Atuagagdliutit - 14.12.1983, Blaðsíða 6

Mange bukkede under
i hungeråret 1863 j
Nungme igdloKarfiup KerKa 1860-ime dssilissaK.
Bymidten i Godthåb, et træsnit fra 1860.
En meget streng isvinter for 120 år siden spredte sult,
elendighed og død i Sydgrønland. Alene i Godthåb-distrikt døde 60 mennesker og i Tasiusaq ved
Nanortalik overlevede kun 3 af stedets 14 beboere
Men Vinteren blev overordentlig
streng; Havet frøs til, saa at man
kunde gaae endog ud til Nanorta-
liks Yderøer; paa andre Steder var
Isen ikke til at gaae paa, men den
forhindrede Kajakkerne fra at
komme frem. Derfor indtraadte
der stor Nød paa mange Steder, og
20 umiakker og
214 kajakker til
fugleskydning
Det første forstanderskabsmø-
de i Julianehåb den 11. juli 1862
gik meget festligt til. De 10 for-
standere samledes til møde i
overværelse af 600 mennesker,
der var kommet fra hele distrik-
tet i 20 konebåde og 214 kajak-
ker. Mødet sluttede med beløn-
ning til de dygtigste erhververe,
som ikke havde fået hjælp eller
lån i den sidste vinter, og da for-
æringerne var uddelte var der
fugleskydning, hvor 200 fangere
deltog.
Så festligt startede beretnin-
gen om forstanderskaberne i
Sydgrønland og ingen anede, at
hungeren lurede. Vinteren 1863
blev overordentlig streng. Man-
ge led i lang tid af kulde og knap-
pe fødemidler, og forstander-
skaberne var nødsaget til at bru-
ge mange penge til fattighjælp.
Vinterens hændelser var ned-
fældet i en beretning i forstan-
derskabernes meddelelser, som
vi her bringer.
Forstanderskabet maatte derfor
hjælpe meget ved at give de Fattige,
som kunde naaes, fødemidler og
Spæk; ingen mindes at have oplevet
en saadan Vinter over hele Grøn-
land.
Sådan begynder de første dob-
beltsprogede annaler i Grønland,
trykt i 1863 i Nuuk under titlen:
»Meddelelser vedkommende For-
standerskaberne i Sydgrønland«.
Beretningen, som her gengives ord-
ret fortsætter:
Levede af vand og tang
Ved Tasiussak i Tasermiut boede
der ialt 14 Mennesker, af hvilke kun
de 2, Stephanus og Simon vare Er-
hververe. Disse to vare sidste Gang
på Besøg ved Nanortalik den 31.
December; da de hjemkom, be-
gyndte de allerede at lide Nød, og
da man ikke mere kunde komme til
Nanortalik for lis, gik de midt i ja-
nuar over Land og lis til Igdlukasik-
kerne, af hvilke de fik lidt Krudt og
Bly samt Fødemidler. Da Igdluka-
sikkerne den 27de Februar kom til
Nanortalik, fortalte de om Nøden
ved Tasiussak. Strax derpaa for-
søgte 4 Mand at gaae dertil for at
bringe hjelp; men de arbejdede for-
gjæves i 4 Dage mellem lis, som
man hverken kunde gaae paa, eller
roe imellem.
Endelig den 6te Marts var Veien
tilfrossen, saa at 4 Mand kunde
gaae dertil. Da disse kom hjem, for-
talte de, at 5 Qvinder og 1 spæd
Barn vare døde, deels af Sygdom,
deels af Mangel, og at Fanger Ste-
phanus havde ligget syg siden
Hjemkomsten fra Igdlukasik. Den-
gang Nanortalikkerne kom, laae de
nukagpiaraK, Kanga ukiordluk kångnermik kinguneKartaratdlarmat.
En dreng fra dengang, da en isvinter betød elendighed og hunger.
6 NR. 50 1983
ATUAGAG.DLIUT1T