Atuagagdliutit - 12.01.1983, Blaðsíða 48

M
Tinguaraq
piniartut
kalaallu
EF-parlamentip aqagu oqaluuseri-
lerpagu siunnersuut, franskit naa-
sorissaasuisa neriernik pinngitsaa-
lillutik nerisitsisarnerannut tun-
ngassutcqartoq, Finn Lyngep pe-
riarfissaq atorluarniarpaa kalaallit
piniartut ajornartorsiutaat eqqaa-
sitsissutigalugit.
Aalajangiussassatut siunnersuum-
mi pineqarpoq, nerierit, tinguaralior-
nermi atorneqartussanik tinguttusi-
nissartik pillugu, pinngitsaaliissum-
mik nerisinneqartarnerata, nunani
EF-imut ilaasortaasuni arlalinni,
pingaartumik Frankrigimi, atortinne-
qartuaannarnissaa.
»Pinngitsaaliilluni nerisitsisoqar-
tarpoq nerlerup uumanerani ulluni 8-
20-ini, inuk timmissamik pinngitsaa-
liilluni nerisitsisuusarluni, majsiinna-
vinnik nerisillugu«.
Periaaseq tamanna arlalinnit
uumasunik naalliutsitsineruneqarar-
neqartarpoq, EF-parlamentip pin-
ngortitamik illersuinissamut peqqin-
nissamullu ataatsimiititaliaasa assi-
giinngitsut isuma tamanna tusaatissa-
tut peqatigitillugulu nassuerutigalu-
gu, »nunani ilaasortaasuni kulturit i-
leqqutoqqallu assigiinngitsut assigiin-
ngitsumik nalilersuisarnermik periaa-
seqartarnermillu kinguneqartartut«.
Tamanna tunngavigalugu ataatsi-
miititaq isumaqarpoq, nerierit pin-
ngitsaaliissummik nerisitaasarnerata
kiililerneqarnissaanut inerteqqutigi-
neqarnissaanullu tunngavissaqan-
ngitsoq.
Siunnersuutip oqaluuserineqarnis-
saani Finn Lynge nammineerluni na-
juussinnaassanngilaq, sinniisoqar-
lunili nalunaarutigissallugu, nammi-
nertaaq franskit iliuuserisartagaat ip-
pinnartoqartinngikkini.
»Inoqarmat neriernik nalliginnin-
nertik pissutigalugu taamaaliortar-
nermik inerteqqutiginninniartunik,
tamanna ersiutaaginnarpoq kulturik-
kut pissaaneqarniunnerup akunnit-
sinni suli nunguvissimannginnera-
nut« kalaallit EF-parlamentimi ilaa-
sortaatitaat oqarpoq.
Nangillunilu aalajangiinermi tun-
ngavigineqartoq innersuussutigaa,
tassani erseqqissarneqarsimammat,
pinngitsaaliilluni nerisitsisarneq Fran-
krigiinnarmi inuit 20.000-it missingi-
sa inuuniarnerminni tunngavigigaat.
»Tamanna isiginngitsuusaaginnar-
neqarsinnaanngilaq« Finn Lynge
nangippoq. Qularutiginngilluinnar-
paralu inuit taakkua Kalaallit Nu-
naanni piniartutut inuutissarsiuteqar-
neq, inuit 10.000-it missingisa inuu-
niutigisaat, akerlilersornavianngik-
kaat, puisinik naakkiginninnertik pis-
sutigiinnarlugu.
Aasaasimanera eqqamaviuk? Ullumikkut ukiorluulillaraangat aputilissuulluni, piviunngitsutut takorluu-
gaannartullu ilersarput aasap kiaa qaqqallu sivingarni qorsooqqissut. Asseq una ukiarmi Igalikomi ivikka-
nik katersuinerup nalaani assilisaavoq.
Kan du huske sommeren? Når vejret er præget af streng vinterkulde og sneen ligger højt, som det er til-
fældet for tiden, kan det forekomme uvirkeligt og drømmeagtigt at tænke tilbage på sommerens varme og
de grønne fjeldskråninger. Motivet er hentet under sidste års høhøst i Igaliko. (Narsaq Foto)
g
deby
POSTBESØRG ET AVIS
STATSBIBLIOTEKET
UN I V ER SI TETS PARKEN
Import & Export ApS _
*Box 155 • Ellekongstræd 3 0 0 0 ÆR H US C
■■■■^DK-3700 Rønne
Telefon 03 - 95 23 34
Indehaver: B. Holm • Box 250 • DX jsuu uocnnaD • i rr. z jo ua
nunavtme avisit sujugdlersåt — Grønlands første avis
Gåseleverpostej og
grønlandske fangere
Når EF-parlamentet i morgen be-
handler et forslag, der knytter sig til
stopfodringen af franske gæs, vil
Finn Lynge benytte lejligheden til at
minde om de grønlandske fangeres
problemer.
I et beslutningsforslag henvises
til, at stopfodringen af gæs med det
formål at forstørre leveren, der bru-
ges til gåseleverpostej, stadig prakti-
seres i flere EF- lande, særligt i
Frankrig.
Stopfodringen foregår gennem de
sidste 8-20 dage af gåsens levetid og
er »hovedsageligt et håndværk, der
udføres af en person, som manuelt
på en blid og forsigtig måde hjæl-
per dyret med at sluge foderet, som
udelukkende består af majs«.
Fra forskellig side er denne frem-
gangsmåde blevet kaldt For dyrpla-
geri. EF-parlamentets udvalg om
miljø- og sundhedsanliggender og
forbrugerbeskyttelse tager det syn-
spunkt til efterretning, men erken-
der samtidigt, at »forskellige tradi-
tioner og kulturer i medlemslandene
fører til forskellige vurderinger og
handlemåder«.
På den baggrund finder udvalget,
at der ikke er grund til at begrænse
eller forbyde stopfodringen af gæs.
Finn Lynge vil ikke selv kunne
være til stede ved behandlingen af
forslaget, men vil igennem en sted-
fortræder meddele, at han heller ik-
ke ser noget galt i de franske bøn-
ders handlemåde.
»At der findes folk, der gerne vil
have det standset, fordi de synes,
det er synd for gæssene, kan kun
tages som et udtryk for at kulturim-
perialismen i vor midte endnu ikke
er afgået ved døden«, siger det
grønlandske EF-pariamentsmedlem.
Han fortsætter med at henvise til
beslutningsgrundlaget, hvori det
fremhæves, at stopfodring af gffis
udgør eksistensgrundlaget for
20.000 små landbrugere alene >
Frankrig.
»Det kan man ikke se bort fra«,
fortsætter Finn Lynge. »Lige såvel
som jeg er sikker på, at denne for-
samling aldrig ville finde på at ven-
de sig imod den sælfangst, som i
Grønland udgør eksistensgrundlaget
for ca. 10.000 mennesker, der ikke
har andet at leve af, blot fordi man
synes, at det er synd for sælerne«.
På denne baggrund anbefaler
Finn Lynge, at forslaget om ikke at
blande sig i de franske bønders for-
hold vedtages. Han foreslår, at det
sker med henvisning til respekt og
kultur ikke alene i medlemslandene,
som angørt i forslaget, men i alle
lande.
solsi