Atuagagdliutit - 13.12.1989, Blaðsíða 5

Juulliaqqami naalagiartoqareeraangat inersimasut silami
tussiaqa ttaartarput.
De voksne synger i det fri efter gudstjeneste juleaftens dag.
Tre jule-billeder, der minder os om, at
julen ikke behøver være et race efter
mange, dyre gaver, der ruinerer os alle
»Julen varer længe - ko-
ster mange penge«. Så-
dan står der i den gamle
danske julesang »Højt
fra Træets grønne Top«,
og netop i disse dage er
jule- racet i fuld gang.
Der skal købes gaver til
familie og venner. Børnene
kan ikke blive forkælet for
meget. Og tante-dit og on-
kel-dat bliver sikkert skuf-
fet, hvis jeg ikke også har en
gave til hende og ham. Vi
drøner her i storbyen Nuuk
rundt i butikkerne med
lange lister. Vi bærer store
poser lyem, og vi har allere-
de brugt novemberlønnen.
Heldigvis for offentligt an-
satte, så kommer december-
lønnen inden jul - så kan
man lige nå at blive fuld-
stændig flad i hele nytåret
og januar. Pengene vælter
over butiksskrankeme, og
vi håber, ja vi håber, at alle
bliver lykkelige.
Så kommer julen. Børne-
ne kaster sig over et bjerg af
gaver. Papiret, som er lagt
så omhyggeligt, bliver revet
af. Julebånd og julemærka-
ter bliver flået over. I løbet
af nul komma fem er en for-
mue af gaver pakket op, og
så er det hele pludselig over-
stået. Hvad der var fra hvem
- det bliver først rekonstrue-
ret bagefter, lige inden at alt
det forrevne julepapir bliver
smidt væk, og de voksne
sukker og siger: »Glædelig
Jul«, mens de tænker:
»Tænk, at det gik så
stærkt«.
Julen er en dejlig tid, og
nogle steder kan man stadig
holde den, uden at alle bliver
ruinerede. Billederne her på
denne side er ikke fra en
fjern fortid. De er kun gan-
ske få år gamle, taget i en
lille nordgrønlandsk bygd,
hvor man stadig holder alle
traditionerne i hævd - de
gamle traditioner med at be-
søge hinanden i alle husene,
synge foran husene, gå med
kulørte lamper, »at skyde«
sig til andres overskud og
meget mere.
Gaverne... ja, det er KNI-
butikkens udvalg. Ikke de
store ting. En pakke lys, et
par sokker, fire kaffekopper,
en fiskesnøre, en pakke pa-
troner, et pund kaffe. Det er
ikke størrelsen - prisen - det
kom an på. Det er blot dette
at give hinanden en gave, at
fejre, at det er jul.
Det samme i skolen eller
forsamlingshuset med dans
om juletræet. Alle kommer
med én gave, som bliver lagt
under træet, og så er der til-
fældig uddeling til alle i byg-
den. Stor overraskelse:
Hvem fik »min« gave?
Eller hjemme: Der er ka-
ger eller brød til alle og kaffe
på det gamle komfur, og det
er ikke kun hjemme hos El-
se, at væggene er blevet ta-
petseret med mange årgan-
ge julekort. Der skal ikke
være tvivl: Det er jul, alle er
velkommen, og der er gaver
stort set hele tiden. Men in-
gen bliver fattige. Alle ved,
at ingen har råd til at overgå
hinanden - så det tæller slet
ikke, hvis nogen gør det. Her
er julen samvær, gæstfrihed
døgnet rundt, fælles tradi-
tioner - og masser af små
gaver, der alle kan bruges til
noget.
Måske er det en idé en-
gang at holde jul alle steder
på én eneste betingelse: In-
gen gaver må koste over 25
kroner. Mon julen bliver
mindre festlig og dejlig af
det? Det er der ikke noget på
disse tre jule-billeder, der ty-
der på. Glædelig jul!
Qangatut juulli
Assinnguit juullerpaluttut uku pingasut eqqaasippaatigullusooq
piareersapilunngikkaluarluni akisoorsuamillu tunissutissarsiortunngikkaluarliini
nuannaarlunili juullertoqarsinnaanerani
Meeqqat naneruarfilisarlutik silatangiaasarput.
Børnene går fra hus til hus med kulørte lamper.
»Juulli sivisoqaaq akiso-
qalunilu«. Qallunaat
juullikkuni erinarsuuti-
gisartagaasa ilaat taama
taallaqarpoq aammalu-
mi »Jullimi orpiliaq« ap-
pikkaluartuinnanngore-
erp arput.
Ilaquttatsinnut ikinngu-
titsinnullu tunissutissanik
pisiortortussaavugut. Me-
eqqallumi ilaatigut sungius-
sipilussimavittarput. Aam-
malumi atsaarsuakkut ak-
kaannguakkullu tuninngik-
kutsigit qanormitaava pa-
katsitigissappat. Taavalu
Nuummi. niuertarfimmiit
niuertarfimmut arpaqattaa-
lersaraagut eqqaamasassa-
tut allattugarpassuagut
nassarlugit. Puussiarpas-
suit ulikkaartut angerlaas-
sulersaraagut, uffa novem-
berimi akissarsiannguagut
tamaasa nungoreersimallu-
git. Pisortanilu atorfillit qu-
jamasullaaraat decemberi-
mi akissarsiassatik juuller-
tinnagu tigusinnaalersara-
mikkit - aasiilli ukiortaamiit
januarersuaq naallugu pis-
saleqikasillaaraat. Aningaa-
saatUissuartut iliorluta pisi-
nerruttarpugut, neriulluta
taamaaliomitsigut kikkut
tamaasa pilluarnerulersik-
kumaarlugit. Taava juullis-
saaq. Meeqqat tunissutisi-
arpassuatik puuialissavaat.
Poortuutissat peqqissaaru-
teqqissaarlugit poortuugi-
neqarsimasut alittuinnarlu-
git piiameqassapput. Qile-
rutut allagartallu nutsuin-
narlugit piiameqassapput.
Piffissap sivikitsuaran-
nguup ingerlanerinnaanni
aningaasarpassuarnik nalil-
lit puuiarneqariissapput,
tassalu pissanganartuerup-
poq. Poortuutikut allagarta-
kullu iginnginneqanngilaat-
saanni aatsaat tunissutisiat
sorliit kikkunneersuuner-
sut paasiniaraeqalissapput,
inersimasullu anersaarulul-
lutik oqassapput: »Juullimi
pilluaritsi«, eqqarsarlutillu:
»Tassa qaangiuteriikatap-
poq«.
Juulli nuannersuuvoq,
sulilumi ilaani juullisiorto-
qartarpoq aningaasaataa-
ruttoorfiunngitsumik. AG-
ip juullimut tapiata assiliar-
taasa ilaat uku qangarsuar-
meersuunngillat. Siornaat-
siaannannguaq avannaani
nunaqarfiit ilaanni assili-
saapput, taavanimi suli qan-
gatut juullisiortarput - inuit
naneruarfilisarlutik silatan-
giaasaqattaartarput, sila-
tangiaasullu pisannatsinne-
qartarput.
Tunissutissat... tassasar-
put KNIp pisiniarfiani pisia-
rineqarsinnaasut. Poortu-
garujussuunngitsut. Nane-
ruuteeqqat, alersit, tiitor-
fiit, allunaasat aalisaatissat,
patronit, kaffit poortat. Tu-
nissutut angissusii - akii-
luunniit - apeqqutaatinne-
qarneq ajorput. Tuniseru-
sunneq, juullisioqataaru-
sunnerlu apeqqutaatinne-
qarneru sarput.
Taamatuttaaq pisoqartar-
poq katersortarfimmi atuar-
fimmiluunniit orpiliaqati-
giittoqartillugu. Kikkut ta-
marmik tunissutissanngua-
mik nassarlutik aggertar-
put, tunissutissallu orpilis-
sap ataanut ilioqqarneqarsi-
masut nunaqarfimmiunut
tamanut agguaanneqartar-
put. Nuannerujussuallaa-
raaq: Kiammita uanga tu-
nissutiga pivaa?
Angerlarsimaffinnilu:
Isertut tamarmik kaffisor-
tinneqartarlutillu kaagisor-
tinneqartarput, Elsikkun-
niinnaanngitsorlu iikkat ta-
marmik ukiut ingerlanerini
julekortisiaasarsim asunik
assilialersomeqarsimasar-
put. Qularutigineqassan-
ngilarmi: Juullertorsuuvoq,
piumasullu tamarmik iser-
sinnaapput, tunisittoqalaar-
tuartarporlu. Tamannali
piitsunnguutigineqarneq
ajorpoq. Tamarmik nalun-
ngilaat qaangemiunnissa-
minnut akissaqamatik -
aammami t amanna pin-
gaaraerunngilluinnarpoq.
Juulli nuannaarfiullunilu
ilasseqatigiiffiuvoq, ulloq
unnuarlu kaajallallugit - tu-
nissutissaararpassuuppul-
lu, tamarmik arlaannut
atomeqarsinnaasut.
Qanormitaava pisoqassa-
galuarpa tamatta taamaa-
hortalersuugutta piumasa-,
riinnarlugu: 25 kronit sin-
nerlugit akilinnik tunisiso-
qassanngilaq. Taava juulli
nuannernerulerlunilu qii-
manarnerulissagaluamer-
luni? Assiutitta pingasut ta-
manna ersersinnguatsiar-
paat. Juullimi pilluaritsi!
Kaffikissarsuummikissalaarsimatinneqartuartarpoq, inillu iigaijuullerpaluttunikassilissersomeqarsimasarput.
Kaffen står lun på komfuret, og hele stuen er tapetseret tiljul.