Atuagagdliutit - 01.09.1982, Side 10

Timit aqerlussamik
mingutsitsinermik
oqaatilliisut
Nutsani aqerlussaqassuseq ukiut 500-t ingerlaneranni
qulaaluariaatinngorsimasoq
Kalaallit siuliminnut 1400-kunni i-
nuusimasunut sanilliutissagaanni
timiminni qulaaluariaammik aqer-
lussaqarnerupput. Misissuinerup
(aanna takutippaa Århusip Uni-
versitetiani Peqqinnissap tungaati-
gut Immikkortoqarfiani ingerlan-
neqarsimasup. Timil paniinnarsi-
masut, Kalaallit Nunaata avan-
naani Uummannap kommuneani
Qilakitsumi nassaarineqarsimasut,
ukiut arlaqanngitsut matuma sior-
natigut nassaarineqarsimasut nu-
jaasa misissorncqarncranni paasi-
neqarsiinavoq.
Timit panersimasut allannguuteqa-
ngaarsimanngillat qaarusummiigin-
narsimagamik silaannarmillu paene-
qisumik, pinngortitap tungaaniit,
1400-kut qeqqata missaanni aana-
veersarneqarsimasutut oqaatigine-
qarsinnaallutik. Timit ilai 70-iniit 90
cm-inut takissusilinnik nujaqarput,
nutsallu saviminernik oqimaatsunik
uuttortaaffigissallugit naleqqulluin-
nartuupput.
Nutsani taakkunani centimeterit
arlaqanngitsut aqerlussaqassusiat lek-
tor J.C. Hansenimit Århusimeersu-
mit misissorneqarsimapput. Nutsat
aqerlussaqassusiat, kviksølveqassu-
siat, cadmiumeqassusiat seleneqassu-
siallu misissorneqarsimapput. Ukiuni
kingullerni Kalaallit Nunaanni avata-
ngiisit oqimaatsunik saviminissaqas-
susiat soqutigineqariartuinnalersima-
voq, taakku nunanut allanut naleq-
qiullugit annertussusiat peqqutigalu-
gu, kisianni lektor J.C. Handenip o-
qaasii malillugit aqerlussaannaq qaf-
fariaateqangaatsiarsimavoq.
Misissuinermi paasisat 1979-imi a-
ngutit 118-it 15-iniit 29-nut ukiullit
misissorneqarsimanerannut paasisa-
nut sanilliunneqarsimapput, misissui-
nermi misilitat kviksølveqarlutillu
cadmiumeqaraluaqisut, timit paniin-
narsimasut saviminernik oqimaatso-
qassusiannut ukiunik 500-nik piso-
qaassusilinnut naleqqiullugit allan-
nguuteqangaarsimanngillat.
Savimernit oqimaatsut
suminngaaneersuuppat?
Nunani issuttuni annertungaatsiartu-
mik cadmiumeqarnera pinngortitap
sananeqarnerani taamaattussaasori-
neqarpoq. Nunani issittuni miluuma-
sut annerit imarmiut tinguinik misis-
suinermi taassuminnga saviminermik
oqimaatsoqangaatsiartarsimavoq.
Danmarkimi cadmiumeqassutsimut
killigitinneqartut 0,2-mik 0,5-imil-
luunniit ppm-imik - kiilumut milli-
gramit - nerisassani annertussusillit
eqqartorneqartarput, Kalaallit Nu-
naannili killigitinneqartut 100-riaam-
mik annertunerusumik qaangerne-
qarsimapput.
Poul Johansen Kalaallit Nunaanni
aalisakkanik misissuisoqarfimmeer-
soq ukiuni arlalinni Kalaallit Nu-
naanni saviminernik oqimaatsoqas-
sutsimik misissuinermik ingerlataqar-
simavoq.
— Eqqumeeqaaq Kalaallit Nu-
naanni taama annertutigisumik aqer-
lussaqarmat, ilaatigut Danmarkimi
angallaffiunerpaanut sanilliunneqar-
sinnaasumik. Aatsitassarsiorfiup
Marmorillup eqqaani uillut anner-
tuallaarujussuartumik aqerlussaqar-
put, qularnanngilluinnartumillu aat-
sitassarsiorfeqarneq tassunga pisuu-
voq.
Kisianni aamma illoqarfinni allani
ilimagisaminngaaniit aqerlussaqassu-
seq annerujussuuvoq. Taamaattoqar-
nerani nerisat silaannarluunniit peq-
qutaanngitsut qularnangilluinnar-
poq. Peqqutaasussatuanngorpullu pi-
niarnermut, aqerlortikkanik nerisa-
qarnermut biilillu pujornerannut tun-
ngatillugu aqerlussaq kalaallit aavi-
nut pisarsimassasoq. Immami miluu-
masut aaminni aqerlussartaqanngi-
ngajapput, taamaattumik pinngorti-
tami nerisat pisuutinneqarsinnaan-
ngillat.
Taassuma akerlianik kviksølvi
cadmiumilu annertoqaat. - Ilisimal-
luanngikkaluarparput kviksølv cad-
miumilu taama annertutigisut sumin-
ngaaniit pinngorarfeqarnersut, ki-
sianni pissusissamisoorsorinarpoq
eqqoriassallugu, nunani issittuni neri-
saninngaaneernissaat, taama oqar-
poq J.C. Hansen Århusimi Peqqin-
nissamut immikkortoqarfimmeer-
soq. - Erseqqissarneqassaarli taa-
maattunik aammiitsitaqarneq toqu-
nartutut sunniuteqarneq ajormat,
svejserinermi cadmiumimut pilersin-
neqartumut sanilliunneqarsinnaana-
ni. Svejserinermi cadmium puakkut
ingerlaannarluni aammut pisarmat.
Qallunaaq tunisassiornermi suli-
suusoq kalaallit kviksølveqassusiattut
aammini kviksølveqartigisuuguni to-
qunartumeersimanermik malunnaa-
teqanngitsoornavianngikkaluarpoq,
J.C. Hansen oqarpoq. - Kisianni taa-
maalisoqarsinnaanngilaq Kalaallit
Nunaanni pinngortitap aqqutai aq-
qutigineqartillugit. Kalaallit Nunaan-
ni inuit 1400-kkunni inunnut naleq-
qiullugit aaminni kviksølveqarnerat
cadmiumeqarnerallu allannguute-
qangaarsimanngilaq.
Pinngortitamiit
akiussutissaqartitaaneq
Taassuma saniatigut Kalaallit Nu-
naanni pinngortitaq seleneqartoru-
jussuuvoq. Selen kviksølvip navia-
naataanut akiuussutissatut sunniute-
qartarpoq.
Timit paniinnarsimasut nassaari-
neqarnerminm puisit amiinik atisa-
qarsimapput. Århusip Universitetiani
uumasut amiisa meqqui inuit nujaasa
misissorneqarneratulli misissorneqar-
simapput, ullumikkut immami mi-
luumasut meqquisa oqimaatsunik sa-
viminissaqassusiannut sanilliussinis-
saq takuniarlugu. Oqimaatsunik sa-
Denne mumie er her fotograferet i umiddelbar nærhed af det sted, hvor de 0,11
vedbevarede lig blev fundet.
viminissaqassusiat allannguuteqarsi-
anngilaq, kisiannilu: inuit nujaasa se-
leneqassusiat 1400-kunnut naleqqiul-
lugit selenikillinerusimapput, uuma-
sunili annertussuseq allannguuteqar-
simanani. Assigiinngissutsimut peq-
qutaavoq Kalaallit Nunaanni inuit
europamiut nerisassaataannik neri-
sarnerulersimanerat, uumasulli neri-
sai allanngorsimanatik.
Timit paniinnarsimasut silarsuar-
mi tamarmi ilisimatuunit assut soqu-
tigineqarsimapput. Nutsat ilai New
York Universitymi misissorneqarput,
timillu pillugit atuakkiortoqarluni
qallunaatut, tuluttut kalaallisullu saq-
qummersinneqartussamik. Taaf!ut
suliarineqarpoq misissuisut tim*n_
paniinnarsimasunut attuumassu
qartut tamarmik suleqa tigiinneri
gut, tamatumani suleqataallutik P
soqqanik assaasartut, nakorsat P
qinnissallu tungaatigut misissUiS1
tut. Atuakkiaq Gentoftep napP®.
simmaviani nakorsaanermit
Han Hansenimit aaqqissorneqafp0 ■
Århus Universitetimi misissuiner^
inernerit Tuluit Nunaanni atuag
siakkut Nature-rikkut takkajaat11
allagaqaateqarnikkut tamanut
qummiunneqassapput. je>-
safl"
tor
Grønland:
Mumierne sladrer
om blyforurening
Blyindhold i håret nidoblet på 500 år
Grønlænderne har i dag ni gange me-
re bly i sig, end deres forfædre havde
i 1400-tallet. Det viser en undersøgel-
se, foretaget på Århus Universitets
Hygiejniske Institut, af nogle mumie-
hår taget fra nogle mumificerede lig,
som for nogle år siden blev fundet
ved bygden Qilakitsoq i Umanaq
Kommune i det nordlige Grønland.
Mumierne er uhyre velbevarede,
fordi ligene i sin tid blev henlagt i en
hule, hvor de siden midten af 1400-
tallet er blevet naturligt præpareret
og mumificeret af den tørre luft. Fle-
re af mumierne havde et 70-90 cm
langt hår, og netop hår er et fint må-
leapparat for tungmetaller.
Nogle centimeter af disse hår er
blevet underkastet en apsorbtions-
spektrofotometri i Århus af lektor
J.C. Hansen. Hårene er blevet testet
for indhold af bly, kviksølv, cadmi-
um og selen. I de senere år er man be-
gyndt at interessere sig for indholdet
af tungmetaller i det grønlandske mil-
jø, fordi det tilsyneladende er for-
bløffende højt, men ifølge lektor J.C.
Hansen er det kun indholdet af bly,
som er steget væsentligt.
q&
Resultaterne af mumie-undersØS
sen er blevet sammenlignet med P
ver taget i 1979 fra 118 mænd i al e(
ren 15-29 år, og selv om de v'steflg
meget højt indhold af kviksølv -
cadmium, så varierer det ikke svna j
ligt fra det indhold, der blev fun
de 500 år gamle mumiehår.
Hvor kommer tungmetallerne
riet!'
Cadmium forekommer tilsynel3 j
de naturligt i meget store mæng3 ^
det arktiske miljø. 1 nogle PrøveI .[C_
get fra leveren i store arktiske P3^
dyr har man fundet utrolige kone ^
trationer af dette tungmetal- “
hjemme taler vi om grænsevær ^
for cadmium, som ligger på 0,2 e'
0,5 ppm - miligram pr. kg - > tø[aje
midler, men på Grønland er der
om mængder, som er hundrede g
ge større. cy
Poul Johansen fra Grønlands ^
keriundersøgelser har i nogle 3f ,£r,
skæftiget sig med tungmetalun
søgelser ved Grønland. . jeIi
»Det er meget mærkeligt med ^
høje blybelastning på Grønland,
10
ATUAGAODLIUTIT