Atuagagdliutit - 01.11.1991, Side 4

4
ATUAGAGDLI UTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 126 1991

Pallittaalisaq
HHC - QUIASAARAJUUT Namminersome-
rullutik Oqartussat allaffeqarfiat pallittaasa-
mik taaniartalersimavaat. Tamanna sumikk
patsiseqamersoq nalunarpoq. Immaqali nu-
nat tamalaat aallartitaasa tikkeraamerisaa
ilannit tamanna pisimasuusinnaavoq. Ilann-
guammi aperisimavoq: - Maani qassersuar-
nik sulisoqarassi? Taava atorfillip takomami-
artitsisup akisimavaa: - Aa, affannai sulisar-
put.
AKERIATAARNEQ, itinerusumik eqqarsaa-
tigisariaqanngitsorluunniit. Taamatullu oqar-
neq aamma ilumoortortaqalanngitsooru-
nanngilaq. Atorfillit kattuffianni siulittaasuu-
simasoq aamma qanga ima oqarsimavoq: -
Torsuusarsuami taakkkkunani qassinilluun-
niit ilaasortaqarlunga iluamik naluara. Oqaan-
narsinnaavungali allaffiit pingasuugaangata
ataaseq inoqameq ajortoq. Taamaattumik
ulappuuttorsuaqartarunanngilaq... Oqaatigi-
sariaqarporli siulittaasoq taanna siulittaasuu-
junnaareersimammat.
QUJANARTUNIK inuuneq allanngorartuar-
tuuvoq. Namminersomerullutik Oqartussat
ukkiuni aqqaneq marlunni ingerlareersima-
lersut naalakkersuisut taakkulu atorfilittaasa
qullersaat uinniaasaalersimapput, allaffippas-
suit inuttqanngitsut eqqarsaatigalugit. Allaf-
fissomersuaq unitsittariaqalerpoq.
PAASINARSIVORMI - soorlu oqqat ipittut
ukiorpassuarni oqartarsimasut - Namminer-
somerullutik Oqartussat allaffilersuussaan-
gaaramik iluamilluunniit suleriarsinnaann-
gitsut. Oqaatigilluaannaraanimi: Aqutsinik-
kut ajomartorsiortoqarpoq. Ipassakkunnilu-
mi tamakku saqqummeriataarput - Inatsisar-
tut ataatsimiittarfiat aqqutigalugu.
INATSISARTUT ataatsimiitarfiat soorluli
anaalerivik. Naweersisunnguaqarpormi. In-
atsisartut kukkunersuinermi ataatsimiititaa-
ta landskarsip 1990-imut naatsorsuutai misis-
sorsimavai, akuersissutillu sinneqalugit atui-
soqartarsimanera paasisimavaat, pisortaqar-
fiimmi amerlanersaat aningaasatigut aqutsil-
luarsimanngitsutut isikkoqartiterput.
LANDSKARSIP ittua, Emil Abeisen isomar-
torsiutinut eqqissivilluni tusamaarpoq. Isor-
nartorsiutillu atorfilittaminut ingerlateqqiin-
narlugit. Oqarluaannarpormi aqutsiniameq
ajomartorsiutaasimasoq, akuersissutillu
aqunneqameranni akisussaaffik ataqqineqar-
simanngitsoq. Partiillu oqaaseqartui tamar-
luinnaasa isumaqatigilluinnarlugit oqarpoq
atorfillit »akuersissutit ikippallaamerinik«
utoqqatsissuteqamiartamerat naammaler-
soq. Taarsisalemersuani oqaatsit paatsuu-
gassaanngitsut.
POLITIKERERTATTA utoqqartaat Lars
Chemnitz aamma iperartuillualaavippoq - an-
ingaasanummi inatsimmi tapiiffigineqartar-
torpaasuit naatsorsuutimikkut iluamik inger-
latsinnginnerat neqitsiukkamiuk. Naatsor-
suutimmi eqqarsaatigalugit oqarpoq tamanna
partiinut aamma atuuttoq. Oqarporlu Siumut
Inuillu Ataqatigiit naatsorsuutiminnik tun-
niussisimanngitsulluunniit. Na-aa- lai.
NAVEERSINNERPAARLI tassa ineqamer-
mut pisortaqarfik. Tassanimi aningaasatigut
aqutsineq ima paatsiveqanngitsigaaq, allaat
»ataatsimiititap qularalugu pisortaqarfiup
pissutsit aaqqissinnaasagai«. Suli na-aa-lai.
Namminersortut taamaaliuallassimagaluar-
pata akileraartamermi oqartussat qangali
akuliutereersimassagaluarput.
QANGALUMI ilorraallannguarsi Emil Abel-
senip erseqqissarmagu »akuersissutinut aki-
susaatut atorfillit akuersisutaasunik sinnii-
nerup kingunerisaanik suliaminnut atatillugu
iluuseqarfigineqarsinnaanerminnik ilisima-
tinneqarsimammata. Akileraartartunut qan-
gami eqqissiallannguarsi.
PALLITTAALISARMIUT paatsiveerukkka-
luttuinnarput. Oqallinneq sivikikkaluartoq
eqqarsaatissarsiviulluarsinnaavoq. Naalak-
kersuisut pisariillisaanissamik neriorsuutaat
piviusunngortittariaqalinnginnerlutik. Qitiu-
sumik allaffeqarfik alliartuinnartariaqanngi-
laq. Allaffinnik amerlanerujartuinnartunik pi-
siortorunnaamiaritsi. Nunap matuma aqun-
neqameqarnera aallaqqaataani allaffiusima-
sut atuinnarlugit ingerlanneqarsinnaagaluar-
poq.
Nuna manna pappialaleriffiuvallaaleqaaq. Al-
laat kia kina allaffigaluguluunniit eqqaama-
sinnaajunnaarsimavaa. Immaqaana taamaam-
mat atorfillit amerlavallaat akuersissutit qa-
noq amerlatiginerinik ilisimaqarpiameq ajor-
tut. Ilanngarteriarluta iluamik aallartinniarta.
Aningaasat allaffissomerujussuarmut atuin-
namagit inuutissarsiutinut nuunniartigit.
Et gok i gøgereden
HHC - FOLK MED HANG til humor og trang
til sarkasme har kaldt hjemmestyrets cen-
traladministration for gøgereden. Hvor så ud-
trykket stammer fra fortaber sig i det dunkle.
Men det går måske tilbage til dengang en
international pressedelegation var på besøg,
og det uundgåelige spørgsmål faldt: - Hvor
mange arbejder egentlig her? - Hvorefter
guiden - en munter embedsmand - replicere-
de: - Cirka halvdelen!
NATURLIGVIS en hurtig bemærkning, der
skal tages som sådan. Men som altid er der
et gran af sandhed i den slags kommentarer.
Eller som en tidligere formand for tjeneste-
mændene kommenterede samme sag: - Jeg
ved faktisk ikke helt præcist, hvor mange,
der er ansat på de lange gange i hjemmesty-
ret. Men jeg kan sige så meget, at selv om
hvert tredje kontor står tomt, så mærkes det
ikke på arbejdspresset... I forbifarten skal det
understreges, at formanden ikke er formand
længere.
HELDIGVIS er verden omskiftelig. Nu efter
12 års hjemmestyre har landsstyret og admi-
nistrationstoppen selv fået øje på de mange
kontorer og måske især de mange tomme
kontorer. Der skal bremses op i bedste Park-
inson Lov-ånd. Papirtigeren skal tæmmes.
DET VISER SIG nemlig - hvad mange onde
mennesker har peget på i mange år - at hjem-
mestyret er så overadministereret, at det er
ineffektivt. Der er sagt ligeud svære sty-
ringsproblmer. Og de dukkede op til overfla-
den forleden dag - helt op til landstingets
talerstol.
DER VAR NÆSTEN fastelavnsfest i lands-
tingssalen. Så mange næser blev der uddelt.
Landstingets revision havde nærlæst lands-
kassseregnskabeme fra 1990, der afslørede
klare bevillingsmæssige overskridelser og
samtidig viste utrolige eksempler på mang-
lende økonomisk styring i stort set alle di-
rektorater.
LANDSKASSENS nidkære vogter, Emil
Abeisen, tog med åbent og fattet sind imod
den ramsaltede kritik. Og han ekspederede
den øjeblikkeligt videre til embedsmændene.
Som han sagde, der er ganske enkelt problm-
mer med styringen, og så er der en udtalt
mangel på respekt for bevillingsansvaret. Og
i dyb overensstemmelse med samtlige parti-
ers ordfører understregede han, at det nu må
være slut med embedsmændenes sædvanli-
ge undskyldninger om, at »bevillingen er for
lille« eller den med, at der er »underbudget-
teret«. Klar tale i oktober!
OG GRØNLANDSK politiks »grand old
man«, Lars Chemnitz fik også piskesnerten
til at smælde, da han kritiserede de mange
organisationer og foreninger, der er på fi-
nansloven - det vil sige modtager tilskud fra
landskassen - for regnskabssløseri og mang-
lende regnskabsaflevering. Som han sagde,
så bør regnskabskravet også omfatte partier-
ne. Og så gjorde det avs, da han tilføjede, at
hverken Siumut eller IA havde afleveret
regnskaber for deres partistøtte. Puha, da-
da...
MEN DAGENS største næse tilfaldt ikke
uventet boligdirektoratet. Her er der ganske
enkelt så meget kaos i økonomistyringen, at
revisionsudvalget er »usikker på, om direk-
toratet kan bringe tingene i orden«. Den
sved! - Det skulle lige være sket i en almin-
delig privat virksomhed, så havde skattevæ-
senet, selskabsstyrelsen og hele hierakiet
været der på pletten.
DERFOR VAR det også forfriskende, at Emil
Abeisen præciserede, at de »budgetansvarli-
ge embedsmænd nu er blevet gjort bekendt
med de tjenestelige konsekvenser i forbin-
delse med bevillingsmæssige overskridel-
ser«. Ret betryggende for de hårdtplagede
skatteborgere.
DER VAR virkelig gok i gøgereden. Og den
korte debat giver stof til eftertanke. Mon
ikke landsstyrets bebudede kamp mod bure-
aukratiet bør intensiveres. Centraladmini-
strationen bør stoppe sin udflytning. Den
burde ud fra et godt Parkinson-princip stoppe
indkøbene af flere skriveborde og bygninger.
Administrationen af dette lands befolkning
burde kunne rummes i de oprindelige admi-
nistrationsbygninger.
DER LAVES ganske enkelt for mange papi-
rer i dette land. Så mange, at ingen kan hu-
ske, hvem der skrev om hvad til hvem. For-
mentlig derfor har alt for mange embeds-
mænd også alt for svært ved at finde de rigti-
ge bevillinger i papirstablerne. Skær ned og
lad os få noget rigtig produktion. Overfør
administrationsmidler til erhvervssektoren.
Ideen er gratis!