Atuagagdliutit - 11.09.1985, Blaðsíða 21

NR. 37 1985
ATUAGAGDL1UTIT/GRØNLANDSPOSTEN
21
Si
Frederik Nielsen (Faré)
fylder snart 80 år
Den 20. september fylder Grønlands store digter Frederik Nielsen 80 år. Her bringer
vi en fødselsdagshilsen fra hans barndomskammerat, kunstneren og forfatteren Hans
Lynge.
Det var min ven gennem tiderne.
Når jeg begynder med det oven-
stående billede, vil jeg gerne under-
strege, hvor grundigt Faré hviler i
det fornemme grønlandske sam-
fund. Og læg mærke til, hvor man-
ge ud af veletablerede slægter fak-
tisk gør sig til uundværlige sam-
fundsstøtter.
De stående i den bageste række
fra venstre:
Gedion Holm med sin kone Maa-
lia foran sig. Næst Mikael Egede,
Mikaalleeraq, Abel Egedes far, den
næste Hans Holm med sin kone
Doora foran sig. Aqqaluk (Lars
Møller) med sin kone Uluise foran
sig og deres sønner, Klaus (Endalee-
raqs og Helgas far) og Johan med
sin kone Marianne (Kistaaraqs og
Charlottes mor) ved sin side også
endelig Farés morfar, Edinger
Holms far, Niels Holm.
Siddende fra venstre:
Sofie, Klaus Møllers kone, Mika-
el Egedes datter, Store Bolette, Mi-
kael Egedes kone med sit barne-
barn, som vi ikke har kunnet identi-
ficere og Aqqaluks forældre Karen
og Pele Møller med sit yngste bar-
nebarn Steffen foran sig. Så er der
Lille Julianne, Farés mormor med
Farés mor Ane på sit skød og den lil-
le søde pige ved hendes side er Mag-
da, ægteparrets første barn (Kitu-
ras og Peter Heilmanns mor).
Det var et billede, som jeg finder
fascinerende og det kan næsten kal-
des Farés mødrene stamtavle.
Når børn finder en ven, gør de
det i fuld alvor. Og da Faré og jeg
var blevet legekammerater, har vi
fundet en ven, som vi kunne dyrke
vores interesser sammen med. Vi
begyndte at tegne sammen, idet vi
forsøgte at skabe et nøjagtigt bille-
de af samme. Vi brugte Atuagagdli-
utits og Bibelens illustrationer som
modeller, og når vi var færdige med
tegningen, skyndte vi os hen til den
anden for at få en kommentar.
En dag mine forældre ikke var
hjemme og vi kunne disponere over
hele dagligstuen, stykkede vi et
skuespil sammen og spillede det.
Stykket kaldte vi: Bebudelsen af Jo-
hannes Døberens fødsel. Engelen,
som skulle vise sig (Pavia Petersen)
var kravlet op på en dragkiste og
stod og gemte sig bag gardinet. For
at vise sig, måtte han springe ned på
gulvet. Der lød et brag, da han
sprang, det ødelagde forestillingen
om et luftigt væsen. Ypperstepræ-
sten Zacharias (Faré) blev ved med
at stå ansigt til ansigt med engelen
så forskrækket, at han mistede mæ-
let. Faré gjorde det så godt, at man
kunne se, at hans stumhed ikke var
påtaget, han var som dreng så stam-
mende, at for at sige noget, skulle
han trampe på gulvet, mens han tog
en tavle frem og skrev den nyfødtes
navn Johannes, kunne jeg se, at rol-
lebesætningen var genialt.
Midt i morskaben kom min far
uventet hjem og da han hørte hvad
det var for et skuespil, der havde
premiere, sagde han: Sådan noget
er ikke til at grine af, men engelens
forfærdelige vægt kunne jeg ikke
klare, men Zacharias’ rolle var
stykkets lyspunkt.
Vores sammenhold har nu varet
børneskolens 9 år og seminariets
seks og 15 år var lang tid. Forresten
boede vi i samme elevhus de seks år.
Derfra har vi mange uudslettelige
minder.
Når vi havde leget os trætte i vo-
res hjem, gik vi over til Lille Julia-
nes hjem. Husherren var en slank
kvinde, ubetydeligt yngre, men hun
havde personlighed, og det mest
fremragende i hendes personlighed,
og det mest fremtrædende i hendes
personlighed var hendes milde væ-
sen, og da min egen farmor var død
da jeg var seks,syntes jeg at hun vil-
le være kær som bedstemor. Hun
var som oftest ensom i det ret store
hus, da begge hendes sønner Ado
og Edinger var ansatte og måtte gå
før seks om morgenen. Den mild-
hed ejede sønnerne også.
Ado var kraftigt bygget og stille af
væsen, og da han blev gift med min
fars kusine, den høje lyse og smuk-
ke Bolette, blev jeg anset som hø-
rende til familien. Engang de arbej-
dede på et skib, som lossede, og da
bådsmanden ombord syntes Ado
arbejdede for langsomt, så han tog
en tovende og slog ham på skulde-
ren med den. Ado var da gået løs på
ham og løftet ham henover Tællin-
gen og lod ham hænge der over ha-
vet med sin ene arm og da han blev
rolig løftet ham op og lagde ham på
dækket foran sig. Da vi drenge hør-
te om denne bedrift at pacificere en
aggressiv dansker uden at slå ham
igen, blev Ado en helt i Godthåbs
drenges øjne.
Det største problem for semina-
rieeleverne dengang var besværet
med at skaffe ordentlige støvler og
at fryse i fødderne. De unge mænds
forældre boede så langt borte og
kunne ikke hjælpe deres sønner i
det stykke, da de ikke engang kunne
vide, hvad de måtte døje i det fjer-
ne, da der ikke var normal postfor-
bindelse. Men Faré havde aldrig
kendt den nød, fordi hans mor boe-
de fast i Godthåb. Og i mange år
igennem var det daglige syn, at Ane
var på vej til det højest liggende
elevhus med et par kamikker uder
armen. Og endelig var der siden
Ajaginngisaas dage en elev blev sør-
get så godt for med hensyn til fod-
tøjet.
Dengang troede jeg ikke jeg skul-
le komme til at arbejde så godt sam-
men med Edinger. Den mand, som
siden sine unge dage var Godthåbs
lægprædikant fik jeg overtalt til at
hjælpe os, da vi fik unge mennesker
til at komme og arbejde med kunst,
og hans interesse i at opmuntre de
unge til at leve et kristent og uangri-
beligt liv slog sig godt igennem, så
han blev de unges ven og rådgiver,
så jeg kommer til at skylde ham
meget for den side af hans arbejde.
Så rejste Faré til Danmark og vi
skiltes ad. Men da vi mødtes igen i
Der er købekraft
i Grønland -
og man finder
frem til den ved
at annoncere i
GRØNLANDSPOSTEN
Godthåb i 1959, kom vi straks til at
arbejde sammen i Radioen. Gamle
Ane var da lige død. Og tidligt Lille
juleaftens morgen var vi to efter af-
tale på vej til kirkegården, han skul-
le lægge en blomsterbouket på sin
mors grav. Det var kolossalt så
meget sne der var faldet i løbet af
sidste nat, at Anes grav blev borte
for os således at Faré var nødt til at
lægge sin buket på sneen, hvor han
formodede at hans mor lå. Ved den-
ne lejlighed indså jeg til fulde, hvor
ensom min ven var. Om sin fars for-
svinden skrev han: »Kun kajakken
var tilbage af ham«. Og han kunne
ikke finde sin mors grav.Men kære
ven, der er mange, som elsker dig og
dine mange arbejder beundres af
mange flere. Til lykke med de man-
ge år du har levet! Dine mange digte
har ladet forstå, at du altid har haft
det folk i dine tanker, som du har vi-
et dit liv til at tjene, og dine mange
arbejder er i virkeligheden som et
levende mindesmærke til dig. Tror
du, at der kan holdes en fest i Godt-
håb uden at dine sange også synges?
Hans Lynge
kingorårtigssamautit tamaisa
Mariner-inik iluarsaissartunit tamanit pigineKarput *
KetnerMarine
Fabriksparken 23 DK-2600 Glostrup
Telefon: 02-45 11 22 Telegram: Motorketner Telex: 33350
Fra 2 til
200 hk.
Tuniniaasoq
Autzen's
Marine Service
Rypevej 50
Box 24
llulissat Auto ApS
Box 202
3952 llulissat
Sukkertoppen Auto
Service I/S
v/ Niels Johansen
Box 93
Fa. Lars Schjøtt
Box 31
3921 Narsaq
Nanco ApS
Box 113
3922 Nanortalik
3950 Ausiait 3912 Maniitsoq
KGH 3950 Ausiait KGH 3952 llulissat KGH 3912 Maniitsoq KGH 3971 Thule KGH 3922 Nanortalik
* Godthåb Autoservice v/ Ib Rasmussen Box 300 3900 Nuuk * Motordoktoren v/ Johnny Grenaa Box 127 3940 Paamiut * Christianshåb Auto Service Aps Box 51 3951 Qasigiannguit • »Magasinet« Kaj Nielsen 3920 Qaqortoq • Karsten Andersen Box 2 3953 Qeqertarsuaq
KGH 3900 Nuuk KGH 3940 Paamiut KGH 3951 Qasigiannguit KGH 3920 Qaqortoq KGH 3952 Qeqertarsuaq
* Holsteinsborg Auto- Et Maskinværksted Box 99 3911 Sisimiut * Larsen og Sørensen Box 74 3961 Uummannaq GTO 3980 Scoresbysund * GTO Motorværksted 3962 Upernavik * Firmaet Artic VVS v/ Ole Andersen Box 41 3962 Upernavik * Firmaet Sørensen Et Gudbergsen's Eftf. Box 13 3913 Angmagssalik * Andelsselskabet A.M.B.A. 3932 Arsuk
KGH Sisimiut KGH 3980 Scoresbysund KGH 3962 Upernavik KGH 3913 Angmagssalik KGH 3932 Arsuk