Atuagagdliutit

Árgangur
Útgáva

Atuagagdliutit - 07.05.1986, Síða 14

Atuagagdliutit - 07.05.1986, Síða 14
14 ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN NR. 19 1986 René Hansen Michael Linnemann HAR DE BRUG FOR BIL I DERES FERIE så lejer De den hos os. Vi er ikke de største - men vi giver den bedste service. Umiarsuaq assartuut kalaallit piat siulleq »Polar Nanoq« 2500 tonseqarpoq akeqarlunilu 24 miil. kr-inik. Piginneqataapput nunatsinni kilisaatit arfinillit, ingerlatseqatigiiffik Egede & Brøns kiisalu Danmarklmi ingerlatsiviit marluk. Det første fragtskib på grønlandske hænder saatileqatigiit attartortarsimagalu- arlugu pisiarisimasaat 24 mill. kr- inik akilerlugu. Umiarsuaq rejenik qerititanik nunatsinnit Danmarki- mut assartuivoq sapaatillu akunne- ri sisamakkaarlugit tikittassalluni, usisinnaavoriu rejenik 1000 tons sinnerlugu. Nunatsinnukanngik- kaangami umiarsuaq attartortinne- qartarpoq Europami nunanut assi- giinngitsunut. Umiarsuaq takissuseqarpoq 80 meterinik, usisinnaalluni 2500 tons missaannik sukkassuseqarporlu 12,5 knobinik, kisianni 14 knob a- ngullugu ingerlasinnaalluni. Nunanut allanut — Umiarsuaq januarimi tiguarput, ullorlu manna tikillugu attartorte- reerparput Europami nunanut assi- giiingitsunut arlalinnut, piginnittut ilaat Hans Pavia Egede oqarpoq. Aallarteqqaaratta neqinik qerisu- nik Irlandimit assartuivugut Tyr- kiamut, tassanngaanniillu naatsiia- nik aallerpugut Egyptenimut Tu- luit-nunaannukaallugillu. Taava aalisakkat blokkinngorlugit qeriti- tat Savalimmiunit Frankrigimut aappavut. Umiarsuarlu Esbjergi- mit qalipatsereermat pernaammik pigileratsiguli nunatsinnukartip- parput. — Tamanna sioqqullugu attaar- torsimavarput, kingullernillu pi- ngasuni Hanstholm niusiffigaar- put. Hanstholm niusiffissatut sior- niussimavarput, maannalu naat- sorsuutigaarput ulikkaarlugu im- mersinnaassallugu, tassa 1050 tons- inik. Rejet allanut naleqqiullugit initunerupput oqimaassutsiminnut naleqqiullugu, oqimaannerusunil- lu useqassagaangami 2500 tons a- ngullugu nassarsinnaavai. — Umiarsuup inuttai aqqalini- upput, kalaallit, qallunaat savalim- miormiullu. Naatsorsuutigaarput tullianik angalanerani sisamanik kalaalersaqalissasoq, neriuppugul- lu aqumiut aamma kalaalinngoru- maartut. Massakkut kiffaannaa- gallarput, assartuutinik ingerlatsi- neq suli kalaallit sungiusimanngin- namikku, neriuppugulli aamma sungiukkumaaraat, Hans Pavia Egede oqarpoq. Nunami qerititsivissaq — Nunami qerititsiveqannginneq assut amigaatigaarput, Hans Pavia Egede nangippoq. Qerititsivimmi pinngitsoorneqarsinnaanngilaq ki- lisaatit peqataasut ilaat marluk sa- paatit akunneri sisamat mulusin- naanngimmata, unalu umiarsuaq sapaatit akunneri sisamakkaarlugit aggersittarniaratsigu. Neriuuti- gaarput Nuummi qerititsiviliorsin- naanissaq, ajornassapaallit Maniit- soq immaqaluuniit Sisimiut, taak- ku arlaat siunnerfigissavarput. Qerititsiveqalernissaq usilersui- sarnerlu suliffissanik arlippaalun- nik pilersitsinnaavoq, tikittoqarne- Piginneqataasut ilaat, Anders Brøns. En af medejerne A nders Brøns. (Foto: Erik Fleischer) Umiarsuaq assartuut kalaallit pigi- saat siulleq qanittukkut siuller- meerluni nunatsinnukarpoq, tassa- lu »Polar Nanoq«, nunatsinni kili- »Polar Nanoq« Nuummi imarpikkoortaatinut talittarfimmi. »Polar Nanoq« på atlantkajen i Nuuk. (Foto: Erik Fleischer) ranilu niuertarfippassuit — taquas- sat eqqarsaatigalugit — kiisalu su- liffeqarfippassuit, saffiuut radari- nik iluarsaasartut allallu akuleruu- neqartarput. — Umiarsuaq nioqqutissanik u- silluni maannarpa? — Naagga, puttasupilussuulluni tikittarpoq. KN1 neqeroorfigisara- luarparput nioqqutissanik akikit- sunnguamik maanga assartuuttar- niarlugu, kisiannili ulloq manna ti- killugu suli isumminngillat, Hans Pavia Egede oqarpoq. Umiarsuup kalaaliinit pgineqarluni nunatsinnukaqqaarnera pi/lugu ih>s' sinninnermit. Saamerlerniit inuit pingajuat tassa Hans Pavia Egede, taler- pilleraalu Nuna Bankip aningaasanik atukkiisup direktøria Jørgen Ulrik- sen. Fra receptionen i anledning af skibets jomfrurejse som grønlandskejet- Nummer tre fra venstre er Hans Pavia Egede. TU højre for ham står direk- tør Jørgen Ulriksen fra Nuna Bank, som har ydet lån til skibet. (Foto: Erik Fleischer) De vil glæde Dem over den omsorg og opmærksomhed, Deres gensyn med Danmark får, når De lejer bil hos os. Vi leverer i alle lufthavne eller hvor De onsker. Præcist som aftalt. De bliver hjulpet med alt, også det uventede. Vi onsker Dem forst god tur, når bagagen er pakket og alt er klappet og klart. Og vi afhenter bilen igen ved Deres afrejse. Kun udlejning af BMW og HONDA- og til okonomipriser. Så er det nemlig sjovt at kore på 1. klasse. • De får fast pris • De kan køre lige så mange kilometer De vil • De får ingen ekstra udgifter • Der er selvfølgelig fuld forsikring på alle biler Lej Deres næste bil hos os - og glæd Dem til at opleve reel service. (09)21 64 00 Telex: (09) 21 64 66 58171 TAXFRC TAX FREE CARS / Einer Hansen ApS / P.O.Box 141 / J Jonkopingvej 5 l DK-5700 Svendborg \ Vi kan bare det der med udlejning »Polar Nanoq« er på 2500 tons og har koster 24 mill. kr. Det ejes af 6 trawlerrederier i Grønland, firmaet Egede & Brøns samt 2 firmaer i Danmark. Det første fragtskib på grønlandske hænder kom fornylig til Nuuk på sin jomfrurejse som grønlandsk ejet. Det er »Polar Nanoq«, tidlige- re chartret af grønlandske rejetraw- lere og nu købt for 24 mill. kr. Ski- bet transporter er frosne rejer fra Grønland til Danmark og kommer herop hver fjerde uge. Resten af ti- den bruges til charteropgaver rundt om i Europa. Skibet er 80 meter langt, kan tage 2500 tons og har økonomisk fart af 12,5 knob. Charteropgaver — Vi overtog skibet i januar og hid- til har vi chartret det til firmaer rundt om i Europa, siger en af med- ejerne Hans Pavia Egede fra fir- maet Egede & Brøns. Vi startede med en last af frossent kød fra Ir- land til Tyrkiet. Så hentede vi en last kartofler fra Egypten og bragte den til England. Næste opgave var frosne fiskeblokke fra Færøerne til Frankrig, og efter ansigtsløftning i Esbjerg sejlede skibet til Nuuk. — Men vi chartrede skibet,før vi købte det og transporterede frosne rejer fra Grønland ti! Hanstholm. Nu skal skibet atter til Hanstholm med en ladning af rejer på 1050 tons. Så meget kan skibet tage, når det drejer sig om rejer, der har stør- re rumfang i sammenligning med andre fiskeprodukter. — Besætningen er på 11 mand og består af grønlændere, danskere og færinger. Endnu har vi ingen grøn- landske officerer, men vi håber, at grønlændere snart vil begynde at gøre sig gældende også på det om- råde, siger Hans Pavia Egede. Fryseri på land — I øjeblikket savner vi et fryseri på land, fortsætter Hans Pavia Egede- Vi kan ikke undvære et fryseri, for* di to af trawlerne ikke er i stand til at blive på søen i fire uger. Og det er meningen, at fragtskibet skal korn- me og laste hver fjerde uge. Vi hå- ber, at vi får lov til at bygge et fryse- ri i Nuuk, men hvis det ikke kan lade sig gøre, så må vi prøve, om v) kan få tilladelse til at bygge enten > Maniitsoq eller Sisimiut. Et fryseri vil betyde noget for be- skæftigelsen, og mange firmaer far glæde af anløb af fragtskibet og trawlerne. Man kan bare nævne proviantforsyningen, olieforsynin- gen og reparationsarbejder. — Kom skibet med fragt til Grønland? — Det gjorde det ikke. Vi har fle- re gange tilbudt KNI at tage varer med til Grønland for billig penge, men hidtil har vi ikke hørt fra dem, siger Hans Pavia Egede.

x

Atuagagdliutit

Beinleiðis leinki

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.