Atuagagdliutit - 13.12.1989, Blaðsíða 16

]----2i----«-----\|---!
Nissikkormiut
En nissehistorie

Juullimut juullerpalaartumut qiortaaneq mamakujuliornerlu ilaapput.
Aamma sannavimmi taamaappoq, massakkulli juullip inuata allagarpassuit
atuarlugit aallarteruttorpoq. Ungasissorsuunngitsukkut juullimi tunissutis-
sanik qamussuani usilersussavai angalaarlunilu meeqqanut agguaassis-
salluni.
Nissit anaanaat, Amalia Kaalilu juullimut pinnersaatinik qiortaapput.
Papiaqqat assigiinngitsunik qalipaatillit, pappiaqqat qeratasuut, nipinneq-
qutit, titartaatit, qiuutit ujalussiarlu nerrivimmiipput. Kaalip pinnersaasiai
takingaaramik orpiliaq arlaleriarlugu kaajallassinnaavaat. Aamma uumma-
taasanik inequnavissunik aappaluttunik sanavoq, nissiaqqat anaanaata
siorna ajoqersuussutigisimasaatut. Amaliap sanavai terissat majuartarfii
assigiinngitsunik qalipaatillit. Nissit anaanaata inngileeqqat naatiffiler-
sorpai.
Nissit anaanaata mamartuliani kingulliit sanavai toqqorterlugillu. Marci-
paanit, sukkulaatit, qaqqortarissat allarpassuillu sanasimavai. KNI-p
pisiniarfiani atortussani tamaasa pisiarisimavai. Mamartukujulioraangamili
ooqattaagassanik agguaassineq ajorpoq. »Qanoq nuannertigissagaluarpa«,
Kaali illiguppaloqaluni oqarpoq. »Nalunngilluinnarpat juulliararnissaa
utaqqisaripput. Taamaaliunngikkuttami tamaasa nerissagassigit«, nissit
anaanaat oqarpoq.
»Øv«, Kaali oqarpoq oqarniariarlunilu pitsavimmik isumassarsilluni.
»Anilluta apummi pinngualaarta. Amalia qaagit!«. Qangali anereerput.
Nukingitsangaaramik, nissit anaanaat eqqarsarpoq. Kinguninngua matuk-
kut kasuttorpallappoq.
Matup silataani meerannguit atisarissaaqisut qeqarput. Juullisiutinik
erinarsorlutik appipput, ileqqutoqaavormi meeqqat illumiit illumut naneru-
arfinnik nammineq sanaanik tigummiarlutik silatangiaasarnerat.
»Mamakujuliannik tunissavassi«, nissiaqqat anaanaat oqarpoq iserlunilu
marcipaniliaminik allanillu meeqqanut tunniussassaminik aallerluni.
»Qujanaq«, oqarput, ingerlalerlutillu qanertik ulikkaavillugu mamaku-
junnik siorarsunnialaartunik tamusserput. Kigutaasalu akornanni qangali
qaqqulaarpalunnguarsi.
Unnukkut nerilerlutik nissiaqqat anaanaata Kaali, Amalia nissiaqqallu
ataataat meeqqanik ulluummat silatangiaasimasunik oqaluttuuppai.
»Nissiaqqanulluunniit assingunngillat«, oqarpoq. Immaqa mamakujunnik
siorartalinnik tunisoorpakka. Mamakujulioraangamami atortakkama
ilaannut sioqqanik kuisisoqarsimammat.
Nissiaqqammi anaanaat tassa silatoq, Amalia Kaalilu eqqarsarput.
Aammami nammineq meeraagallarami uumisaarillaqqissimaqigami.
Unnuk taanna innajaarput. Pooq sannavimmiittoq allakkanik imalik
imaarutilivippoq.
Amalia Kaalilu juulliaqqami uumisaarissanerlutik? Sapaatip akunnerata
tulliani nangissaaq.
-----------------------r*--------—------------sV.-----------------------
t
%

£

r
>
r
Til en rigtig jul hører juleklip og juleknas. Og sådan var det da også i
værkstedet, hvor julemanden snart var halvvejs igennem de mange breve.
Nu varede det ikke sålænge, før han læssede alle gaverne på den store kane
og begyndte sin julerundtur til alle børnene.
Nissemor, Amalie og Kaali var i gang med at klippe julepynt. Der var
kulørt papir, karton, lim, linealer, sakse og systråd på bordet. Kaali havde
lavet guirlander, der var så lange, at de kunne nå flere gange rundt om træet.
Og nogle meget søde, røde hjerter, som nissemor allerede sidste år havde
lært ham at klippe. Amalie var i gang med en musetrappe i forskellige farver.
Nissemor satte sytråd i små engle.
Nissemor havde gjort det sidste konfekt og knas færdigt og stillet det langt
væk. Marcipan, chokolade, nødder og meget, meget andet lækkert.
Hos KNI havde hun fået alt det hun skulle bruge. Og når hun havde lavet
konfekt, blev der ikke delt smagsprøver ud. »Det kunne ellers være
hyggeligt,« sagde Kaali og slikkede sig om munden. »Du ved godt, at vi
venter til juleaften. Ellers spiser I jo det hele«, sagde nissemor.
»Øv,« sagde Kaali og fik i det samme alletiders ide. »Vi går lidt ud og leger
i sneen. Kom Amalie!«. Væk var de. Sikke travlt de pludselig havde, tænkte
nissemor. Et øjeblik efter bankede det på døren.
Uden for stod et par søde små unger klædt i det festligste tøj. De begyndte
at synge julesange, som det var skik og brug, når børnene gik fra dør til dør
med deres hjemmelavede stearinlys-lygter.
»I skal have nogle stykker af min hjemmelavede konfekt«, sagde nissemor
og hentede både marcipan og noget andet lækkert til børnene. »Tak«, sagde
de og gik videre med munden fuld af nogle kugler, der smagte lidt af sand.
Det knasede også mellem tænderne.
Om aftenen ved middagsbordet fortalte nissemor Kaali, Amalie og
nissefar om de søde børn, der havde sunget så pænt. »Og de lignede slet ikke
nissebørn,« sagde hun. »Jeg tror nok, jeg kom til at give dem nogle af de
kugler med sand i. Kan du tænke dig, at nogen har puttet sand i en af de
krukker, jeg bruger, når jeg laver konfekt?«
Nissemor var nu smart, tænkte både Amalie og Kaali. Men hun havde
også selv været meget god til at drille. Sækken med brevene i værkstedet var
næsten tom.
Laver Amalie og Kaali numre juleaften. Læs videre i næste uge.
t
i
■/"l______________________________X
SV
Ahnstrom & Vinqaard Reklame