Atuagagdliutit - 17.04.1984, Page 16

Kilisaatissaq
kommunep
qularnaveeqquseraa
Aasianni kilisaateqalerpat qaammatini
tulaassuivigineqarsinnaasuni suliffissaaleqineq
affaannanngussaaq
Aasianni piginneqatigiillutik kili-
saatitaarniartut komraunemit
460.000 kr-inik qularnaveeqqusiif-
figineqarsimapput. Taamatut qu-
larnaveeqqusiinissaq kommunal-
bestyrelsep akuersissutigisimasaa
arlalinnilli piumasaqaateqarsimal-
luni, taamaaliorsimallunilu ilima-
gineqarmat kilisaateqalernikkut
kommunemi innuttaasut suliffis-
saaleqinerat millisinnaaj u maartoq.
Qularnaveeqqusiinissami piu-
masarineqartut makkuupput: Siul-
lermik, kommunep qularnaveeq-
qusiiniarnera kommunet nakkutil-
liisoqarfiata akuerissagga. Aappas-
saanik, inuttarineqartussat kom-
munalbestyrelsep akuersissutigis-
sagai. Pingajusaanik, piginneqati-
giiffik Aasianni najugaqartutut na-
lunaarutigineqarsimassasoq. Sisa-
massaanillu, pisariaqartitsisoqale-
raangat tulaasseqqusisoqartassa-
soq.
Kommunep qulakkeerniarpaa
kilisaatip aasiammiuinnaanerusu-
Et anpartsselskab i Aasiaat har fået
en kommunegaranti på 460.000
kroner til køb af en trawler. Trawle-
ren købes i Finland og koster fem
millioner kroner, kommunalbesty-
relsen vedtog at give denne garanti,
hvis en række betingelser bliver op-
fyldt, da kommunalbestyrelsen for-
venter, at det betyder nye arbejdsp-
ladser til kommunens indbyggere.
Betingelserne for garantien er:
For det første, at kommunernes til-
synsråd kan godkende, at kommu-
nen giver denne garanti.
For det andet, at kommunalbe-
styrelsen kan godkende
besætningen.
For det tredie, at anpartsselska-
bet indregistreres i Aasiaat. Og for
det fjerde, at råvarer kan tilkaldes
efter behov.
Kommunalbestyrelsen ønsker at
sikre sig, at trawlerens besætning så
vidt muligt hyres i Aasiaat, og at det
er kommunen, der får en eventuel
skattefordel af selskabets indtæg-
ter. Desuden vil kommunalbesty-
relsen sikre sig, at trawleren ikke
indhandler torsk på det tidspunkt,
nik inuttalersorneqarnissaa aam-
malu kilisaatip akileraarutigisarta-
gassaasa Aasiannut iluaqutissan-
ngorlutik tuttarnissaat. Ilanngullu-
gulu qulakkeerniagaasa ilagaat kili-
saat asiammiut aalisariuteeraasa
tulaassuinnerisa nalaanni tulaassi-
sassanngitsoq, ajornartinnagulu
kingusinnerusumut utaqqisassallu-
ni.
Pisassanik akuerineqarsimavoq
Kilisaat pisassaanik akuersissute-
qarfigineqareersimavoq. 600 tonsi-
nik kinguppassinnaatitaavoq 500
tonsinillu saarullissinnaatitaalluni.
Iluaqutaassanerarpaallu kilisaat
aalisariutit saarullinnik tulaassui-
nerisa nalaanni kinguppannik tu-
laassuisassappat, Aasiammiullu
aalisariutaat saarullinnik tulaassui-
sinnaajunnaaraangata aatsaat ta-
makkuninnga tulaassuisarluni.
Kommunalbestyrelsep aningaa-
saqarniarnermut ataatsimiititaliaa
pisinnaatinneqarsimavoq suliassap
hvor de lokale kuttere i Aasiaat kan
indhandle, men at trawleren venter
til et senere tidspunkt.
Fået kvoter
Trawleren har allerede nu fået to
kvoter. En kvote på 600 tons rejer
og en kvote på 500 tons torsk. Det
vil så være en fordel, hvis trawleren
fanger rejer i den periode, hvor kut-
terne indhandler torsk, og at traw-
leren først fanger torsk til indhand-
ling i Aasiaat, når kutterne ikke kan
længere.
Kommunalbestyrelsen har iøv-
rigt givet økonomiudvalget bemyn-
digelse til at viderebehandle sagen.
Trawleren betyder arbejdspladser i
forbindelse med selve fiskeriet, og
at fiskefabrikken i Aasiaat får råva-
rer tre til fire måneder om året. I
1983 var der kun råvarer til en må-
neds produktion, og det betød, at
kommunen måtte udbetale langt
flere penge i understøttelse end der
var budgetteret med. Trawleren be-
tyder, at arbejdsløsheden falder til
det halve i de måneder, der ind-
handles. pk
ingerlateqqinnissaanut. Kilisaat aa-
lisarnerup nalaani suliffissanik pi-
lersitsisassaaq Aasiannilu aalisak-
kerivik ukiumut qaammatini pi-
ngasuni sisamaniluunniit tulaassui-
vigisarsinnaassallugu. 1983-imi tu-
laassukkat qaammammi ataasiin-
narmi nioqqutissiarineqarsinnaasi-
SAS-ip aasaanerani
timmisartuussinissaa
SAS-ip aasaanerani timmisartuus-
sisarnissani martsip 25-iannili aal-
lartereeraluarpai Kalaallit Nunaan-
nulli timmisartuussisarnerit aatsaat
majip 18-ianni amerlineqassapput
taamanikkut siullerpaameersumik
toqqaannartumik Narsarsualiartit-
sisoqassammat tallimanngornik-
kut.
Junip 13-ianniit augustip 29-ian-
nut toqqaannartumik timmisar-
tuussisarnerit amerleqqinneqas-
sapput ataasinngornikkut pinga-
sunngornikkullu, tamatuma nalaa-
ni Kujataanut pingasoriarluni tim-
misartortitsisoqartassammat.
Kangerlussuarmut uterlugulu
marlunngornikkut timmisartuussi-
sarnerit junip 12-ianni aallartinne-
qassapput augustillu arfineq-ap-
paanni naggataarneqarssallutik, si-
samanngornikkulli timmisartuussi-
sarnerit junip 14-ianni aallartinne-
qariarlutik augustip 23-ianni nag-
gataarneqassapput.
SAS-ittaaq pilersaarutigaa u-
kiormanna pingasoriarluni arfinin-
ngornikkut Kangerlussualiartisi-
sarniarluni. Taakkulu ingerlanen-
qassapput junip 16-ianni kiisalu au-
gustip sisamaanni 11-iannilu.
Biilit qamutillu
motorillit
misissorneqassasut
Sapaatip akunnerani 24-iniit 30-
imut (junip 11-iata 28-iatalu akor-
nanni) Kalaallit Nunaanni tamarmi
qamutit motorillit misissorneqaru-
maartut politimesteri nalunaarpoq.
Misissuisuussapput bilinspektør
ataaseq bilassistentillu marluk naa-
lagaaffiup biilinik misissuisoqar-
fianeersut. Illoqarfinni ataasiak-
kaani qamutit motorillit misissor-
tikkiartoqquneqartassapput qaqu-
gu sumullu aggernissaat nalunaar-
lugu.
— Siusinnerusukkullu biilinik
misissuinerni amigaateqartoqartil-
lugu kingoraartissanik pissarsiniar-
tarnerup ajornakusuussusia utoq-
qatsissutigineqartarsimammat qa-
mutinik piginnittut, atuisartut ilu-
arsaassisartullu kajumissaarneqar-
put kingoraartissanik pisariaqartu-
nik pissarsiniapallaqqullugit, poli-
timester Niels Schmidtip nalunaa-
rutaani taama allassimasoqarpoq.
Vidste du, at EF-aftalen giver
Grønland 14 gange så mange
penge, som EF-tilhængerne
sagde vi kunne få?
STEM REALISTISK -
STEM SIUMUT
mapput tamatumalu kingunerisi-
mavaa aningaasanik ikiorsiissuti-
nik kommunep pilersaarutigisima-
saminit amerlanerujussuarnik i-
kiorsiisariaqalernera. Kilisaateqa-
lerpalli qaammatini tulassuivigine-
qartuni suliffissaaleqineq affaan-
nanngorluni millisussaassaaq.
Lars Emil inviteret
Landsstyremedlem Lars Emil Jo-
hansen er nu blevet inviteret til Aa-
siaat for at orientere om den plan-
lagte rejefabrik. Kommunalbesty-
relsen ønsker, at hjemmestyret ind-
en valget den 6. juni vedtager, om
der skal opføres en rejefabrik. Der
er afsat penge til projektering alle-
rede i år, hvis hjemmestyret træffer
en afgørelse.
Lars Emil Johansen har efter
samråd med de øvrige partier i land-
stinget meddelt kommunerne i Di-
skobugten, at der ikke kan træffes
nogen afgørelse før efter valget.
Kommunalbestyrelsen i Aasiaat
frygter, at der ikke vil blive truffet
nogen afgørelse før end i september
og så er det for sent at gå i gang i år.
Hvis Lars Emil Johansen ikke
kommer til Aasiaat, vil kommunal-
bestyrelsen sende en delegation til
Nuuk. pk
Kurerpost til Grønland
Grønlands Postvæsen har kunnet
konstatere et stort behov for den
nye forsendelsesart: EMS-
kurerpost, der nu har fungeret i et
par måneder.
Den nye service er nu udbygget så
en afsender i en dansk provinsby
kan sende kurerpost til Grønland.
Grønland Postvæsen er parat til i et
hvert enkelt tilfælde at træffe aftale
med afsenderen om, af forsendel-
sen afsendes som il/eksprespakke
til Grønlands Postkontor i Køben-
havn. Her fjernes den ydre emballa-
ge, og forsendelsen går videre som
kurerpost. Viderebefordring sker
altid med første flyforbindelse.
Poststationerne i Grønland hen-
ter ankomne EMS-kurerpostfor-
sendelser ved flyet og sørger for at
de straks sendes ud til adressaterne.
&
BRØYT
SALG
SERVICE
RESERVEDELE
ENTREPREH8BMASKINER A/S
Importør af Brøyt
Skovbovej 1 - 4632 Bjæverskov
Telefon 03-67 10 10
Telex 43 519 bryma dk
Aften & weekend:
Telefon 03-67 09 83
Kommune-garanti
til en ny trawler
Anskaffelse af en ny trawler i Aasiaat vil betyde, at
arbejdsløsheden i byen falder til det halve i de måneder,
der indhandles
16 NR. 16 1984
AIUAGAGDLIUTIT