Atuagagdliutit - 05.05.1982, Blaðsíða 36

Ekskluderes vi for
ulydighed?
Et synspunkt i anledning af EF's sølvbryllup
Det var den 25. marts et kvart århundrede siden, at
EF blev dannet. I anledning af Fællesskabets
sølvbryllup beskriver det socialdemokratiske
medlem af EF-parlamentet Ove Fich, hvad der i
hans øjne sker i Bruxelles for tiden
Den 24. maj 1982 skal EF’s mini-
sterråd diskutere det første tekst-
udkast til den Europæiske Akt.
Det er navnet for det papir, som
skal være grundlag for dannelsen
af den Europæiske Union. Her-
med menes en meget nær sam-
menslutning mellem alle EF’s lan-
de, det store spring fremad i in-
tegrationen i EF.
Hvordan er det egentlig kom-
met dertil? Er det dog ikke de tan-
ker, som den danske regering med
stor støtte i befolkningen kon-
stant har sagt nej til?
Jo, ganske vist har vores rege-
ring sagt nej til planerne om den
Europæiske Akt, ligesom græker-
nes regering og delvist irernes
regering har gjort, men alligevel
kører arbejdet med planerne vide-
re.
Efter min mening burde arbej-
det med den Europæiske Akt
stoppes øjeblikkeligt. Det er i
bedste fald en mental øvelse,
udenomssnak, i en tid hvor der i
EF-landene er over 10 millioner
arbejdsløse. EF kunne have vist
sin eksistensberettigelse, hvis det
var i stand til at arbejde for af-
skaffelse eller reduktion af ar-
bejdsløsheden. Men hvad har sva-
ret været til de arbejdsløse?
De ville have arbejde. EF vil
give dem den Europæiske Akt.
De arbejdsløse ville have noget
materielt. EF er klar til at give
dem et stykke papir. Det er en
hån overfor deres problemer.
Man forstår naturligvis, at
konservative og kristelige demo-
krater i EF sammenhæng forsøg-
er at bruge diskussionen om den
Europæiske Akt til at undgå at
gøre noget ved de centrale proble-
mer. Men det overrasker og be-
kymrer, at såvel den franske som
den vesttyske regering, som er le-
det af socialister og socialdemok-
rater, også falder for denne papir-
diskussion.
De synes åbenbart, at EF-
Unionen er vigtigere end arbejds-
løsheden. Jeg har den modsatte
mening.
I værste fald vil den Europæi-
ske Akt føre EF fra et samarbej-
de mellem stater til noget, der lig-
ner en forbundsstatsdannelse.
Centrale elementer er, at EF’s
kompetence skal væsentligt udvi-
des. Således skal inddrages kul-
tur, bekæmpelse af vold og terro-
risme, sikkerhedspolitik, og der
skal ske en væsentlig harmonise-
ring af lovgivningen i medlems-
staterne.
Dernæst skal EF-Parlamentet
have sin rolle meget kraftigt styr-
ket, så det direkte trækkes ind i
lovgivningsprocessen i EF på for-
skellig måde.
Endvidere skal man lave en
fælles udenrigspolitik, hvor lan-
dene forpligtes til ikke at tage
stilling til et problem, før der har
været konsultationer i EF, og
hvor erklæringerne fra EF skal
være bindende. Dette arbejde
skal støttes af et sekretariat, alt-
så et»EF-udenrigsministerium«.
Endelig vil man begrænse bru-
gen af veto-retten. Man ønsker at
overgå til flertalsafgørelser i næ-
sten alle tilfælde. Dette skal også
gælde spørgsmål, som ligger ind-
en for det udenrigspolitiske sam-
arbejde, der hidtil har været base-
ret på enighed mellem alle EF-lan-
dene.
Planen om den Europæiske
Akt er således en ordentlig mund-
fuld, og en totalt uacceptabel
mundfuld.
Sådan set skulle vi ikke frygte,
at noget sådant skulle kunne ved-
tages i EF, idet nye traktater,
samt lignende aftaler, skal ratifi-
ceres i samtlige nationale parla-
menter i EF.
Alligevel må det bekymre, når
man kan konstatere, at syv EF-
lande er for den Europæiske Akt,
og heriblandt er de fire store EF-
lande. Når disse fire er enige, vil
det naturligvis være vanskeligt
for et eller to små lande at sige nej
og fastholde dette nej. Der findes
jo pressionsmidler i international
politik.
Vi har allerede kunnet konsta-
tere, at det udenrigspolitiske
samarbejde, der indtil nu har fun-
geret efter enstemmighedsprin-
cippet, fornylig har truffet beslut-
ninger om sanktioner i forbindel-
se med Polen-krisen på trods af,
at to lande, Danmark og Græken-
land, var imod.
Det bliver derfor interessant at
se, hvor hårdt pres de andre lande
vil lægge på Danmark i forbindel-
se med den Europæiske Akt. Ef-
ter min mening skal vi ikke bøje
os. Ved folkeafstemningen accep-
terede et flertal af befolkningen
Rom-traktaten inklusive vetoret-
ten. Videre tilsagn blev der ikke
givet.
Vi må altså sige nej til overho-
vedet at diskutere videre om den
Europæiske Akt. Hvad der så
sker, er op til de andre EF-lande.
Vi får se, om vi bliver eksklude-
ret for ulydighed.
Nutserisut
Umiartornermut Aalisarnermullu Atuarfik Paamiuniittoq 1.
august 1982-imi atorfinittussanik nutserisunik marlunnik
pissarsiorpoq.
Atuarfimmi atuartitsinermi, kiisalu allatigut nutsigassanik
oqaluttarissatigut allattarissatigullu suliaq imaqassaaq.
Isumaqatigiissut atuuttoq naapertorlugu atorfinitsitsine-
qarlunilu akissarsiaqartitsineqassaaq.
Malittarisassat atuuttut naapertorlugit inissaqartitsineqar-
sinnaavoq.
Paasissutissat erseqqinnerusut atuarfimmut, tlf. 1 73 60,
saaffiginninnikkut pineqarsinnaapput.
Qinnuteqaat, ilinniarsimanermik kiisalu siornatigut suliffigi-
simasamik ilanngullugulu soraarummeerutit nuunnerinik
ilaqartinneqartoq immaqalu nersualaarinnissutinik ilaqar-
tinneqartoq kingusinnerpaamik 31. maj 1982 uunga nassi-
unneqarsinnaavoq:
Umiartornermut Aalisarnermullu Atuarfik
Box 198 . 3940 Paamiut
Sundhedsvæsenet
Afdelingssygeplejerske
og 1. assistenter
Grundet ibrugtagning af ny patientbygning er følgende
tjenestemandsstillinger ledige til besættelse snarest.
En stilling som afdelingssygeplejerske og en stilling som 1.
assistent til lægeklinikken i Godthåb.
Ansøgere med kendskab til ambulatorie/skadestue vil blive
foretrukket. Ansøgere må ligeledes have kendskab/erfaring i
administration af sygeplejen. 1. del fra Danmarks Sygeplej-
ehøjskole vil være en fordel, men ingen betingelse.
En stilling som afdelingssygeplejerske samt en stilling som
1. assistent til reetablering af børneafdelingen ved Dronning
Ingrids Hospital, Godthåb.
Ansøgere med kendskab til pædiatri foretrækkes. Ansøgere
må ligeledes have kendskab/erfaring i administration af sy-
geplejen. 1. del fra Danmarks Sygeplejehøjskole vil være en
fordel, men ingen betingelse.
Stillingen som afdelingssygeplejerske er klassificeret i den
grønlandske tjenestemandslovs lønramme 17. Stillingen
som 1. assistent er klassificeret i samme lovs lønramme
11/12. Til ikke-hjemmehørende tjenestemænd og tjeneste-
mandslignende ansatte ydes fratrædelsesgodtgørelse på
15.720,- kr. årligt i højst 8 tjenesteår.
Ansættelse sker fortrinsvis som tjenestemand, men kan
undtagelsesvis ske med tjenestemandslignende aflønning
svarende til samme lønramme. Såfremt tjenestemands-
ansættelse ikke ønskes, bedes dette anført i ansøgningen.
Ansøgning bilagt fotokopi af eksamens- og autorisations-
bevis stiles til Ministeriet for Grønland og indsendes til
Landslægen, Box 120, 3900 Godthåb.
Ansøgning, der skal påtegnes af ansøgerens foresatte, kan
eventuelt fremsendes telegrafisk.
Ansøgning skal være landslægen i hænde senest den 16. ju-
ni 1982.
Atorfiit qulaani pineqartut pillugiterseqqinnerusumik paasi-
niaasoqarsinnaavoq kommunekontorimut saaffiginninnik-
kut.
Rigsombudet i Grønland.
36
Atuagagdliutit