Atuagagdliutit - 13.12.1989, Blaðsíða 7

uullimi pilluaritsi/ Glædelig jul^7
Daqutariit Lennert-ik-
kut, maannakkut Sisi-
miuni najugaqalersiina-
sut, ukiut 30-t matuma
siornagut Tunumiitsillu-
tik juulliaqqami silatan-
giameqarput. Silatangi-
artunilli takussaaso-
qanngilaq, suna tussiuti-
gineraat qanorlu taallar-
taqarnersoq ulloq man-
na tikillugu suli paasine-
qanngilaq.
Regine Lennert ilaqutta-
nilu 1959-mi juulliaqqami
misigisaminnik tupinnartu-
mik oqaluttuarluni aallar-
tippoq:
- Ukioq manna, ukiut 30-t
qaangiutissapput Ammas-
sallip niuertoruseqarfiisa
ilaanni juullisioqqaamitsin-
nit. Taamanikkut upernaaq
taanna uiga Kuummiunut
niuertorusinngoriartorluni
aallarsimavoq. Uagullu kin-
gusinnerusukkut malittus-
saavarput. Inuit nalusavut
sunaaffali ungagilerumaak-
kavut taamanikkut nunaq-
qatigilersimasavut ukiullu
qulit najorsimallugit.
- Soorunami juulleriartor-
nera uatsinnut allaavoq.
Massami inuit takornartat
akornanni ilagisallu unga-
sillugit suna tam armi allaa-
sutut misigisimanartarmat,
sungiutassaallunili.
- Juullilemerani kitaani
piareersaatigisartakkavut
pisarnitsitut piareersaati-
gaavut. Iffiortiterpunga
kaagiliorlunga kaageeralior-
lungalu. Ukiulli arlallit niu-
ertoruseqarfunmiuugatta
iffiorfeqanngitsormiuuneq
sungiusimavarput ajornar-
torsiutigissanagulu. Meeq-
qalli allagusuttut takuneq
ajomanngillat, naak anger-
larsernerminnik oqaaseqar-
tanngikkaluartut. Nikallun-
gakujuttut takuneq ajor-
nanngillat, meeraqatitillu-
mi sungiusimasatik taak-
kartortarmatigik tam an na
malugineq ajomanngilaq,
Riikkiina oqaluttuarluni
nangippoq:
- Juulleriartornera isse-
qannginaarparput, aputeqa-
naarluguli. Nittaattuarpoq
apullu nakkartoq annerto-
qimmat aputeqaqaaq, ilami
illut ilaasa pujoorfii kisimik
takussaalerlutik.
Orpiit allatsitarineqarsi-
masut aasaammalli tikitta-
reersimapput. Riikkiinak-
kulli meeraasa nuannaan-
ngissutigisaasa ilaginnguat-
siarpaat orpiliassaminnik
piniarsimannginnerat.
- Juulliaraq aqaguttoq
inuit marluk, sunaaffa ilisa-
risimallualerumaakkavut
orpiliassat (kakillarnat) or-
piliamik sinnikorisimasaan-
nik uima pifTigisimavai,
naak ilaatigut pilutaat pa-
ner lu tik nakkaasimagaluar-
tut. Unnukkut niuertarfim-
mit soraarlunilu kappus-
For 30 år siden skete der noget uforklarligt ved juletid i Tunu
I år er det 30 år siden, at
familien Lennert, nu Si-
simiut, oplevede en ufor-
klarlig hændelse. Famili-
en boede i en lille bygd i
Østgrønland. Regine
Lennert var juleaften
sammen med børnene,
da de blev overraskede
over at høre sang uden
for huset. Da de åbnede
døren, var der ingen at
se.
Regine befandt sig for 30
år siden i Østgrønland. Hen-
des mand, Ulrik Lennert,
var stationeret som udsteds-
bestyrer i Kuummiut.
- Juletiden var selvfølgelig
en anderledes tid for os, for-
tæller Regine. Vi følte nok,
at julen vil virke fremmed
for os, idet vi befandt os hos
blandt mennesker, som vi
på det tidspunkt slet ikke
kendte. Senere lærte vi dem
så at kende som de dejligste
mennesker.
- Vi forberedte julen, som
vi plejer at gøre i Vestgrøn-
land. Jeg bagte julekager.
Det var sådan, at der slet
ikke fandtes en bager i byg-
den, så det var en naturlig
opgave for mig selv at bage
julekager. Jeg kunne se, at
børnene fandt stedet frem-
med, men det gik meget hur-
tigt for dem at lære bygdens
børn at kende.
- Det sneede så kraftigt op
mod jul, at skorstenene på
flere af husene kun lige ra-
gede op over sneen. Jule-
træerne var kommet til byg-
den allerede om sommeren,
så vi havde ikke haft mulig-
hed for at bestille træet pr.
postordre - og det var børne-
ne lidt kede af.
- Dagen før juleaften kom
to mennesker over til os,
medbringende rester af en
enebærbusk, som de havde
brugt til deres hjemmelave-
de juletræ. Ulrik lavede et
juletræ af busken. Det blev
et flot juletræ - et juletræ
som det, vi var vant til, før vi
kunne bestille juletræer i
Danmark.
- Den 24. december om
morgenen sneede det stadig-
væk, så gik man tur, sank
man dybt i. Om eftermidda-
gen klokken fire, da der
skulle holdes gudstjeneste i
bygdens kirke, tog Ulrik
snesko på, og sammen med
de to ældste børn drog han
af sted til kirke.
- Jeg blev hjemme med de
yngste, for jeg skulle forbe-
rede forskellige ting til afte-
nen. Børnene legede inde i
spisestuen, mens de ventede
på faderens og deres søsken-
des hjemkomst fra gudstje-
nesten.
- Længe før gudstjenesten
var færdig, hørte vi pludse-
lig salmesang uden for dø-
ren, fortæller Regine, og det
var naturligt, at børnene be-
gyndte at snakke om det og
lytte efter. - Jeg var på det
tidspunkt i køkkenet, og jeg
gik ind i den nordlige del af
huset for at lytte tU salme-
sangen.
- Jeg tændte to stearinlys
og satte dem i vindueskar-
men, så de, der stod derude
og sang, kunne se, at der var
nogen hjemme - men lige
med et fik jeg en fornemmel-
se af, at der slet ikke stod
nogen uden for og sang.
- Det var, som om sangen
kom fra luften. Nogle gange
lød sangen højt, mens den
andre gange lød meget sag-
te. Det lød ikke, som om der
var ret mange, der sang.
Men julesalmen var smuk
og vi lyttede til den i om-
kring fem minutter. Jeg har
aldrig kunnet finde ud af,
hvad det var for en salme, vi
hørte.
- Da de havde sunget jule-
salmen færdig, følte jeg, at
mit ansigt var blevet foran-
dret. Da børnene helt for-
bavset stirrede på mig sagde
jeg til dem, at de skulle åbne
døren for de folk, der sang
uden for huset.
- Da de usikkert åbnede
døren råbte de, at nu måtte
sangerne godt komme ind -
men der kom ikke nogen
ind. Jeg sagde så til børnene,
at de derude sikkert ikke vil-
le ind i huset, fordi de ville
slæbe så meget sne med ind.
Efter et stykke tid kom
Regines mand Ulrik fra
gudstjenesten, og børnene
løb mod ham og råbte:
»Far, de har været her for
at synge julen ind.«
- Jeg fik ham ind i et andet
rum, hvor jeg forklarede
ham, at det var en ualmin-
deligjulesang, vi havde hørt,
og at der ikke var nogen
uden for, da vi åbnede dø-
ren. Sangen var kommet fra
luften.
Da Regine havde forklaret
sin mand om episoden, gik
Ulrik ud for at se, om der var
fodspor i sneen. Der var in-
gen. Da han kom ind igen,
forklarede han børnene, at
sangerne sikkert var gået
igen, fordi der var så meget
sne uden for huset.
- Når julen nærmer sig,
kan jeg ikke lade være med
at tænke på den hændelse
for 30 år siden. Vi fandt al-
drig ud af, hvor julesalmen
kom fra. Men børnene, der
nu er blevet voksne, nævner
hvert år, hvad de oplevede
dengang i huset i den lille
bygd.
- Jeg ønsker folk i Kuum-
miut og læserne en god jul,
slutter Regine Lennert.
Ulrik Lennert.
sukkamik orpinngualior-
poq, ilalu orpiliannguaq ine-
rami kusanarlunilu alutor-
nassusia. Qangalimi kakil-
larnanik orpeqartarsimaga-
luarpugut, orpiilli qallunaat
nunaannit tikisinneqarta-
lermata pisariinnersiorlugit
pisisalersimalluta.
Juulliaraq qaavoq suli
tassa taamatut apiuarluni,
aqilluni maakkaliornaqalu-
nilu.
- Juulliaqqami ualikkut
ned. sisamanut naalagialer-
mata uiga apusiutinik (sne-
sko) pisuuserluni naalagia-
lermat meeqqatta angajul-
liit marluk ilagaat. Uanga
nukarliit ilagaakka, unnuk-
korsiutissallu piareersarlu-
git. Meeqqat qiimaneruler-
simapput nerisarfimmilu
pinnguarlutik nipaallutillu.
Tussiarpalupput
- Naalagiat soraarnissaat
suli naapertunarsinngitsoq
silatitsinnit tussiartut ap-
pippallapput. Meeqqat igaf-
fimmut arpaliupput, nipiki-
saartumillu nuannaarlutik
oqalullutik:
»Anaana, silatangiaarpa-
lulerput«.
Tussiartut igaffiup neri-
sarfiullu akomannit avan-
naatungaanit silamit appip-
pallapput.
Naneruuserfiit marlun-
nik naneruutitallit igaffiup
igalaavata saavanut ikillugit
Riikkiinap ilivai.
- Kisianni malugilerpara
soorlu tussiartut silangiaa-
suunngitsut. Paasilerparalu
soorlumi silaannarmit pi-
sut, soorlumi appaamisarlu-
tillu qullaamisartut. Tussi-
artut tulleriit tusameqisut
inuilli amerlarpalunngitsut,
nipilli tusarneqisut minut-
sit tallimat missaanni tu-
saavagut. Ajoraluartumilli
tussiut atugaat suunersoq
qanorlu taallaqamera eri-
naaluunniit paasinngilar-
put, aammalu puiguikkiun-
nagu.
- Tussiut naammassuk ni-
pangerlutillu, kiinara al-
lanngorpallattoq malugaa-
ra. Meeqqat akunnattuun-
gallutik kisima isigiler-
mannga oqarfigaakka, sila-
tangiaasut oqarfigeqqullu-
git iseqqullugit.
Akunnattuungasumik
meeqqat mato mapperlugu
silammut suaarpallapput
iseqqullugit, kisianni sooru-
nami isertoqanngilaq, akun-
nattuungammatali oqarfi-
gaakka, immaqa aputeqar-
pallaarmat isemiarsiman-
ngitsut, meeqqallumi nuan-
naarneranni pakatsisikku-
sunngilakka.
Sivitsunngitsoq meeqqat
ataatartik iser palu lennat
matumut arpaliupput oqaq-
qaarniullutik;
»Ataata, silatangiaramisi-
gut«.
Riikkiinap uimi oqaasis-
saa nalunnginnamiuk igaf-
fimmit anilluni meeqqat tu-
saatinnagit oqarfigaa tussi-
arfigineqarsimallutik sila-
tangiaasuugunanngimma-
ta.
- Uimali anilluni takunia-
raluarpai tumeqamersut,
iseramilu oqarpoq allamik
tumeqanngitsoq. Meeqqalli
oqarfigai qularnanngitsu-
mik aputeqarpallaarmat
isersimanngitsut.
- Ukiut tamaasa juullia-
raq nalliukkaangat eqqaa-
saan narp ara pisimasoq
maanna ukiut 30-t qaan-
giukkaluartut ippassaq pisi-
masutut erseqqitsigisutut,
nipit tussiartullu sumit pi-
galuamersut tusameqisulh.
Meeqqallu suli eqqartortu-
arpaat tussiarpaluk taama-
ni tusaasartik tupinnaqisoq
tusameqisorlu.
- Kuummiormiut atuar-
tussallu juullisiorluaritsi.