Atuagagdliutit - 14.08.1991, Blaðsíða 20

Issip qallunaatsiaat qimaatissimavai
Silaarmap mingutsitaaneratigut silaannaq kianneruleriartorpa?
NUUK - Pinngortitaleri-
sut Kalaallit Nunaata
sermersuata iluani me-
terit tusind-it arlallit
itissusilimmi qillerillu-
tik sermip pisoqartaanik
misissuisut qallunaatsi-
aat Kalaallit Nunaannit
1400-ikkuni tassann-
gaannartumik qimagu-
teriataarsimanerannik
eqqoriaasarnerit mas-
sakkut uppernarsaatis-
saqartilerpaat.
Sermip pisoqartaanik mis-
issuinermi inernerit taku-
tippaat qallunaatsiaat Ka-
laallit Nunaanni silaannaq
nillemerulermat qimagussi-
masut, taamatut oqarpoq
Dorthe Dahl Jensen, Green-
land Isecore Project-imi
(GRIP-imi) misissuisut pi-
sortaat.
Ukioq 982-imi qallunaat-
siaat Kalaallit Nunaannut
tikinnerisa nalaani silaan-
naap kiassusia ajoriinnagas-
saasimanngilaq, ullumik-
kummi Skandinaviami si-
laannaap kiassusianut mis-
sililuussimagami. Qallunaa-
tasiaat taamanikkut savaa-
teqarlutillu karrinik naatit-
sisarsimappput.
Silaannarli nillerneruler-
simavoq, qallunaatsiaallu
qimagussimallutik. Sermip
pisoqartaata aamma taku-
tippaa ukiut qulikkaat ullu-
mikkut atukkagut siusinne-
rusumut naleqqiullugit ki-
annerusut. Tamatumanilu
apeqqutaalerpoq silaannaap
mingutsitaanerata tamanna
kingunerinerineraa. Silaan-
naalli pissusia ilumut al-
lanngulernerassallugu suli
piaarpallaaqaaq.
Qillerinerit itinerpaat
tulliat
Sermersuup qaavaniit qille-
rinerit 4. august unitsinne-
qarallarput, junillu qaam-
mataani 1992-imi aatsaat
nangeqqinneqassallutik.
Qillerisoqatigiit europa-
miunik inuttaqartut 2200
meter itissusilik angullugu
qillerisimapput. Sermeq qil-
lerinikkut qallorneqartoq
nunarsuarmi qillerinikkut
qallorneqarsimasut takiner-
paat aapparilerpaat, tassa-
mi Sovjetunioni Qalaser-
suup Kujalliup sermitaani
2540 meter itissusilik an-
gullugu qillerisimammata.
Dorthe Dahl Jensen oqar-
poq sermeq massakkut qal-
lorneqartoq ukiut 30.000-it
matuma siorna sermersua-
qarujussuarneraneersuu-
soq.
Sermeq tamanna taamani
silaannaap pissuserisima-
saanik paasissutissiisuuvoq.
Sermip qallorneqartup taa-
mana nunarsuatta affaani
avannarlermi tamangajam-
mi silap qanoq ittarsimane-
ranik ilisimatuunut oqalut-
tuassaqarpoq. Sermitar-
suup taama qutsitsigisu-
miinnerata aputillu Kalaal-
lit Nunaannut nakkaasup
silaannarsuarmit taama
qutsitsigisumeersuunerata
kingunerisaanik nunarsuup
afTaata avannarliup ilaru-
jussuani silannaap qanoq
pissuseqarsimaneranik tak-
ussutissaqartoq Dorthe
Dahl Jensen oqarpoq.
Sermersuaqarujus-
suarsimanerit arlallit
Sermersuarmik misissui-
nertigut paasineqarpoq
ukiut makkua inuufligisa-
gut tassaasut sermersuaqa-
rujussuamerit marluk
akornat ukiunik 10.720-nik
sivisussuseqarsimasoq. Ta-
matuma siorna sermersua-
qarujussuarsimavoq ukiu-
nik 100.000-nik sivisussuse-
qarsimasumik, taamanik-
kullu issisiut 12 gradinik ap-
pasinnerusimavoq.
Sermersuaqarujussuar-
nerup taassuma siorna, tas-
sa ukiut 115.000-it matuma
siorna kianerusimavoq, al-
laat ullumikkornit suli kian-
nerusimalluni. Nunarsuar-
mi silaannaap kissassusia
allanngorarsimavoq, tassa
ukiut 10.000-ikkaarlugit ki-
anneroriarluni ukiut
100.000-ikkaarlugit issinne-
rulersarluni.
Nunanit
tamalaaneersut
suleqatigiipput
GRIP-imi suleqatigiit ser-
mersuup portunersaanniit -
»Summit«-imik taaneqartu-
miit - imap qaaniit 3100 qat-
sitsigisumi qilleripput, ser-
mersuullu naterpiaa tikillu-
gu qillerinissaq siunertari-
neqarpoq.
Europamiut qillerisut an-
gutit 37-iupput, Tuluit Nu-
naannit, Islandimit,
Schweitzimit, Italiamit,
Tysklandimit Danmar kim il-
lu aningaasalersorneqartut.
Qillerinermi sulineq ukiu-
mut 50 mio. kr.-nik akeqar-
poq, taakkunanngalu Dan-
markip akilertarlugit.
Kunngissaq Frederik
Naalakkersuisullu Siulit-
taasuat Lars Emil Johansen
pingasunngornermi 31. juni
sermersuup portunersaani
unnuipput.
Ilinniartitaanermut ilisi-
matusarnermullu ministe-
ri-p Bertel Harder-ip qilleri-
vik upernaaq manna aallar-
timmat tikeraarpaa, GRIP-
illu tammaarsimaflia fran-
skit ilisimatusarnermut mi-
nisteriata Hubert Curien-ip
qanittukkut aamma tike-
raarsimallugu.
Sermersuaq nalunartunik isertugarpassuaqarpoq.
Indlandsisen gemmer på mange hemmeligheder. (Foto: AG’s arkiv).
Kulden tvang nordboerne bort fra Grønland
I dag spøger til gengæld drivhuseffekten
NUUK - Fysikerne, som
undersøger den gamle is
i flere tusinde meters
dybde i Grønland, kan
nu bekræfte teorierne
om nordboernes pludse-
lige forsvinden fra Grøn-
land i 1400-tallet.
Nye resultater fra gam-
mel is viser nemlig, at nord-
boerne forsvandt, da kulden
strammede grebet om Grøn-
land, siger Dorthe Dahl Jen-
sen, der er såkaldt field ope-
ration manager på Grenland
Isecore Project (GRIP).
Den periode, hvor nordbo-
erne kom til Grønland, altså
fra 982, var en rimelig varm
periode. Det var muligt at le-
ve i Grønland som i Skandi-
navien. Nordboerne havde
får og dyrkede korn.
Men så kom kuldeperio-
den, og nordboerne for-
svandt.
Iskernen viser også, at det
årti, vi befinder os i nu, er
varmere end tidligere år. Og
spørgsmålet er, om det er
drivhuseffekten, der er årsa-
gen. Det er dog for tidligt at
konkludere, at der er tale
om en klimaændring.
Næstlængste
borekerne
Isboringen fra toppen af
indlandsisen stoppede søn-
dag den 4. august og genop-
tages først i juni 1992.
Det europæisk sammen-
satte borehold er nået ned til
en dybde af 2200 meter.
Iskernen, som er bragt op,
er dermed den næstlængste
i verden, kun overgået af et
borehold fra Sovjetunionen,
der på Antarktis har været
nede i 2540 meters dybde.
Dorte Dahl Jensen oply-
ser, at holdet nu er nede i is,
som stammer fra den sidste
istid for 30.000 år siden.
Isen giver klimatisk infor-
mation. De enkelte bore-
stykker, der kommer op,
fortæller forskerne, hvor-
dan vejret har været den-
gang på det meste af den
nordlige halvkugle. Netop
fordi iskappen ligger så højt
og fordi den sne, der falder
på Grønland, kommer så
højt oppe fra i atmosfæren,
så repræsenterer den en god
del af den nordlige halvkug-
le, siger Dorthe Dahl Jen-
sen.
Flere istider
Man ved fra iskerneforsk-
ningen, at den nuværende
periode er en mellemistid,
der har varet 10.720 år. Før
da var vi inde i en istidspe-
riode, der varede 100.000 år,
hvor temperaturen var 12
grader koldere.
Før den istid, altså for
115.000 år siden, var der en
anden varmeperiode, der
var varmere end den mel-
lemistidsperiode vi er i lige
nu.
Klimaet på jorden svinger
mellem to tilstande omkring
10.000 år med varmt klima
og 100.000 år med koldt kli-
ma
Internationalt hold
GRIP-holdet borer fra det
højeste punkt på indlandsi-
sen - kaldet »Summit« -
3100 meter over havoverfla-
den, og det er meningen, at
der skal bores helt ned til
bunden.
Der deltager 37 mand i
det fælleseuropæiske pro-
jekt på indlandsisen, der
økonomisk støttes af Stor-
britannien, Island, Schweiz,
Italien, Tyskland og Dan-
mark. Projektet koster 50
millioner kroner om året,
heraf betaler Danmark 10
millioner kroner.
Onsdag den 31. juli over-
nattede kronprins Frederik
på toppen af indlandsisen
sammen med landsstyrefor-
mand Lars Emil Johansen.
Undervisnings- og forsk-
ningsminister Bertel Haar-
der besøgte borelejren i forå-
ret, da boringen startede, og
for nyligt besøgte den fran-
ske forskningsminister Hu-
bert Curien GRIP-lejren.
Allakkerivimmi immersugassaq ■ Reserveret postvæsenet