Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 14.12.1983, Blaðsíða 38

Atuagagdliutit - 14.12.1983, Blaðsíða 38
O^så el juleeventyr En af julens mest elskede salmer er »Glade jul, dejlige jul«. Læs her beretningen om, hvordan den blev til på grund af et orgel, der ikke kunne spille AG-ip Qaardulunnik ujarlertit- sinerani siullermi nassaariumi- naatsut ilagivaat assimi Qaar- duluk neqeroorummi Advo- kat-imi toqqugaasimasoq, tassa AG nr. 48-mi qupperneq 30- miittoq. En af de virkelig godt gemte Qaarduluk'er var denne her, som blev gemt i Advokat-an- noncen i AG nr. 48. (Fortsat fra forrige side) pannguit 28, 3900 Nuuk / Pitå- nguaK Møller, Tuapannguit 22, 3900 Nuuk / Karl Olsen, Box 310, 3900 Nuuk / Hans-Jaco Motz- feldt, Box 33, 3923 Narsarsuaq / Adolf Mogensen, Box 369, 3900 Nuuk / Marie Gundel, Box 309, 3900 Nuuk / Aqqalo Petrussen, Esbjergsvej 749-215, 3912 Maniit- soq / Jessie Christensen, Blok 17 B 18, 3900 Nuuk / Ako Hansen, Blok P-423, 3900 Nuuk — vinder hver 1 mini-kunstkalender, værdi 40 kr. fra TUSARLI1VIK, Hjem- mestyrets informationsafdeling. Dorthe Gudmundsen, Augo Ly- ngesvej 355, 3920 Qaqortoq / Niels-Pavia Absalonsen, Blok T-101, 3900 Nuuk / Karoline Cort- zen, Box 128, 3952 Ilulissat / Ma- rie D. Rasmussen, Blok 7-107, 3900 Nuuk / Anthon Jensen, Box 237, 3911 Sisimiut / Magnus Schmidt, Tipitooq 25, 3950 Aasi- aat / InuteK Olsen, Knud Rasmus- sensvej 3, 3911 Sisimiut / Claus Benga Ørum, Sanatorievej B 112, 3961 Uummannaq / Steffen Noah- sen, Fiskenæsset, 3900 Nuuk / Lindemann Falksen, Zionsvej 1050, 3911 Sisimiut — vinder hver 1 trøstpræmie, hver bestående af en lommekalender, værdi 30 kr. fra TUSARLI1V1K, Hjemmesty- rets informationsafdeling. En annonce i GRØNLANDSPOSTEN læses af ca. 20.000 i Grønland og Danmark Julen er efterhånden for mange mennesker blevet noget hæsblæ- sende og udpræget merkantilt beto- net noget, der ofte truer med helt at kvæle denne højtids inderste me- ning. Man forfladiger de symboler og traditioner, som gennem år- hundreder er vokset frem af en frugtbar og folkelig jordbund og har bredt sig over hele den kristne verden på tværs af alle sprog- og landegrænser. Men trods misbrug og al vor tids blaserthed lever julen videre fra slægtled til slægtled — forhånet og forherliget — og stadig lige elsket af børn og af voksne, der ikke har mis- tet barnets evne til at glæde sig umiddelbart. Der tales ofte i forbindelse med julen om forloren godhed og op- styltet sentimentalitet, men når alt kommer til alt , er der vel ikke så mange, der kan sige sig helt fri for en vis grebethed af julens særlige stemning på tværs af alt det overfla- diske »juleri«, for bag det hele lig- ger dog noget, som taler til næsten alle, ganske uanset tro eller ikke tro. Noget, som vel kortest og kla- rest udtrykkes i ordene » Fred på jorden«. Julens mange smukke salmer gi- ver i ord og toner udtryk for dette almentmenneskelige ønske, og den salme, der vel nok har prentet sig i de flestes sind, og som for utallige mennesker er uløseligt forbundet med julen og juleglæden, er uden tvivl »Glade jul, dejlige jul«., eller som den hedder i sin oprindelige tekst »Stille nat, hellige nat«. Hvorfor er netop denne salme blevet julens salme frem for nogen? Kritik mod den har det ikke skortet på gennem tiderne. Endnu før man blev klar over salmens afstamning, blev den af musikkyndige karakte- riseret som monoton ogplat, et pro- dukt, der musikalsk var fuldkom- men værdiløst. Men dette »elendige makværks« udbredelse fortsatte fra land til land verden over, og her lever salmen med usvækket livs- kraft og modtagers med samme glæde af generation efter generati- on. Foretagsomme kirkemus Hvordan blev da denne udødelige salme til? Det skete såmænd som det så ofte sker ved et sammentræf af begivenheder. I dette tilfælde så forskelligartede som Napoleon Bo- naparte og nogle østrigske kirke- mus. I 1818 var Joseph Mohr hjælpe- præst ved Set. Nikolauskirken i den lille østrigske by Oberndorf. Kun to dage før han skulle holde julemesse i sin kirke, bragte hjælpeorganisati- onen, den unge lærer franz Gruber, ham den nedslående nyhed, at kir- kens orgel var i en så miserabel til- stand, at det var umuligt at få an- stændige toner ud af det. Nogen strålende tonekilde havde det ikke været i Franz Grubers tid, men nu havde musene gnavet bælg og or- gelværk sønder og sammen, så nu var det håbløst bare at tænke på at bruge det — og da slet ikke til en ju- lemesse. Musik uden orgel Der havde ofte været talt om, at orglet skulle laves i stand, men lige så ofte havde man måttet erkende, at der ikke var penge tildet. De øko- nomiske følger af krigen mod Na- poleon var stadig mærkbare mange steder i Europa. Der var ikke råd til noget, som gik ud over det at klare dagen og vejen. Meget måtte man lade vente til bedre tider, og en af følgerne af denne armodens for- sømmeligheder var altså, at barne- hjælpspræsten og hjælpeorgani- sten i Oberndorf to dage før jul stod uden mulighed for orgelmusik til julemessen. De talte sagen igennem gang på gang og var så småt ved at opgive at finde frem til en løsning, da Josef Mohr pludselig sprang op fra sin stol og, som det impulsive menne- ske han var, faldt sin ven Gruber om halsen: — Nu har jeg det, Franz! nu har jeg fundet en udvej! Vi to laver no- get ganske nyt tilmessen julenat. Jeg skriver en helt ny salme, og du laver musikken! Uden at uddybe sine tanker nær- mere gik Josef Mohr straks hjem til præstegården, hvor han ved skrive- pulten i sit lille kammer gav sig i kast med opgaven. Resultatet af ar- bejdet blev »Stille nat, hellige nat« - på tysk »Stille Nacht, heilige Nacht«. Allerede samme dag bragte han teksten til Gruber og bad ham skrive en melodi, der kunne bruges uden ledsagelse af orglet. Det skulle være for to solostemmer, kor og guitar. Franz Gruber gav sig i kast med opgaven, og samme aften og nat komponerede han musikken til Mohrs tekst. Hele næste dag gik med prøver med kirkens kor af un- ge piger fra Oberndorf, og til mes- sen julenat 1818 tonede salmen for første gang ud over en undrende og betaget menighed, båret af klare pi- gestemmer og de bløde klange fra Franz Grubers guitar. Kun ét menneske forstod til fulde den nat, hvad her var skabt. Det var Grubers kone. Da hun efter messen fulgtes med sin mand hjem fra kir- ken, knugede hun hans arm og ud- brød: Af Robert Fisker Tegning helge Kiihn-Nielsen — Du, Franz — den salme vil man synge, når vi to engang er døde og borte! Franz Gruber har nok ikke taget sin kones udbrud for andet end et udtryk for hendes spontane glæde over, at alt var forløbet godt skønt. Hverken han eller hans ven Mohr havde haft andet i tankerne med de- res handling end at skabe noget, som kunne redde dem ud af den vanskelige situation, som det øde- lagte orgel var skyld i. Men mærkeligt nok skulle det samme orgel blive årsag til, at sal- men fra den lille østrigske landsby kom ud til hele den kristne verden. Et års tid efter den mindeværdige julemesse lykkedes det nemlig at skaffe midler til at få repareret Set. Nikolauskirkens orgel. Man sendte da bud efter den kendte orgelbygger Karl Maura- cher fra Zillerthal i Tyrol. Den mu- sik og sangglade tyroler kom og re- parerede det medtagne orgel og stif- tede ved den lejlighed bekendtskab med Stille Nacht, heilige Nacht«- Den betog ham så meget, at han bad om en afskrift, som han selvfølgelig fik, og dermed var salmens lange eventyrlige vandring begyndt. Den nye julesalme blev modtaget med begejstring i Zillerthal, hvor den snart blev folkeeje, og hvorfra den atter ved tilfældets mærkelige gunst blev bragt videre til Tyskland. Sangglade søstre I byen Laimbach i Zillerthal lå en handskeforretning, som blev drevet af fire søstre, søstrene Strasser. De levede af at sy handsker, og fra tid til anden rejste de ud til de store ty- ske handelsmesser, hvor de udstille- de og solgte deres varer. På de samme rejser benyttede de sangglade søstre lejligheden til at give koncerter, hvor de sang folke- sange fra Tyrol, og ved en sådan lej- lighed i december måned sand de »Stille Nacht, heilige Nacht« for or- ganisationen Franz Alscher i Leip- zig. Alscher blev sa begejstret for salmen, at han bad søstrene synge den ved julemessen i det kongelige hofkapel Pleisenburg. Med ét slag var den hidtil ukendte salme nået frem til kredse, hvorfra den hastigt blev bragt videre til hele Tyskland. Da det var de fire søstre fra Zillerthal i Tyrol, der havde sun- get den, antog man, at det var en folkemelodi fra Tyrol. Ikke alle var imidlertid tilfredse med denne forklaring. Nogle var mere tilbøjelige til at mene, at det var Josef Haydns brodér, Michael (fortsættes næste side) 38 NR. 50 1983 ATUAGAG D LIUTIT
Blaðsíða 1
Blaðsíða 2
Blaðsíða 3
Blaðsíða 4
Blaðsíða 5
Blaðsíða 6
Blaðsíða 7
Blaðsíða 8
Blaðsíða 9
Blaðsíða 10
Blaðsíða 11
Blaðsíða 12
Blaðsíða 13
Blaðsíða 14
Blaðsíða 15
Blaðsíða 16
Blaðsíða 17
Blaðsíða 18
Blaðsíða 19
Blaðsíða 20
Blaðsíða 21
Blaðsíða 22
Blaðsíða 23
Blaðsíða 24
Blaðsíða 25
Blaðsíða 26
Blaðsíða 27
Blaðsíða 28
Blaðsíða 29
Blaðsíða 30
Blaðsíða 31
Blaðsíða 32
Blaðsíða 33
Blaðsíða 34
Blaðsíða 35
Blaðsíða 36
Blaðsíða 37
Blaðsíða 38
Blaðsíða 39
Blaðsíða 40
Blaðsíða 41
Blaðsíða 42
Blaðsíða 43
Blaðsíða 44
Blaðsíða 45
Blaðsíða 46
Blaðsíða 47
Blaðsíða 48
Blaðsíða 49
Blaðsíða 50
Blaðsíða 51
Blaðsíða 52
Blaðsíða 53
Blaðsíða 54
Blaðsíða 55
Blaðsíða 56
Blaðsíða 57
Blaðsíða 58
Blaðsíða 59
Blaðsíða 60
Blaðsíða 61
Blaðsíða 62
Blaðsíða 63
Blaðsíða 64

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.