Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 14.12.1983, Blaðsíða 15

Atuagagdliutit - 14.12.1983, Blaðsíða 15
Nungme NarssarssuaK uvdlumfkut. — Sletten i Nuuk i dag. (Fortsat fra forrige side) Skørbugen Det var en slem vinter i Nuuk uden vildt af nogen art. Den ugentlige jagtdag var forvandlet til skuffelse. En kødløs dag fulgte efter en anden og vi var godt trætte af de evindeli- ge grødretter. Vi sang stadig salmer ved måltidet. Men til hvilken nytte? Vore maver krævede kød og ingen salmesang. Inden længe viste det sig, at »de vordende kateketer«, som semina- rister blev kaldt, fik bulne og blø- dende gummer og fik besvær med at gå. Men man skulle passe skolen, så længe, man kunne stå oprejst. Der var ganske vist alke at få i Kan- geq, men skolen havde ikke råd til at anskaffe sig grønlandsk provi- ant. Derfor var man nødt til at be- kæmpe skørbugen på en anden må- de. Eleverne fik lov til at skovle sne ved Herrnhut efter lidt grønt. Men det hjalp ikke ret meget. Nu var den ene halvdel af semina- risterne sengeliggende. Og så fandt man på at sende de raske elever med en robåd til KangeK sammen med kajakroende kammerater, som skulle fremskaffe grønlandsk pro- viant. Vi, der ikke har en kajak tog med præstegældets store robåd til Kangeq. Det blev en streng tur. Det var jo i den strengeste vinter og vi havde intet varmt tøj at tage på. Men vel- ankommen til Kangeq fik vi lidt ef- ter lidt livsmodet tilbage. Her var der jo masser af dejlige alke, og vi var på jagt hver eneste dag. Vi boe- de i den gamle kirkes loft, der også tjente som klasseværelse for skole- børn. Men vi havde det rart og tog på i vægt hver eneste dag. Og folk i Kangeq var meget flinke ved os. Men vi skulle tilbage til Nuuk på en fastsat dato, og vi skulle af sted netop denne dag, hvis vi ville undgå straf for ulydighed. Det var ikke rejsevejr, og gamle erfarne fangere, der var helt fortrolige med vejret opfordrede os til at blive. Men kun- ne slet ikke ignorere rejsedatoen. Vi tog vand ind Læsset med en masse alke tiltrådte vi rejsen hjem, men inden længe var uvejret over os. Vi roede langs med Nordlandet og prøvede på at nå hytten Qaquk, hvor vi kunne over- natte. Sydvesten og snefoget tog til, og i sidste øjeblik nåede vi frem til hytten og lagde til ved isfoden. Så fik vi travlt med at bringe den gode mad i sikkerhed, og de stærkeste af kammeraterne fik den lidet misun- delsesværdige opgave at holde øje med båden. Vi skulle jo, når høj- vandet kom, prøve på at trække den op på isfoden. Men som situationen var mest kritisk, så vi en hvid hval med et blødende sår flyde ikke ret langt fra os. Det var meget frisstende, men vi kæmpede for at bjærge livet og ma- den måtte komme i anden række. Vi øste indtil vi løb op på stran- den ved spækhuset i kolonihavnen. Alle vi i båden kom hjem med livet i behold, og det gjorde ikke noget, at vi hovnede voldsomt op, da vi kom ind i en varm stue. Men en af vore kammerater, der var med som kajakmand i den anden båd, var omkommet. Det andet hold havde været i yderste fare og var på nippet til at drive til havs. Men det lykke- des dem at nå rævestutteriet ved Hundeøe.n og redde livet. Det var et særdeles hårdt job at passe båden i det vejr og den kulde, når man kun var iført en tynd ano- rak og klædesbukser. Det lykkedes til sidst at bringe båden i sikkerhed, og da vi kom ind i varmen og fik dejlige, pillede alke, følte vi, at vi var inde i et fornemt hotel. Vi putte- de os i dynerne og bekymrede os ik- ke mere om vejret. I to dage lå vi vejrfast i Qaquk, men den tredie dag, da vinden sløje- de af, satte vi båden i vandet og hej- ste sejlet. Vi skød en god fart. Søen var temmelig urolig, men vi var ikke bange. Båden var jo stor. Nu var vi Varehuset DOBI A/S Postbox 210 - 3950 Ausiait Telefon 4 22 31 sikre på, at vi ville ramme målet og glæden bredte sig blandt kammera- terne ombord. Men pludselig begyndte vi at tage vand ind og straks gik vi i gang med at øse. Det var bitterlig koldt, og vi måtte skiftes til at øse. Da en kam- merat overtog min åre, gik jeg ud i forstavnen, for jeg havde lagt mær- ke til, at vandet kom fra den ret- ning. Og ganske rigtigt. Mastebes- laget havde revet sig løs, og der var hul i bunden. Skyndsomt stoppede jeg hullet med gamle klude, og det hjælp meget. Det var ikke mere nødvendigt at øse i voldsomt tem- po. Officielt Under 25. november 1983 er der i Aktiesel- skabs-registeret, Afdelingen for Anparts- selskaber, optaget ændringer vedrørende »MANITSOQ KAPITALANLÆG AN- PARTSSELSKAB« af Godthåb: Carsten Højer Jensen er udtrådt af, og Kurt Sørensen, Nugssuaq 135/C/17, Godthåb, Grønland er indtrådt i direktio- nen. Under 4. juni 1983 er selskabets ved- tægter ændret. Selskabets navn er: »ASX 3947 ApS«. Selskabets hjemsted er Godt- håb kommune, Grønland, postadresse: Postboks 376, Godthåb, Grønland. POLITIMESTEREN I GRØNLAND Godthåb, den 2. december 1983. Nordiska kulturfonden Nordiska kulturfondens syfte år attfråmja nordiskt samarbete genom bidrag till samarbetsprojekt på kulturområdet. Bidrag kan utgå till projekt som ror forskning, utbildning eller allmån- kulturell verksamhet, exempelvis bildkonst, film, litteratur, musik och teater (ej gåstspel). Fonden delar under 1984 ut 10 miljoner danska kronor. Bidrag ges fråmst till projekt av engångskaraktår, t ex konfe- renser, mosten, utstållningar, publikationer och utbildnings- eller forskningsprjekt och skall sokas av arrangoren. I forstå hånd utgår bidrag till nyskapande och initierande verksamhet, dåremot som regel inte återkommande verksamhet. Bidrag utgår heller inte till enskilda studieresor eller studiestod. Ansokningar som andast omfattar ett eller två av de nordiska lånderna/områdena biir normalt hånvisade till nationella eller bilaterala fonder men bidrag kan beviljas ur fonden efter sår- skild prøvning. Ansokan skall ske på fondens sårskilda blanketter. Styrelsen sammanstråder fyra gånder per år, vanligen i mårs, juni, sep- tember och december. Ansokaren får råkna med en normal behandlingstid på 1’/2-4 månader. Vi medverkar gårna med ytterligare råd och upplysningar infor en ev. ansokan. Ansokningshandlingar kan fås från Nordiska kulturfonden Sekretariatet for nordisk kulturellt samarbete. Snaregade 10, DK-1205 København K, telefon: 1-11 47 11, eller från Utbildningsdepartementet, 103 33 Stockholm. ATUAGAGDLIUT1T NR. 50 1983 15
Blaðsíða 1
Blaðsíða 2
Blaðsíða 3
Blaðsíða 4
Blaðsíða 5
Blaðsíða 6
Blaðsíða 7
Blaðsíða 8
Blaðsíða 9
Blaðsíða 10
Blaðsíða 11
Blaðsíða 12
Blaðsíða 13
Blaðsíða 14
Blaðsíða 15
Blaðsíða 16
Blaðsíða 17
Blaðsíða 18
Blaðsíða 19
Blaðsíða 20
Blaðsíða 21
Blaðsíða 22
Blaðsíða 23
Blaðsíða 24
Blaðsíða 25
Blaðsíða 26
Blaðsíða 27
Blaðsíða 28
Blaðsíða 29
Blaðsíða 30
Blaðsíða 31
Blaðsíða 32
Blaðsíða 33
Blaðsíða 34
Blaðsíða 35
Blaðsíða 36
Blaðsíða 37
Blaðsíða 38
Blaðsíða 39
Blaðsíða 40
Blaðsíða 41
Blaðsíða 42
Blaðsíða 43
Blaðsíða 44
Blaðsíða 45
Blaðsíða 46
Blaðsíða 47
Blaðsíða 48
Blaðsíða 49
Blaðsíða 50
Blaðsíða 51
Blaðsíða 52
Blaðsíða 53
Blaðsíða 54
Blaðsíða 55
Blaðsíða 56
Blaðsíða 57
Blaðsíða 58
Blaðsíða 59
Blaðsíða 60
Blaðsíða 61
Blaðsíða 62
Blaðsíða 63
Blaðsíða 64

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.