Atuagagdliutit - 13.11.1980, Blaðsíða 24

UUMMANNAQ
Amaq piniartoq
lllorsuarmioq Elisabeth Korneliussen.
Elisabeth Korneliussen fra lllorsuit.
Jørgen Korneliussen, Siumut. Illorsuarni
kommunalbestyrelsimut ilaasortaq.
Medlemmet i kommunalbestyrelsen fra
lllorsuit. Jørgen Korneliussen, Siumut.
Angutit kisimik piniartutut inoo-
riaaseqartutut taaneqarsinnaan-
ngillat. Kina oqarpa arnat aamma
piniartuusinnaanngitsut. Illorsu-
arniitilluta arnaq naapipparput
piniartutut qimussertarlunilu pi-
niagassat piniarnissaannut sungi-
ussisimasoq. Ateqarpoq Elisa-
beth Korneliussen uialu Illorsuar-
ni kommunalbestyrelsemut ilaa-
sortaavoq aammalu piniartuullu-
ni.
Uimi pisaasa saniatigut nam-
mineq piniarluni pisani puisaa-
gaangata pilallugillu qapiartar-
pai. Suliassat illup iluani suliari-
neqartartut piffissaqartilluni
naammassisarpai, taamaallaat
mersugassaqaleraangami uni-
kaallattarpoq.
Elisibat meeraanerminiilli qi-
musseqataasalersimavoq qeqa-
reersimaleramilu ningittakkersor-
talersimalluni. Kingornatigut pu-
isinniarneq ilinnialersimavaa
massakkullu umiatsiamiit sikup
sinaaniit uuttunillu angusalersi-
malluni.
Elisibat Juulullu sisamanik pa-
neqarput aasakkullu taakku ila-
galugit angalaaqatigisarpaat pi-
niartutulli anaanartik malillugu
angalasalernissaq namminneq aa-
lajangissuaat. Elisibakkut uinilu
iummikkut qimmeqarput aappaa-
lu pisinnaanngikkaangat aappaa
angalasarpoq taamaalillutillu ka-
laaliminernik amigaateqarneq
ajorput.
Elisabeth Korneliussen Illorsu-
arni arnani piniartuni kisiartaa-
voq.
Bygderne tjener
pengene
Ser man på befolkningsstatistik-
ken, så er Uummannaq by så ab-
solut det største befolkningscen-
trum i distriktet. Af de ialt 2.614
indbyggere (1980) bor de 1.160 i
Uummannaq by. Det er næsten
halvdelen, og de resterende 1.454
mennesker er fordelt i ialt syv
bygder samt minebyen Marmori-
lik.
Den største bygd i Uumman-
naq distrikt er Saattut med 265
indbyggere, der efter følger Qaar-
sut (202), Ikerasak (197), Uvku-
sigssat (165), lllorsuit (138), Nuu-
gaatsiaq (90) og endelig Niaqor-
nat (87). I Marmorilik bor der om-
kring 310 indbyggere.
Ser man på indhandlingstalle-
ne, så viser det sig, at der over-
hovedet ikke er noget forhold mel-
lem indbyggertal og indhandling.
Trods sine mange indbyggere er
Uummannaq end ikke den største
indhandlingsby. Det er Ikerasak,
der med en indhandling til en vær-
di af lidt over 1,2 miil. kr. i 1979.
Uummannaq havde i 1979 kun
indhandling til en samlet værdi
på under 900.000 kr., og så var
der endda tale om en tilbagegang
i forhold til 1978.
Ialt indhandlede bygderne i
Uummannaq distrikt i 1980 fisk
og skind til en værdi af ialt over
fire mili. kr.
Uummannaq er således også
ifølge tallene virkelig et bygdedi-
strikt, hvor pengene tjenes i byg-
derne, og hvor »den store by« er
en mere uproduktiv serviceby.
Skal man tage byerne i række-
følge efter indhandling så følger
efter Ikerasak, Saattut, lllorsuit,
Qaarsut, Ukkusissat, Niaqornat
og Nuugaatsiaq.
Iluliaq qanippat
— nilattarneq
akeerutissaaq
Else Ottoseni isumaqarpoq
nunaqarfinnit siunnersuisut
aningaasanik atugassakippal-
laartut. Taamaakkaluartorli
ingerlalluarput.
Imeqarniarneq, eqqaaveqarneq
aqqusernit aserfallatsaaliornerat
ullumikkut nunaqarfiit siunner-
suisoqatigiivisa isumagisaraat.
Naak tamakku pilersinneqarne-
rannit ukiut ikittunnguit qaa-
ngiukkaluartut Else Ottoseni isu-
maqarpoq Illorsuarni suliassat i-
ngerlalluartut.
Kisiannili aningaasassaalatsi-
nersuaq malunnaqaaq. Ilaatigut
suliniutaagaluit, soorlu imeqarni-
arneq nunaqarfimmiut siunner-
suisuisa unitsittariaqartarpaat.
— Ima aningaasakitsigaagut
allaat ukimut kaajallaattumik
pissaqarata. Nilattarsinnaaner-
mut periarfissat massakkutut a-
junngitsigigaangata soorlu unit-
sittarparput.
Taamalu oqarluni igalaakkut
silammut tikkuarpoq iluliarsuaq
nunaqarfimmut qanittuaqqamut
ikkarhssimasoq tikkuarlugu. Qi-
musserluni nilattaraanni minut-
sit tallimat qulit atortariaqassap-
put.
— Taava tungitsinnit tapiissu-
tit unitsittarpavut aningaasat i-
leqqaarniarlugit. Inuit nammin-
neerlutik nilattartariaqarput. Ni-
lattarnissaq ajornarpallaaleraa-
ngat aningaasalersueqqilersarpu-
gut.
Nunaqarfiup kommunalbesty-
relsemut aallartitaa nunaqarfiup
siunnersuisoqatigiivini siulittaa-
suusarpoq, taamalu kommunal-
bestyrelset atassuteqarfigisarpai
ingerlaannartumik.
Else Ottoseni oqarpoq atassu-
teqarneq ajunngitsoq, kommu-
nalbestyrelselu naalaarniarluar-
tartoq.
AG: — Soorlu sunik qinnute-
qarsimavisi?
— Ilaatigut ikuallaavissatsin-
nik qinnuteqarsimavugut, soorlu
nappartarsuit atorneqarsinnaap-
put. Inuit igitatik ikuallakkaa-
ngatigit aamarukassaat illut tu-
ngaannut teqqarsinnaasaramik.
Elisabeth Korneliussen, lllorsuarmioq, illumi ningiuutigaluni piniartuusoq, qimmimi a-
kornanni.
Elisabeth Korneliussen fra lllorsuit, der ved siden af at være husmor, er fanger. Her ved
sine hunde.
Det er ikke
kun mænd
der er fangere
Det er ikke kun mænd, der kan
håndtere fangererhvervets mange
finesser. Hvem siger, at kvinder
ikke også skulle have evner til
det?
Mens vi var i lllorsuit mødte vi
en kvinde, der kunne køre på hun-
deslæde og fange sæler så godt
som nogen mand.
Hun hedder Elisabeth Korneli-
ussen.
Hendes mand, der er medlem af
kommunalbestyrelsen i Uumman-
naq, er fanger ligesom sin kone.
Ligesom sin mands fangst be-
handler hun sin fangst (hvis det er
sæler) — sådan som en fangerko-
ne gør, — flænser og renser skind.
Kun når der er nyt tøj, der skal
sys, holder hun op med fanger-
håndteringen indtil sytøjet er
færdigt.
Denne ordning betyder en let-
telse for Jørgen Korneliussen,
som skal overholde sine pligter
som medlem af kommunalbesty-
relsen.
Da Elisabeth var barn fik hun
lært at køre med hundeslæde. Ef-
ter sin konfirmation begyndte
Elisabeth at fange hellefisk med
langline. Siden har hun lært at
fange sæler. Nu fanger hun sæler
fra båd, iskant samt solende sæ-
ler (Uuttoq).
Elisabeth og Jørgen har fire
døtre. Elisabeth siger, at døtrene
ikke endnu har intentioner om at
blive fangere. »De skal selv be-
stemme« — siger hun.
Familien mangler ikke mad
året rundt, for det skal Jørgen og
Elisabeth nok sikre — med hver
deres hundespand.
Elisabeth Korneliussen er den
eneste kvindelige fanger i Illorsu-
it.
Et isfjeld—så stopper
vandforsyningen
Bygderådene har for få penge,
men Else Ottosen mener, at de
nye råd fungerer godt.
Vandforsyningen, renovationen
og vedligeholdelsen af vejene er
bygderådenes ansvar i dag, og
selvom bygderådene er meget
nye, så synes Else Ottosen, at det
fungerer godt i lllorsuit.
Men der er kun meget få penge
at gøre godt med, og ofte må byg-
derådet standse den offentlige
vandforsyning i bygden.
— Vi har så få penge, at vi ikke
kan betale det hele året rundt.
Når der er gode muligheder for
isafhentning, som f. eks. nu.
Hun peger ud af vinduet på et
isfjeld, som ligger i isen ganske
tæt ved bygden, måske en fem-ti
minutters kørsel på slæde.
— Så standser vi den offentlige
forsyning for at spare penge. Folk
må selv hente vand. Når det bli-
ver vanskeligere åbner vi den of-
fentlige vandforsyning igen.
Det lokale kommunalbestyrel-
sesmedlem er automatisk for-
mand for bygderådene og står for
kontakt med kommunalbestyrel-
sen.
Else Ottosen siger, hun synes
kontakten er god, og at kommu-
nalbestyrelsen lytter.
AG: — Hvad har I f. eks. bedt
om?
— Vi har bl. a. bedt om at få
nogle forbrændingsovne, måske
bare nogle olietønder. Når folk
brænder deres affald af på stran-
den, så blæses der tit gnister ind
over husene.
24