Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 13.11.1980, Blaðsíða 33

Atuagagdliutit - 13.11.1980, Blaðsíða 33
fy UUMMANNAQ fy Ikerasak. Niaqornat mittarfiani niuffiortut. Nogle af Niaqornats indbyggere på helikopterlandingspladsen. — Aap, taamatut ikiorneqaku- laarpugut, tamannalu nuannaaru- tigaarput. AG: — Ajornartorsiutaaruti- vippa? — Naamik, Ukkusissarmiut su- li naammagittaalliutissaqaqaat. AG: — Jakob Dalageri oqalut- tuarpoq Marmorilimmi orsuku- mik ikuallaagaangamik puisit as- sut akornusersortaraat? — Aamma nammineq uanga o- qaluttuuppaanga, tamannalu Greeneximut taasimavarput. AG: — Marmoriliup inunnik suliassaqartitsinera qanoq ippa? — Kissaatigiuarsimavarput i- nuit Marmorilimmi suliassaqarti- taanissaat sapinngisaq tamaat annerpaajuassasoq, kisiannili a- nguneqarsimanngilaq. Ullumik- kut inoqarfinnit tamanit inuit Uummannap pigisaaniittunit 20- 30-it missaanni sulipput. Suliar- tortarnerli Greenexip sivikinneru- sumik sulisinnaanermut isumaqa- tigiissusissiorsimaneragut pit- saanerulersimavoq. AG: — Ukkusissarmiut suna naammagittaalliutigisarpaat? — Ilaatigut decemberimi umi- arsuaqartarnera naammagittaal- liutigisarpaat, kiisalu nunami qa- nittumi nunasiutinik (snescooter) angalavallaarneq ajoraat. Ta- manna Greeneximut aamma o- qaatigisimavarput piniarneq a- kornusersorpallaarmagu, kisian- nili nakkutiginiarnera ajornaku- sooqaaq. Pisiniarfittaarnissamit suliffittaarumanerit AG: — Sooq Uummannami sulif- fissuaqassava? — Suliffissaqartitsiniarluni il- loqarfimmilu nioqqutissiorneru- jumalluni. Qaqutiguunngitsoq maani nunaqarfinnilu nioqqutis- siorneq unitsinneqartariaqartar- poq atortussaarunneq pissutiga- lugu. AG: — Kommunalbestyrelsep imaluunniit KGH-p suliffissuaq piumasaraa? — Kommunalbestyrelsep. Aal- laqqaataani KGH maani suliffis- suaqarumasimanngilaq. 1978-imi Københavnimiippugut, tassani KGH-p pisiniarfiliassatut piler- saarutigisimasaralua suliffissua- liassanngorlugu allanngortippar- put. Suliffissuaqarnissaq pisiniar- fittaassamit atorfissaqartinneru- arput. AG: — Nunaqarfinni piniarneq aalisarnerlu aallunneqarnerun- ngillat? — Aallunneqarnerupput, Saat- tut Ikerasallu tunisinerpaasar- put. AG: — Soormi taava suliffissu- aq Uummannamiissava? — Pissutaavoq maani imeqar- niarneq innaallagissiorfeqarnerlu pitsaanerpaammata. Aammalu taamaaliornikkut qerititsiviit marluk maanna kommunep KGH-mut atortitai atorneerutis- sapput. Taava nunaqarfinnut nuunneqarsinnaalissapput. AG: — Suliffissuartap aalisak- kat qanoq nioqqutissiarisassa- vai? — Niaquiarneqartassapput er- laveerneqarlutillu, taava qeritin- neqartassapput. AG: — Tisaneqartassanngil- lat? — Suu, KGH tamatuminnga a- perisimavarput. Tisasarumalua- qaagut. AG: — Suliffissuartaap suliffis- sat qassit pilersissavai? — KGH oqarpoq inuit 15-it 25- inut. Piffissaq qaangiuttoq Tamakku ingerlateqqissinnaaga- luarpavut. Eqqaatsiakkatta ila- gaat nunaqarfinni imeqarniarner- mut aningaasat ikissusii, taavar- put soorlu Illorsuarni imeqarniar- nermut aningaasat sipaarneqaler- sartut iluliarsuit nunaqarfinnut qanittumut ikkarlikkaangata. Ki- sianni Karl Møllerip oqaatggaa nunaqarfiit aningaasanik amerla- nerusunik tunisarumagaluaritik. — Nunaqarfinni siunnersortit ukiut tamassa nalunaarutigisar- paat aningaasat qanoq amerlati- gisut atussanerlugit. Ajornartor- siutaanerusoq tassaagunarpoq nunaqarfinni siunnersorteqarneq ima nutaatigisoq aatsaat atugas- sat amerlassusissaat ilinniaq- qaarlugu eqqortumik qinnuteqar- tarnissaq pisassalluni. Allarpassuit tikissimasinnaa- galuarpavut. Kisianni piffissaq qaangikatareerpaa. Tassan- ngaannaq qulimiulik (helikopter) Upernavimmit aqqusaarluni mip- palulerpoq. Karl Mølleri aperso- ratsigu Uummannaq angoqqajan- ngilarput. Qujanartumilli Nuummukar- tussaasoq ingiaqatigissavarput. Nuummi ataatsimiinnerit arlallit najortussaavai. Uagullu Nuum- mut tikikkutta naapitarpassua vut isumaliutigillualersussaava- gut. Piniartoqarfimmi angalaneq imaannaanngilaq, takusimava- vullu inuit ineriartornissamik noqqaasut — annertuunik noq- qaassuteqarlutik. Goderne har været for skævt fordelt Uummannaqs borgmester vil ikke have reklameinterview og er langt mere enig med distriktets kritiske røster end de måske selv tror. Oprindelig skulle vores rejse rundt i Uummannaq distrikt have været sammen med både Tuusi og borgmester Karl Møller. Borgme- steren skulle have været med rundt og diskutere skole med byg- debefolkningen. Men i sidste øje- blik måtte han melde afbud på grund af sygdom og blive hjem- me. Her kunne han så forsøde ventetiden ved sit helt nye el- orgel, en musikalsk datamaskine, som han betjener suverænt. End- nu en af Grønlands musikalske borgmestre. I stedet for først blev det der- for til allersidst, at vi fik et inter- view med distriktets politiske le- der, der har ikke så lidt af en poli- tisk lynkarriere bag sig. I 1975 blev Karl Møller for før- ste gang valgt ind i kommunalbe- styrelsen. Her arbejdede han så godt, at han ved valget i 1979 fik 26 pct. af samtlige stemmer i by- en, og det førte ham direkte til borgmesterstolen. Har han kun været aktiv politi- ker i fem år, så var kommunal ad- ministration langt fra noget nyt tor ham. Som kontoruddannet fra 50’erne har han i mange år arbej- det på kommunekontorer, både i Uummannaq og andre steder på kysten. I otte år har han arbejdet på skolen i Uummannaq, i to år har han været ansat i Åndssvage- forsorgen i Danmark, og da han blev borgmester var han arbejds- markedskonsulent i sin hjemby. Selv siger han beskedent, at han har lært meget af at tolke for kommunalpolitikerre i Uumman- naq, Aasiaat og Maniitsoq, og han siger det med et lille beske- dent smil, der karakteriserer en politiker, som både lytter til sine borgere og arbejder meget mål- rettet. Der er meget, Karl Møller vil have lavet om, og i modsætning til nogle borgmestre føler han ik- ke, at han er forpligtet til offent- ligt at forsvare alt i sin kommune. Der skulle derfor heller ikke laves reklameinterview med borgme- steren. Tværtimod accepterede borgmesteren straks at svare på, hvad der var blevet sagt af andre om kommunens ledelse — både godt og skidt. Og det viste sig, at borgmesteren ikke på alle områ- der er så uenig med kommunens kritikere, som man kunne have troet. — Spørg bare, sagde han. Det gjorde vi. For skæv fordeling — I Uummannaq har flere huse helårsvand, endnu flere skal have det, man har kabel-TV, en ny sportshal er blevet bygget, og nu skal man snart have en fabrik. Bygderne har næsten ingenting og mange mener, at kommunens indtægter fra Marmorilik i alt for høj grad kun er kommet byen til gode, selvom næsten al fangst og fiskeri foregår i bygderne. Hvad mener du om den kritik? — Den er rigtig nok. Men man må huske, at det først var i 1975, at vi begyndte at få penge fra Marmorilik. — Men du er enig, når flere si- ger, at prioriteringen har været alt for skæv? — Ja, og vi er begyndt at rette op på skævhederne. — Hvordan? — Vi har ansat en bygdekonsu- lent, som skal hjælpe bygderne. Sidste år afsatte vi 1,5 mili. kr. på en særlig konto, som kun ska bru- ges til at hjælpe produktionen i gang i bygderne. Som vistnok den eneste kommune i Grønland har vi kommunekontorer i alle bygder for at sikre en god kontakt. Men alt sker ikke fra dag til dag. — Hvorfor har man indtil nu llloqarfiup illersortaa Karl Møller. Borgmester Karl Møller. brugt så langt de fleste penge i byen? — Det er svært at svare på. — Er flertallet i kommunalbe- styrelsen ikke fra bygderne? — Jo, og det er det mærkelige. De har selv været med til at be- stemme den skæve fordeling. Må- ske fordi kontakten med hele be- folkningen ikke har været god nok. Stå på egne ben — I samtlige bygder vil man ger- ne have produktionsanlæg, og næsten alle steder er det et stort problem at komme af med de pro- dukter, som hele kommunen egentlig skal leve af. Otto Otto- sen siger, at man f. eks. i Illorsuit har brug for et frysehus, et tørre- hus, et reklingehus og et saltehus. Er du enig? — Ja, det er jeg, og det skal de have. Det skal etableres i samar- bejde med bygdekonsulenten. Han er ansat for at hjælpe folk i bygderne, og vi har penge til at bakke nye initiativer op. — Skal det være andelsselska- ber eller KGH? Fortsættes næste side 33

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.