Atuagagdliutit - 13.11.1980, Page 33

fy UUMMANNAQ fy
Ikerasak.
Niaqornat mittarfiani niuffiortut.
Nogle af Niaqornats indbyggere på helikopterlandingspladsen.
— Aap, taamatut ikiorneqaku-
laarpugut, tamannalu nuannaaru-
tigaarput.
AG: — Ajornartorsiutaaruti-
vippa?
— Naamik, Ukkusissarmiut su-
li naammagittaalliutissaqaqaat.
AG: — Jakob Dalageri oqalut-
tuarpoq Marmorilimmi orsuku-
mik ikuallaagaangamik puisit as-
sut akornusersortaraat?
— Aamma nammineq uanga o-
qaluttuuppaanga, tamannalu
Greeneximut taasimavarput.
AG: — Marmoriliup inunnik
suliassaqartitsinera qanoq ippa?
— Kissaatigiuarsimavarput i-
nuit Marmorilimmi suliassaqarti-
taanissaat sapinngisaq tamaat
annerpaajuassasoq, kisiannili a-
nguneqarsimanngilaq. Ullumik-
kut inoqarfinnit tamanit inuit
Uummannap pigisaaniittunit 20-
30-it missaanni sulipput. Suliar-
tortarnerli Greenexip sivikinneru-
sumik sulisinnaanermut isumaqa-
tigiissusissiorsimaneragut pit-
saanerulersimavoq.
AG: — Ukkusissarmiut suna
naammagittaalliutigisarpaat?
— Ilaatigut decemberimi umi-
arsuaqartarnera naammagittaal-
liutigisarpaat, kiisalu nunami qa-
nittumi nunasiutinik (snescooter)
angalavallaarneq ajoraat. Ta-
manna Greeneximut aamma o-
qaatigisimavarput piniarneq a-
kornusersorpallaarmagu, kisian-
nili nakkutiginiarnera ajornaku-
sooqaaq.
Pisiniarfittaarnissamit
suliffittaarumanerit
AG: — Sooq Uummannami sulif-
fissuaqassava?
— Suliffissaqartitsiniarluni il-
loqarfimmilu nioqqutissiorneru-
jumalluni. Qaqutiguunngitsoq
maani nunaqarfinnilu nioqqutis-
siorneq unitsinneqartariaqartar-
poq atortussaarunneq pissutiga-
lugu.
AG: — Kommunalbestyrelsep
imaluunniit KGH-p suliffissuaq
piumasaraa?
— Kommunalbestyrelsep. Aal-
laqqaataani KGH maani suliffis-
suaqarumasimanngilaq. 1978-imi
Københavnimiippugut, tassani
KGH-p pisiniarfiliassatut piler-
saarutigisimasaralua suliffissua-
liassanngorlugu allanngortippar-
put. Suliffissuaqarnissaq pisiniar-
fittaassamit atorfissaqartinneru-
arput.
AG: — Nunaqarfinni piniarneq
aalisarnerlu aallunneqarnerun-
ngillat?
— Aallunneqarnerupput, Saat-
tut Ikerasallu tunisinerpaasar-
put.
AG: — Soormi taava suliffissu-
aq Uummannamiissava?
— Pissutaavoq maani imeqar-
niarneq innaallagissiorfeqarnerlu
pitsaanerpaammata. Aammalu
taamaaliornikkut qerititsiviit
marluk maanna kommunep
KGH-mut atortitai atorneerutis-
sapput. Taava nunaqarfinnut
nuunneqarsinnaalissapput.
AG: — Suliffissuartap aalisak-
kat qanoq nioqqutissiarisassa-
vai?
— Niaquiarneqartassapput er-
laveerneqarlutillu, taava qeritin-
neqartassapput.
AG: — Tisaneqartassanngil-
lat?
— Suu, KGH tamatuminnga a-
perisimavarput. Tisasarumalua-
qaagut.
AG: — Suliffissuartaap suliffis-
sat qassit pilersissavai?
— KGH oqarpoq inuit 15-it 25-
inut.
Piffissaq qaangiuttoq
Tamakku ingerlateqqissinnaaga-
luarpavut. Eqqaatsiakkatta ila-
gaat nunaqarfinni imeqarniarner-
mut aningaasat ikissusii, taavar-
put soorlu Illorsuarni imeqarniar-
nermut aningaasat sipaarneqaler-
sartut iluliarsuit nunaqarfinnut
qanittumut ikkarlikkaangata. Ki-
sianni Karl Møllerip oqaatggaa
nunaqarfiit aningaasanik amerla-
nerusunik tunisarumagaluaritik.
— Nunaqarfinni siunnersortit
ukiut tamassa nalunaarutigisar-
paat aningaasat qanoq amerlati-
gisut atussanerlugit. Ajornartor-
siutaanerusoq tassaagunarpoq
nunaqarfinni siunnersorteqarneq
ima nutaatigisoq aatsaat atugas-
sat amerlassusissaat ilinniaq-
qaarlugu eqqortumik qinnuteqar-
tarnissaq pisassalluni.
Allarpassuit tikissimasinnaa-
galuarpavut. Kisianni piffissaq
qaangikatareerpaa. Tassan-
ngaannaq qulimiulik (helikopter)
Upernavimmit aqqusaarluni mip-
palulerpoq. Karl Mølleri aperso-
ratsigu Uummannaq angoqqajan-
ngilarput.
Qujanartumilli Nuummukar-
tussaasoq ingiaqatigissavarput.
Nuummi ataatsimiinnerit arlallit
najortussaavai. Uagullu Nuum-
mut tikikkutta naapitarpassua
vut isumaliutigillualersussaava-
gut. Piniartoqarfimmi angalaneq
imaannaanngilaq, takusimava-
vullu inuit ineriartornissamik
noqqaasut — annertuunik noq-
qaassuteqarlutik.
Goderne har været for skævt fordelt
Uummannaqs borgmester vil ikke have reklameinterview
og er langt mere enig med distriktets kritiske røster end de måske selv tror.
Oprindelig skulle vores rejse
rundt i Uummannaq distrikt have
været sammen med både Tuusi og
borgmester Karl Møller. Borgme-
steren skulle have været med
rundt og diskutere skole med byg-
debefolkningen. Men i sidste øje-
blik måtte han melde afbud på
grund af sygdom og blive hjem-
me. Her kunne han så forsøde
ventetiden ved sit helt nye el-
orgel, en musikalsk datamaskine,
som han betjener suverænt. End-
nu en af Grønlands musikalske
borgmestre.
I stedet for først blev det der-
for til allersidst, at vi fik et inter-
view med distriktets politiske le-
der, der har ikke så lidt af en poli-
tisk lynkarriere bag sig.
I 1975 blev Karl Møller for før-
ste gang valgt ind i kommunalbe-
styrelsen. Her arbejdede han så
godt, at han ved valget i 1979 fik
26 pct. af samtlige stemmer i by-
en, og det førte ham direkte til
borgmesterstolen.
Har han kun været aktiv politi-
ker i fem år, så var kommunal ad-
ministration langt fra noget nyt
tor ham. Som kontoruddannet fra
50’erne har han i mange år arbej-
det på kommunekontorer, både i
Uummannaq og andre steder på
kysten. I otte år har han arbejdet
på skolen i Uummannaq, i to år
har han været ansat i Åndssvage-
forsorgen i Danmark, og da han
blev borgmester var han arbejds-
markedskonsulent i sin hjemby.
Selv siger han beskedent, at
han har lært meget af at tolke for
kommunalpolitikerre i Uumman-
naq, Aasiaat og Maniitsoq, og
han siger det med et lille beske-
dent smil, der karakteriserer en
politiker, som både lytter til sine
borgere og arbejder meget mål-
rettet.
Der er meget, Karl Møller vil
have lavet om, og i modsætning
til nogle borgmestre føler han ik-
ke, at han er forpligtet til offent-
ligt at forsvare alt i sin kommune.
Der skulle derfor heller ikke laves
reklameinterview med borgme-
steren. Tværtimod accepterede
borgmesteren straks at svare på,
hvad der var blevet sagt af andre
om kommunens ledelse — både
godt og skidt. Og det viste sig, at
borgmesteren ikke på alle områ-
der er så uenig med kommunens
kritikere, som man kunne have
troet.
— Spørg bare, sagde han.
Det gjorde vi.
For skæv fordeling
— I Uummannaq har flere huse
helårsvand, endnu flere skal have
det, man har kabel-TV, en ny
sportshal er blevet bygget, og nu
skal man snart have en fabrik.
Bygderne har næsten ingenting
og mange mener, at kommunens
indtægter fra Marmorilik i alt for
høj grad kun er kommet byen til
gode, selvom næsten al fangst og
fiskeri foregår i bygderne. Hvad
mener du om den kritik?
— Den er rigtig nok. Men man
må huske, at det først var i 1975,
at vi begyndte at få penge fra
Marmorilik.
— Men du er enig, når flere si-
ger, at prioriteringen har været
alt for skæv?
— Ja, og vi er begyndt at rette
op på skævhederne.
— Hvordan?
— Vi har ansat en bygdekonsu-
lent, som skal hjælpe bygderne.
Sidste år afsatte vi 1,5 mili. kr. på
en særlig konto, som kun ska bru-
ges til at hjælpe produktionen i
gang i bygderne. Som vistnok den
eneste kommune i Grønland har
vi kommunekontorer i alle bygder
for at sikre en god kontakt. Men
alt sker ikke fra dag til dag.
— Hvorfor har man indtil nu
llloqarfiup illersortaa Karl Møller.
Borgmester Karl Møller.
brugt så langt de fleste penge i
byen?
— Det er svært at svare på.
— Er flertallet i kommunalbe-
styrelsen ikke fra bygderne?
— Jo, og det er det mærkelige.
De har selv været med til at be-
stemme den skæve fordeling. Må-
ske fordi kontakten med hele be-
folkningen ikke har været god
nok.
Stå på egne ben
— I samtlige bygder vil man ger-
ne have produktionsanlæg, og
næsten alle steder er det et stort
problem at komme af med de pro-
dukter, som hele kommunen
egentlig skal leve af. Otto Otto-
sen siger, at man f. eks. i Illorsuit
har brug for et frysehus, et tørre-
hus, et reklingehus og et saltehus.
Er du enig?
— Ja, det er jeg, og det skal de
have. Det skal etableres i samar-
bejde med bygdekonsulenten.
Han er ansat for at hjælpe folk i
bygderne, og vi har penge til at
bakke nye initiativer op.
— Skal det være andelsselska-
ber eller KGH?
Fortsættes næste side
33