Atuagagdliutit - 03.10.1984, Síða 28

Telemi aserorterineq
Avannaanut
ajoqutaasoq
Hansepajuk Gabrielsen qarasaasianik Kalaallit Nunaanni atuisoqalernis-
saartik sulissutiginnittut ilagaat. Uani revisor Bent Lolk Nielsenip ilitser-
suuppaa kisitsisaannaanngitsunik qanoq ililluni maskinamiit pissarsiso-
qarsinnaaneranik.
Hansepajuk Gabrielsen var en af initiativtagerne til at få EDB til Grønland.
Her fortæller revisor Bent Lolk Hansen ham, hvordan man får andet end
tal ud af maskinen.
Grønlands første EDB-anlceg:
Syv år — og færdig
Aasiaat qasigiannguillu eqqaan-
niittut illuaqqat sakkortusaaviit
aserorteriffigineqarmata Avannaa-
ni tamarmi nalunaarasuartaatitigut
atassuteqarniarneq ajoquserneqar-
poq. Tamatumalu kingunerisaanik
Aasianniit Upernaviup tungannut
fjersynikkut aallakaatitat kipisa-
qattaalerput aammalu radiukkut,
telefuunikkut telexikkullu atassute-
qarniarneq aj ornartorsiornarsillu-
ni.
Aasianniit avannamut najuga-
qartut ilaasa kamaatigisarsimavaat
fjernsyn ilaanneeriarluni aallakaa-
titsiunnaartarmat, taamaattarsi-
mavorlumi majimiit ataasiarani.
Aasianni nalunaarasuartaaseri-
soqarfik nalunaarpoq tamatu-
munnga peqqutaasoq antenneka-
belip nalunaarasuartaatitigut atas-
suteqarniarnermi pingaaruteqavis-
sup aserorteriffigineqarsimanera.
Kabeli silakkoortoq eqqaallugu pu-
toorneqartarsimavoq.
Aammattaaq illuaqqat sakkortu-
saaviit tillinniarfigineqartarsimap-
put.
Nalunaarasuartaaserisoqarfik
antennekabelimik taamaattumik
kingoraartissamaateqanngilaq.
Taamaattumik maanna Tysklandi-
mi Killermi pissarsiortoqalersima-
voq. Japanimi pisoqarsinnaagalu-
artoq pissarsiariniarnera ajornaku-
soortorujussuussimagami. Kabeli
maligaasanik misikkarissorujussu-
arnik aallakaatitsissutaasoq maan-
Hærværk mod SMA-hytterne i Aa-
siaat og i Qasigiannguit rammer al
telekommunikation i Nordgrøn-
land. Det betyder, at der kommer
huller i fjernsynsudsendelserne fra
Aasiaat til Upernavik, det generer
radioudsendelser, og det rammer
telefon og telexforbindelser.
Folk fra Aasiaat og nordpå er
især vrede over, at fjernsynet plud-
selig viser sort skærm adskillige
gange i løbet af en udsendelse, og
det er faktisk sket med jævne mel-
lemrum siden maj.
Tele i Aasiaat oplyser, at der er
tale om hærværk mod et antenne-
fødekabel, der er et vitalt led for he-
le kommunikationen. Kablen sid-
der udvendigt, og der er blevet
skudt huller i det.
Desuden har der været indbrud i
SMA-hytterne.
Men tele har ikke et antenneføde-
kabel i reserve. Det skal skaffes fra
Japan, og det har vist sig at være
meget vanskeligt. Derfor forsøger
tele nu at få et i Vesttyskland. Kab-
let er hult, da det leder højfrekvente
mikrobølger. Luft må ikke komme
ind i dette hulrum, da kablets egen-
na putoqalersimavoq. Putua taan-
na silaannaqartariaqanngilluinnar-
poq, taamaaligaluarpat aallakaa-
tinneqartut pitsaajunnaassamma-
ta.
Kabelili ussissagaavoq kvælstof
naqitsinilik atorlugu. Kabelilu pu-
tuppat kvælstof aniassaaq silaan-
narmillu isertoqassalluni.
Aasianni tele nalunaarpoq nalu-
naarasuarnikkut atortuutit aseror-
teriffigineqartaqisut aatsaavissarli
taama pingaaruteqartigisumik ase-
ruisoqarsimasoq.
Ilulissani TV-utileqatigiit sioora-
saarisimapput UHF-kæde-mut pe-
qataajumanatik aallakaatitat ajor-
pallaarneri pissutigalugit. Qasigi-
annguanilu TV-utillit peqatigiiffi-
anni siulittaasoq Mogens Block
Poulsen oqarpoq: — Nalunaarasu-
artaaserisoqarfik atassuteqarfigisi-
mavarput taakkulu nalunaarfigaa-
tigut kabelit iluarsaannissaat ilun-
gersuutigigitsik.
Qasigiannguanissaaq illuaqqat
sakkortusaaveqarfiit tillinniarfigi-
neqartarsimapput, tassanilu assigi-
inngitsut tillinneqarsimariarlutik
attataasat allanngortiterlugit qipi-
neqartarsimapput. Neriussaagut
taamaaliortartut paasiumaaraat
taamaaliornermikkut tamatsinnut
ajoqutaasussanik iliortarlutik al-
laat fjernsyn, radio telefuunilu ajo-
qusertarlugit, Mogens Bloch Poul-
sen oqarpoq.
skab så ødelægges, og det går ud
over kvaliteten af det, der sendes.
Kablet er isoleret af kvælstof un-
der tryk. Hvis der går hul på lednin-
gen, siver kvælstof ud, og der kan
trænge luft ind.
Tele i Aasiaat oplyser iøvrigt, at
installationerne ofte udsættes for
hærværk, men at det er første gang,
at en så vital del er blevet ramt.
TV-foreningen i Ilulissat truer
med ikke at ville være med på UHF-
kæden på grund af de dårlige ud-
sendelser. Formanden for TV-
foreningen i Qasigiannquit Mogens
Blok Poulsen siger: — Vi har været
i forbindelse med Televæsenet, og
de har meddelt, at de bestræber sig
på at reparere kablerne.
Her i Qasigianguit har der også
været indbrud i SMA-hytten, og
der er hugget forskellige ting, lige-
som man har drejet på knapperne.
Det er beklageligt, at vi får dårligere
kvalitet. Vi må håbe, at de, der be-
går dette hærværk mod SMA-
hytterne finder ud af, at det går ud
over os allesammen, også når de
selv bruger fjernsyn, radio og tele-
fon, siger Mogens Bloch Poulsen.
pk
I fredags blev der drukket gravøl
for Ami og Beta, Grønlands to før-
ste EDB-anlæg, som nu er forælde-
de. Men de vil kunne beskues af ef-
tertiden på henholdsvis Landsmu-
seet og Handelsskolen i Nuuk
Den rivende udvikling indenfor
teknologien kan mærkes alle ste-
der. Det der var sagen i går, er må-
ske »out« i morgen. Og sådan er det
også gået med Grønlands første
EDB-anlæg, som kom til Grøn-
lands Dataservice i 1977. Den 1. ok-
tober ophørte aktiviteterne, og ma-
skinerne betragtet som forældede.
— Det er ikke en fallit, at vi nu
holder, men det er et led i en konse-
kvent plan, sagde revisor Bent Lolk
Nielsen til de kunder og forret-
ningsforbindelser, der var mødt op
for at tage afsked med maskinerne
og drikke en gravøl.
— Vi er blevet overhalet af den
teknologiske udvikling. Maskiner-
ne er fuldt ud funktionsdygtige,
men de er for store og utidsvarende
nu, hvor minicomputere har indta-
get området. Egentlig var de lige til
at køre på dumpen. Men i stedet for
kommer den ene ned på Landsmu-
seets tekniske afdeling, hvor den vil
kunne beses fremover. Og den an-
den er skænket til Handelsskolen,
som kan bruge den til at eksperi-
mentere med og studere, hvordan
den er bygget op. For på Handels-
skolen arbejder man ellers med
fuldt moderne skærme og mini-
computere.
Så den ene går til fortiden — den
anden til fremtiden.
Hansepajuk Gabrielsen var,
sammen med kommunaldirektør
P. Lindegaard Christensen, initia-
tivtagere til at få EDB til Grønland
i forsøg på at få et ens EDB-system
i landet. EDB-anlæggene har da og-
så klaret regnskaber for både
Hjemmestyret, for kommuner, in-
stitutioner og private foretagender,
siden firmaet i 1977 startede på
Fjeldvej, hvor der en overgang var
over 20 mennesker beskæftiget.
Udviklingen har gjort, at de for-
skellige kommuner, institutioner
og firmaer efterhånden har fået de-
res egne anlæg, hvorfor Grønlands
Dataservice er blevet overflødig.
Og i de sidste par år har man altså
nedtrappet aktiviteterne, helt efter
planen.
Bio-rytmer og skønne damer
Men der er stadig spræl i de gamle
maskiner, I og II som de hedder i
teknisk sprog, Ami og Beta, som er
deres kælenavne. For på denne sid-
ste dag viste de nemlig, at de kan
meget andet end tal, hvis de bare
bliver programmeret rigtigt.
Ved at trykke på de rigtige knap-
per kom der skønne damer, land-
skaber og tegneseriefigurer ud af
maskinen. Og i dagens anledning
kunne man også få en udskrift af si-
ne personlige bio-rytmer for det
næste år. Ved at indkode fødselsda-
to og år kan man så se, hvordan ens
humør, energi, rytme, aktivitet og
det modsatte, kan blive dag for dag.
Enhver chef burde have sine medar-
bejderes bio-rytmer, så han kan se,
på hvilke dage han ikke skal stille
urimelige krav til dem.
Egocentriske, som menneskenes
børn jo er, kastede alle gæsterne sig
over maskinerne for at se deres bio-
rytmer.
AG’s medarbejder burde, ifølge
bio-rytme-skemaet, overhovedet
ikke have vovet sig uden for en dør
den dag! hoff
Hærværk mod Tele
28 NR. 40 1984
ATU AG AG DU UTIT