Atuagagdliutit - 01.07.1987, Síða 22

22
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 27 1987
Nr. 9, 1975:
Kulture sumiginnagaq
Nr. 1, 1976:
Tuaviuuppallaarnagu
peqqissaartumilli
J.F. Hjemmestyreudvalgip isumaliu-
tissiissutaani siullermi ilaatigut taane-
qarpoq kulturimut tunngasut hjemme-
styrissap suliassarissagai. Siunnersuut
tamanna ajunngilluinnarpoq nuannaa-
rutigisariaqarlunilu. Nunarput kultu-
riptungaatigut ullumikkut aatsaat taa-
ma kinguussaatigilersimavoq. Kulturi-
mik amigaateqarneq ukiuni makkunani
nunatsinni malunniussimavoq kalaallit
inuiattut nikanarsagaanerannik kingu-
neqartumik. Kulturimut tunngaasut nu-
natsinni nutaami sumiginnarneqaqaat,
minnerunngitsumik aningaasat atugas-
sanngortitaasut tungaasigut.
Hjemmestyrip suliassaa akimaner-
paaq tassaasariaqarpoq kalaallit kultu-
rimik kaattut taassuminnga aatsivigis-
sallugit. Kulturimik ingerlatsinermut
tunngasut ullumikkut kanngunaanna-
ngajapput. Ataasiinnarmik nuna ta-
makkerlugu siaruartartumik atuagassi-
aqarpugut, pisariaqartinneqarnerpaal-
luunniit naammassissallugit saperluin-
nartumik. Atuagagdliutit aningaasati-
gut periarfissaqanngillat qaammarsaa-
nerup kulturillu tungaatigut suliassa-
mik ilaannamininngua naammassissal-
lugu. Atuagagdliutit nunamik tamakki-
isumik oqalliffiusinnaanngillat. Atuar-
tartut allagarpassuinik qalappugut, i-
lanngutissallugilli inissaqartinngisatsin-
nik. lnissaqartitsiniarnerlu ajornaku-
soortaqaaq tapiissutaasartut pissutiga-
lugit allatut ajornartumik suut tamar-
mik oqaatsit marluk atorlugit naqittari-
aqarmata. Kisianniliuna kalaallit tas-
saasut atuagassamik pisariaqartitsine-
rusut.
Ullumikkut nunatsinni amigaatigine-
qarpoq atuagassiaq kulturimut tunnga-
soq nunamut tamarmut siaruartartoq.
Tamatumunnga tunngatillugu apereq-
qajaananngitsuunngilaq nunatsinni
qaammarsaanermut kattuffiup aaqqis-
suunneqarnera eqqortuunersoq — aam-
malu sulisut pitsaasut atornerlunne-
qannginnersut. Aningaasat pitsaaneru-
jussuarmik atorneqassagaluarput atua-
gassiamut tamatigoortumut qaammar-
saanermut kulturimullu tunngasumut.
Taanna pilersinneqarsinnaavoq AG-ip
allineqarneratigut, eqqarsaalli tamanna
pisortat iluarinngippassuk, taava atua-
gassiamik nutaarluinnarmik pilersitsi-
soqassaaq ilisimasariaqarporli nutaa-
mik pilersitsinissaq akisunerujussuus-
sammat nuna tamakkerlugu siaruartar-
tup aviisip pioreersup allineqarnis-
saanit.
Kulturimut tunngasut ullumikkut nu-
natsinni qanoq iliuuseqarfigisariaqaler-
put. Tamatumunnga aningaasat sipaar-
tariaqanngillat. Kulturikkut eqeersaa-
nikkut aatsaat kalaallit imminnut ilisa-
rilertussaapput. Tamanna kinguneqas-
saaq inuiannik peqqissunik ajornartor-
siutillu ikilinerannik.
Nappaatipalaat AG-ip aaqqissui-
suata kisimi sammisanngilai. Uani
titartaasaasartut ilaat ajoriniaan-
nagassaanngitsumik erseqqissuli-
orsimavoq.
Kønssygdomme er et fænomen,
som ikke kun AG’s redaktør har
haft sin mening om. Her har en ua-
toriseret lederskribent designet en
ikke helt dum garfitti-leder.
J.F. Folketingimut ilaasortaq Lars
Emil Johansen kisimiinngilaq isumaqa-
rami hjemmestyrekommissioni ulapip-
pallaaluatsiartoq. Immaqaana kommis-
sionip annilaanngatigigaa siulimisut G-
60 udvalgisut kinguartiteriffimmik taa-
neqarnissi. Taakkuli marluk assigiin-
ngitsorujussuupput. G-60 sulisimavoq
nunatta maannakkut naalagaaffiup ilu-
ani inissisimanera tunngavigalugu.
Hjemmestyrekommissionilli sammivaa
politikkikkut nutaasumik pilersitsiniar-
neq, nunatta oqaluttuarisaanerani
maannamut pingaarnerpaasussamik.
Tulluusimaarnanngitsuunngikkalu-
arpoq hjemmestyrekommissonip sulia-
ni allartimmagu tukkoqaluni ingerlatat
assigiinngitsut kalaallinit tiguneqartus-
satut neqeroorutigalugit. Kisiannili ka-
laallit inuiaat hjemmestyrip isumaanik
paasitinniaqqaartariaqarput, tamanna
pisinnagu. Pisariippallaassaqaaq ka-
laallinut oqassalluni: Aajuku aningaa-
sat tapiissutisiassasi — tassa hjemme-
styreqalerpusi. Taama ilungersornan-
ngitsigisumik hjemmesatyreqalernissaq
kalaallit nuannaarutiginavianngilaat.
Tamanna nikanarsaataassaaq ungaata-
lu isigalugu ajoqusiiginnassalluni.
Hjemmestyri nunap aningaasarsior-
nikkut pisinnaasaanik tunngaveqan-
ngitsoq takorluugaannaasussaavoq.
Isumalluarneruvallaassaqaaq eqqar-
sassagaanni ingerlatsivik atuarfeqarfit-
tut annertutigisoq kalaallit tigusinnaas-
sagaat ukiut marluk ingerlanerinnaan-
ni. Nunatsinni ilinniartitsisut amerla-
nersaat qallunaajugallassapput suli uki-
uni arlalissuarni. Atuarfiit kalaalin-
ngorsagaanissaat ajornakusoortussa-
voq, naak tamanna qallunaat aningaa-
saliineratigut pissagaluarpalluunniit.
Allaappulli radiumut atuagassiaqarner-
mullu tunngasut. Taakku hjemmestyrip
akissaqartissinnaavai, TV-mik pilersaa-
rutit ingasattajaartut peerneqassap-
pata.
Hjemmestyre asuleernerussangilaq.
Annikitsutigut aallartittariaqarpoq.
Kommissionip suliassaa siulleq tassaa-
sariaqarpoq kalaallinik paasisitsinissaq
hjemmestyrip isumaanik. Inuit akor-
nanni aviisitigut radiukkullu sukumii-
sumik oqallinneqartassaaq ingerla-
tassat ataasiakkaat tiguneqannginne-
ranni.
Hjemmestyri ima pingaartigaaq
kommissioni kalaallinik qulaavaagin-
narsinnaanani, soorlu siornatigut piso-
qartaannarsimasoq. Hjemmestyri ajor-
nartorsiutinik aaqqiisussaavoq ilasaa-
nani. Taamaammat kommissioni tuavi-
orpallaartariaqanngilaq, eqqarsaatigil-
luakkamilli sulisariaqarluni.
Nr. 9, 1975:
Kulturlivet
J.F. Hjemmestyreudvalgets delbe-
tænkning nævner blandt andet kultur-
virksomhed som arbejdsområde for det
kommende hjemmestyre. Det var et
godt forslag, som må hilses med glæde.
Grønland har aldrig været så langt tilba-
ge i kulturel henseende som netop nu.
Kulturnød præger landet i disse år med
fornedrelse af det grønlandske folk til
følge. Kulturlivet er et stort forsømt om-
råde i det nye Grønland — ikke mindst
bevillingsmæssigt.
Hjemmestyrets fornemste opgave må
være at bringe kultur til det i den hense-
ende hungrende grønlandske folk. Vil-
kårene for kulturlivet i Grønland er i
dag nærmest skandaløse. Vi har kun eet
landsdækkende trykt blad, som langt
fra er i stand til at klare det mest nødven-
dige behov. Grønlandsposten har ikke
økonomisk mulighed for at løse en
brøkdel af sine opgaver som kulturelt og
oplysende organ. Grønlandsposten kan
ikke befordre en landsdækkende debat.
Vi drukner i læserbreve, som vi ikke har
spalteplads til. Det gør ikke sagen bedre,
at bladet af tilskudsmæssige årsager er
Nr. 1, 1976:
Tid til
J.F. Folketingsmand Lars Emil Jo-
hansen er ikke ene om at mene, at hjem-
mestyrekommissionen har lidt for
travlt. Kommissionen er måske bange
for at blive betegnet som en syltekrukke
for forgængeren, G-60 udvalget. Men
der er himmelvid forskel på de to. G-60
arbejdede med Grønlands nuværende
status som udgangspunkt. Hjemmesty-
rekommissionen er beskæftiget med en
politisk nyskabelse, den hidtil vigtigste i
Grønlands historie.
Det kan være smigrende, at hjemme-
styrekommissionen indleder sit arbejde
med rundhåndet at udlicetere en række
områder som særanliggender. Men den
jævne grønlænder må have et begreb
om ideen med hjemmestyret, før det
sker. Det er alt for nemt at sige til
grønlænderne: I får bloktilskud — så
har 1 hjemmestyre. Grønlænderne får
ingen glæde af et så billigt købt hjemme-
styre. Det vil være ydmygende og på
længere sigt gøre mere skade, end det
gavner.
Et hjemmestyre, som ikke bygger på
nødt til at bringe alt stof på to sprog.
Men det er grønlænderne, der har mest
behov for læsestof.
Grønlands savner i dag et kulturelt
tidsskrift for hele landet. 1 den forbin-
delse kan man ikke lade være at sætte
spørgsmålstegn ved organiseringen af
Grønlands Oplysningsforbund. Det sy-
nes, som om oplysningsforbundet dri-
ves forkert — og at der er tale om mis-
brug af gode kræfter. Pengene ville
være langt bedre givet ud til et alsidigt,
oplysende kulturelt tidsskrift. Det kun-
ne skabes ved en udbygning af AG, og
hvis myndighederne ikke finder denne
tanke god, så må der oprettes et helt nyt
blad. Man skal blot være klar over, at
den løsning vil være langt mere kostbar
end at udvide den eksisterende lands-
dækkende avis.
Der må gøres noget ved kulturen i
Grønland nu. Der må ikke spares penge
til det formål. Kun gennem en .kulturel
vækkelse kan grønlænderne finde sig
selv. Det vil betyde et sundt folk og fær-
re problemer.
landets økonomiske formåen, vil være
en illusion.
Det er alt for optimistisk at tro, at et
så stort område som skolevæsnet kan
blive et særanliggende allerede om et par
år. Det bliver svært at gennemføre en
grønlandisering på skolens område, selv
om det sker for danske penge. Men det
er noget andet med medieområdet. Det
kan hjemmestyret klare økonomisk,
hvis man dropper de vilde TV-planer.
Der skal være mening med hjemme-
styre. Det skal starte i det små. Kommis-
sionens første opgave må være at gøre
den jævne grønlænder hjemmestyretan-
ken begribelig. Der skal være en til-
bundsgående debat i befolkningen, for
overtagelsen af hvert enkelt område.
Hjemmestyret er alt for vigtigt til, at
kommissionen — som så mange gange
tidligere — skal arbejde hen over hove-
derne på befolkningen. Hjemmestyre
skal være løsning og ikke forøgelse af
problemerne. Derfor må kommissionen
ikke skynde sig for meget, men arbejde
med omtanke.
omtanke
Jørgen Fleischerip pingaarnerutitatut allaaserisaasa ilarpassui imigas-
sap ajornartorsiutaaneranut tunngasuupput.
Spiritussen er et problem, som Jørgen Fleischer har beskæftiget sig med i
utallige lederartikler.
Nr. 28, 1977:
Akilinngitsuukkat
imigassarlu
J.F. Akiitsut akilinngitsuukkat nu-
natsinni tupinnaannarmik amerlapput.
Nuuå kommunianiinnaq naalagaaffim-
mut kommunimullu akilinngitsuukkat
28 mili. kr-iupput. Aningaasat taama a-
merlatigisut isertinniarnissaat sooruna-
mi pisarissersuutaassaqaaq kommunit
allaffiinut sulisussameereeqisunut.
Akilingitsuukkat nunatsinni nutaa-
junngillat. Ukiorpassuanngortuni ilaa-
simapput kalaallit inuiannguusugut re-
kordtiliisarnitsinnut nuannaartunan-
ngitsunut. Nuummilu nalunaarut taku-
titsivoq akiitsu suli ikileriarsimanngit-
sut.
Ukiuni arlaqaqisuni nunatsinni imi-
gassamik atuinerujussuaq tutsinneqar-
tarsimavoq akilinngitsuukkanut ikigi-
sassaanngitsunut. Oqartoqartarpoq i-
migassamik atornerluineq alliartortillu-
gu akilinngitsuukkat amerliartortartut
tamannalu qularnanngitsumik ilumoor-
poq.
Imigassamik oqallinneq maanna sak-
kortuseriarsimavoq. Arlalippassuit nip-
putigaat imigassap inert eqqutaalluinna-
lernissaa. »Siumulli isigisinnaasut« qu-
nugaat imigassap matuneqarnissaa, tas-
samigooq nakkaattoornerput suli anne-
rulissammat.
Taamali oqarnikkut periarfissat ta-
makkerneqanngillat.
Ukiuni kingullerni tusarsaaleraluttui-
narpoq imigassamik atuinerup iluarsi-
niarnissaa Savalimmiunisut. Akiligas-
saminnik kinguaattoorsimangitsut kisi-
mik Savalimmiuni imigassamik allatsit-
sisinnaapput. Taamalu aaqqissuussineq
ajortuusorinanngilaq.
Savalimmiunisut aaqqissuussineq eq-
qaaqqajaanarpoq susaarnaveeqqum-
milluunniit aqqiissutissatut. Inooqati-
giinni pissutsinit naammaginanngitsu-
nit najussimatitaajuarnerput oqiliallat-
sissagaluarpaa, peqatigaluguli aamma
kusassaataassagaluaqaaq nunatta tu-
saamaneqarneranut, ulluni makkunani
hjemmestyremut isilerfiusuni.
Nr. 28, 1977:
Restancer
og
spiritus
J.F. Restancerne i Grønland er efter-
hånden svulmet op i en uhyggelig grad.
Alene i Nuuk kommune skylder folk 28
miil. kr. til stat og kommune. At ind-
drive så mange penge giver selvsagt øget
arbejdspres på det personalemæssigt
svagt stillede kommunekontor.
Restancer i Grønland er ikke noget
nyt. De har i mange år figureret på listen
over de lidet flatterende rekorder, det
lille grønlandske samfund er belemret
med. Og sagen fra Nuuk viser, at folk
ikke skylder mindre, end de hidtil har
gjort.
Man har i mange år sat de store re-
stancer i relation til det ganske uhæm-
mede spiritusforbrug i Grønland. Jo
større misbrug, des større restancer, si-
ger man. Og det er uden tvivl rigtigt.
Spiritussituationen har nu tilspidset
sig. Mange råber op om totalforbud.
Men »besindige« tør ikke tage konse-
kvenserne heraf. Tørlægning vil medfø-
re endnu større råddenskab, ræsonerer
de kloge.
Men hermed er mulighederne ikke ud-
tomt.
1 de senere år hører man mere og mere
om »den færøske ordning«, når talen
falder på spiritusmisbruget. På Færøer-
ne kan kun de restancefrie få lov til at re-
kvirere spiritus. Den ordning synes at
fungere udmærket.
Den færøske ordning er en nærliggen-
de tanke som en løsning, der er bedre
end ingenting. Den vil lindre lidt på den
permanente krise, vi befinder os i. Sam-
tidig vil ordningen pynte meget på lan-
dets omdømme i disse hjemmestyreti-
der.
ATUAGAGDLIUTIT