Atuagagdliutit - 17.04.1984, Page 2

GRØN LANDSPOSTEN
autdlamerput. Grundlagt 1861.
naKiterisitsissoK: sulivfeKarfik ingminut pigissoK AtuagagdliutitlGrønlandsposten.
Udgiver: Den selvejende institution Atuagagdliutit/Grønlandsposten.
akissugssaussoK - Ansvarshavende: Jørgen Fleischer.
Danmarkime årxigssuissoKarfik - Danmarksredaktør:
Folketinget — Christiansborg, 1218 København K. Telf.: 01 15 95 91. telex: 15805
tusagagssiortut - Korrespondenter:
Uummannaq: Josef Motzfeldt, llulissat: Kaja Mørup, Aasiaat: Arne Hyldkrog, Maniitsoq:
Otto Berthelsen, Paamiut: Pia Rosing Sørensen, Tasiilaq: Roland Thomsen.
pissartagaKarneK annoncitdlo • Abonnement og annoncer:
Sdr. Herrnhutvej, boks 39, 3900 Nuuk. Telf. 2 10 83. telex 90631 agagag gd. tuniussivig-
ssax: sisamångornerme sarKumerfigssax sap. ak. sujorxutdlugo nal. 12.00.
indleveringsfrist: Torsdag kl. 12 ugen før udgivelse.
annoncit Danmarkime - Annoncer i Danmark: Harlang & Toksvig Bladforlag A/S. Dr.
Tværgade 30, 2. sal. 1302 København, K. Telf. 01 13 86 66. telex 15805.
annoncit akiat spaltemillimeterimut.
Annoncepris pr. spaltemillimeter: kr. 3,00. for annoncører i Grønland, 3.50 kr. for an-
noncører i Danmark,
pissartagaralugo akia ukiumut:
Nungme: kr. 403,-. sinerlssame: kr. 546,-. Danmarkime: kr. 702,-.
Abonnementspris pr. år: Nuuk kr. 403,-. Kysten: kr. 546,-. Danmark: kr. 702,-.
amerdléssusé:Ugentlig oplag 6050
naxiterneKarfia: Kujatåta NaKiterivia, Nuuk.
Tryk: Sydgrønlands Bogtrykkeri, Nuuk.
Grønlands olie
1 valgkampen?
J.F. Det ser ud til, at IA vil drage olien i Jame-
son Land i valgkampen. Aricaluk Lynge kræ-
ver, at olieeftersøgningen skal stilles i bero i de
kommende 5 år, og han vil søge tilslutning her-
for hos sine medlemmer på partikonferencen i
påsken. Aricaluk Lynge har også udtalt sig, at
han vil gøre sit krav om stop i olieeftersøgningen
til en betingelse for samarbejde med andre parti-
er efter valget.
Det er en kendt sag, at IA er imod udnyttelse
af mineralske råstoffer, sålænge Grønland ikke
har eneret til undergrunden. Men Danmarks
holdning hertil har været helt klart siden Anker
fremsatte sin utvetydige erklæring om, at der ik-
ke er noget at rafle om det. Undergrunden er
man fælles om, sålænge Grønland er en økono-
misk del af Danmark. Og hvornår kan Grøn-
land frigøre sig fra Danmarks økonomi? Tom
Høyem har for nylig nævnt år 2000 som en mu-
lighed. Dette er meget optimistisk. Mange andre
mener, at det ikke kan ske i mange, mange år
endnu.
De to store partier har en hel anden holdning
til olieeftersøgningen end IA. Både Siumut og
Atåssut prioriterer olieeftersøgningen højt. På
den baggrund er det temmelig tvivlsomt om IA
kan hente mange stemmer på sin oliepolitik.
Grønland kan ikke undvære olie. Selvom vi ta-
ger kul og vandkraft til hjælp, vil vi fortsat have
fiskefartøjer, som er afhængige af olien. Det
bliver jo problematisk for småfiskere at udskifte
påhængsmotorerne med kulfyrede maskiner.
Det er så godt som givet, at IA dømmer sig
selv til en løsgængertilværelse, hvis partiet vil
gøre kravet om olieeftersøgningsstop til en sam-
arbejdsbetingelse. IA kan ikke få de to store par-
tier til det. IA vil gøre sig selv en bjørnetjeneste
ved det og bane vejen for, at Siumut og Atåssut
finder sammen efter valget.
2 NR. 16 1984
nunavta uliå
KinerKusårutåusava?
J.F. ilimanarsivoK Tunume uliamik ujardlerneK IA-p
akuliunialerå KinerKusårnermut. Arxaluk Lyngep piu-
massarå uliamik ujardlerneK unigtineKåsassoK ukiune
tugdliutune tatdlimane, partivdlo atautsimerssuarnig-
ssåne porskikune, ilaussortane tamatumunga kaling-
niarssariniarpai. ArKaluk Lynge åma OKarpoK uliasior-
nerup unigtineKarnigssånik piumassarissaK aperKuti-
ngortmiarine partinik avdlanik suleKateKarsinaunigssa-
mut.
naluneKångilaK IA akerdliungmat augtitagssat uliav-
dlo iluaKutigineKarnigssånut, nunarput tamåkuninga
kisime pigingnigtugssatut akuerineKarsimatmago. ta-
matumungale Danmarkip tungånit isumaKarfiging-
ningneK ersserKarigdlumarsimavoK Ankerip paitsugag-
ssåungitsumik oKarnerata kingorna, taimane nalunaer-
mat atautsimorussinigssaK agssortutigineKarsinåungit-
dluinartOK. nunavta pisussutai umaitsut atautsimut pi-
gineKåsåput nunarput aningaussarsiornikut Danmark-
ip ilåtut issigineKartitdlugo. Kaxugulo nunarput ani-
ngaussatigut Danmarkimik isumavdlutaerusinauva?
Tom Høyem Kanigtukut OKarsimavoK tamåna ukiup
2000-ip migssåne pisinaussoK ilimagalugo. taima OKar-
neK isumavdluarpaloKaoK. ardlaligpagssungmata ku-
lartut sule ukiorparujugssuarne taimailissoKarsinaune-
ranik.
partit angisut mardluk uliamik ujardlernermik isu-
maKarfigingningnerat avdlauvdluinarpoK IA-p issi-
gingningneranit. Siumut Atåssutdlo uliamik ujardler-
nermik agsut pingårtitsiput. tamåna tungavigalugo ku- [
larnakulugpoK IA taineKardluåsanersoK uliasiorniar-
nermik politikine pivdlugo. nunavtame ulia pingitsorsi-
nåungilå. ervnguvdlunit nukinga taimatutdlo aumaru-
tigssat ikiorsiukaluaruvtigik aulisariuteKartuåsaoK u-
liamik pissariaKartitsissunik. aulisartuarKanume ajor-
nakususaoK aKUteralait taorsersorneKåsagpata maski-
nanik aumarutigssartortunik.
KularnångitdluinarpoK IA kisiminigssamut ingminut
encartutisassoK uliasiornerup unigtineKarnigssånik
piumassarissaK aperKutingortmiaruniuk suleKatiging-
nigssamut. IA-p tamatumunga kaligsinåungilai partit a-
ngisut mardluk. IA ingminut ajoKusinåsaoK taimailior-
niarune avKutigssiusavdlugulo Siumup Atåssutivdlo su-
leKatigingnialersinaunerat Kinersinerup kingornagut.
ATU AG AGD LI U TIT