Atuagagdliutit - 12.01.1983, Side 7

USA kan købe lige
så meget fisk, som
Grønland kan levere
Betingelsen er bedre markedspleje og kontinuitet i leverancerne,
s‘ger dansk fiskeri-ekspert i New York
Canadas fiskeindustri er i store
ønskeligheder og har svært ved al
•evere kvalitets-produkter til USA.
Hvis den private grønlandske fi-
skeindustri kunne forbedre deres
‘"arkedspleje, er der nu en fin
enance for at få fodfæste på det
Amerikanske marked, siger en
ansk fiskeri-ekspert til AG.
Konsul Erling Huldgaard, der si--
den 1964 har virket ved det danske
generalkonsulat i New York som fi-
skeriattache, betegner det amerikan-
ske marked som »enorm attraktivt«
0 grund af den høje dollarkurs.
Samtidig er der mangel på kvalitets-
Ører, ikke mindst torskeblokke, som
Grønland i forvejen producerer.
Kor Norge, der står uden for EF,
fr USA blevet et meget vigtigt mar-
ked.
siger fiskeriattacheen. Også dan-
ske fiskeindustrier har udnyttet de
gode amerikanske priser ved at øge
eksporter.
- Der er ved at opstå et »hul« i
jParkedet, fordi der er mangel på god
kvalitet, og fordi man i USA ikke
mere vil købe det skidt, som canadi-
erne leverer, siger Erling Huldgaard.
Parasitter
Canadiske produkter afvises på
grUnd af masser af orm og parasitter,
Øm kommer fra sælerne. Noget ty-
der
Pa, at sælbestanden må reduce-
Øs. hvis fiskeindustrien skal have
0rnuftige betingelser.
, ^len parasitterne er ikke hele for-
varingen. De canadiske problemer
skyldes også dårlig forarbejdning, si-
8er fiskeriattacheen:
~~ De canadiske fiskere mangler
resPekt for fangsten. Ved losningen
Øges den op, og undertiden anvendes
’gefrem høtyve. Derved kvæstes fi-
Øen, og så er det næsten ligemeget,
ivor dygtig fiskeindustrien iøvrigt
matte være: varen er og bliver øde-
lagt.
. ~~ Den canadiske fiskeindustri er
meffektiv på alle måder. Den er vant
..> at den canadiske regering træder
bmlpende til - men det kan den ikke
mere, for der er blevet lavvande i
statskassen.
Pedre markedspleje
P*yis Grønland vil udnytte chancen
og styrke sin position på det ameri-
kanske marked kræver det, at der i
Grønland opnås en forståelse for be-
tydningen af markedspleje, siger Er-
lln8 Huldgaard:
Tingene bliver ikke fulgt op, si-
8er han. - Jeg har flere gange haft
Anvendelser fra private grønlandske
vuksomheder i forbindelse med et
Ønske om at eksportere til USA. Men
ØSen er altid gået i stå, fordi et brev
mke blev afsendt, eller sådan noget.
Erhvervsfolkene må svare, når de
bl>ver spurgt.
AG: - Men er USA ikke et ret usik-
kert marked? - Nej, hvis der kan op-
nås en fornuftig dialog med kunden,
vil han gå et langt stykke for at beva-
re forholdet i en nedgangsperiode.
Men det kræver respekt for kunden
og god markedspleje.
— Desuden er det vigtigt, at der er
kontinuitet i leverancerne. Det nytter
ikke at tilbyde amerikanerne 10 tons
her og 10 tons der. Der må være en
rimelig garanti for, at varen bliver
ved med at komme både idag, i mor-
gen og i overmorgen. Ellers har det
overhovedet ikke interesse.
Store filetter
Erling Huldgaard mener, at Grøn-
land måske burde se på muligheden
for at sælge mere specielle produkter
end torskeblokkene, der blandt andet
ender som »fishburgers«, en slags
hamburger eller bøfsandwich med en
bøf af fisk i stedet for at hakkekød.
— Som jeg påpegede overfor Jo-
nathan Motzfeldt under hans besøg i
USA for snart to år siden er her især
interresse for store filetter fra Grøn-
land, siger han.
Men det kræves, at filetterne skæ-
res og pakkes på en lidt anden måde,
end det er sædvane. Det kan betyde
en nedgang i indtjeningen på de grøn-
landske fiskefabrikker, til rutinen er
der. Men så kommer pengene igen.
Også den tidligere direktør for
GF1, Gert Christensen, der nu er
konsulent for Cap Cod Saltfish Cor-
poration, mener at mere specielle
produkter er en mulighed.
— Men det kræver stor omhygge-
lighed og en styring af produktionen,
siger han.
Gert Christensen peger på mulig-
heden for at sælge rejer i USA og for
at flyve frisk fisk ind til USA, sådan
som islændingene gør det. Han un-
derstreger, at der skal bruges fly med
betydelig større lasteevne end Dash 7,
hvis der skal være økonomi i foreta-
gendet.
Kom herover
— Men kom herover og se på det,
anbefaler Erling Huldgaard. - Det
kræver en indsats at få eksporten op
at stå.
Han foreslår grønlandsk deltagelse
i de store fiskeri-årsmøder i Norda-
merika, hvor 12-1500 forretningsfolk
fra hele verden møder op.
For grønlandske virksomheder,
der ikke ser sig i stand til at rejse til
USA; er det en mulighed at samar-
bejde med danske firmaer, der har
fået foden indenfor.
Desuden står Erling Huldgaard
gerne til tjeneste med råd og vejled-
ning, hvis private grønlandske fiske-
virksomheder vil forsøge at optræde
selvstændigt i USA.
solsi
USA saarullippassuarnik pisisinnaavoq. Pitsaalluinndrtuusariaqarpulli, ataa-
vartumillu tikiussorneqartariaqar/utik.
USA kan aftage masser af torsk. Men kvaliteten skal være i orden, og der skal
være kontinuitet i leverancerne.
Aarhus Universitet
Ved afdeling for grønlandsk sprog og kultur, Institut for Lingvi-
stik, vil der under forudsætning af fornøden bevilling i forårsse-
mesteret 1983 være enkelte undervisningsassistentstillinger at
besætte i følgende discipliner:
1. Skriftlig sprogfærdighed på 1. og 2. del.
2. Litteratur og tekstundervisning på 1. del: et hold for grøn-
landsksprogede, og et hold for dansksprogede.
Det bemærkes, at mundtlig sprogfærdighed i grønlandsk er en
forudsætning, da studentermassen består af såvel dansk- som
grønlandsksprogede studerende.
3. 13 timer i skriftlig sprogfærdighed (stil) for propædeuter.
Ansøgere med erfaring fra undervisning af propædeuter vil
blive foretrukket. Faglige og pædagogiske kvalifikationer bedes
oplyst.
Evt. oplysninger kan fås ved henvendelse til sekretariatet på In-
stitut for Lingvistik, tlf. 13 67 11, lok. 180.
Ansøgninger skal i øvrigt indeholde oplysninger om og doku-
mentation for faglige og pædagogiske kvalifikationer.
Ansøgere bedes oplyse om evt. fuldtidsbeskæftigelse.
Aflønning i henhold til Statens aftale med AC.
Ansøgninger indsendes til:
Aarhus Universitet
Ndr. Ringgade 1 . 8000 Århus C
og må være Journalkontoret i hænde senest d. 31. jan.
1983.
Spørg Deres
nabo...
hvorfor han valgte Philips farve-TV
ATUAGAGDLIUTiT
7