Atuagagdliutit - 01.09.1982, Blaðsíða 31

Sommer og sol
i Sisimiut
r°nningen fik en festlig modtagelse i Grønlands
n<%ststørste by
Soi
mel
ge
vejr
'^nier med solskin fra en klar him-
prægede besøget af den kongeli-
. 'Emilie i Sisimiut. I det smukke
var alle, der kunne krybe og gå
foliet samrnen omkring atlantkajen
r at overvære årets begivenhed og
®n§e børn med dannebrogsflag vin-
e' Der tød glædesråb, da dronnin-
la nHrllec* bånden løftet til hilsen gik i
g I ' spidsen for sin familie. Modta-
sen var nok noget af det hjertelig-
P3 turen. Sisimiut, som med sine
indbyggere, er Grønlands næst-
ste
4000
største by
^ et så meget festligt ud med de
stå®6 ^orer>ingsfaner, der holdtes i
yndere af kvinder i dragter og
nd i hvid anorak og kamikker.
v?Pnebrog blafrede i brisen, mens
, t'Omstceremonien stod på med
tgirtesterord og sang.
for ?nserne havde deres kamikker på
tørste gang under besøget. Også
l^fs Henrik var iført kamikker, som
11 troligt havde haft på under hele
s( etl- De kamikker er nok verdens
jtø.rste- De var ikke for små til den
Je °g slanke prins.
<,*°r kaffemik
, Pationen var den samme som ved
, søget i 1975, da gæsterne indledte
te Uren til fods. Skråningen var ligef-
, n sort af mennesker. For 7 år siden
p^Søgtes Sisimiut som den første by
de Ve.stlcysten, men denne gang som
b Sl<^ste’ inden turen afsluttes med
riQr®g ' Avanersuaq, det yderste
her
hallen var der stor kaffemik og
J talte byens borgmester David
de u" t0'kede befolkningens glæ-
Sa» i an mindedes besøget i 1975 og
Os n’ at båndene mellem Grønland
Danmark altid har været stærke,
at pPtntestyrets indførelse er tegn på,
Sav røn*anci nu er voksen. Danmark
lgn Grønland større ansvar og Grøn-
ver ,0verta8er nu flere °8 flere opga-
j ' Udviklingen er gået hastigt frem
mi® senere år, og det gælder ikke
dstfor Sisimiut.
avid Jensen ønskede Margrethe
tillykke med 10 års jubilæet som reg-
ent og udtrykte håbet om, at fælles-
skabet tømres endnu fastere sammen
ved besøget.
Derefter overrakte borgmesteren
kommunens gave: en meget flot veg-
stensfigur.
Frokost på kongeskibet
Til forandring for besøg i børnehjem
og alderdomshjem vistes byens store
bygge- og anlægsskole for gæsterne.
Men størsteparten af byturen tilbrag-
tes på Knud Rasmussens højskole og
Arnat Atuarfiat, kvindeskolen, der er
bygget sammen med højskolen.
Dronningen beså med interesse
kvindeskolen og her fik hun en kæde
med grønlandit-sten. Og der var en
bog til prins Henrik.
Gæsterne havde travlt den dag.
Klokken 18 holdt regentparret presse-
møde om bord på kongeskibet og al-
lerede halvanden time efter var der
stor forkostreception på skibet. Det
var første gang på turen, dronningen
gav frokost. 1 andre byer var der tale
om reception.
Blandt gæsterne var den 81-årige
Frederik Lennert, der i sin tid var
medlem af landsrådet. Hen er et
menneske, der ikke kan sidde med
hænderne i skødet, en hædersmand
og en legendarisk humørspreder. Nu
stod han med sit guldkors på brystet
og konverserede så frisk som nogen
50-årig.
Jeg stod og sludrede med min nav-
nebror, da hofmarskal Hans Sølvhøj
kom og sagde, at Hendes Majestæt
ville tale med Jørgen Olsen. Nu gik
navnebroderen hen til dronningen og
konverserede længe med sine karak-
teristiske håndbevægelser. Jørgen Ol-
sen er æresborger i sin by og han er
den politiker, der har præget udvi-
klingen som få.
Således gik den dejlige dag i Sisimi-
ut. Ved 23-tiden afsejlede kongeski-
bet til Kangerlussuaq, Søndre
Strømfjord, hvorfra regentparret
flyver til Avanersuaq for at slutte
grønlandsbesøget der. Julut
hijf'tut katingatilissårtut erinarssortutdlo kungikormiut tikitdluarKuvait Sisi-
f, Unut.
Ir>il'ig,ce^te mennesker med foreningsfaner og et sangkor bød den kongelige fa-
x’eikommen tiI Sisimiut.

n. '
kungikormiut erinarssortunik tusarnårtut. dronningip saniantpoK borgmester
David Jensen kiingigssakutdlo tunuantpoK angatdldssissuat nålagkersuissunut
ilaussortaK Moses Olsen, sisimiormio.
Den kongelige familie lytter til sangkoret i Sisimiut. Ved siden af dronningen
ses borgmester David Jensen og bag ved prinserne rejseledsageren, landsstyre-
mand Moses Olsen fra Sisimiut.
Det har været
en dejlig rejse
— Der er sket store forandringer i Grønland, men den
hjertelighed, vi bliver modtaget med, er uforandret, siger
dronning Margrethe
— Der er sket store ting i Grønland,
store forandringer, siden mit første
besøg for 22 år siden. Man kan mær-
ke, — som det er sagt mange gange
— al grønlænderne er hjemme i deres
eget hus i en hel anden grad end tidli-
gere. De er mere selvbevidste. Men
den hjertelighed, vi bliver modtager
med, er uforandret, siger dronning
Margrethe ved afslutningen af grøn-
landsturen.
Prinserne er begejstrede
— Hvad synes prinserne om besøget?
— Det har været en stor oplevelse
for dem.
Lige i øjbelikkel er de så fulde at
indtryk, at de knap kan forklare,
hvad de føler. Men når de kommer
hjem og indtrykkene har sat sig lidt,
så tror jeg, at det vil stå som en meget
stor begivenhed i deres liv.
Ja, de er meget begejstrede for tu-
ren, tilføger prins Henrik.
— Elisabeth Johansen fortalte, at
kong Frederik den IX-endes hjerte lå
i Umanaq. Hvor ligger Deres?
Dronning Margrethe ler og svarer:
— Det er svært at sige præcist om
det. Det er spredt op og ned ad ky-
sten hele vejen rundt. Hvert sted har
sin særlige charme. Men Umanaq er
et meget betagende sted med det ka-
rakteristiske fjeld. Jeg forstår far
meget godt.
Vi har lært meget
— 1 et interview i Grønlands Radio
brugte De udtrykket »inuit« og det er
blevet lagt mærke til.
— Jeg synes, det er vigtigt, al
grønlænderne føler sig hjemme i eget
hus, og at de tør være sig selv be-
kendt. Det er også vigtigt, at de er sig
deres egenart bevidst.
— Har man drøftet hjemmestyre
med Jonathan Motzfeldt?
■— Når man sejler sammen i liere
dage har man en hel anden mulighed
for at snakke sammen. Og det har vi
også gjort. Vi er meget glade for at
sejle sammen først med landsstyre-
formand Jonathan Motzfeldt og se-
nere med landsstyremand Moses Ol-
sen. Del har været en stor støtte for
os, at tale med de to, der kender lan-
det og problemerne, som landsstyre-
medlemmerne gør det. Og vi har på
den måde lært meget.
Ked af, Paamiut blev snydt
— Tusind års festlighederne er den
direkte anledning til besøget?
— Ja, vi havde næppe brugt en hel
uge i den sydlige del af landet, hvis
ikke det var for de særlige festlighe-
der. Da vi blev inviteret til festlighe-
derne, blev min mand og jeg enige
om, at det var den bedst tænkelige
anledning til et længere besøg.
Men vi er kede af, at vi på grund
af vejret ikke kunne komme til Paa-
miut, og vi har måttet ændre prog-
rammet flere gange.
— Har man bestemte intervaller
for grønlandsbesøg?
— Det har man ikke. Men det er så
stor en rejse, at det ikke kan ske ret
ofte. Jeg tror, at vi i denne gang har
lagt programmet lidt for stramt. Vi
ville gerne nå så meget, men det har
ikke været muligt. Næste gang håber
vi, at vi får bedre tid. Til gengæld
tror jeg ikke, man kan tage mere end
4 ugers rejse, siger dronningen og
slutter: Det har været en dejlig rejse
for os alle. Julut
ATUAGAGDLIUTIT
31