Atuagagdliutit - 03.10.1984, Síða 27

Kalaallit Nunaanni nioqqutissanik
eqqussuineq avammullu nioqqute-
Qarneq pillugit Danmarkimi naat-
sorsueqqissaartarfiup naatsorsuu-
taasigut erscrpoq siorna piffissa-
mut tassunga naleqqiullugu a-
ngummateriarsimasugut.
Kisitsisitigut takuneqarsinnaa-
^oq ukiormanna qaammatini siul-
err,i pingasuni nioqqutissat 317
m*°- kr-inik nalillit Kalaallit Nu-
naannut eqqunneqarsimasut sior-
nalu piffissami tassanerpiaq 342
mio. kr-inik nalillit eqqunneqarsi-
masut.
Avammuttaaq niuernerup tu-
ngaatigut pitsanngoriartoqarsima-
V°Q, kisitsisitigummi takuneqarsin-
naavoq ukiormanna qaammatini
Efter Danmarks Statistik har udar-
ejdet tal for Grønlands handels-
orhold — im- og eksport — så
fremgår det, at der er sket en klar
urbedring i forhold til det samme
uosrum sidste år.
. Tallene viser, at der til Grønland
! ~,ette års første tre måneder blev
•nført varer for ialt 317 mio. kroner
mod en indførsel på 342 mio. kro-
er i den samme periode sidste år.
På eksportsiden er der også sket
o bedring, idet tallene viser, at der
dette års første tre måneder blev
Eksporteret varer for 147 mio. kro-
er» mens der i de første tre måne-
rs sidste år blev eksporteret varer
°r 117 mio. kroner.
Hvordan handelsbalancen kom-
er til at se ud, når året er slut, er
et endnu for tidligt at udtale sig
0m> men der ikke vel nok ikke tvivl
.rtl’ at der fortsat vil være store in-
etvaller mellem importen og eks-
Porten.
^t0fre hjemmemarkedsproduktion
to ^en konference, Erhvervsdirek-
ratet fornylig afholdt vedrørende
Jemmestyrets overtagelse af
siullerni pingasuni 147 mio. kr-inik
nalillit avammut nioqqutigineqar-
simasut siornali qaammatini taak-
kunani 117 mio. kr-inik nalillit
avammut nioqqutigineqarsimallu-
tik.
Niuernerup oqimaaqqatigiissin-
nera ukioq naappat qanoq isikko-
qarumaarnersoq suli oqaatigiumi-
naakkallarpoq, qularnanngilluin-
narporli nioqqutissiat eqqussorne-
qartut avammullu nioqqutigine-
qartut kitisitsitaat assigiinngitsoru-
jussuujuarallassasut.
Nammineq
nioqqutissiornerulerneq
KGH-ip avammut niuernermut ni-
oqqutissiornermullu immikkoor-
KGH’s produktions- og eksport-
virksomhed, blev spørgsmålet om
Grønlands im- og eksport behand-
let meget indgående, idet flere af de
nedsatte arbejdsgrupper beskæfti-
gede sig med produktionen til hjem-
memarkedet, ligesom man påviste,
at Grønland i dag importerer føde-
varer, som man selv kunne fremstil-
le.
Der blev eksempelvis henvist til,
at Grønland i dag importerer tør-
fisk fra Færøerne, og at man eks-
porterer laks, som man senere im-
porterer i røget stand.
Hertil sagde landsstyremedlem
Lars Emil Johansen, at man gen-
nem en forøgelse af hjemmemar-
kedsproduktionen kan forbedre
Grønlands nationaløkonomiske
status ved at producere til hjemme-
markedet, og bruge det samme
hjemmemarked som en slags for-
søgskøkken for de nye prøvepro-
duktioner for at udvide eksportpro-
duktionen. — Dermed kan vi være
med til at formindske intervallerne
mellem importen og eksporten,
sagde landsstyremedlemmet for fi-
skeri og industri. lod
tortaasa Namminersornerullutik
Oqartussanit tiguneqarnissaat pil-
lugu qanittikkut Qaqortumi ataat-
simeersuarnermi Kalaallit Nunaata
nioqqutissanik eqqussuineranut
avammullu niuerneranut tunngasut
sukumiisumik oqallisigineqarput,
suleqatigiissitallu ilaasa nammineq
nioqqutissiornerulersinnaaneq eq-
qartorpaat, ilaatigullu taaneqar-
poq nioqqutissat nammineq nioq-
qutissiarisinnaagaluakkat allaat
eqqussorneqarpallaartartut.
Assersuutitut taaneqarput aali-
sakkat panertut Savalimmiuniit ti-
kisinneqartartut aammalu kapisillit
avammut nioqqutigikutsooriarlu-
Avannaani kommunit peqatigiiffi-
at pivisunngorpoq kommunit ukiu-
moortumik Tasiilami ataatsimiin-
neranni malittarisassassat akuersis-
sutigineqarmata. Kommunit arfi-
neq-marluugallartut ilaasortaaju-
mallutik nalunaarsimapput. Tassa-
lu Kangaatsiaq, Qasigiannguit, Du-
lissat, Qeqertarsuaq, Uummannaq,
Upernavik aamma Illoqqortoormi-
ullu kiisaiu Avanersuaq Tasiilarlu
nalunaarsimapput ilaasortanngo-
rumaarlutik. Suieqatigiif fimmi siu-
littaasuusoq Birthe Nielsen neriun-
nerarpoq Aasiaat ataatsimeersuar-
toqareerpat ilaasortanngorumaar-
toq.
Ukiumoortumik ataatsimiinne-
rup kinguneraa maanna Kalaallit
Nunaanni kommunit pingasunik
peqatigiiffeqalermata. Avannaani
kommunit qulinik ilaasortaqarsin-
naasumik peqatigiiffeqarnerata sa-
niatigut aammattaaq Kitaani kom-
munit peqatigiiffeqarput ilaasorta-
ralugit kommunit sikusanngitsu-
miittut Nuuk. Maniitsoq Sisimiullu
aammalu Kujataani kommunit pe-
qatigiiffeqarlutik ilaasortaralugit
Nanortalik, Narsaq, Qaqortoq,
Ivittuut Paamiullu.
Siunnersuut akuerineqanngitsoq
Aasiaat kommuniat siunnersuute-
qaraluarpoq avannaani kommunit
peqatigiiffiat marlunngorlugu
avinneqassasoq imatut: Diskobug-
termiut tassaasut Kangaatsiaq, Aa-
siaat, Qasigiannguit, Ilulissat aam-
ma Qeqertarsuaq taavalu isorliune-
rusut Uummaannaq, Upernavik,
Avanersuaq, Tasiilaq kiisaiu Illoq-
qortoormiut, siunnersuulli taanna
ukiumoortumik ataatsimiinnermi
taasissutigineqarami akuersissuti-
gineqanngitsoorpoq.
Ukiumoortumik ataatsimiinner-
mi isumaqatigiissutigineqarpoq
Avannaani Kommunit peqatigiiffi-
at qulinik ilaasortaqarsinnaasoq
immikkoortiterneqartariaqanngil-
luinnartoq.
Tunumi kommunit aallartitaat
Kujataani, Kitaani Avannaanilu
kommunit ataatsimiinnerinut pe-
git kingusinnerusukkut pujuugan-
ngorlugit tikisinneqartartut.
Tassunga tunngatillugu naalak-
kersuisuni ilaasortaq Lars Emil Jo-
hansen oqarpoq nammineq nioq-
qutissiornikkut Kalaallit Nunaata
aningaasaqarniarnera pitsaanngor-
sarneqarsinnaasoq, namminerlu
nioqqutissiat atornerisigut avam-
mullu nioqqutigilerumaakkat misi-
littarneqartarsinnaasut. — Taa-
maaliornikkut nioqqutissat eqqus-
sukkat annissukkallu kisitsisitaasa
assigiinginnerujussuat millisarne-
qarsinnaavoq, aalisarnermut sulif-
fissuaqarnermullu naalakkersui-
soq oqarpoq.
qataasarsimapput paasiniarlugu
atasariaqarnerlutik.
Avannarpiaanissaaq kommunit
marluusut isumaqarput avannaani
kommuninut atasariaqarlutik,
taakkunanissaaq piniarneq pingaa-
ruteqarluartuummat.
Birthe Nielsen oqaluttuarpoq
aappaagu ukiumoortumik ataatsi-
miittoqassasoq Ilulissani, tamatu-
malu kingorna ukiut marlunngor-
neri tamaasa ataatsimiittoqartaru-
maartoq. Ukiumoortumillu Tasii-
lami ataatsimeersuarneq tunumiu-
tut ingerlanneqarpoq.
Ukiormanna qinersisoqanngi-
laq. Siulersuisunilu ilaasortaagin-
narput Birthe Nielsen, Qasigiann-
guit, Frederik Rosbach, Ilulissat,
Lars Pele Berthelsen, Qeqertarsu-
aq, Holger Sivertsen, Ilulissat aam-
ma Mikael Petersen, Uummannaq.
Knud Sørensen Ole Quistilu Aa-
sianneersut siulersuisunittaaq ilaa-
sortaagaiuarput tunuarsimallutilli
Aasiaat kommunalbestyrelsiat aa-
lajangermat kommuni peqatigiif-
fimmi ilaasortaassanngitsoq.
Arbejdsløsheds-
understøttelse
SIK afholder den fjerde til den sy-
vende oktober repræsentantskabs-
møde på Sulisartut højskoleat.
Blandt mange andre emner vil
følgende blive debateret: overtagel-
sen af KGHs produktions- og eks-
portafdeling, forslag til ændring af
lov om takstmæssig hjælp, jobmu-
ligheder og forholdet mellem til-
kaldt og hjemmehørende arbejds-
kraft.
Bl.a vil der også blive talt om op-
rettelse af en arbejdsløshedskasse.
En arbejdsgruppe er blevet nedsat
af landsstyremanden for Kultur og
undervisning. Denne arbejdsgrup-
pe startede arbejdet i år og ar-
bejdsgruppens resultat skal forelig-
ge i februar 1985 for at landstinget
kan tage stilling til det. Formålet er
at få ordningen til at fungere i 1986.
Niuernermi
kisitsisitigut erserpoq
iluatsikkiartortugut
Ukiormanna qaammatini siullerni kisitsisitigut,
Danmarkimi naatsorsueqqissaartarfimmit
suliarineqarsimasutigut ersarissumik
tøkuneqarsinnaavoq nunanik allanik
niueqatiginninnikkut iluatsikkiartortugut
Avannaani kommunit
peqatigiiffianni ilaa-
sortat arfineq-marluk
Nye tal for Grønlands
im- og eksport viser at
vi nu klarer os bedre
Tallene fra dette års første tre måneder, som er
udarbejdet af Danmarks Statistik, viser en klar bedring
af handelsforholdene med udlandet
ATUAGAGDL1UT1T
NR. 40 1984 27