Atuagagdliutit - 14.12.1983, Blaðsíða 38

O^så el juleeventyr
En af julens mest elskede salmer er »Glade jul, dejlige
jul«. Læs her beretningen om, hvordan den blev til på
grund af et orgel, der ikke kunne spille
AG-ip Qaardulunnik ujarlertit-
sinerani siullermi nassaariumi-
naatsut ilagivaat assimi Qaar-
duluk neqeroorummi Advo-
kat-imi toqqugaasimasoq, tassa
AG nr. 48-mi qupperneq 30-
miittoq.
En af de virkelig godt gemte
Qaarduluk'er var denne her,
som blev gemt i Advokat-an-
noncen i AG nr. 48.
(Fortsat fra forrige side)
pannguit 28, 3900 Nuuk / Pitå-
nguaK Møller, Tuapannguit 22,
3900 Nuuk / Karl Olsen, Box 310,
3900 Nuuk / Hans-Jaco Motz-
feldt, Box 33, 3923 Narsarsuaq /
Adolf Mogensen, Box 369, 3900
Nuuk / Marie Gundel, Box 309,
3900 Nuuk / Aqqalo Petrussen,
Esbjergsvej 749-215, 3912 Maniit-
soq / Jessie Christensen, Blok 17 B
18, 3900 Nuuk / Ako Hansen,
Blok P-423, 3900 Nuuk — vinder
hver 1 mini-kunstkalender, værdi
40 kr. fra TUSARLI1VIK, Hjem-
mestyrets informationsafdeling.
Dorthe Gudmundsen, Augo Ly-
ngesvej 355, 3920 Qaqortoq /
Niels-Pavia Absalonsen, Blok
T-101, 3900 Nuuk / Karoline Cort-
zen, Box 128, 3952 Ilulissat / Ma-
rie D. Rasmussen, Blok 7-107,
3900 Nuuk / Anthon Jensen, Box
237, 3911 Sisimiut / Magnus
Schmidt, Tipitooq 25, 3950 Aasi-
aat / InuteK Olsen, Knud Rasmus-
sensvej 3, 3911 Sisimiut / Claus
Benga Ørum, Sanatorievej B 112,
3961 Uummannaq / Steffen Noah-
sen, Fiskenæsset, 3900 Nuuk /
Lindemann Falksen, Zionsvej
1050, 3911 Sisimiut — vinder hver
1 trøstpræmie, hver bestående af
en lommekalender, værdi 30 kr.
fra TUSARLI1V1K, Hjemmesty-
rets informationsafdeling.
En annonce i
GRØNLANDSPOSTEN
læses af ca. 20.000
i Grønland og Danmark
Julen er efterhånden for mange
mennesker blevet noget hæsblæ-
sende og udpræget merkantilt beto-
net noget, der ofte truer med helt at
kvæle denne højtids inderste me-
ning. Man forfladiger de symboler
og traditioner, som gennem år-
hundreder er vokset frem af en
frugtbar og folkelig jordbund og
har bredt sig over hele den kristne
verden på tværs af alle sprog- og
landegrænser.
Men trods misbrug og al vor tids
blaserthed lever julen videre fra
slægtled til slægtled — forhånet og
forherliget — og stadig lige elsket af
børn og af voksne, der ikke har mis-
tet barnets evne til at glæde sig
umiddelbart.
Der tales ofte i forbindelse med
julen om forloren godhed og op-
styltet sentimentalitet, men når alt
kommer til alt , er der vel ikke så
mange, der kan sige sig helt fri for
en vis grebethed af julens særlige
stemning på tværs af alt det overfla-
diske »juleri«, for bag det hele lig-
ger dog noget, som taler til næsten
alle, ganske uanset tro eller ikke
tro. Noget, som vel kortest og kla-
rest udtrykkes i ordene » Fred på
jorden«.
Julens mange smukke salmer gi-
ver i ord og toner udtryk for dette
almentmenneskelige ønske, og den
salme, der vel nok har prentet sig i
de flestes sind, og som for utallige
mennesker er uløseligt forbundet
med julen og juleglæden, er uden
tvivl »Glade jul, dejlige jul«., eller
som den hedder i sin oprindelige
tekst »Stille nat, hellige nat«.
Hvorfor er netop denne salme
blevet julens salme frem for nogen?
Kritik mod den har det ikke skortet
på gennem tiderne. Endnu før man
blev klar over salmens afstamning,
blev den af musikkyndige karakte-
riseret som monoton ogplat, et pro-
dukt, der musikalsk var fuldkom-
men værdiløst. Men dette »elendige
makværks« udbredelse fortsatte
fra land til land verden over, og her
lever salmen med usvækket livs-
kraft og modtagers med samme
glæde af generation efter generati-
on.
Foretagsomme kirkemus
Hvordan blev da denne udødelige
salme til? Det skete såmænd som
det så ofte sker ved et sammentræf
af begivenheder. I dette tilfælde så
forskelligartede som Napoleon Bo-
naparte og nogle østrigske kirke-
mus.
I 1818 var Joseph Mohr hjælpe-
præst ved Set. Nikolauskirken i den
lille østrigske by Oberndorf. Kun to
dage før han skulle holde julemesse
i sin kirke, bragte hjælpeorganisati-
onen, den unge lærer franz Gruber,
ham den nedslående nyhed, at kir-
kens orgel var i en så miserabel til-
stand, at det var umuligt at få an-
stændige toner ud af det. Nogen
strålende tonekilde havde det ikke
været i Franz Grubers tid, men nu
havde musene gnavet bælg og or-
gelværk sønder og sammen, så nu
var det håbløst bare at tænke på at
bruge det — og da slet ikke til en ju-
lemesse.
Musik uden orgel
Der havde ofte været talt om, at
orglet skulle laves i stand, men lige
så ofte havde man måttet erkende,
at der ikke var penge tildet. De øko-
nomiske følger af krigen mod Na-
poleon var stadig mærkbare mange
steder i Europa. Der var ikke råd til
noget, som gik ud over det at klare
dagen og vejen. Meget måtte man
lade vente til bedre tider, og en af
følgerne af denne armodens for-
sømmeligheder var altså, at barne-
hjælpspræsten og hjælpeorgani-
sten i Oberndorf to dage før jul stod
uden mulighed for orgelmusik til
julemessen.
De talte sagen igennem gang på
gang og var så småt ved at opgive at
finde frem til en løsning, da Josef
Mohr pludselig sprang op fra sin
stol og, som det impulsive menne-
ske han var, faldt sin ven Gruber
om halsen:
— Nu har jeg det, Franz! nu har
jeg fundet en udvej! Vi to laver no-
get ganske nyt tilmessen julenat.
Jeg skriver en helt ny salme, og du
laver musikken!
Uden at uddybe sine tanker nær-
mere gik Josef Mohr straks hjem til
præstegården, hvor han ved skrive-
pulten i sit lille kammer gav sig i
kast med opgaven. Resultatet af ar-
bejdet blev »Stille nat, hellige nat« -
på tysk »Stille Nacht, heilige
Nacht«.
Allerede samme dag bragte han
teksten til Gruber og bad ham
skrive en melodi, der kunne bruges
uden ledsagelse af orglet. Det skulle
være for to solostemmer, kor og
guitar.
Franz Gruber gav sig i kast med
opgaven, og samme aften og nat
komponerede han musikken til
Mohrs tekst. Hele næste dag gik
med prøver med kirkens kor af un-
ge piger fra Oberndorf, og til mes-
sen julenat 1818 tonede salmen for
første gang ud over en undrende og
betaget menighed, båret af klare pi-
gestemmer og de bløde klange fra
Franz Grubers guitar.
Kun ét menneske forstod til fulde
den nat, hvad her var skabt. Det var
Grubers kone. Da hun efter messen
fulgtes med sin mand hjem fra kir-
ken, knugede hun hans arm og ud-
brød:
Af Robert Fisker
Tegning helge Kiihn-Nielsen
— Du, Franz — den salme vil
man synge, når vi to engang er døde
og borte!
Franz Gruber har nok ikke taget
sin kones udbrud for andet end et
udtryk for hendes spontane glæde
over, at alt var forløbet godt skønt.
Hverken han eller hans ven Mohr
havde haft andet i tankerne med de-
res handling end at skabe noget,
som kunne redde dem ud af den
vanskelige situation, som det øde-
lagte orgel var skyld i.
Men mærkeligt nok skulle det
samme orgel blive årsag til, at sal-
men fra den lille østrigske landsby
kom ud til hele den kristne verden.
Et års tid efter den mindeværdige
julemesse lykkedes det nemlig at
skaffe midler til at få repareret Set.
Nikolauskirkens orgel.
Man sendte da bud efter den
kendte orgelbygger Karl Maura-
cher fra Zillerthal i Tyrol. Den mu-
sik og sangglade tyroler kom og re-
parerede det medtagne orgel og stif-
tede ved den lejlighed bekendtskab
med Stille Nacht, heilige Nacht«-
Den betog ham så meget, at han bad
om en afskrift, som han selvfølgelig
fik, og dermed var salmens lange
eventyrlige vandring begyndt.
Den nye julesalme blev modtaget
med begejstring i Zillerthal, hvor
den snart blev folkeeje, og hvorfra
den atter ved tilfældets mærkelige
gunst blev bragt videre til Tyskland.
Sangglade søstre
I byen Laimbach i Zillerthal lå en
handskeforretning, som blev drevet
af fire søstre, søstrene Strasser. De
levede af at sy handsker, og fra tid
til anden rejste de ud til de store ty-
ske handelsmesser, hvor de udstille-
de og solgte deres varer.
På de samme rejser benyttede de
sangglade søstre lejligheden til at
give koncerter, hvor de sang folke-
sange fra Tyrol, og ved en sådan lej-
lighed i december måned sand de
»Stille Nacht, heilige Nacht« for or-
ganisationen Franz Alscher i Leip-
zig. Alscher blev sa begejstret for
salmen, at han bad søstrene synge
den ved julemessen i det kongelige
hofkapel Pleisenburg.
Med ét slag var den hidtil ukendte
salme nået frem til kredse, hvorfra
den hastigt blev bragt videre til hele
Tyskland. Da det var de fire søstre
fra Zillerthal i Tyrol, der havde sun-
get den, antog man, at det var en
folkemelodi fra Tyrol.
Ikke alle var imidlertid tilfredse
med denne forklaring. Nogle var
mere tilbøjelige til at mene, at det
var Josef Haydns brodér, Michael
(fortsættes næste side)
38 NR. 50 1983
ATUAGAG D LIUTIT