maannakkut kisiat annerusumik
inuuniutigineqarpoq — matusisa-
riaqartarlunilu nuanniinnarneq a-
jorpoq.
Nytænkning i Nuugaatsiaq
Ved ankomsten til er fjernt belig-
gende bygd, hvor det udelukken-
de er mænd, der dominerer de fa-
ste erhverv, fangsten og fiskeriet,
er det lidt af en overraskelse at
finde posten som handelsforval-
ter beklædt af en kvinde.
Agnete Dalager er gift med
fanger Jakob Dalager, som ud-
over sit fangererhverv også er fi-
sker. Når der er godt med sæler er
det ikke ualmindeligt, at der er
ook at lave for Agnete. Derfor er
det også nødvendigt for hende at
dele handelsforvalterarbej det og
de rent huslige arbejder, d.v.s. at
dagen er forbeholdt handelsfor-
valterens rolle, resten af dagen er
fangerkonens. Selvfølgelig er det
svært, selv for Agnete, at over-
komme begge job, men når det
kniber har hun den fordel, at der
er villige hænder til at hjælpe hen-
Handelsforvalteren i Nuugaatsiaq, Agnete Dalager,
har formået at øge produktionen af forarbejdet fisk.
de, f. eks. med rensning af skind
eller skindsyning.
Den vigtigste næringsvej
I Nuugaatsiaq, er en vigtig næ-
ringsvej for befolkningen fiskeri-
et. For det flestes vedkommende
ved indhandling af hellefisk —
som bliver forarbejdet i bygderne
(og i byen) som saltede fisk og rek-
linger, — hellefisk skåret i trimler
og hængt op til tørre. Siden pri-
serne på et sælskind raslede ned
har man for alvor kunnet se stig-
ningen i interessen for fiskeri af
hellefisk, men også på dette områ-
de har de fangere, som har kastet
sig over fiskeriet, ikke kunnet
undgå indgreb.
I Nuugaatsiaq, der er den nord-
ligste bygd i Uummannaq di-
strikt, blev handelsforvalteren al-
lerede i begyndelsen af februar
nødt til at standse indhandlingen
af hellefisk, der var beregnet til
saltning. Grunden var, at der ikke
var flere tønder til opbevaring.
Disse tønder, som KGH i Uum-
mannaq havde fordelt til bygder-
ne, var omkring 1200 stykker,
heraf lidt over 200 tønder gik til
Nuugaatsiaq.
Den anden mulighed
Men saltning af hellefisk er ikke
den eneste mulighed for oprethol-
delse af bygdens vigtigste er-
hverv. Nuugaatsiaq har en vel-
fungerende reklingehal som alter-
nativ. Agnete Dalager har med
stort held udnyttet reklingehal-
lens kapacitet ved at få hallen
fyldt med reklinger to gange med
Fortsættes næste side
Agnete Dalager Kalaallit Nunaanni niuertorutsit arnat ikittunnguit ilaat.
Agnete Dalager, en af Grønlands få kvindelige handelsforvaltere.
13