Atuagagdliutit - 13.12.1989, Blaðsíða 2

Skikken med juletræ rækker kun cirka 150 år tilbage, og alligevel skrev Peter Faber: »Rør blot ikke ved min gamle Jul«. Det var i sidste halvdel af 18.-tallet, skriver Chr. Istmas fra
Maniitsoa. (Arkivfoto: Lil)
fcr J mm
m.J
Af Chr. Istmas, Maniitsoq præstegård
I vore dage forbindes ju-
len med den tid, hvor vi
fejrer Jesu fødsel og
komme til jorden. Det er
jeg som overbevist kri-
sten så naiv at tro i al
fald.
Men selve glosen JUL,
(fra oldnordisk, JOL som
muligvis betød drejning,
årsskifte, leg) var oprinde-
ligt betegnelsen for en old-
nordisk hedensk fest, hvor
man tilbad alfer, dvs. for-
fædrene, holdt fællesmåltid
med gris og mjød på menu-
en. Samtidig var julen en
fest for fremtiden: »Til år og
fred«, dvs. en frugtbarheds-
fest, som skulle bringe høst
på markerne det kommende
år og gøre kvinderne frugt-
sommelige. Begge dele til
ære for frugtbarhedsguden,
Frej.
Elementer fra denne he-
denske fest er gledet over i
vore kristne juletraditioner,
f.eks. pynter vi op med nis-
ser og alfer. Vi skal helt hen
til det 4. årh., førend Kristi
fødsel overalt i den kristne
verden fejres den 25. decem-
ber.
Oprindeligt interesserede
datoen for at fejre Kristi fød-
selsdag overhovedet ikke
kristne. Først i det 3. årh.
dukker forskellige gisninger
på datoen for Kristi fødsel
op. Følgende datoer har væ-
ret foreslået i tidens løb: 18/
11, 20/5, 6/1, 10/1, 19/3, 20/3
samt den 25. december. Af
symbolske grunde blev det
vedtaget, at den sidstnævn-
te dato blev gældende. I den
kristne oldtid antog man
den 25. marts for at være
datoen i året, hvor verdens
skabelse begyndte. Bebudel-
sen om undfangelsen til Ma-
ria ansås at være sket sam-
me dato, deraf følger så fød-
selen ni måneder senere -
altså den 25. december.
Kejserens fødselsdag
Samme dato fejredes i oldti-
dens hedenske Rom den
ubesejredes Sols fest, (Roms
kejser havde titel af Solens
Søn). Dette sammenfald i
datoer kan været et tilfælde,
men det ligner unægtelig en
tanke, da Roms kejser netop
i det 4. årh. lod sig omvende
tU kristendommen, og med
sin uindskrænkede magt på-
bød folket at fejre de kristne
højtider.
Fra omkring år 353 har
skikken med at fejre Kristi
fødselsdag den 25. december
bredt sig tU alle kristne eg-
ne, således at vi i dag hvert
år ser hen på julen, som en
af de tre vigtigste kristne
højtider.
Nordens særpræg
Det er noget særegent for
Norden, at vi her begynder
festligholdelsen af julen alle-
rede den 24. december. Vi
tager det her i Grønland
som en given ting at holde
juleaftensgudstjeneste, hol-
de fællesmåltid med familie
og nære venner, men f.eks. i
engelsktalende lande starter
festligheden først om mor-
genen den 25. december. Be-
mærk også at engelsktalen-
de fejerer Christmas = Kri-
sti fødsel, mens vi fejrer jul -
måske et spil om ord - men
alligevel en tanke værd.
Juleevangeliet
I den tidligere højkatolske
tid indledtes Kristi fødsels-
dagsfest med en række Vigi-
liegudstjeneste, som starte-
de den 24. om eftermidda-
gen. VigUie kommer af latin:
vigilia = nattevagt, dvs. en
pegen hen på hyrderne i
Bethlehem julenat. At disse
liturgiske tjenester startede
den 24. beror på den måde
jøderne beregner døgnets
gang, nemlig fra kl. 18.00 tU
18.00, mens vi kristne reg-
ner fra 24.00 tU 24.00.
Ved aftensgudstjenesten
den 24. læstes Mathæus
kap. 1, w 18 tU 22, ved mid-
natsmessen var det Lukas
kap. 2, w 1 tU 14. Ved mor-
genmessen den 25. læstes de
følgende vers fra Lukas-
evangeliet kap. 2, w 15 tU
20.
Sluttelig ved eftermid-
dagstjenesten messedes Jo-
hannes-prologen, dvs. Jo-
hannes-evangeliet kap. 1, vv
1 tU 14. Jeg indrømmer dette
er tørt stof, men prøv selv i
juledagene at læse teksterne
på de angivne tidspunkter,
og læseren vU genopleve den
dramatiske udvikling, som
folkene dengang må have
følt.
Oprindeligt hørte der ikke
flere tU fødselsbegivenhe-
den. Den 26. december hed-
der Skt. Stefanus’ Martyr-
dag, den 27. dec. Johannes-
evangelistens dag, og den
28. dec. kaldtes De Uskyldi-
ge Børns dag eUer Bethle-
hembømenes Dag, og disse
kan føres tilbage tU en an-
den kristen festkalender.
Faktisk tyder noget på, at
Skt. Stefanus Dag har ligget
fast på denne dato førend
Kristi Fødselsdag blev hen-
lagt tU den 25. december.
De tre Konger
I Danmark var det først
langt ind i det 19. århundre-
de, at julegudstjenesten om
eftermiddagen den 24. blev
en tradition. Det skete på
baggrund af, at borgerhjem-
mene lagde større og større
vægt på den 24., så gejstlig-
heden enedes om at holde en
særlig juleaftensgudstjene-
ste, som indgang til selve
Kristi Fødselsdag. En provst
ved Københavns Domkirke
indførte 1853 en liturgisk
gudstjeneste, dvs. uden præ-
diken, og skikken bredte sig
på få over hele kongeriget.
Det skete næsten samtidig
med at borgerskabet inspi-
reret fra Tyskland havde
pyntede grantræer i stuen
juledag.
Som et svagt spor af de
førnævnte vigiliegudstjene-
ster er det stadig skik på
steder i Grønland at førsko-
lebørn - og skolebørn recite-
re juleevangeliet og synger
julens salmer ved gudstjene-
ster i løbet af den 24. At
skikken er havnet i Grøn-
land kan måske tUskrives
herrnhutteme, som netop
satte en ære i at optage bi-
belske og oldkirkelige skik-
ke i deres menighedsliv. TU
tider skete det dog i sære
udformninger.
Det kan måske også tU-
skrives herrnhutteme, at
den gængse grønlandske op-
fattelse af »juletiden« reg-
nes fra 1. søndag i Advent til
og med Hellig tre Kongers
Dag. Symbolsk fejrer næ-
sten alle denne periode ved
at hænge illuminerede pa-
pirsstjemer op i vinduerne.
Vor Hellig tre Kongersfest
den 6. januar hed oprinde-
ligt Epifanifesten, dvs.
åbenbaringsfesten, som høj-
tideligholdt Kristi dåb og
fødsel samt mindedes de tre
vise mænds besøg i hytten
ved Bethlehem.
Den måde vi holder jul på
med juletræ, nisser, god
mad og evt. deltagelse i jule-
gudstjenesterne er altså en
skik, som kun rækker ca.
150 år tUbage, og alligevel
skrev Peter Faber: »Rør blot
ikke ved min gamle Jul«.
Det var i sidste halvdel af
18.-tallet.
Kommerciel plat
Om vi holder Jul, dvs. fejrer
Kristi Fødselsdag med et
kristent udblik som fortegn,
vU jeg lade stå hen ukom-
menteret. Blot vUle jeg finde
den mørke tid fattigere, hvis
vi var den foruden. Men at
gå ned gennem strøgene i
europæiske byer kan godt
give det indtiyk, at julens
kristne budskab er byttet ud
med kommerciel plat, ud-
bytning og alskens nisse-
alfehaUøj. Og tendensen
blandt forretningsfolk i de
noget mindre grønlandske
byer er klar.
Det kan være fantastisk
opslidende at være forældre,
når forretningerne allerede i
november bugner af pseudo-
jul, så børnene skrigende
plager for dit og dat i paps-
tjernens flimrende skær.
For år tUbage sås i en svensk
avis en annonce midt mel-
lem juletilbudene med føl-
gende tekst:
I anledning af min fore-
stående fødselsdag frabeder
jeg mig enh ver opmærksom -
hed.
Jesus Kristus.
Med andre ord, Julens
budskab er det op tU os selv
at give et værdigt og kri-
stent indhold, og opøve vore
børn i det samme.
Kærligheden, samhørig-
heden - fejringen af Guds be-
søg blandt mennesker kan
ikke opfyldes med god mad
og store gaver, som vi giver
tU hintinden. Netop dér de-
ler vi vilkår med hyrderne
på marken, dér må vi lytte
tU Guds ord, og indse at de
også siges tU os i dag:
»Frygt ikke! thi se jeg for-
kynder jer en stor glæde,
som skal være for hele fol-
ket. For os i dag er en frelser
født i Davids by. Han er Her-
ren, Kristus«. Og med him-
melskaren over Bethlehem
kan vi kun svare: »ære være
Gud i det højeste! og på jor-
den fred, i mennesker, der
har hans velbehag!«.
En velsignet jul tU aUe i
Grønland.