Atuagagdliutit - 12.01.1983, Qupperneq 24

Umiarsuarnut sisannut amutsiviup Nuummiittup pisortaa:
Nu (aa nik umiarsualior-
sinnaasariaqarpugut
Amutsivik 1985-imi inivilluni inissaaq, Nuummilu
umiarsualiortarsinnaanermut sulisussat kisimik
apeqqutaalisaapput
Quersuassaq, umiarsuarnut sisannut amutsiviup Nuummiittup eqqaani sana-
neqalereersoq.
Den nye lagerhal, der er ved at blive bygget på Stålskibsværftet i Nuuk.
Lederen af Stålskibsværftet i Nuuk:
Vi må satse på også
af bygge nye skibe
Amutsiviup pisortaa Hendrik Sieg-
stadip alluffimminiilluni isiginnaar-
pai umiarsuarnut sisannut amutsivi-
up Nuummiittup allissutissaata,
maanna ingerianneqalereersup, titar-
tagartai.
Værftsleder Hendrik Siegstad ved sit
skrivebord med en råskitse over de
udvidelser, der er ved at blive gen-
nemført, og som skal komme på
Stålskibsværftet i Nuuk.
— Umiarsualiorfik, iluarsaassine-
rinnarmik napaniuteqartussaq,
im minut akilcrsikkuminaatsoru-
jussuusussaavoq. Tamanna Euro-
pami maanilumi takusareerpar-
put. Taamaattumik ajornanngip-
pat piaartumik Sisannik umiarsua-
liorfimmi Nuuminiittumi sanaar-
torsinnaaiersariaqarpugut.
Amutsiviup pisortaa Hendrik Sieg-
stad taama oqarpoq. Isuma nutaa-
junngilaq, amutsiviulli inerniarnissaa
siulliukkallarneqarsimavoq.
Sanaaq 1985-imi inivissortussaa-
voq, namminerlu sanaartulernissa-
mut sulisussat kisimik apeqqutaalis-
sapput.
— Ingeniørieqartuugutta, umiar-
sualiassanik pilersaarusiornerinna-
vimmik sananerinnavimmillu sulia-
AtuagagdHut
• mardlungnik oKausilik
• nuna tamåkerdlugo
sarKumersarpoK
• pngerdlarsimavfingne
tamangajangne
atuarneKartarpoK
qartumik, ajornartorsiutiginagu kili-
saasiorsinnaalissagaluarpugut, Frede-
rikshavnip umiarsualiorfianiit KGH-
mut tunniuteqqammerneqartup assi-
nganik, Hendrik Siegstad oqarpoq.
— Maannakkorpiarli suliassaqarata-
iuunniit taamaaliornissamut akueri-
neqarsinnaanerput ilimananngilluin-
narpoq.
Atorluaaneq
Ullumikkut amutsivimmi pissutsit i-
maapput, KGH-ip kilisaataa ataaseq
amusimagaangat suliassat angineru-
sut allat tamamik inissaarukkallarne-
qartarlutik.
1984 1985-imiIi saniatigut illinilior-
toqassaaq 600 tonsinik oqimaassusi-
Iinnik amutsiviusinnaasunik. Taa-
maalippat umiarsuit illuartinneqar-
tarsinnaalissapput, taamalu atorluaa-
nerusoqarsinnaalissaaq.
— KGH-ip kilisaataa ataaseq
namminersortullu kilisaataat ataaseq
imaluunniit kilisaateeqqat mikisut pi-
ngasut ataatsikkut amusimasinnaa-
reerpavut, Hendrik Siegstad oqar-
poq.
Talittarfik ikkussuisarfik nutaaq
Anrutsivimmut iluaquterujussuuju-
maarpoq talittarfissaq atortuutinik
ikkussuisarfissaq 1983-imi inaarsar
neqassammat.
Manna tikillugu umiarsuit angine-
rusut inivinnissat tikillugu amoqqatit-
tariaqartarsimapput. Maannali talit-
tarfissaq ima ititigisumiissaaq, kili-
saatit anginerpaalluunniit tassani ta-
leqqasinnaassallutik.
Imaappoq singereerlugit inaarsar-
sinnaalissavavut, taamalu allamik a-
musereertarsinnaalissalluta.
Inaarsaanermi suliassat allat ulluni
makkunani ingerlanneqalereerput,
tamakkualu ilagaat peqqumaasivissat
allaffissallu. Ullumikkut allaffigisa-
vut suiisunut atisaajartarfiliarineqar-
lutillu uffartarfiliarineqassapput.
Akilersuisaaseq allatut ittoq
Amutsivimmiititsisartunut iluaqute-
rujussuujumaarunartoq tassaavoq,
amutsivimmiititsinerup akissaata
naatsorsorneqartarneranik allanngui-
neq.
Naatsorsukkat malillugit akiliisitsi-
sarneq atorunnaarlugu maanna iluar-
saatassat missiliorlugit akissaat aala-
jangereerneqartalissapput atortinne-
qartartussamik.
— Taamatut aaqqissuussineq pis-
suteqarpoq, sulisut suliatik tunngavi-
galugit bonusisiaqartinneqalissam-
mata, Hendrik Siegstad oqarpoq.
— Missingeereerluni akiliisitsisar-
neq atulereerpoq, ingerlailuarlunilu.
Bonusisisitsisarneq allaffeqarfimmi
misilerarlugu ingerlapparput, oqar-
poq.
11985 er værftet færdigudbygget,
hindrer nybygninger i Nuuk
— Et skibsværft, som udelukkende
skal leve af at udføre reparationer,
vil få store vanskeligheder med en
rentabel drift. Det ser vi fra Euro-
pa, og vi ser det hos os selv. Derfor
må vi på et eller andet tidspunkt,
og helst snart, også i gang med
egentlige nybygninger lier på Stål-
skibsværftet i Nuuk.
Det er værftsleder Hendrik Sieg-
stad, der siger således. Tanken er
ikke ny, men hidtil har man kon-
centreret sig om at få værftet ud-
bygget til den størrelse, der anses
for at være passende.
Denne udbygning vil være færdig
i 1985, og så er det faktisk kun et
personaleproblem, om man virkeligt
kan komme i gang med egentlige
nybygninger.
— Hvis vi havde en ingeniør,
som vi fuldtids kunne beskæftige
med projektering og bygning af nye
skibe, ville det ikke være vanskeligt
at bygge for eksempel en trawler
som den, der lige er blevet leveret til
KGH fra skibsværftet i Frederiks-
havn, siger Hendrik Siegstad. —
Men i øjeblikket har vi ikke kapaci-
tet og heller ikke udsigt til at få be-
vilget den stilling, der er nødvendig.
Bedre udnyttelse
I øjeblikket er situationen på værf
tet den, at en enkelt KGH- trawler
på beddingen faktisk blokerer samt-
lige øvrige større opgaver.
I 1984 og 1985 skal der imidlertid
etableres et såkaldt sidetræk på 600-
tons sporet. Det betyder at skibene
kan forskydes sideværts, og værf-
tets kapacitet kan udnyttes bedre.
— Faktisk kan vi så tage en
KGH-trawler og en privat trawler
eller alternativt tre af de mindre
og kun et mandskabsproblem
private trawlere op på en gang, si-
ger Hendrik Siegstad.
Ny udrustningskaj
Et stort plus for Stålskibsværftet
bliver også den nye udrustningskaj,
der skal færdiggøres endnu i 1983.
Hidtil har man måttet beholde
større skibe på bedding, til de var
helt færdige. Nu får man imidlertid
en kaj med så stor vanddybde, at
selv de største trawlere kan ligge
her.
Det betyder, at de sidste arbejder
kan foregå med skibet liggende i
vandet, således at beddingen er klar
til en ny opgave.
Af andre udbygningsplaner, der
er ved at blive realiseret i denne tid,
kan nævnes en udvidelse af lagerka-
paciteten og bedre kontorlokaler.
De lokaler, der nu er kontorer, skal
i denne forbindelse laves om til om-
klædnings- og bruserum for de be-
skæftigede på værftet.
Nyt prissystem
Hvad der for værftskunderne meget
vel kan vise sig at være en stor for-
del, er de ændringer, der er sket i
prisudregningssystemet for værfts-
ophold.
Frem for at betale efter regning
kan rederne nu indhente et bindende
forhåndstilbud på en given repara-
tion.
— En sådan ordning hænger fak-
tisk sammen med, at der indføres et
bonussystem ved aflønningen af
medarbejderne, siger Hendrik Sieg-
stad.
— Tilbudssystemet er allerede i
kraft, og det fungerer godt. Bonus-
systemet er vi i øjeblikket i gang
med at prøvekøre i administratio-
nen, siger han. p.
24
ATUAGAC.DLIUTIT