Atuagagdliutit

Ukioqatigiit
Ataaseq assigiiaat ilaat

Atuagagdliutit - 01.07.1987, Qupperneq 22

Atuagagdliutit - 01.07.1987, Qupperneq 22
22 ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN NR. 27 1987 Nr. 9, 1975: Kulture sumiginnagaq Nr. 1, 1976: Tuaviuuppallaarnagu peqqissaartumilli J.F. Hjemmestyreudvalgip isumaliu- tissiissutaani siullermi ilaatigut taane- qarpoq kulturimut tunngasut hjemme- styrissap suliassarissagai. Siunnersuut tamanna ajunngilluinnarpoq nuannaa- rutigisariaqarlunilu. Nunarput kultu- riptungaatigut ullumikkut aatsaat taa- ma kinguussaatigilersimavoq. Kulturi- mik amigaateqarneq ukiuni makkunani nunatsinni malunniussimavoq kalaallit inuiattut nikanarsagaanerannik kingu- neqartumik. Kulturimut tunngaasut nu- natsinni nutaami sumiginnarneqaqaat, minnerunngitsumik aningaasat atugas- sanngortitaasut tungaasigut. Hjemmestyrip suliassaa akimaner- paaq tassaasariaqarpoq kalaallit kultu- rimik kaattut taassuminnga aatsivigis- sallugit. Kulturimik ingerlatsinermut tunngasut ullumikkut kanngunaanna- ngajapput. Ataasiinnarmik nuna ta- makkerlugu siaruartartumik atuagassi- aqarpugut, pisariaqartinneqarnerpaal- luunniit naammassissallugit saperluin- nartumik. Atuagagdliutit aningaasati- gut periarfissaqanngillat qaammarsaa- nerup kulturillu tungaatigut suliassa- mik ilaannamininngua naammassissal- lugu. Atuagagdliutit nunamik tamakki- isumik oqalliffiusinnaanngillat. Atuar- tartut allagarpassuinik qalappugut, i- lanngutissallugilli inissaqartinngisatsin- nik. lnissaqartitsiniarnerlu ajornaku- soortaqaaq tapiissutaasartut pissutiga- lugit allatut ajornartumik suut tamar- mik oqaatsit marluk atorlugit naqittari- aqarmata. Kisianniliuna kalaallit tas- saasut atuagassamik pisariaqartitsine- rusut. Ullumikkut nunatsinni amigaatigine- qarpoq atuagassiaq kulturimut tunnga- soq nunamut tamarmut siaruartartoq. Tamatumunnga tunngatillugu apereq- qajaananngitsuunngilaq nunatsinni qaammarsaanermut kattuffiup aaqqis- suunneqarnera eqqortuunersoq — aam- malu sulisut pitsaasut atornerlunne- qannginnersut. Aningaasat pitsaaneru- jussuarmik atorneqassagaluarput atua- gassiamut tamatigoortumut qaammar- saanermut kulturimullu tunngasumut. Taanna pilersinneqarsinnaavoq AG-ip allineqarneratigut, eqqarsaalli tamanna pisortat iluarinngippassuk, taava atua- gassiamik nutaarluinnarmik pilersitsi- soqassaaq ilisimasariaqarporli nutaa- mik pilersitsinissaq akisunerujussuus- sammat nuna tamakkerlugu siaruartar- tup aviisip pioreersup allineqarnis- saanit. Kulturimut tunngasut ullumikkut nu- natsinni qanoq iliuuseqarfigisariaqaler- put. Tamatumunnga aningaasat sipaar- tariaqanngillat. Kulturikkut eqeersaa- nikkut aatsaat kalaallit imminnut ilisa- rilertussaapput. Tamanna kinguneqas- saaq inuiannik peqqissunik ajornartor- siutillu ikilinerannik. Nappaatipalaat AG-ip aaqqissui- suata kisimi sammisanngilai. Uani titartaasaasartut ilaat ajoriniaan- nagassaanngitsumik erseqqissuli- orsimavoq. Kønssygdomme er et fænomen, som ikke kun AG’s redaktør har haft sin mening om. Her har en ua- toriseret lederskribent designet en ikke helt dum garfitti-leder. J.F. Folketingimut ilaasortaq Lars Emil Johansen kisimiinngilaq isumaqa- rami hjemmestyrekommissioni ulapip- pallaaluatsiartoq. Immaqaana kommis- sionip annilaanngatigigaa siulimisut G- 60 udvalgisut kinguartiteriffimmik taa- neqarnissi. Taakkuli marluk assigiin- ngitsorujussuupput. G-60 sulisimavoq nunatta maannakkut naalagaaffiup ilu- ani inissisimanera tunngavigalugu. Hjemmestyrekommissionilli sammivaa politikkikkut nutaasumik pilersitsiniar- neq, nunatta oqaluttuarisaanerani maannamut pingaarnerpaasussamik. Tulluusimaarnanngitsuunngikkalu- arpoq hjemmestyrekommissonip sulia- ni allartimmagu tukkoqaluni ingerlatat assigiinngitsut kalaallinit tiguneqartus- satut neqeroorutigalugit. Kisiannili ka- laallit inuiaat hjemmestyrip isumaanik paasitinniaqqaartariaqarput, tamanna pisinnagu. Pisariippallaassaqaaq ka- laallinut oqassalluni: Aajuku aningaa- sat tapiissutisiassasi — tassa hjemme- styreqalerpusi. Taama ilungersornan- ngitsigisumik hjemmesatyreqalernissaq kalaallit nuannaarutiginavianngilaat. Tamanna nikanarsaataassaaq ungaata- lu isigalugu ajoqusiiginnassalluni. Hjemmestyri nunap aningaasarsior- nikkut pisinnaasaanik tunngaveqan- ngitsoq takorluugaannaasussaavoq. Isumalluarneruvallaassaqaaq eqqar- sassagaanni ingerlatsivik atuarfeqarfit- tut annertutigisoq kalaallit tigusinnaas- sagaat ukiut marluk ingerlanerinnaan- ni. Nunatsinni ilinniartitsisut amerla- nersaat qallunaajugallassapput suli uki- uni arlalissuarni. Atuarfiit kalaalin- ngorsagaanissaat ajornakusoortussa- voq, naak tamanna qallunaat aningaa- saliineratigut pissagaluarpalluunniit. Allaappulli radiumut atuagassiaqarner- mullu tunngasut. Taakku hjemmestyrip akissaqartissinnaavai, TV-mik pilersaa- rutit ingasattajaartut peerneqassap- pata. Hjemmestyre asuleernerussangilaq. Annikitsutigut aallartittariaqarpoq. Kommissionip suliassaa siulleq tassaa- sariaqarpoq kalaallinik paasisitsinissaq hjemmestyrip isumaanik. Inuit akor- nanni aviisitigut radiukkullu sukumii- sumik oqallinneqartassaaq ingerla- tassat ataasiakkaat tiguneqannginne- ranni. Hjemmestyri ima pingaartigaaq kommissioni kalaallinik qulaavaagin- narsinnaanani, soorlu siornatigut piso- qartaannarsimasoq. Hjemmestyri ajor- nartorsiutinik aaqqiisussaavoq ilasaa- nani. Taamaammat kommissioni tuavi- orpallaartariaqanngilaq, eqqarsaatigil- luakkamilli sulisariaqarluni. Nr. 9, 1975: Kulturlivet J.F. Hjemmestyreudvalgets delbe- tænkning nævner blandt andet kultur- virksomhed som arbejdsområde for det kommende hjemmestyre. Det var et godt forslag, som må hilses med glæde. Grønland har aldrig været så langt tilba- ge i kulturel henseende som netop nu. Kulturnød præger landet i disse år med fornedrelse af det grønlandske folk til følge. Kulturlivet er et stort forsømt om- råde i det nye Grønland — ikke mindst bevillingsmæssigt. Hjemmestyrets fornemste opgave må være at bringe kultur til det i den hense- ende hungrende grønlandske folk. Vil- kårene for kulturlivet i Grønland er i dag nærmest skandaløse. Vi har kun eet landsdækkende trykt blad, som langt fra er i stand til at klare det mest nødven- dige behov. Grønlandsposten har ikke økonomisk mulighed for at løse en brøkdel af sine opgaver som kulturelt og oplysende organ. Grønlandsposten kan ikke befordre en landsdækkende debat. Vi drukner i læserbreve, som vi ikke har spalteplads til. Det gør ikke sagen bedre, at bladet af tilskudsmæssige årsager er Nr. 1, 1976: Tid til J.F. Folketingsmand Lars Emil Jo- hansen er ikke ene om at mene, at hjem- mestyrekommissionen har lidt for travlt. Kommissionen er måske bange for at blive betegnet som en syltekrukke for forgængeren, G-60 udvalget. Men der er himmelvid forskel på de to. G-60 arbejdede med Grønlands nuværende status som udgangspunkt. Hjemmesty- rekommissionen er beskæftiget med en politisk nyskabelse, den hidtil vigtigste i Grønlands historie. Det kan være smigrende, at hjemme- styrekommissionen indleder sit arbejde med rundhåndet at udlicetere en række områder som særanliggender. Men den jævne grønlænder må have et begreb om ideen med hjemmestyret, før det sker. Det er alt for nemt at sige til grønlænderne: I får bloktilskud — så har 1 hjemmestyre. Grønlænderne får ingen glæde af et så billigt købt hjemme- styre. Det vil være ydmygende og på længere sigt gøre mere skade, end det gavner. Et hjemmestyre, som ikke bygger på nødt til at bringe alt stof på to sprog. Men det er grønlænderne, der har mest behov for læsestof. Grønlands savner i dag et kulturelt tidsskrift for hele landet. 1 den forbin- delse kan man ikke lade være at sætte spørgsmålstegn ved organiseringen af Grønlands Oplysningsforbund. Det sy- nes, som om oplysningsforbundet dri- ves forkert — og at der er tale om mis- brug af gode kræfter. Pengene ville være langt bedre givet ud til et alsidigt, oplysende kulturelt tidsskrift. Det kun- ne skabes ved en udbygning af AG, og hvis myndighederne ikke finder denne tanke god, så må der oprettes et helt nyt blad. Man skal blot være klar over, at den løsning vil være langt mere kostbar end at udvide den eksisterende lands- dækkende avis. Der må gøres noget ved kulturen i Grønland nu. Der må ikke spares penge til det formål. Kun gennem en .kulturel vækkelse kan grønlænderne finde sig selv. Det vil betyde et sundt folk og fær- re problemer. landets økonomiske formåen, vil være en illusion. Det er alt for optimistisk at tro, at et så stort område som skolevæsnet kan blive et særanliggende allerede om et par år. Det bliver svært at gennemføre en grønlandisering på skolens område, selv om det sker for danske penge. Men det er noget andet med medieområdet. Det kan hjemmestyret klare økonomisk, hvis man dropper de vilde TV-planer. Der skal være mening med hjemme- styre. Det skal starte i det små. Kommis- sionens første opgave må være at gøre den jævne grønlænder hjemmestyretan- ken begribelig. Der skal være en til- bundsgående debat i befolkningen, for overtagelsen af hvert enkelt område. Hjemmestyret er alt for vigtigt til, at kommissionen — som så mange gange tidligere — skal arbejde hen over hove- derne på befolkningen. Hjemmestyre skal være løsning og ikke forøgelse af problemerne. Derfor må kommissionen ikke skynde sig for meget, men arbejde med omtanke. omtanke Jørgen Fleischerip pingaarnerutitatut allaaserisaasa ilarpassui imigas- sap ajornartorsiutaaneranut tunngasuupput. Spiritussen er et problem, som Jørgen Fleischer har beskæftiget sig med i utallige lederartikler. Nr. 28, 1977: Akilinngitsuukkat imigassarlu J.F. Akiitsut akilinngitsuukkat nu- natsinni tupinnaannarmik amerlapput. Nuuå kommunianiinnaq naalagaaffim- mut kommunimullu akilinngitsuukkat 28 mili. kr-iupput. Aningaasat taama a- merlatigisut isertinniarnissaat sooruna- mi pisarissersuutaassaqaaq kommunit allaffiinut sulisussameereeqisunut. Akilingitsuukkat nunatsinni nutaa- junngillat. Ukiorpassuanngortuni ilaa- simapput kalaallit inuiannguusugut re- kordtiliisarnitsinnut nuannaartunan- ngitsunut. Nuummilu nalunaarut taku- titsivoq akiitsu suli ikileriarsimanngit- sut. Ukiuni arlaqaqisuni nunatsinni imi- gassamik atuinerujussuaq tutsinneqar- tarsimavoq akilinngitsuukkanut ikigi- sassaanngitsunut. Oqartoqartarpoq i- migassamik atornerluineq alliartortillu- gu akilinngitsuukkat amerliartortartut tamannalu qularnanngitsumik ilumoor- poq. Imigassamik oqallinneq maanna sak- kortuseriarsimavoq. Arlalippassuit nip- putigaat imigassap inert eqqutaalluinna- lernissaa. »Siumulli isigisinnaasut« qu- nugaat imigassap matuneqarnissaa, tas- samigooq nakkaattoornerput suli anne- rulissammat. Taamali oqarnikkut periarfissat ta- makkerneqanngillat. Ukiuni kingullerni tusarsaaleraluttui- narpoq imigassamik atuinerup iluarsi- niarnissaa Savalimmiunisut. Akiligas- saminnik kinguaattoorsimangitsut kisi- mik Savalimmiuni imigassamik allatsit- sisinnaapput. Taamalu aaqqissuussineq ajortuusorinanngilaq. Savalimmiunisut aaqqissuussineq eq- qaaqqajaanarpoq susaarnaveeqqum- milluunniit aqqiissutissatut. Inooqati- giinni pissutsinit naammaginanngitsu- nit najussimatitaajuarnerput oqiliallat- sissagaluarpaa, peqatigaluguli aamma kusassaataassagaluaqaaq nunatta tu- saamaneqarneranut, ulluni makkunani hjemmestyremut isilerfiusuni. Nr. 28, 1977: Restancer og spiritus J.F. Restancerne i Grønland er efter- hånden svulmet op i en uhyggelig grad. Alene i Nuuk kommune skylder folk 28 miil. kr. til stat og kommune. At ind- drive så mange penge giver selvsagt øget arbejdspres på det personalemæssigt svagt stillede kommunekontor. Restancer i Grønland er ikke noget nyt. De har i mange år figureret på listen over de lidet flatterende rekorder, det lille grønlandske samfund er belemret med. Og sagen fra Nuuk viser, at folk ikke skylder mindre, end de hidtil har gjort. Man har i mange år sat de store re- stancer i relation til det ganske uhæm- mede spiritusforbrug i Grønland. Jo større misbrug, des større restancer, si- ger man. Og det er uden tvivl rigtigt. Spiritussituationen har nu tilspidset sig. Mange råber op om totalforbud. Men »besindige« tør ikke tage konse- kvenserne heraf. Tørlægning vil medfø- re endnu større råddenskab, ræsonerer de kloge. Men hermed er mulighederne ikke ud- tomt. 1 de senere år hører man mere og mere om »den færøske ordning«, når talen falder på spiritusmisbruget. På Færøer- ne kan kun de restancefrie få lov til at re- kvirere spiritus. Den ordning synes at fungere udmærket. Den færøske ordning er en nærliggen- de tanke som en løsning, der er bedre end ingenting. Den vil lindre lidt på den permanente krise, vi befinder os i. Sam- tidig vil ordningen pynte meget på lan- dets omdømme i disse hjemmestyreti- der. ATUAGAGDLIUTIT

x

Atuagagdliutit

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.