Atuagagdliutit - 27.10.1982, Síða 32

Piorsarsimassuseq • Kultur
Historien om APP
»Stille» er titlen på en bog, som
hjemmestyrets informa tionsehef
Philip Lauritzen har udsendt på
Vindroses forlag. Bogen handler
om det velkendte canadiske pro-
jekt om transport af flydende gas i
isbrydende supertankere langs
med Grønlands vestkyst.
Mange i Grønland har læst forfat-
terens artikler i Grønlandsposten og i
danske blade om projektet og kender
hans holdning til det. Philip Laurit-
zen er en varm fortaler for grønlæn-
dernes og deres stammefrænders
synspunkter i denne sag og han er
uden tvivl den skribent i riget, der har
bedst kendskab til APP. Han har
fulgt projektet, siden det kom frem
og har deltaget i mange møder og hø-
ringer.
APP har betydet en vigtig rolle i
inuit-samarbejdet, som Philip Laurit-
zen også følger med interesse. Og det
er også lykkedes for ham at skildre
APPs historie på en absolut læsevær-
dig måde. Nogle af afsnittene er lige-
frem spændende. Det gælder således
kapitlet: den store retssag, der fortæl-
ler om høringen i Canada, hvor fan-
geren Osartcak demonstrerede den
gamle fangstteknik.
Den ellers udmærkede bog har en
væsentlig mangel. Forfatteren skriv-
er, at de fleste i Canada ikke aner, at
de har Grønland til nabo. Alle i
Grønland er uden tvivl klar over, at
de har Canada til nabo. Men hvor
mange ved, hvor på kortet man fin-
der Lancaster Sound og Beaufort
Havet? Der findes ganske vist et kort
i bogen med supertankernes rute.
Men der mangler stednavne.
Der er også en lille skønhedsfejl,
som hører til de klassiske: en forkert
stavemåde af grønlandske navne.
Usaricak eller Uusaqqak i den nye
retskrivning, stages konsekvent som
»Ussarqak«.
Hensigten med bogen er at få den
hvide mands øjne op for faren ved
projektet. Det er en trussel mod men-
nesker, dyr og den arktiske stilhed,
som bogens undertitel også hedder.
Inuitterne er ganske vist jægere, men
de sørger for at beskytte miljøet og
bestanden omhyggeligt.
Men den hvide mand er ikke altid
nem at overbevise. I Danmark har
bogen fået en blandet modtagelse.
Margrethe Auken betegner i sin an-
meldelse forfatteren som en nikke-
dukke for grønlandske synspunkter.
Og en af de bedste kendere af grøn-
landske jagtvaner, ornitologen Finn
Salomonsen er ikke enig med Philip
Lauritzen i hans påstand om, at inuit-
terne beskytter bestanden. Salomon-
sen, der gennem en menneskealder
har tordnet mod grønlændernes hen-
synsløse jagt på fuglevildtet, skriver,
at en sådan idealisering ikke har bund
i virkeligheden. Julut
Philip Lauritzen
Isbrydende supertankere ~ en trussel mod
mennesker, dyr
©9 den arktiske stilhed
Vindrose
Lauritz Jessen
Inuuneq inuuneruvoq
ikinngutigiinneq ikinngutigiinneruvoq
asanninneq toqqammaviivoq.
Nunarsuarmioqatitta nukitik naammagiunnaarlugit
sakkuliarsuarnik suli nukittoqquserlutik
imminnut kimmaatileruttorfianni
nukitit atornagit
qiviartarnerilli saamasumik
inuttut tarnivit silarsuaata
anersaava atorlugu
nipaatsumik uparuartuuppatsigut
kalaallip anersaavata
imaannaanngissusianik.
Inuulli inuunera killissaqarmat
tusarnaartaraagut nipit
ilerrup nipaatsup sinaani
avilortutut tutsinneqartut.
Nipi taanna sunaasornguna?
ikinnguteqarnermik tunngaveqarpa?
Aaqqiagiinnermut alloriarnerua?
asissuinermik
asanniimminermik peqarpa?
Ujarak ujaraavoq
pilersitaq pilersitaavoq
isuma isumaavoq
aamma
orsoq orsuuvoq.
Lauritz tusaagimma paasivara
oqaatsigulli atorlugit
akisinnaajunnaaravit
qalipakkiakkut suliakkullu allatigut
nipit akissutit tusaavara.
Adam Nielsen
_______________________________________________________
Lauritz Jessen
Den kendte grønlandske kunstner
Lauritz Jessen er pludselig død,
60 år gammel. Han var en meget
dygtig og produktiv kunstner og
et viljestærkt menneske med man-
ge interesser. Lauritz Jessen var
siden sit 12. år lænket til rullesto-
len som følge af polio. Men han
gav ikke op.
Det er ikke små ting, hans han-
dicappede hænder har skabt i åre-
nes løb. Hans reliefer, figurer og
malerier findes i mange hjem i
Grønland og Danmark og i flere
byer langs kysten kan man se
hans mindesmærker.
Lauritz Jessen oplevede den
glæde at se sine ting anbragt på
museet i Maniitsoq i forbindelse
med byens 200 års jubilæum i
sommer. Borgmesteren talte
smukt om ham og på billedet her
ser man ham lytte til den tale.
Han efterlader sig sin danske
kone sygeplejersken Anne-Lise,
som har været en uvurderlig
hjælp for ham samt ægteparrets
to sønner.
Atuagagdliut
atuagagssiauvoK
angerdlarsimavfingne
tamangajangne
atuarneKartartoK
neKerorut
32
AIUAGAGD LIUTIT