Atuagagdliutit - 01.09.1982, Qupperneq 33

^Unot avannarliit rådiat
Kalaallit Nunaat
%
•ttimikkut ilaasortaa-
titaqalisanngilaq
o
aPaatip akunnerata siuliani landsstyreminngaaniit
ataatsimiigiartitat Københavnimi Petri-komité
^Piaqatigiissuteqarfiginiarsimavaat
isumaqatigiissuteqarfiginiarsimavaat,
tassani saqqummiunneqarsimavoq
kalaallit immikkut ilaasortaatitaqa-
lersinnaanerannik apeqqut. Kalaallit
peqataatitaasa landsstyremut lands-
tingillu ukiamut ataatsimiinnissami
apeqqut pillugu oqaloqatigiissuteqar-
tussamut inassutiginiarpaat, siunner-
suut Kalaallit Nunaata isumasioqati-
giiffimmi marlunnik ilaasortaatitaqa-
lemissaa tapersersoqqullugu.
Petri-komité siunnersuuteqarpoq
nunat namminersornerusut — tassa-
ni pineqarput Kalaallit Nunaat, Sava-
limmiut Alandillu qeqertai — Nunat
Avannarliit Isumasioqatigiiffiannut
naalakkersuisunut tunngassuteqartu-
nik siunnersuuteqarsinnaatitaassasut,
aamma »naalakkersuisui« isumasio-
qatigiiffimmi aalajangiuttakkanut
aalajangeeqataasinnaanissamut pe-
riarfissaqartinneqassasut, taavalu
Nunat Avannarliit Ministerrådiisa su-
lineranni peqataatinneqarsinnaan-
ngussasut.
Kingulleq eqqarsaatigalugu lands-
styrenrit ilaasortaatitaq ministerrådip
sulinerani suleqataatinneqartalissaga-
luarpoq, ullormut oqaluuserisassani
Kalaallit Nunaannut tunngasoqaraa-
ngat.
nexerorut
AtuagagdliutinTtoK
Kalåtdlit-nunane
inugpagssuarnit
takimexartarpoK
,/^akkut paasinarsilluarpoq Ka-
ailit Nunaat Nunat Avannarliit
laUniasioqatigiiffianni immikkut i-
s,asortaatitaqalissanngitsoq. Ki-
anni isumasioqatigiiffimmi ilaa-
lj. amerlineqarneranni Kalaal-
fj Nunaa( savaiimmiutulli periar-
VaSaqalerpoq, qallunaat Nunat A-
nnarliit Isumasioqatigiiffianni i-
itsuartorfik
laasortaatitaasa akornanni mar-
lunnik inuttaliissalluni.
Ataasinngoqqaarmat Landsstyre-
mut ilaasortat Lars Emil Johansen
aamma Anders Andreassen allaffim-
mi pisortaq Alibak Steenholdt peqati-
galulu Petri-komité, 1980-imi Nunat
Avannarliit Isumasioqatigiiffianni a-
taatsimiinnermi pilersinneqarsimasoq
Der ligger nu helt klart, at Grøn-
land ikke vil få en selvstændig de-
legation i Nordisk Råd. Men ved
en udvidelse af det samlede antal
rådsmedlemmer åbnes der adgang
for, at Grønland, på samme måde
som Færøerne, får to medlemmer
af den danske delegation til Nor-
disk Råd.
Forrige mandag havde landsstyre-
medlemmerne Lars Emil Johansen
og Anders Andreasen sammen med
kontorchef Alibak Steenholdt for-
handlinger med den særlige Petri-Ko-
mité, der blev nedsat efter Nordisk
Råds møde i 1980, hvor spørgsmålet
om en selvstændig grønlandsk repræ-
sentation blev rejst. De grønlandske
repræsentanter vil nu anbefale såvel
landsstyret som landstinget, som skal
behandle spørgsmålet på efterårs-
samlingen, at man i Grønland ind for
forslaget om at få to repræsentanter i
rådet.
I forslaget fra Petri-Komiteen hed-
der det, at de selvstyrende områder
— det drejer sig om Grønland, Færø-
erne og Ålands-øerne — får ret til at
stille regeringsforslag i Nordisk Råd,
at deres »regeringer« får mulighed
for at tilslutte sig Nordisk Råds be-
slutninger, og at deres ret til at delta-
ge i Nordisk Ministerråds arbejde
formaliseres.
Det sidste vil for Grønlands ved-
kommende betyde, at repræsentanter
fra landsstyret vil kunne deltage i mi-
nisterrådsarbejdet, når der er »grøn-
landske« sager på dagsordenen, lod-
Nordisk Råd
Grønland får ikke en
selvstændig delegation
illuliortaasitoqaq
Repræsentanter fra
landsstyret havde i sidste uge
forhandlinger med
Petri-komiteen i København
liassiissutigineqarpoq. Qunusuilluni
iluatigullu qerattaqquseqqaarnagu
napasuliaq qaarajuttorsuaq 43 mete-
ritut silitsigisoq 45 meteritullu portu-
tigisoq sanavaa iloqqasunik quutitsi-
aartuartaasitoqaq atorlugu pitsaane-
rusumik teknikeqartiinnarlugu. Qaa-
rajuttoq ilorleq silarlerlu nukittoqutis-
saminnik attuumaffeqartiterput. Af-
faa inereermat aatsaat affaa kingul-
leq iluatigut qerattaqquserlugu sana-
neqarpoq. 1446-imi qaarajuttuliaq
nunamiit 90-itut portutigilermat i-
naarneqarpoq 17 meteritut portutigi-
sumik nooqutserlugu. (11-12).
^skimut illuvikkioraangamik aputit
^anngertut kipparissukkuutaat qale-
ri|ssitertarpaat iloqqasunngorlugit
lurnmut quukkiartuaartillugit, nag-
Sataatillugu qulaani ammarnga is-
s°9qammik ammalortumik matune-
9arsinnaalersarpoq (1-2-3). Taama-
uhaaq iliortarput nersutinik paarsi-
Sut oqquiffissanik ujaraasunik illun-
['9uusalioraangamik (4). Periaaseq
taanna, alliit qallernit avalliutilaan-
Ppuartarlugit qaleriissaarsisarneq
JO) itsarsuarmiilli ilisimaneqarpoq.
anaaseq atorneqarluarsimavoq Me-
X|comi Aztekerit nalaanni Indiamilu
naalaffissualini. Irlandip orpikitsor-
taani oqaluffiit siulliit qummut quut-
sikkiartuaarlugit qummukujuulianik
qaliaqarput (6). Italiami illoqarfinni
ataasiakkaani illut etruskerit periaa-
siattut sanaat suli siumugassaapput
(7). Illut ukua qaliaat iluleriissillugit
sanaajupput, kissamut issimullu us-
sissaataallutik (8-9). Firenzemi illo-
qarfiup siulersuisui ukiut 50-it sin-
nerlugit Europami tamarmi sanasus-
sarsiorsimapput oqaluffissaarsuarmik
napasuliartaliisinnaasumik, 1420-imili
suliassaq illoqarfimmiumut, Filippo
Brunelleshimut, guldsmedeullunilu,
qiperuisartuullunilu, illussanillu titar-
taasartuulluni ingeniøriusumut su-
ATUAGAGDLIUTIT
33