Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 14.08.1991, Blaðsíða 6

Atuagagdliutit - 14.08.1991, Blaðsíða 6
6 ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN NR. 92 1991 Al gang foregår i trav En arbejdsdag med tungt ansvar og stress på kirurgisk afdeling NUUK(KR) - De civile hæle smælder som pi- skeslag hen af den lange og øde hospitalsgang klokken tyve minutter over 7, da sygeplejerske Tove Nordmark møder på arbejde. Efter om- klædning til arbejdstøjet er der godmorgen-hilsen til kolleger, som møder samtidigt. I kaffestuen samles de fire dagvagter med .natsygeplejesken, som aflægger rapport til Lone, Jette, Tove og Ag- nes. Emma fortæller om nattens gang på kirur- gisk afdeling, K2 på Dronning Ingrids Hospi- tal i Nuuk. Rapporten af- sluttes med en fordeling af de 36 patienter mel- lem de fire sygeplejer- sker. Lidt i otte kommer en por- tør trillende med store vog- ne med morgenmaden til pa- tienterne. Morgenmad deles rundt på stuerne, mens Tove fin- der patienternes journaler frem for at finde ud af, hvem der skal have hvilken medi- cin. Fra pilleskabet tager hun medicinglassene og put- ter de små piller ned i medi- cinglas på en lille vogn. Den største frustration Jette beder Tove hjælpe hende. En ældre kvinde, der skal opereres i morgen er blevet våd, da hun har fået skiftet et drop. Jette og Tove skifter hendes tøj og dynebe- træk. Den ældre kvinde for- står ikke helt, hvad der sker omkring hende. - En af de største frustra- tioner er, at man ikke kan snakke med folk, men så læ- rer man at leve med det og skaffe en tolk, hvis det er nødvendigt, siger Tove. - Tassa! - Qujan... - Illillu! - lyder ordvekslin- gen, da Tove er færdig med at tumle med den gamle da- me. Snavsetøjet bæres i skyllerummet, og mens To- ve vasker hænder, hyler klokken på gangen igen. - Nå, men hvad var det jeg kom fra? spørger Tove sig selv, får øje på bakkevognen med medicin og triller vide- re. Imens er Jette begyndt at gennemgå journalerne. Tove mangler noget medi- cin, og i skarpt trav farer hun ned af den lange gang for at hente forsyninger. Da hun er tilbage igen, ser hun ud af øjenkrogen, at en pati- ent, der ikke må stå op, er på vej ud af sengen. I en fart får Tove låst medicinskabet og skynder sig ind på stuen. Pa- tienten, en ældre kvinde, har ventet i mange dage på en operation og nu er vente- tiden blevet hende for me- get. Hun skælder og smæl- der, og Tove løber ud og fin- der en kørestol. Da hun og Lone får den gamle lempet over i stolen, hygger hun sig gevaldigt, endelig sker der et eller andet. Da det er klaret, kimer telefonen, og Tove ta- ger den: - K2, gruppe 3, det er To- ve! Hygge på stuen Det er overlægen, som rin- ger og siger, at han ikke har tid til stuegangen, så Tove fortsætter med at dele medi- cin ud. Den første stue bebos af tre ældre kvinder, som hyg- ger sig. En sidder i sengen og strikker, én har gang i den første morgensmøg og den sidste er ved at blive flot fri- seret. Hun har fået tilladelse til at gå en tur i byen. På en stue ligger to unge knægte, som har brækket henholdsvis ét ben og en skulder. Radioen kører på Med på jobbet - Det kræver et godt helbred at være syg, siger sygeplejerskerne NUUK(KR) -1 den sid- ste tid har der været megen debat om Grønlands overtagel- se af Sundhedsvæsnet med udgangen af 1991. Embedsmænd og poli- tikere har sagt mangt og meget. I debatten har der er blevet jong- leret med kroner, be- villinger og normerin- ger. Men hvordan ser hverdagen ud på en tilfældig afdeling på for eksempel Dron- ning Ingrids Hospital i Nuuk? Det satte AG sig for at undersøge. Derfor tog vi på arbej- de med en sygepleje- ske en tilfældig dag i juli. Sygeplejerske Tove Nordmark arbejder på afdeling K2, hvor de brækkede arme og ben ligger. Afdelingen kan ta- ge 36 patienter og da AG var med Tove på arbejde, lå der 35. Der var fire sy- geplejersker i den grup- pe, hvor Tove arbejder og 18 patienter. Ifølge de fire sygeple- jersker var det en ganske almindelig arbejdsdag på afdelingen. De fortalte, at der weekenden inden havde været to sygeple- jersker i gruppen og for- stod ikke helt, hvordan de to havde kunnet klare arbejdet. Tove har været syge- plejerske i to år på Dron- ning Ingrids Hospital og er 32 år. Hun tjener 13.300 kroner om måne- den, har tyve arbejdsda- ge, hvoraf de otte vagter er enten aften- eller nat- tevagter. Desuden arbej- der hun hver anden weekend. højtryk og de to knægte hol- der fis og ballade med Tove. Moderligt minder hun dem om aftaler og giver dem for- maninger. Efter pilleturen rundt på stuerne mødes Tove af en meget vred dame i køresto- len. Nu vil hun altså hjem. Den grønlandsk-sprogede ferieafløser, Lone, forsøger at tale den gamle til fornuft. Den gamle slår om sig og er meget ophidset. Igen kimer telefonen. Endelig kan Tove få ryd- det op efter pilleuddelingen. I mellemtiden er den vrede dame faldet lidt til ro. Hun sidder i sin kørestol i op- holdsstuen og fortæller Ag- nes om en helikopter, som styrtede ned i fjorden ud for sygehuset for mange år si- den. Stjæler sig til kaffen Kvarter i ti stjæler Tove sig til en hurtig kop kaffe i per- sonalerummet bag vagt- skranken. Der er nogenlun- de roligt på gangen efter morgenmaden. Jette er i gang med at ringe rundt og bestille gipsbelægning, por- tører og billetter til patien- ter, som skal sendes hjem. Lidt i ti er freden forbi. Ned af gangen kommer to portører trillende med en båre. Afdelingen har ikke fået nogen melding om en ny patient fra modtagelsen, så sygeplejerskerne står og kig- ger for at finde ud af, om det er en ny patient til afdelin- gen. - Goddag og velkommen, siger Tove til den unge mand på båren. Der findes en ledig plads på en stue, og Tove går klar til at indskrive ham. Den unge mand er væltet med en traktor i Buksefjor- den, og alt tyder på, at han har brækket ryggen. Det fremgår af en lille gul lap pa- pir fra lægeklinikken. Tove udfylder papirer, måler blodtryk og tager puls. Den unge mand skal så skrives ind i den centrale registre- ring af patienter, hvor hver eneste ind- og udskrivning opføres. Ved en hurtig blad- ren gennem dagsedlerne kan man konstatere, at der normalt er mellem seks og otte ind- og udskrivninger hver dag. Tove har vel sam- menlagt brugt en halv time på indlæggelsen af den unge mand. Tid til stuegang Så skal Tove i gang med at skifte en forbinding. Da hun skal hente plaster, ringer overlægen og siger, at nu kommer han på stuegang. En anden patient indfanger Tove og beder om medicin, som Tove så finder frem. Tilbage ved forbindingen og færdig med den. Så er over- lægen der på stuegang. Det aftales, hvem der skal opere- res, og hvem overlægen ger- ne vil se nærmere på. Det er ferietid og normalt er der to ortopædkirurger, men den ene er på ferie. Derfor er der kaos omkring stuegangen og patienter må ligge på afde- lingen og vente på operatio- ner. Tyve minutter i tolv fin- der Tove »middagspillerne« frem, mens de tre andre er gået i gang med uddelingen af dagens ret, hamburgerryg med stuvede rosenkål og henkogt frugt til dessert. Ustandseligt farer kugle- pennene op og ned af Toves brystlomme, skiftevis rød, blå og almindelig blyant. To- ve deler pillerne ud og gen- optager så papirarbejdet sammen med Jette. Det kræver næsten mere at hol- de styr på papirerne end på patienterne. Lidt i ét farer Tove ned i kantinen og henter en grov- bolle og en sodavand, som hun sluger, mens sygeple- jerskerne fra de to grupper på K2 aflægger rapport for hinanden. Det tager en ti- mes tid at gennemgå alle pa- tienterne, så alle ved, hvil- ken behandling de skal ha- ve. Præsten dukker op Klokken to dukker en præst op, som er tilkaldt, fordi den gamle dame, der skal opere- res i morgen, er bange for operationen. Tove og Jette farer rundt for at finde et nadversæt, hvis der skulle blive brug for det. Så skal Tove og Jette af- sted til, hvad de kalder »14- forestillingen«. Det er kon- ference med lægerne, som skal planlægge morgenda- gens operationer. Alt ligner kaos, nogen kigger røntgen- billeder, mens andre sidder og snakker i munden på hin- anden. En læge sidder og ta- ler til sin diktafon. 14.30 er Tove igen tilbage på K2, hvor der lyder salme- sang på gangen. Efter »14- forestillingen« er der igen bunker af papirarbejde. - Nej, nu bliver jeg altså nødt til at gå på toilettet, si- ger Tove. Det er første gang, hun har tid til det. Lidt over tre dukker en nar- koselæge op for at se på den gamle dame, der skal opere- res imorgen. Den gamle skal have drop og tilført ekstra blod, så Tove tager en læn- gere tur til blodbanken for at hente en pose A- positiv. Lægen har i mellemtiden fundet ud af, hvad der skal i droppet og Tove hjælper ham med at sætte det op. Klokken er nu halv fire, men Tove gør ikke mine til at gå, selv om hendes ar- bejdsdag er slut. Tove chec- ker blodet til den gamle da- me sammen med Jette og til- slutter det »ventilen« i ar- men. Tove finder et stativ til blodposen, og så skal der igen skrives i journalen. Klokken lidt i fire er Toves arbejdsdag til ende, og hun kan gå hjem og sove et par timer, inden hun skal møde i nattevagt klokken kvart i tolv. »14-forestilling«eqareeraangat allattugassarpassuusarput. Efter »14-forestillingen« er der igen bunker af papirarbejde. (Foto: Louise-Inger Lyberth) Uninngasut pillugit allattugassat amerlasaqaat. Det kræver næsten mere at holde styr på papirerne end på patienterne. (Foto: Louise-Inger Lyberth)

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.