Atuagagdliutit - 01.09.1982, Síða 40

Piorsarsimassuseq • Kultur
Kavdlunåt kalåtdlitdlo
atuagkiortut
atautsinunerat
OKautsigut åssigmgikaluartut taimåitoK assigissuseKaKaugut,
Hans Anton Lynge oKarpox
Kavdlunåt kalåtdlo OKausisa
åssigingitdlui'nåssusiat ilisimårine-
KarpoK. taimåitumik tupigusuat-
dlautaulångitsungilaK Sisimiune
Kavdlunåt autdlartitaisa kalåtdlit-
dlo atuagkiortut peKatigigfiata
atautsimcKatiglnerane påsinar-
singmat — måssa OKautsit åssi-
gingitsut atordlugit suligaluardlu-
tik — åssigissutcKaKissut.
atautsimut katinerane OKautigissa-
riaKarpoK taigdlanik agdlagtarnerme
taigdliarissanigdlo agdlautiginingner-
rae tungavigpiaussut åssigjssuteKar-
tut, Kalåtdlit-nunåne atuagkiortut
peKatigivfiata sujuligtaissua Hans
Anton Lynge OKarpoK.
silarssuarput migdlingårmat ava-
tivtinit sunlnerit igmarsinaujungnaer-
pagut soKutigingitsussauginarsinau-
nagitdlo, nangitdlune OKarpoK. — si-
larssuarme nuna nalunginerssarissar-
put tåssa Danmark, uvagutdlo Kav-
dlunåt oxausé atorsinaulårtorssuva-
gut. isumagssarsisitaussarneK såkor-
tunerpåK avativtinit pissagarput xav-
dlunåtut avKutigalugit pissarparput.
OKautigineKartaraluarpoK tulugtut
silarssuarme oxausiussut, uvagutdle
sule tåuko påsisinautinagit iluamik
pingåruteKångitdlat.
Kalåtdlit-nunåne oxautsinut politi-
keKarncK — tupigissagssåungitsumik
— Sisimiune atautsimlnerme Kitiu-
ssut ilagåt.
OKautsinut politikeKurneK
Kularnångitsumik atuagkiortut utor-
Kaunerussut OKatdlisiginerusinauvåt
tamatuma tungåtigut kukussumik er-
Kortumigdiurut ingerdlåssissoKarner-
sok, Hans Anton Lynge OKarpoK. --
inusungnerussut tamatumunga ni-
pangersimårneruput. nipangersima-
neK mardlungnik oxauseKardlune
peroriartorsimanermik tåussumalo
suniutigisimassånik sunerneKarsima-
nermik pissuteKarunartOK.
— uvanga atuagkiortutut inusung-
nerussutut OKarsinåungilanga Kav-
dlunåtornerup encunigsså kukuneru-
ssok. KanoK pissoKartoK nalunaer-
ssorneKåinarsinauvoK tamånalo er-
Kumltsuliortutut ilusilersortariaKar-
poK sordlo taigdlat, åssilissat il.il. pit-
sångorsarneratigut.
nugterinerme ajornartorsiut åma
OKatdlisigineKarpoK. Knud Rasmu-
ssenip Højskoliata forstanderiata
Svend Kolte-p kalåtdlit oxausisa eu-
ropamiut OKausmut sanigdliutdlugit
ajornartorsiutait encartuivfigai,
åssersusiortardlunilo ilåtigut AG ti-
gusivfigalugo.
tamåna pilersitsivoK OKatdlingner-
mik aperxutaulersitdlugo nugteri-
ssarnex pissutigssaKarnersoK. suliat
ilåtigut nalexåssusiat kimérutitme-
Kartarnerdlune? naggatåtigutdle isu-
maKatigissutigineKarpoK tamåna pi-
ssutiginiarneKarsinåungitsoK.
Kavdlunåt atuagkiortut pexatau-
ssut ilåta atauslnåp atuagkiå kalåtdli-
sungortineKarsimavoK, Dea Trier
Mørkip atuagkiå »Vinterbørn«.
solsi
Sapaammi augustusip aalaaqaataani qallunaat atuakkiortut kalaallillu oqalu-
giartussatut qaaqqusat hetikopterimik Kangerlussuarmiit Sisimianut tikiltut.
Saamillenniit professori Robert Petersen, oqalugiartussatut qaaqqusaq, oqalo-
qatigaa Kalaallit Atuakkiortut Peqatigiiffianni aningaaserisuunikoq qinigas-
sanngorteqqikkusunngitsorlu Henriethe Lynge Kristiansen, oqalugiartussatut
qaaqqusaq Christian Berthelsen, atuakkiortoq Danmarkimeersoq Maiiaraq
Vebæk, Kalaallit Atuakkiortut Peqatigiiffianni siulittaasutut qinigaaqqittoq
Hans A. Lynge, qaliunaaq taalliortoq Hans Jørgen Nielsen, atuakkiortoq Su-
zanne Brøgger taavalu qallunaat atuakkiortut peqatigiiffianni siulittaasoq Pe-
ter Seeberg.
Det danske forfatterhold samt grønlandske foredragsholdere ankom søndag
den i. august ti! Sisimiut. Fra venstre professor Robert Petersen, som holdt
foredrag, digter og tidligere kasserer i den grønlandske forfatterforening, og
som ikke ønskede genvalg, Henriethe Lynge Kristiansen, Christian Berthelsen,
som også holdt foredrag, forfatter Maiiaraq Vebæk, Hans A. Lynge, som blev
genvalgt til formand, digter Aqqaluk Lynge, den danske digter Hans Jørgen
Nielsen og formanden for den Danske Forfatterforening Peter Seeberg.
Sisimiut timaani nerrinnermi assilisaq. Saamillermiit Kristian P. Kristian",
Elisabeth Lybertli, Maiiaraq Vebæk, Bolethe Kristiansen taavalu tununngaS
Dorthie Nathannielsen.
Nogle af de grønlandske deltagere. Fra ventre Kristian P. Kristiansen, Etø
beth Lyberth, Maiiaraq Vebæk, Bolethe Kristiansen og med ryggen tiI Dod
Nathanielsen.
Vi har noget grund-
læggende tilfælles
Hans Anton Lynge: Trods sprogenes forskellighed er der
»fundamentale ligheder« mellem danske og grønlandske
forfatteres arbejdsform og emnevalg
At dansk og grønlandsk er to vidt
forskellige sprog er vist ingen hem-
melighed. Det kom derfor næsten
som en lille overraskelse for delta-
gerne i mødet mellem repræsen-
tanter for den danske og den grøn-
landske forfatterforening for nylig
i Sisimiut, at de - trods det, at de
arbejder på helt forskellige tunge-
mål - alligevel har så meget til fæl-
les.
— Konklusionen må nok være, at
der er fundamentale ligheder i den
form, man skriver digte og de ting,
man skriver digte om, siger forman-
den for Grønlands Forfatterforening,
Hans Anton Lynge.
— Verden er blevet så lille, at på-
virkninger udefra ikke mere kan ka-
stes væk eller ignoreres, fortsætter
han. — Det land i verden, vi kender
bedst, er Danmark. Og vi kan nogen-
lunde snakke det danske sprog. Den
stærkeste inspiration, vi får udefra,
er gennem dansk. For nok siges en-
gelsk at være verdenssproget, men så
længe, vi ikke forstår det, har det in-
gen rigtig betydning.
Netop sprogpolitikken i Grønland
var — ikke overraskende — et af de
centrale emner ved mødet i Sisimiut.
— Det var nok især den ældtf
del
af forfattergruppen, der kunne dis ^
tere, om der er gjort noget forker
ler ej på dette 'område, siger H ^
Anton Lynge. — Den yngre de
mere tavs om den sag. En ta , , J
der dækker over, at man har le^g
med dobbeltsprogetheden en tid
forfat'
1dfØr<;
mærket dens følgevirkninger.
— Jeg kan ikke som yngre
ter sige, at det var forkert at in<J"a(j
dansk. Man kan kun registrere, n
der skete og kuntsnerisk forn111
det i form af bedre digte, bille
osv' ble''
Oversættelsesproblematikken ,
også berørt. Forstanderen for
Rasmussens Højskole Svend K-
opridsede det grønlandske
vankeligheder i forhold til eur°!*j;S.
ske sprog og illustrerede med e
empier fra blandt andet fra AG.
Det førte til en diskussion om ^
rimelige i at oversætte: Taber v<- j
kerne ikke i visse tilfælde for ni eg
værdi? Det opstod dog alminde^-
enighed om, at den argumentation
ke er holdbar. . n.
Kun én af de tilstedeværende o .
ske forfattere havde fået et v£S
oversat til grønlandsk. Det er
Trier Mørks »Vinterbørn«.
solsi
Qaliunaaq atuakkiortoq Suzanne Brøgger aamma Qasigiannguani uiaat
kut najugaqartoq, »Målat«-mik atuakkiortoq Marius Petrussen. ^
Den danske forfatter Suzanne Brøgger sammen med Marius Petrussen,
har forfattet bogen »Målat«.
40
ATU AGAGD LIUTIT